Kilder
Kildeintroduktion:
Her kan du læse en række observationer om vejret i Jylland i 1700-tallet, der stammer fra en indberetning, som Hans Rosborg (ca. 1661-1752) indsendte til Danske Kancelli i 1743. Danske Kancelli var indtil 1848 det øverste centrale forvaltningsorgan i Danmark.
Muligheden for at forudsige vejret har til alle tider været af stor betydning og ikke mindst for mennesker, der levede af landbrug. Da stadig flere bønder gennem 1600- og 1700-tallet lærte at skrive, gjorde det dem bl.a. i stand til at sammenligne vejrlig og høstresultater fra år til andet. Mange bønder begyndte at gøre notater om vejret året rundt, nogle på næsten daglig basis, og disse observationer kunne bruges til forudsigelser i de følgende år. De populære bondepraktika, der blev udgivet i store oplag, indeholdt også oplysninger og forudsigelser om vejret.
I 1743 indsendte den midtjyske godsejer Hans Rosborg en indberetning til Danske Kancelli. Anledningen var, at kancelliets leder Erik Johan Jessen (1705-1783) havde bedt godsejere, præster og andre lokale embedsmænd om at besvare en lang række spørgsmål om den egn, hvor de boede. Dels skulle det tjene til, at centralforvaltningen i København kendte bedre til det land, den administrerede; dels danne grundlag for et topografisk opslagsværk. Og Hans Rosborg gik grundigere til værks end de fleste. Hans svarskrivelse er den længste af samtlige jyske. I det bragte uddrag beretter han indgående om vejret, særligt i relation til landbruget og produktionens cyklus hen over året.
Se originalkilden her, foto Jørgen Kristensen, Kildeskriftselskabet.
Oprindelig form: | Bearbejdet til moderne retstavning: |
(…) 13de Post Luften kand ieg icke skrifve sønderlig om. Vel har jeg værn i verden nesten 82 aar, i de tiider af og til har Luften vorn some tii- der saa og andre tiider anderledis, dog er Jyl- land ingen usundt ort, mens it got friisk Land, gifuer føde af reen rug, biug, boghveede, Kiød, fleesk, som mesten fædis med korn og icke med valde, naar ingen træ olden er til, fiiske alle Sorter, melck ost og smør. Kalvekiød spiises icke af gemeene mand. Ald Landets handel bestaar i reenlighed, icke heller der handlis med andet. Bleg eller fliirer, som udj Khafen har titel af unge Braasen gifver vii udj Jylland svinene, ingen uden det kand være i nød fattige folck spiiser den fiisk.
Naar Nyen er tent og blifuer til sivne, kand ieg nesten kiende de vejerlig den førrer efter sig maaneden til Ende, enten den vil give Reign, tørvejr, frost og kuld. Mens om den vil føre under sig storm, kand ieg icke just kiende. Vindene i fordums tiider har ieg kient (som nu i disse tiider er megit for anderlig og ingen stand eller viished holder)
Nordoust om someren førte gemenlig storm under tiiden kold reign af store vanddraa- ber, sielden mild vejrlig af det hiørne. Om vinteren sterk frost, stor snee og knog, ondt og arig vejerlig, at der sielden af den hiørne kommer got.
Syd oust har vorn en gandske mild hiørne, gifven mild Land Reign 4, 6, 8de dage tillige aldrig froust fra den hiørne. Før indever- rende 1743 aars foraar same hiørne i lang tid holde ved med sterk penitrant frost. Gl. ord sprog har vorn om samme hiørne at før skifted Parderen sine pletter før syd oust gav frost.
Synden vind har vel given sterk frost, mens icke i de forige tiider haft bestandighed over 1 eller høyest 2 dage. Syd vest har given got vejr- lig mild blest, mild (?)el reign og Smaa fogk reign, mild Snee med store Cauer, kaldis Lam Snee. Som Lam og faar er de fromeste Creaturer, kal- dis Sydvest Snee Lam Snee for siin mildheds skyld.
Nor, nor vest er en gæst, der fra falder de aller arigste og Sterkeste Storm Vinde, som giør største søe skade og Skov Skade, den kant har icke gifven Reign, mens vel nogen Smaa pyck- hagel. Den hiørne tørrer aller sterckest, det gl. ord Sprog, at nor vest beilit til sydoustes datter. Svarte syd oest, du kand icke verre tient med min datter, hun piisser under sig! Nor nor vest gav til gien-svar din datter kan icke piise saa me- get i 8te dage at ieg jo kand tøre det ringere end 8te timer.
