Temaer
Hver måned udkommer en ny bog i Aarhus Universitetsforlags serie '100 danmarkshistorier'. På danmarkshistorien.dk udkommer der i forbindelse med bøgerne materiale i form af artikler, kilder og film. Bogserien 100 danmarkshistorier er Danmarks historie fortalt af 100 forskellige forskere i 100 bøger på hver 100 sider. Bogserien er også en ny måde at fortælle historie på. Hver bog tager afsæt i en vigtig begivenhed, et årstal og en særlig tematik, som bliver et vindue til at opleve og forstå Danmarks historie.
Nedenfor finder du en samlet liste over seriens bogudgivelser fra september 2017 og frem til i dag. Du kan også klikke ind på tidslinjen for 100 danmarkshistorier med en kronologisk oversigt over bøgerne og med link til film, artikler, kilder og kildepakker.
Udgivelsen af de 100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
1) Gudhjemtid - 1894 var den første bog i serien 100 danmarkshistorier og handler om indførelsen af universaltid i Danmark den 1. januar 1894.
2) Vedtagelsen af vores første grundlov den 5. juni 1849 gjorde Danmark demokratisk. Eller hvordan var det nu, det var? Det er temaet i Grundloven - 1849.
3) Den 1. juli 1969 blev billedpornoen frigivet i Danmark. Fri porno - 1969 fortæller om pornoen og dens billedsprog, om ugeblade, film og internettet - og om hvad det fik af betydning i samfundet.
4) I sommeren 1888 bragede fremtiden ind over Danmark, da Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling blev afviklet. Industri på udstilling - 1888 tager os med tilbage til tiden, hvor industrisamfundet - og med det forbrugersamfundet - var på vej til at ændre vores tilværelse.
5) Forholdet mellem Island og Danmark er emnet for 'Den islandske revolution - 1809', der tager afsæt i den danske eventyrer og søfarer Jørgen Jürgensens kortvarige og - skulle det snart vise sig - fejlslagne revolution på Island.
6) Danmark i krig - 1991 handler om Danmarks krigsdeltagelse fra 1991 til 2011, og hvordan befolkningens holdning til krig i denne periode ændrede sig fundamentalt.
7) Tvangsarbejde og lænker var dagligdagen i Danmarks første fængsel - 1620. 'Trunken' blev opført på Bremerholmen i København, for at kriminelle kunne straffes med arbejde - ikke med henrettelse.
8) Struensee - 1772 fortæller den dramatiske historie om Johann Friedrich Struensee og hans korte tid som enehersker i Danmark. En fascineret eftertid har stillet spørgsmålet: Var han landsforræder, lykkeridder eller tragisk helt?
9) Da Beatles i 1964 lagde K.B. Hallen ned, begyndte en ny epoke for rockmusik, fankultur, frihedstrang og 'nej tak' til autoriteter. Beatlemania - 1964 skruer op for historien om pop, pigtråd og ungdomskultur.
10) Gæstearbejdere, fremmedarbejdere, indvandrere og flygtninge. Fra 1960'erne mødte danskerne nye folk fra fjerne egne, og de nye mødte den danske velfærdsstat. Fra arbejdsmarked og fagforeninger til tørklæder og frikadeller følges diskussionen til dørs i Indvandring i velfærdsstaten - 1965.
11) Danmark var med, da FN blev stiftet i 1945. Danmark i FN - 1945 fortæller om, hvordan Danmark har kæmpet for, at FN kunne bidrage til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.
12) Efter 20 års arbejde kunne Saxo i 1208 sætte punktum for sin krønike om det danske riges historie. Bogen var da vokset til et kolossalt værk, som skulle gøre riget beundret og kaste glans over både kong Valdemar, biskop Absalon og Saxo selv. Det lykkedes.
13) Runer eksisterede længe før vikingetiden, hvor konger og stormænd rejste de store runesten. Og selv da de latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, holdt nordboerne fast i runerne. Rigets runer - 965 handler om runer fra jernalder til nutid.
14) Sex, moral og dobbeltmoral. Det var emnerne for Sædelighedsfejden - 1887 og den alt andet end kedelige debat, hvor danskerne for første gang offentligt begyndte at diskutere sex og sædelighed. Det gør vi stadig.
