Kilder
Kildeintroduktion:
Her kan du læse en række observationer om vejret i Jylland i 1700-tallet, der stammer fra en indberetning, som Hans Rosborg (ca. 1661-1752) indsendte til Danske Kancelli i 1743. Danske Kancelli var indtil 1848 det øverste centrale forvaltningsorgan i Danmark.
Muligheden for at forudsige vejret har til alle tider været af stor betydning og ikke mindst for mennesker, der levede af landbrug. Da stadig flere bønder gennem 1600- og 1700-tallet lærte at skrive, gjorde det dem bl.a. i stand til at sammenligne vejrlig og høstresultater fra år til andet. Mange bønder begyndte at gøre notater om vejret året rundt, nogle på næsten daglig basis, og disse observationer kunne bruges til forudsigelser i de følgende år. De populære bondepraktika, der blev udgivet i store oplag, indeholdt også oplysninger og forudsigelser om vejret.
I 1743 indsendte den midtjyske godsejer Hans Rosborg en indberetning til Danske Kancelli. Anledningen var, at kancelliets leder Erik Johan Jessen (1705-1783) havde bedt godsejere, præster og andre lokale embedsmænd om at besvare en lang række spørgsmål om den egn, hvor de boede. Dels skulle det tjene til, at centralforvaltningen i København kendte bedre til det land, den administrerede; dels danne grundlag for et topografisk opslagsværk. Og Hans Rosborg gik grundigere til værks end de fleste. Hans svarskrivelse er den længste af samtlige jyske. I det bragte uddrag beretter han indgående om vejret, særligt i relation til landbruget og produktionens cyklus hen over året.
Se originalkilden her. Foto: Jørgen Kristensen, Kildeskriftselskabet
Oprindelig form: | Bearbejdet til moderne retstavning: |
| Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation, 1743 | Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation[1], 1743 |
| (…) | (…) |
| 13de Post | 13de Post |
| Luften kand ieg icke skrifve sønderlig om. Vel | Luften[2] kan jeg ikke skrive synderligt om. Vel |
| har jeg værn i verden nesten 82 aar, i | har jeg været i verden næsten 82 år, i |
| de tiider af og til har Luften vorn some tii- | de tider af og til har luften været somme ti- |
| der saa og andre tiider anderledis, dog er Jyl- | der så og andre tider anderledes. Dog er Jyl- |
| land ingen usundt ort, mens it got friisk Land, | land ingen usund ort[3], men et godt frisk land, |
| gifuer føde af reen rug, biug, boghveede, | [der] giver føde af ren rug, byg, boghvede, |
| Kiød, fleesk, som mesten fædis med korn og | kød, flæsk, som mest fedes med korn og |
| icke med valde, naar ingen træ olden er til, | ikke med valle[4], når ingen træolden er til, |
| fiiske alle Sorter, melck ost og smør. Kalvekiød | fisk alle sorter, mælk, ost og smør. Kalvekød |
| spiises icke af gemeene mand. Ald Landets | spises ikke af gemene mand. Al landets |
| handel bestaar i reenlighed, icke heller der | handel består i renlighed[5]. Ikke heller der |
| handlis med andet. Bleg eller fliirer, som udj | handles med andet. Bleg eller flirer[6], som udi |
| Khafen har titel af unge Braasen gifver vii | København har titel af unge brasen, giver vi |
| udj Jylland svinene, ingen uden det kand være | i Jylland svinene, ingen uden det kan være |
| i nød fattige folck spiiser den fiisk. | i nød fattige folk spiser den fisk. |
| Naar Nyen er tent og blifuer til sivne, | Når nymånen er tændt og bliver til syne, |
| kand ieg nesten kiende de vejerlig den førrer | kan jeg næsten kende de vejrlig, den fører |
| efter sig maaneden til Ende, enten den vil | efter sig måneden til ende, enten den vil |
| give Reign, tørvejr, frost og kuld. Mens om | give regn, tørvejr, frost og kulde. Men om |
| den vil føre under sig storm, kand ieg icke | den vil føre under sig storm, kan jeg ikke |
| just kiende. Vindene i fordums tiider | just kende. Vindene i fordums tider |
| har ieg kient (som nu i disse tiider er megit | har jeg kendt (som nu i disse tider meget |
| for anderlig og ingen stand eller viished holder) | foranderligt og ingen stand eller vished holder). |
| Nordoust om someren førte gemenlig storm | Nordøst om sommeren førte gemenlig[8] storm, |
| under tiiden kold reign af store vanddraa- | undertiden kold regn af store vanddrå- |
| ber, sielden mild vejrlig af det hiørne. Om | ber, sjældent mildt vejrlig af det hjørne. Om |
| vinteren sterk frost, stor snee og knog, | vinteren stærk frost, stor sne og knog[9], |
