11. juni 2005: Forfatter Kåre Bluitgen (født 1959) deltog i en sommerfest med gamle venner og fortalte ven og journalist Troels Pedersen om sin udfordring med at finde en tegner, der var villig til at illustrere den børnebog om muslimernes profet, han var ved at skrive.

16. september 2005: Troels Pedersen skrev historien, som blev offentliggjort af Ritzau under overskriften: ”Danske kunstnere bange for kritik af islam”.

17. september 2005: Politiken bragte historien om Bluitgen baseret på Ritzaus historie. Bluitgen havde på dette tidspunkt fundet en illustrator, som dog ønskede at være anonym.

19. september 2005: Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose (født 1958) henvendte sig til foreningen Danske Bladtegnere med en invitation til medlemmerne om at tegne Muhammed, som de så ham.

30. september 2005: Jyllands-Posten bragte tolv karikaturer sammen med en tekst af kulturredaktør Flemming Rose og en leder af Carsten Juste (født 1947), som var ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.

2. oktober 2005: Imam Raed Hlayhel (født 1968) fra Aarhus var vært ved et møde med det formål at diskutere Jyllands-Postens karikaturer. Blandt deltagerne ved mødet var også Ahmed Akkari (født 1978) og Ahmad Abu Laban (1946-2007).  I forbindelse med mødet udsendte deltagerne en pressemeddelelse, ligesom de skrev til daværende kulturminister Brian Mikkelsen (født 1966) for at diskutere eventuelle konsekvenser af negativ omtale af religiøse minoriteter i Danmark.

4. oktober 2005: En 17-årig person blev arresteret efter at have ringet til Jyllands-Posten og truet tegnerne på livet. Det var hans mor, der anmeldte truslen til politiet.  

8. oktober 2005: En gruppe danske imamer og moskérepræsentanter krævede, at Jyllands-Posten trak nogle af karikaturerne tilbage og gav alle muslimer en officiel undskyldning.

11. oktober 2005: Aarhus-imamen Raed Hlayhel gav et interview til den arabisk- og engelsksprogede satellitkanal al-Jazeera.

12. oktober 2005: Diplomater fra muslimske majoritetslande sendte et brev til den danske statsminister, hvori de udtrykte bekymring for den måde, muslimer og islam blev omtalt på i Danmark, og bad om et møde. De bad også om, at de ansvarlige for karikaturerne blev stillet til ansvar, uden at det fremgik, hvad dette indebar. Brevet blev et vigtigt nedslag i krisens tidlige udvikling.

14. oktober 2005: Demonstration uden for Jyllands-Postens redaktionskontorer i København. I byen Deoband i Indien gik 10.000 demonstranter på gaden for at protestere over karikaturerne.

15. oktober 2005: Generalsekretæren for Organisation of Islamic Cooperation (OIC), som er en sammenslutning af 57 muslimske lande, sendte et brev til den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (født 1953), svarende til det fra de muslimske diplomater. Den Arabiske Liga – en pendant til OIC bare for arabiske lande – sendte yderligere et brev med tilsvarende indhold nogenlunde samtidig.

16. oktober 2005: Endnu en 17-årig blev arresteret efter at have truet en af tegnerne på livet.

17. oktober 2005: Den lille egyptiske avis al-Fagr bragte seks af de tolv karikaturer fra Jyllands-Posten – den ene på forsiden.

21. oktober 2005: Statsminister Anders Fogh Rasmussen svarede diplomaterne og OIC. I svaret understregede han ytringsfrihedens ukrænkelighed og nævnte en række initiativer til dialog med muslimske organisationer, men undlod at kommentere ambassadørernes ønske om et møde. Brevvekslingen mellem de muslimske repræsentanter og statsministeren har stået centralt i udlægningen af krisens efterfølgende eskalering.

25. oktober 2005: Den egyptiske udenrigsminister mødtes med den danske ambassadør i Egypten. Samme dag var den egyptiske ambassadør, Mona Omar Attia, gæst i udsendelsen Deadline på DR2.

27. oktober: 2005: 11 muslimske foreninger med Asmaa Abdol-Hamid (født 1981) i front sagsøgte Jyllands-Posten for overtrædelse af Grundlovens blasfemiparagraf og racismeparagraf (§140 og §266b).

29. oktober 2005: Den egyptiske ambassadør, Attia, skrev et åbent brev til den danske statsminister, som blev bragt i danske aviser.

3. november 2005: Karikaturerne blev bragt af hhv. den tyske avis Die Welt (blot én) og den bosniske Slobodna Bosna (alle 12).