15) Svenskekrigene - 1658 fortæller om skæbneåret, hvor Danmark kæmpede for sin overlevelse i opgøret mod Sverige. Store politiske omvæltninger fulgte i krigenes fodspor, forandringer, der også trak dybe spor i den historiske erindring.
16) Det har 800 år på bagen, men er stadig sprællevende. Dannebrog - 1219 fortæller om myten, virkeligheden og erindringen bag det røde flag med det hvide kors. Dannebrog signalerer enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand.
17) Vejret er vildt. Sådan var det i gamle dage, hvor bønder, sømænd og videnskabsfolk tog varsler for at kunne forudsige vejret, og sådan er det i dag, hvor tusindvis af præcise satellitmålinger fortæller os om globale klimaforandringer, der ændrer vores livsbetingelser på jorden. Vildt Vejr - 2011 tager en rejse ind i vejrets og klimaets historie.
18) De ikoniske ord fra Jyske Lov - 1241 beskriver et ideal, hvor folket følger loven og enhver kan få sin ret: "Med lov skal land bygges"! Jyske Lov regulerede spørgsmål om arv og ejendom, bøder og straf, lovens proces, militærtjeneste og landsbyens fællesskab - og var gældende lov i 400 år indtil Danske Lov i 1683.
19) Allerede ved Grundtvigs død i 1872 var berømmelsen og indflydelsen på religion, højskoler og folkelighed så enorm, at begravelsen blev et tilløbsstykke uden lige. Grundtvig har lagt navn til en folkebevægelse - grundtvigianismen - men der er også mange myter om 'den gamle'. Fx at han har haft indflydelse på velfærdsstaten.
20) Oprettelsen af Grønlands Amt - 1953 var en skelsættende begivenhed for verdens største ø højt mod nord. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. I dag ønsker mange grønlandske politikere at vriste Grønland fri fra rigsfællesskabet.
21) Forvirrende og fascinerende. Sønderjylland har gennem det meste af sin historie været grænseland mellem dansk og tysk - på den ene side en del af den danske konges rige og på den anden side noget for sig selv og uden for den nationale danmarkshistorie. Hertugdømmet - 1232 fortæller om landsdelens omskiftelige historie gennem næsten 600 år.
22) Selvtilliden var stor, da Fiskeriudstillingen på Islands Brygge i 1912 præsenterede fiskeriet som "Danmarks nye hovederhverv". Fisk til folket - 1912 bringer historien om fiskeriets gennembrud, da større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og friske fisk. Og om kampen for at få danskerne til at spise mere fisk, der indtil nu har varet mere end 100 år.
23) Parcelhuset var en helt ny bolig- og livsform, der efter 2. verdenskrig gav lys og luft og trygge rammer til familierne i forstæderne. Opvarmning og nye elektriske apparater som vaskemaskiner og komfurer var baseret på en næsten ubegrænset adgang til billig fossil energi. Oliekrisen - 1973 betød begyndelsen til enden på den fossile kultur.
24) ”Jeg har set Ødelæggelsen”, skrev digteren Steen Steensen Blicher om Agger Sogn i Thy i midten af 1800-tallet. Stormflod - 1825 fortæller om katastrofen, da Nordsøen brød gennem den smalle sandtange langt mod nordvest og for altid ændrede livet omkring Limfjorden og langs kysten. Nøjagtig 50 år senere gik staten i gang med at anlægge kystsikring.
25) ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Det var ikke kun tonen, der var barsk under Jødefejden - 1819: Fysiske overfald og knuste ruder hørte til dagens uorden. Det handlede om danskhed, fordomme, mindretal og integration, da fremmedfrygt og økonomiske frustrationer brød ud i lys lue i september 1819.
26) Inkvisition forbinder man normalt med hekseprocesser og den spanske inkvisition i 1500-1600-tallet. Men helt frem til 1919 blev danske straffesager ført som lukkede og skriftlige processer, hvor et juridisk forsvar reelt ikke eksisterede. Den glemte inkvisition - 1818 går på tværs af de vanlige fremskridtshistorier om moderniseringen af det danske samfund.