| ondt og arig vejerlig, at der sielden af den | ondt og arrigt vejrlig, at der sjældent af det |
| hiørne kommer got. | hjørne kommer godt. |
| Syd oust har vorn en gandske mild hiørne, | Sydøst har været et ganske mildt hjørne. |
| gifven mild Land Reign 4, 6, 8de dage tillige | Giver mild landregn 4, 6, 8te dage tillige, |
| aldrig froust fra den hiørne. Før indever- | aldrig frost fra det hjørne. Før indevær- |
| rende 1743 aars foraar same hiørne i lang | ende 1743 års forår, samme hjørne i lang |
| tid holde ved med sterk penitrant frost. | tid holdt ved med stærk penitrant[10] frost. |
| Gl. ord sprog har vorn om samme hiørne at før | Gammel ordsprog har været om samme hjørne, at før |
| skifted Parderen sine pletter før syd oust gav frost. | skiftede panteren sine pletter, før sydøst gav frost. |
| Synden vind har vel given sterk frost, mens | Søndenvind har vel givet stærk frost, men |
| icke i de forige tiider haft bestandighed over 1 | ikke i de forrige tider haft bestandighed over 1 |
| eller høyest 2 dage. Syd vest har given got vejr- | eller højst 2 dage. Sydvest har givet godt vejr- |
| lig mild blest, mild (?)el reign og Smaa fogk reign, | lig, mild blæst, mild (?)el regn og små fyge-regn, |
| mild Snee med store Cauer, kaldis Lam Snee. | mild sne med store kaver[11], kaldes lammesne. |
| Som Lam og faar er de fromeste Creaturer, kal- | Som lam og får er de frommeste kreaturer, kal- |
| dis Sydvest Snee Lam Snee for siin mildheds skyld. | des sydvest sne lammesne for sin mildheds skyld. |
| Nor, nor vest er en gæst, der fra falder de | Nord, nordvest er en gæst, der fra falder de |
| aller arigste og Sterkeste Storm Vinde, som | allerarrigste og stærkeste stormvinde, som |
| giør største søe skade og Skov Skade, den kant har | gør største søskade og skovskade. Den kant har |
| icke gifven Reign, mens vel nogen Smaa pyck- | ikke givet regn, men vel nogen små pyk- |
| hagel. Den hiørne tørrer aller sterckest, det gl. | hagl. Det hjørne tørrer aller stærkest, det gamle |
| ord Sprog, at nor vest beilit til sydoustes datter. | ordsprog, at nordvest bejlede til sydøsts datter. |
| Svarte syd oest, du kand icke verre tient med min | Svarede sydøst: “Du kan ikke være tjent med min |
| datter, hun piisser under sig! Nor nor vest gav | datter, hun pisser under sig”! Nordnordvest gav |
| til gien-svar din datter kan icke piise saa me- | til gensvar: “Din datter kan ikke pisse så me- |
| get i 8te dage at ieg jo kand tøre det ringere end | get i 8 dage, at jeg jo kan tørre det ringere |
| 8te timer. | end 8 timer”. |
| Disse vinde faar vel alle Landmænd, og | Disse vinde får vel alle landmænd og |
| Lade fogder tage vel udi agt udi dørkningens | ladefogder tage vel udi agt udi dyrkningens |
| tiden. Naar vinden er nor oust, syd oust, syd | tider. Når vinden er nordøst, sydøst, syd- |
| sydvest, da maa det see got ud før mand tager | sydvest, da må det se godt ud, før man tager |
| sig for at vende høe eller sønderlig at rørre | sig for at vende hø eller synderlig at røre |
| ved op høsted korn, mens falder vinden paa | ved ophøstet korn, men falder vinden på |
| en vest nor vest saa kand der frillig ven- | en vestnordvest, så kan der frillig[12] ven- |
| dis og rifues høe, stackes os saadant, | des og rives hø, stakkes og sådant, |
| vendis og røgtis i korn. Som her i Landet | vendes og røgtes i korn. Som her i landet |
| strax efter høe laden op bindis og sammen settis | straks efter høladen opbindes og sammensættes |
| i kierfven, da kand de uden frøgt vende og røgte | i kærven[13], da kan de uden frygt vende og røgte |
| kornit om det end aldrig er saa vaad. Naar | kornet, om det end aldrig er så vådt. Når |
| det af nor nor vest bleser, det kand jo tøris en | det af nordnordvest blæser, det kan jo tørres en |
| eller 2 timer, indføris og deslige. | eller 2 timer, indføres og deslige. |
[2] Luften: her i betydningen 'vejret' eller 'klimaet'.
[3] Ort: sted.
[4] Valle: den del af ostemassen, der udskilles og bl.a. anvendes til dyrefoder.
[5] Renlighed: ærlighed, redelighed.
[6] Flirer: lille tynd brasen.
[8] Gemene: almindelige
[9] Knog: fygning.
[10] Penitrant: gennemborende.
[11] Kaver: vindstød.
[12] Frillig: rigtig nok.
[13] Kærven: kærven, med kerner.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
