Verdenskrigsepoken, 1914-1945

Af Bertel Nygaard, ph.d., professor ved Aarhus Universitet   

De politiske institutioner gik ind i demokratiets tidsalder med grundloven af 1915. Til trods for to verdenskrige og en tysk besættelse blev Danmark konsolideret som nationalstat, der fra 1920 også omfattede Sønderjylland, mens forbindelserne til gamle kolonier og bilande blev brudt eller svækket.

Befolkningen voksede, og den største vækst fandt sted i byernes arbejder- og funktionærkvarterer i takt med industriens vækst. Eksportlandbruget var dog stadig det betydeligste erhverv i landets økonomi. Arbejdere, borgerskab, industri, gårdmænd og husmænd samlede sig i interesseorganisationer og politiske partier. Hver klasses organisationer lå i strid med hinanden, men formåede i stigende omfang også at arbejde sammen, og fra hver sin side begyndte de store klasseorganisationer at bekende sig til samlende forestillinger om ’folket’ og ’det danske’. Og krigenes og krisernes drastiske sociale konsekvenser blev i stigende grad imødegået ved statslig regulering af de økonomiske forhold.

I perioden 1914-1945 viste det moderne samfunds karakteristiske konflikter, kriser, brud og usikre fremtider sig i skærpede former. Men der var også styrkede bestræbelser på at regulere og stabilisere samfundsforholdene gennem samarbejde mellem de stridende interesser.

Se filmen, hvor Bertel Nygaard fortæller om en række hovedpunkter fra perioden 1914-1945. Filmen er knap otte minutter lang. Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

---