27) Cement. Gråt og tørt og kedeligt, men også baggrunden for et af de største danske industrieventyr nogensinde. I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina, og på et sikkert fundament af viden og teknologi sikrede de, at dansk maskineri et halvt århundrede senere stod bag halvdelen af klodens cementproduktion. Cementen - 1889 fortæller historien.
28) Genforeningen 1920 hyldes i skåltaler og ved jubilæumsfester som den festlige begivenhed, hvor sønderjyderne vendte hjem til Danmark. Det kan der være noget om, men der var også politiske kampe, bitre stridigheder, nationale mindretal og et langt sejt træk for integration hen over historiske forskelle.
29) Mange steder i Europa kom det til blodige kampe, da reformationen i begyndelsen af 1500-tallet gjorde op med den katolske kirkes autoritet. Også i Danmark, hvor den blodige borgerkrig Grevens Fejde først sluttede med indførelsen af Den danske reformation i 1536. Siden da har den rette forståelse af reformationens betydning for samfundet været omdiskuteret - helt frem til i dag.
30) Septemberforliget 1899 blev afslutningen på 107 dages arbejdskonflikt, der havde rystet Danmark. 40.000 arbejdere var lockoutet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. Forliget blev også begyndelsen til den berømmede 'danske model', hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel.
31) Nytænkende museumsfolk ønskede et nyt frilandsmuseum for købstædernes historie i Aarhus. Og så brød en uforsonlig fejde ud i den danske museumsverden, der handlede om forskellige syn på, hvad et museum bør være. Skulle museerne handle om genstande, fund og forhistorie, eller skulle de være Museer for folk - 1909?
32) Ved krigens afslutning var heltene dem, der havde gjort Modstand - 1945. Men kradser man i overfladen, var de langtfra enige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede dramatiske forandringer, måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.
33) Tyskere på flugt - 1945 var den desperate situation, da det tyske forsvar kollapsede og Den Røde Hær rykkede frem fra øst. I krigens sidste måneder ankom over 200.000 tyske flygtninge til Danmark - syge og svækkede. De drømte om at få livet tilbage, men tyskerne stødte på modstand både fra danskere og myndigheder.
34) Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Den amerikanske drøm skulle føre til et bedre liv, men udvandrerne ville også bevare deres gamle skikke og religion. De blev Danske amerikanere - 1867.
35) Færøerne efter freden - 1814 var blevet en del af det danske rigsfællesskab. Nærmest ved et tilfælde. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Danmark og Færøerne siden har været. Selvstyre-folk peger på stribevis af konflikter med Danmark. Samhørigheds-folk siger, at netop forholdet til Danmark har gjort det muligt at udvikle færøsk sprog og kultur. Færøerne har imens gennemgået en udvikling hen mod en mere og mere selvstændig status i det danske rige.
36) Fjernsyn kom til Danmark i 1950'erne, men længe inden da havde der været tradition for politisk indblanding i de elektroniske massemedier. Da verdens første tv-satellit, Telstar, steg til vejrs, kunne man begynde at ane Monopolbrud - 1962 ude i fremtiden. I 1988 fik Danmarks Radio følgeskab af TV 2, og tværs gennem det hele har stået hidsige kampe om tilgængelighed, perspektiv og fællesskab mellem hovedstad og provins.
37) Gode gerninger og hjælp til selvhjælp. Fattigdommen var til at tage og føle på i 1800-tallets København, så velmenende mænd og kvinder ville løfte de fattige ud af deres usle kår. Da Velgørenhed - 1866 kom til København kunne fattighjælpen gå via formynderisk filantropi, kristen omvendelse eller socialistisk solidaritet.
38) I 1600-tallet var trolddommen løs i Danmark. Troldfolk havde solgt deres sjæl til Djævelen, og deres onde gerninger kunne ramme både høj og lav. Konge og øvrighed måtte gribe ind for at beskytte landet. Det førte til Heksejagt - 1589 i Danmark.