7. november 2005: Bangladeshs regering sendte en officiel protest over karikaturerne til den danske regering.

10. november 2005: Den Arabiske Liga og OIC sendte sammen et brev til FN’s flygtningehøjkommissær, OECD og FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder, hvori de beskyldte Danmark for ikke at overholde FN’s resolutioner. 

11.-12. november 2005: I forbindelse med et møde i Bahrain kaldet ’Forum for the Future’ advarede den egyptiske udenrigsminister sin danske kollega, Per Stig Møller (født 1942), om en forestående eskalering af konflikten og risikoen for boykot af danske varer.

16. november 2005: Under et officielt besøg i Danmark kritiserede den tyrkiske premierminister den danske regering for håndteringen af karikaturerne. Fogh Rasmussen svarede offentligt, at han ikke ville gå på kompromis, og at ”det er sådan her, demokrati fungerer”.

24. november 2005: FN’s særlige udsendte for undersøgelse af religionsfrihed bad i et brev den danske regering om et officielt svar på beskyldningerne fra OIC og Den Arabiske Liga angående karikaturerne.

29. november 2005: Lederen af OSCE’s udvalg for parlamentariske affærer advarede den danske udenrigsminister om en forestående undersøgelse af diskrimination mod religiøse minoriteter i Danmark i forbindelse med et OSCE-møde i Wien.

2. december 2005: Efter forlydender om dødstrusler mod karikaturtegnerne i Pakistan frarådede det danske udenrigsministerium danske statsborgere at rejse dertil.  

3. december 2005: En delegation af danske muslimer rejste til Cairo. Dette var den første af to rejser. Delegationen repræsenterede Komité til Forsvar for Profetens Ære.    

7. december 2005: FN’s højkommissær for menneskerettigheder udtrykte i et svar til OIC, der krævede indgriben fra FN’s side, at hun forstod, hvordan begivenhederne i Danmark kunne opfattes som mangel på respekt for muslimer, og at hun ville iværksætte en undersøgelse af den danske regerings håndtering af sagen. Den europæiske justitskommissær gik ind i sagen med to budskaber: Han forsvarede ytringsfriheden og kaldte karikaturerne tankeløse. Samme dag fandt de første demonstrationer mod karikaturerne sted i Pakistan.

7.-8. december 2005: Ekstraordinært topmøde blandt OIC-lande i Mekka i Saudi-Arabien, hvor den danske delegations mappe, som indeholdt de 12 karikaturer og nogle andre illustrationer, blev vist frem.  Mødet resulterede i en udtalelse, hvori man fordømte fornærmelsen af profeten samt den danske regerings manglende beskyttelse af muslimer og islam.

10. december 2005: Den øverste imam fra Egyptens al-Azhar-moské (sunni-islams lærdomscentrum i Cairo) udsendte sammen med rektor for Cairos universitet en erklæring, hvoraf det fremgik, at al-Azhar protesterede over karikaturerne sammen med de relevante FN-organer.  

17. december 2005: I et brev til fem af landets universiteter foreslog imam Abu Laban og Det Islamiske Trossamfund, at trossamfundet, universiteterne og Jyllands-Posten holdt en forsonings-festival over flere dage, der med taler og debatter skulle kaste lys over Muhammeds liv.

17.-31. december 2005: Delegationens anden rejse. Turen gik til Libanon, Syrien og Saudi-Arabien. Delegationsmedlemmer mødtes bl.a. med stormuftierne i Damaskus og Beirut samt repræsentanter fra Hizbollah og Hamas.

19. december 2005: Ved et møde i det europæiske ministerråd blev den danske regering kritiseret for ikke at bremse fremmedhad samt at have undladt at implementere anbefalinger vedrørende beskyttelse af minoritetsrettigheder.

20. december 2005: 22 tidligere danske ambassadører kritiserede Fogh Rasmussen for ikke at mødes med diplomaterne fra de muslimske lande. Fogh Rasmussens forgænger som leder af Venstre og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) erklærede sig enig i kritikken. Et udvalg under Europarådet, som undersøgte minoriteters religiøse rettigheder generelt, kritiserede den danske statsminister for at henvise til forsvar for ytringsfriheden i sit svar på ønsket om at mødes til diplomaterne fra de muslimske lande tilbage i oktober 2005.

27. december 2005: Sammenslutningen med navnet Islamic Educational, Scientific and Cultural Organization bestående af 50 lande vedtog en resolution med en opfordring til boykot af danske varer og alle former for samarbejde med Danmark.