Disse vinde faar vel alle Landmænd, og Lade fogder tage vel udi agt udi dørkningens tiden. Naar vinden er nor oust, syd oust, syd sydvest, da maa det see got ud før mand tager sig for at vende høe eller sønderlig at rørre ved op høsted korn, mens falder vinden paa en vest nor vest saa kand der frillig ven- dis og rifues høe, stackes os saadant, vendis og røgtis i korn. Som her i Landet strax efter høe laden op bindis og sammen settis i kierfven, da kand de uden frøgt vende og røgte kornit om det end aldrig er saa vaad. Naar det af nor nor vest bleser, det kand jo tøris en eller 2 timer, indføris og deslige. | (…) 13de Post Luften[2] kan jeg ikke skrive synderligt om. Vel har jeg været i verden næsten 82 år, i de tider af og til har luften været somme ti- der så og andre tider anderledes. Dog er Jyl- land ingen usund ort[3], men et godt frisk land, [der] giver føde af ren rug, byg, boghvede, kød, flæsk, som mest fedes med korn og ikke med valle[4], når ingen træolden er til, fisk alle sorter, mælk, ost og smør. Kalvekød spises ikke af gemene mand. Al landets handel består i renlighed[5]. Ikke heller der handles med andet. Bleg eller flirer[6], som udi København har titel af unge brasen, giver vi i Jylland svinene, ingen uden det kan være i nød fattige folk spiser den fisk.
Når nymånen er tændt og bliver til syne, kan jeg næsten kende de vejrlig, den fører efter sig måneden til ende, enten den vil give regn, tørvejr, frost og kulde. Men om den vil føre under sig storm, kan jeg ikke just kende. Vindene i fordums tider har jeg kendt (som nu i disse tider meget foranderligt og ingen stand eller vished holder). Nordøst om sommeren førte gemenlig[8] storm, undertiden kold regn af store vanddrå- ber, sjældent mildt vejrlig af det hjørne. Om vinteren stærk frost, stor sne og knog[9], ondt og arrigt vejrlig, at der sjældent af det hjørne kommer godt.
Sydøst har været et ganske mildt hjørne. Giver mild landregn 4, 6, 8te dage tillige, aldrig frost fra det hjørne. Før indevær- ende 1743 års forår, samme hjørne i lang tid holdt ved med stærk penitrant[10] frost. Gammel ordsprog har været om samme hjørne, at før skiftede panteren sine pletter, før sydøst gav frost.
Søndenvind har vel givet stærk frost, men ikke i de forrige tider haft bestandighed over 1 eller højst 2 dage. Sydvest har givet godt vejr- lig, mild blæst, mild (?)el regn og små fyge-regn, mild sne med store kaver[11], kaldes lammesne. Som lam og får er de frommeste kreaturer, kal- des sydvest sne lammesne for sin mildheds skyld.
Nord, nordvest er en gæst, der fra falder de allerarrigste og stærkeste stormvinde, som gør største søskade og skovskade. Den kant har ikke givet regn, men vel nogen små pykhagl. Det hjørne tørrer aller stærkest. Det gamle ordsprog, at nordvest bejlede til sydøsts datter. Svarede sydøst : “Du kan ikke være tjent med min datter, hun pisser under sig”! Nordnordvest gav til gensvar: “Din datter kan ikke pisse så me- get i 8 dage, at jeg jo kan tørre det ringere end 8 timer”.
Disse vinde får vel alle landmænd og ladefogder tage vel udi agt udi dyrkningens tider. Når vinden er nordøst, sydøst, syd- sydvest, da må det se godt ud, før man tager sig for at vende hø eller synderlig at røre ved ophøstet korn, men falder vinden på en vestnordvest, så kan der frillig[12] ven- des og rives hø, stakkes og sådant, vendes og røgtes i korn. Som her i landet straks efter høladen opbindes og sammensættes i kærven[13], da kan de uden frygt vende og røgte kornet, om det end aldrig er så vådt. Når det af nordnordvest blæser, det kan jo tørres en eller 2 timer, indføres og deslige. |
[2] Luften: her i betydningen 'vejret' eller 'klimaet'.
[3] Ort: sted.
[4] Valle: den del af ostemassen, der udskilles og bl.a. anvendes til dyrefoder.
[5] Renlighed: ærlighed, redelighed.
[6] Flirer: lille tynd brasen.
[8] Gemene: almindelige
[9] Knog: fygning.
[10] Penitrant: gennemborende.
[11] Kaver: vindstød.
[12] Frillig: rigtig nok.
[13] Kærven: kærven, med kerner.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