39) Stavnsbåndet 1788 var det vigtige symbol på godsejernes undertrykkelse af fæstebønderne, og forordningen om stavnsbåndets løsning er siden blevet fejret i jubilæer og skåltaler. Men egentlig var der tale om en militærlov, der gjorde værnepligten til en personlig pligt for den enkelte bondekarl. Og måske blev stavnsbåndet slet ikke ophævet ved den lejlighed?
40) For hundrede år siden var ægteskabet en hellig institution. Skilsmisse var sjælden og forbundet med stor skamfølelse, men nye tider var på vej. Antallet af skilsmisser steg og steg, så næsten halvdelen af alle ægteskaber i dag slutter med skilsmisse. Den obligatoriske separationsperiode blev fjernet ved Skilsmisser i 2013 for par, der var enige om at lade ægteskabet ophøre.
41) Store demonstrationer vendt mod Danmark og boykot af danske varer. En dansk ambassade, der blev stormet og afbrændt. Karikaturkrisen - 2005 vendte op og ned på dansk selvforståelse som det lille, fredelige land højt mod nord, der ikke havde mange fjender i verden. I en globaliseret verden kunne en debat rejst i en dansk avis sprede sig som en steppebrand og få konsekvenser over hele verden.
42) Hundredvis af kvinder tog færgen til den lille Femø - 1971, og så var verdens første kvindelejr skudt i gang. Kvinderne diskuterede kønsroller og undertrykkelse, mens de dansede til Janis Joplin og satte brysterne og tankerne fri. Rødstrømperne tabte pusten i 1980'erne, mens Femø-lejren blev forvandlet til et lesbisk fristed, der i 2021 kunne fejre 50-års jubilæum.
43) Den unge kadet Peter Schiønning var med Flåden i 1753, der var taget på togt til Marokko for at aflevere beskyttelsespenge til lokale pirater. Schiønnings dagbog giver et enestående indblik i den danske flådes storhedstid i midten af 1700-tallet, hvor den udgjorde rygraden i landets militære forsvar og var en af landets største arbejdspladser.
44) JA eller NEJ til den europæiske union har været det altopslugende spørgsmål i danskernes forhold til EU. Står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Og er det på tide at diskutere, hvordan medlemskabet af EU skal fungere, snarere end for eller imod? Meningerne er delte, og Kampen om Unionen fra 1992 er stadig i gang.
45) Med hat og spadserestok tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Turistlandet - 1830 lærte danskerne om deres eget lands natur, historie og kultur - og blev sidenhen en god forretning med udenlandske turister i hundredtusindvis.
46) Grundloven skulle sikre politisk lighed - men for hvem? Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, som regnede med, for der var stadig Ulige rettigheder efter 1848. Kun selvstændige mænd med egen husstand fik del i de nye politiske rettigheder. Det blev der kæmpet om resten af 1800-tallet.
47) Forbryderisk eller en medfødt kønsdrift? Det var spørgsmålet under Den store homoskandale - 1906, hvor 14 mænd blev anholdt og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Progressive psykiatere diagnosticerede dem som personer med afvigende og sygelig kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv.
48) Demokratiet var truet af nazistiske aktivister, der hånede den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Folketingets modtræk var Racismeparagraffen - 1939, der gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været diskuteret lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?
49) Engang var der social prestige i at komme fra et hjem med klaver - og med leksikon. Sådan har det været siden Det store leksikon udkom i 1893 for første gang. Salmonsens Konversationsleksikon satte nye standarder for danske opslagsværker og har siden været en målestok for alle efterfølgere. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.
50) Epidemiernes danmarkshistorie handler om sygdom og død, der kunne få ødelæggende virkninger på samfundet. Men lige Fra pest til corona - 1349 handler epidemierne også om sammenhold, samfundssind og sygdomsbekæmpelse, der gjorde samfund stærkere. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine bygger netop på fortidens blodige erfaringer.
51) Da en russisk indvandrer skød sin danske arbejdsgiver, gik politiet i gang med en intens menneskejagt blandt de østeuropæiske jøder i Københavns indre. Den første ghetto - 1908 kaldte pressen kvarteret omkring Lille Brøndstræde, og det rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. Siden kom gæstearbejdere, der gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Og med dem genopstod diskussionen om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive rigtige danskere.
52) Våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt affald til allemandseje. Der blev bygget beskyttelsesrum, hvor befolkningen kunne krybe i skjul, og imens krøb Atomfrygt - 1962 ind i hjemmene. Miljødemonstranter råbte nej tak til atomkraft, og atomkraftværket Tjernobyl smeltede ned i en stråleregn. Men måske er kernekraft på vej tilbage som fremtidens bæredygtige alternativ til de fossile brændsler?
53) Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede til bådene. Silden var kommet! Siden middelalderen var silden kommet til danske farvande og af og til i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Det vilde sildeboom - 1703 kunne give de fattige mad på bordet og levere et europæisk eksporteventyr, der gjorde små landsbyer ved Limfjorden til rige købstæder.
54) I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og den største plantageejer på De Vestindiske Øer. Slaveejerens død i 1782 fandt sted, mens København blomstrede som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer. Men for at nogle kan blive rige og privilegerede, må andre som regel være fattige og undertrykte.
55) Norden stod uden konge, da teenagekongen Oluf brat afgik ved døden. Men ikke længe. Dronningen griber magten - 1387, da Margrete 1. mestrede magtspillets regler og ved snarrådig snilde blev indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine konkurrenter til vægs og forenede Danmark, Norge og Sverige i en nordisk union.
56) I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. De første sommerhuse blev en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I dag findes der omkring 230.000 sommerhuse i Danmark i næsten alle landets kommuner.
57) Da danskerne i 2014 stemte om en nationalret, blev stegt flæsk med persillesovs en klar vinder. Med over 44 % af de afgivne stemmer havde kombinationen af kogte kartofler, opbagt sovs og stegte flæskeskiver givet baghjul til andre klassiske retter som frikadeller, hakkebøffer og krebinetter. Valget af den officielle nationalret gav anledning til en større debat om dansk madkultur, frikadeller i børnehaverne, nationale tilhørsforhold, og hvad rigtig dansk mad er.
58) I september 1708 underskrev Frederik 4. to nye og ambitiøse fattiglove, der gjorde tiggeri forbudt i hele Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet var det næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør, så noget måtte der gøres. Til trods for forbuddet mod tiggeri i 1708 forsvandt problemet ikke. I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer.
59) Det lille systemskifte er betegnelsen for den liberale værdikamp og forsøg på effektivisering af velfærdsstaten, som statsminister Anders Fogh Rasmusssen stod i spidsen for fra november 2001. Statsministeren erklærede åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni, og det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark for værdier og velfærd.
60) I august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt et græsareal i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer, og skrammel- og øvrige byggelegepladser er blevet en del af legepladsernes lange kulturhistorie i Danmark siden slutningen af 1800-tallet.
61) Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Fodbolden var kommet til Danmark fra England i løbet af 1880’erne, så den danske fodboldhistorie har mere end 140 år på bagen. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang.
62) Danskerne har længe været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier er hentet fra USA. Fra slutningen af 1800-tallet blev det stadig mere almindeligt at tale om 'amerikanisering' og at 'amerikanisere' i betydningen 'efterligne USA', og sådan forstår vi fortsat disse ord. Amerikaniseringen og amerikansk kultur i Danmark accelererede for alvor i årene efter 2. verdenskrig, hvor USA typisk blev skildret som et næsten ufatteligt rigt forbrugersamfund, som danskerne kunne række ud efter.
63) Den 22. november 1286 blev det sidste kongemord i danmarkshistorien begået, da Erik Klipping blev myrdet i landsbyen Finderup ved Viborg. Gennem tiden har mange været mistænkt for drabet, men mordet på kongen er aldrig med sikkerhed blevet opklaret og forbliver derfor en gåde.
64) Den første danske børnelov blev vedtaget i 1905. Børneloven slog fast, at staten skulle tage ansvar, når forældre ikke kunne eller ville drage ordentlig omsorg for deres børn. Dermed blev børns opdragelse og trivsel for alvor et statsligt anliggende. Loven blev omtalt som ’børnenes beskyttelseslov’, men til trods for at de politiske intentioner med loven var gode, forhindrede den ikke, at virkeligheden for en del af de anbragte børn blev barsk.