29. december 2005: På et møde blandt Den Arabiske Ligas udenrigsministre udtrykte man overraskelse og utilfredshed med den danske regerings manglende imødekommelse af muslimers interesser.

1. januar 2006: I statsministerens nytårstale nævnte Fogh Rasmussen ikke Karikaturkrisen eksplicit. 

3. januar 2006: OIC opfordrede i en pressemeddelelse til boykot af det danske arrangement i august og september 2006 kaldet Images of the Middle East.

7. januar 2006: En anmeldelse af Jyllands-Posten for overtrædelse af blasfemiparagraffen (27. oktober 2005) blev afvist af byretten i Odense. De 11 foreninger bag anmeldelsen ankede afgørelsen til landsretten.

10. januar 2006: Den kristne norske avis Magazinet genoptrykte Jyllands-Postens karikaturer, og en mand blev efterfølgende arresteret for dødstrusler mod karikaturtegnerne og den norske avis. 

20. januar 2006: I Saudi-Arabien blev e-mails og sms’er med opfordringer til at boykotte danske varer cirkuleret.

21. januar 2006: Muslimske lærde med tilknytning til Det Muslimske Broderskab opfordrede muslimer over hele verden til at boykotte danske og norske varer.

24. januar 2006: Den saudiarabiske regering fordømte officielt karikaturerne. Fogh Rasmussen svarede FN’s menneskerettighedskommissær, at Danmark intet havde at skamme sig over, hvad angik håndteringen af Karikaturkrisen set i et menneskerettighedsperspektiv.

25. januar 2006: Saudi-Arabien kaldte sin ambassadør hjem fra Danmark med henvisning til, at den danske regering havde ignoreret stridens kerne. Herefter opfordrede den saudiske regering til boykot af danske varer.

26. januar 2006: Supermarkeder over hele Mellemøsten begyndte at fjerne danske varer fra hylderne. Samtidig reagerede den norske regering på avisen Magazinets genoptrykning af karikaturerne med beklagelse over, at handlingen var udtryk for mangel på respekt for muslimers religiøse følelser.

27. januar 2006: På denne fredag opfordrede moskégængere over hele Mellemøsten til boykot af danske varer.

28. januar 2006: Formanden for Dansk Industri kritiserede Jyllands-Posten for at skade danske interesser. En meningsmåling om danskernes syn på krisen blev offentliggjort denne dag og viste, at et flertal af de adspurgte bakkede op om regeringens linje.

29. januar 2006: Libyen lukkede sin ambassade i Danmark. Regeringerne i Syrien og Bahrain fordømte karikaturerne og den danske regerings håndtering af sagen. Danske ambassadører blev kaldt til samtale og stod skoleret for regeringerne i Kuwait og Jordan. På den palæstinensiske Vestbred blev Dannebrog brændt af, og skandinaver blev opfordret til at forlade Gaza. Politikere fra Dansk Folkeparti kritiserede, at den danske ambassadør i Saudi-Arabien havde beklaget karikaturerne, hvilket man i Dansk Folkeparti ville have officielt trukket tilbage.

2. februar 2006: Fogh Rasmussen optrådte i al-Arabiya og forklarede omstændighederne omkring den frie og uafhængige presse i Danmark.  Dette blev hjemme fremlagt som en undskyldning, hvilket statsministeren selv nægtede.

3. februar 2006: I forbindelse med en tv-transmitteret fredagsbøn på al-Jazeera lød en opfordring til at gennemføre en ’vredens dag’. På samme dag blev karikaturerne også fordømt i Pakistan, ligesom den britiske udenrigsminister kritiserede karikaturerne og Jyllands-Posten, og en talsperson for det amerikanske statsministerium (State Department) karakteriserede dem som en provokation.

4. februar 2006: De danske og norske ambassader i den syriske hovedstad, Damaskus, blev angrebet af vrede demonstranter og sat i brand. Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice (født 1954) opfordrede muslimer verden over til at tage imod Jyllands-Postens undskyldning. Demonstranter i London ønskede, at Jyllands-Postens redaktører skulle halshugges. I København var der en moddemonstration, hvor medlemmer af den højreradikale, nynazistiske gruppe Dansk Front ville brænde en Koran af. Samtidig grundlagde folketingsmedlem Naser Khader organisationen ’Demokratiske Muslimer’.