65) I 1618 begav Christian 4.s ostindiske flåde sig af sted mod den indiske østkyst, hvor kolonien Tranquebar blev grundlagt. Fire år senere blev der udsendt endnu en ekspedition til Asien, hvor den islandske skytte Jon Olafsson var ombord på skibet 'Christianshavn' og efterfølgende har nedskrevet sine oplevelser fra sørejsen.
66) Det såkaldte Kanslergadeforlig blev indgået i januar 1933 i forsøget på at dæmme op for den økonomiske krise med høj arbejdsløshed, en truende storkonflikt på arbejdsmarkedet samt faldende priser og nedgang i eksporten for landbruget. Kriseforliget står som en berømt begivenhed i danmarkshistorien og er blevet forbundet med myter om velfærdsstatens fødsel og et særligt samarbejdende folkestyre i en tid, hvor diktaturet vandt frem i Europa.
67) Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet medførte en række positive forandringer for den danske bondestand. Fæsterne blev bedre beskyttet mod uretfærdigheder fra godsejerne, stavnsbåndet blev ophævet, og bønderne fik bedre muligheder for at købe deres brug til selveje. Gårdmændene blev bedre stillet, men det gjaldt ikke for den store del af landbobefolkningen, som var helt eller næsten jordløs. De jordløse husmænd blev låst fast i deres jordløshed – og groft sagt ladt i stikken af reformatorerne.
68) Ved Freden i Kiel i januar 1814 måtte Frederik 6. nødtvungent afstå Norge til den svenske konge efter nederlaget i Napoleonskrigene. Den dansk-norske skilsmisse i 1814 afsluttede et 434-års politisk statsfællesskab mellem de to kongeriger Norge og Danmark. Til trods for bruddet med Danmark fortsatte det dansk-norske samliv i mange henseender på det kulturelle felt.
69) På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage og startede et oprør. Nogle måneder forinden havde den danske guvernør, der stod i spidsen for koloniadministrationen, udstedt et meget strengt og brutalt slavereglement, der bl.a. fastsatte straffene for bortløben, tyveri samt planlægning af eller deltagelse i et komplot mod koloniens frie, hvide befolkning.
70) I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati.
71) Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger over 2.000 kirker i Danmark. De har i århundreder dannet ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til.
72) Siden 1840’erne er middellevetiden i Danmark næsten fordoblet, hvilket især skyldes, at børne- og ungdomsdødeligheden er faldet meget. Børn og unge døde især af infektionssygdomme som diarré, tuberkulose, difteri og skarlagensfeber. I anden halvdel af 1800-tallet faldt dødeligheden blandt børn på et til fem år fra 10 til 4 %. Årene 1900 til 1950 var den periode, hvor børne- og ungdomsdødeligheden faldt allermest. I år 1900 døde 12 % af alle børn før deres første fødselsdag, i 1950 var antallet 2,5 % og i 2022 kun 0,3 %. Det er nok den mest imponerende forandring i menneskers liv i de sidste 200 år, at forældre ikke mere behøver at frygte, at deres små børn vil dø fra dem.
73) Grevens Fejde er betegnelsen for en række uroligheder og krigshandlinger fra 1534 til 1536. Det var både en borgerkrig og en fejde med udenlandske magter som Lübeck og Nederlandene. I november 1534 blev der indgået en delfred, der afsluttede den del af krigshandlingerne, der vedrørte striden mellem Lübeck, byens hærleder grev Christoffer og Christian 3. i hans egenskab af holstensk hertug. Traktaten blev indgået i Stockelsdorf lige nord for hansestaden Lübeck og kendes også som Den Stockelsdorfske Fred.
74) I middelalderen rejste pilgrimme på pilgrimsfærd til over 50 helligsteder i både ind- og udland. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. I Roskilde Domkirke blev et relikvie, som angiveligt stammede fra pave Lucius 1. et samlingspunkt for pilgrimmene. Paven var i begyndelsen af 1100-tallet blevet skytshelgen for domkirken, og Sankt Lucius-relikviet blev med årene et af de betydeligste relikvier i det katolske Danmark.
75) I sommeren 1840 blev det, der formentlig var Danmarks første fotografi, taget på Gråbrødretorv i København. På den tid var det helt nyt og revolutionerende at kunne fremstille et sådant fotografi, hvor man kunne fastholde et billede af verden på en overflade. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv.
76) I Danmark herskede der kongelig enevælde fra 1660 til 1848. Selvom styreformen formelt var den samme i perioden, betød det ikke, at alt stod stille i de små 200 år, eller at samfundet var det samme i 1660 som i 1848. I danmarkshistorien er den enevældige epoke ofte blevet underopdelt i faser, hvor perioden ses som den tidlige enevælde (1660 til ca. 1750), den oplyste eller opinionsstyrede enevælde (ca. 1750 til ca. 1800) og den sene enevælde (ca. 1800-1848).
77) Siden indførelsen af Øresundstolden i ca. 1429 havde der ved adskillige lejligheder lydt protester fra de fremmede sømagter, som måtte betale tolden i Helsingør, når de sejlede gennem Øresund. Protesterne kulminerede i midten af 1850'erne, hvor USA erklærede, at de fra 1855 ikke mere ville betale Sundtolden. Efter internationalt pres blev der holdt en konference om spørgsmålet, som resulterede i afskaffelsen af tolden med Øresundstraktaten med virkning fra 1. april 1857.
78) I Danmark tog brygningen af bajersk øl fart, da J.C. Jacobsen præsenterede den nye øltype og i 1847 grundlagde bryggeriet Carlsberg. Det bajerske øl var inspireret af teknikker fra Bayern i Sydtyskland, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær blev anvendt. På det danske ølmarked kom lagerøl omkring midten af 1800-tallet gradvist til at ændre forbruget af øl. Det traditionelle alkoholsvage hvidtøl, som danskerne havde drukket i århundreder, forsvandt stort set og blev erstattet af alkoholstærk og frisk lagerøl i form af først bajere og senere pilsnere.
79) En generel arbejdstidsnedsættelse til otte timer blev vedtaget i maj 1919 ved overenskomst mellem De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening. Forinden havde Socialdemokratiet - under indtryk af omfattende demonstrationer på Grønttorvet i København i november 1918 - gjort ottetimersdagen til et hovedkrav i Folketinget og på arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsen opfattede indførelsen af de otte timer som en enestående sejr i et samfund, hvor flertallet af arbejderne stadig arbejdede 9,5 timer eller mere.
80) Efter et skånselsløst naboopgør ved den første Karl Gustav-krig i 1657-1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Ved fredsslutningen i Roskilde 26. februar 1658 mistede Danmark definitivt de store landområder i Skånelandene til Sverige. Skåne var tabt, og Sverige iværksatte efterfølgende en hårdhændet og effektiv forsvenskningspolitik i områderne.
81) Vikingetidens afslutning kobles traditionelt til året 1066 og to slag, der fandt sted på engelsk jord ved Stamford Bridge og Hastings. De to begivenheder var kulminationen på de forrige århundreders interaktioner mellem Skandinavien og England og havde lange efterdønninger for begge regioner. At anse de to slag i 1066 som en symbolsk afslutning på vikingetiden udspringer dog af et ganske snævert syn på vikingetiden som historisk periode.
82) I 1903 modtog lægen Niels Finsen nobelprisen i medicin for sin banebrydende indsats inden for lysterapi. Han havde i 1896 med støtte fra danske erhvervsfolk etableret Finsens Medicinske Lysinstitut, der blev internationalt berømt. Særligt instituttets udvikling af kraftige lamper med særlige kvartslinser var et stort fremskridt for behandlingen af hudsygdommen lupus vulgaris. I dag står Finsens nobelpris som en vigtig del af Danmarks videnskabelige kulturarv. Nobelprisen minder os stadig om videnskabens betydning som drivkraft for nye erkendelser og samfundsmæssig nytte.
83) Siden 1849-grundloven har en af de centrale demokratiske diskussioner været, hvem der skulle have lov til at deltage i demokratiet. Hvem skulle havde stemmeret, og hvem kunne man betro muligheden for at blive valgt ind i Folketinget og Landstinget? Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.