5. februar 2006: Den danske repræsentation i Libanons hovedstad Beirut blev sat i brand. Én demonstrant døde. Der var demonstrationer i flere muslimske majoritetslande, og danske statsborgere blev opfordret til at forlade Syrien og Libanon, ligesom danskere blev frarådet at rejse til muslimske majoritetslande i det hele taget. De øverste ledere af EU, FN og Nato forsøgte at mægle mellem Danmark og de muslimske lande.

6. februar 2006: Der var demonstrationer i Egypten, Indonesien, Afghanistan, Somalia og Indien (Kashmir), og alle steder på nær Egypten mistede folk livet. I Indonesien og Iran blev de danske ambassader angrebet og lukket, og Dannebrog blev brændt af i Indien og Indonesien.

7. februar 2006: Der var demonstrationer i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Finland, Frankrig, Iran, Irak, Kashmir, Niger, Nigeria, Pakistan, Filippinerne og Vestbredden. Røde Kors trak sine medarbejdere ud af Pakistan og Indonesien, og hjemme i Danmark anmeldte danske muslimske organisationer igen Jyllands-Posten for overtrædelse af racismeparagraffen. Samme dag blev delegationen fra Komité til Forsvar for Profetens Ære, der rejste til Mellemøsten inden jul, beskyldt for landsforræderi. Desuden var det ifølge Fogh Rasmussen også på denne dag, at den amerikanske præsident George W. Bush (født 1946) ringede til ham for at udtrykke sin støtte. 

8. februar 2006: Det franske satiriske magasin Charlie Hebdo, som senere blev verdenskendt efter terrorangrebet på redaktionen i Paris i januar 2015, trykte Jyllands-Postens karikaturer. Til CNN udtalte Flemming Rose, at Jyllands-Posten ville trykke vindertegningen i en iransk karikaturkonkurrence med Holocaust som tema. Imens fortsatte demonstrationerne ude i verden.

9. februar 2006: Flemming Rose gik på orlov på ubestemt tid. Den shiitiske organisation Hizbollah i Libanon benyttede en shiitisk helligdag som anledning til også at demonstrere mod Jyllands-Posten.

10. februar 2006: Demonstrationerne bredte sig nu til Ghana, Kenya, Sydafrika, Malaysia, Sri Lanka, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Jordan og Marokko. Danske diplomater blev hjemkaldt fra Indonesien, Iran og Libanon.

13.-19. februar 2006: Mens de danske folkeskoler holdt vinterferie i uge syv, mæglede den europæiske udenrigsrepræsentant Javier Solana (født 1942) mellem den danske regering og muslimske majoritetslande. Hans første stop var Saudi-Arabien, andet stop var i Cairo. Samme uge eskalerede demonstrationerne i Pakistan i byer som Karachi, Peshawar og Lahore. I Lahore blev der sat ild til en Pizza Hut, Kentucky Fried Chicken og et Holiday Inn-hotel. Fredag den 17. februar var der i forbindelse med fredagsbønnen demonstrationer over hele verden – denne fredag også i New York og Hong Kong – og i både Pakistan og Indien udlovede religiøse overhoveder dusører for drab på de danske karikaturtegnere. Ugen sluttede med, at den danske ambassadør i Pakistan rejste hjem til Danmark.

20. februar 2006: Karikaturkrisen blev af danske medier karakteriseret som den vigtigste udenrigspolitiske krise i Danmark siden 2. verdenskrig, og udenrigsminister Per Stig Møller advarede om, at al-Qaeda kunne udnytte krisen med terroristiske formål.  

21. februar 2006: Denne dag blev 450 danske hjemmesider – herunder Jyllands-Postens – udsat for hackerangreb. Fogh Rasmussen udtalte på et pressemøde, at han fortrød, at muslimer reagerede så voldsomt. OIC kritiserede de voldelige demonstrationer og opfordrede alverdens muslimer til at besinde sig.

23. februar 2006: Hjemme i Danmark voksede kritikken af statsministerens og regeringens håndtering af krisen. Oppositionen kritiserede Fogh Rasmussen for at have misinformeret Folketinget den 31. januar 2006, idet han her hævdede, at den egyptiske regering havde afkrævet ham at anlægge sag mod Jyllands-Posten, hvilket aldrig var sket.

24. februar 2006: I forbindelse med demonstrationer mod karikaturerne i Nigeria døde 200 mennesker i voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer. Samtidig i Indonesien opsøgte demonstranter europæere på internationale hoteller med krav om afstandtagen til karikaturerne. Der blev ikke sondret mellem danskere og andre europæere. 

25. februar 2006: Ved et ekstraordinært FN-møde i Qatar med deltagere fra OIC, den Arabiske Liga og EU diskuterede man en ændring af FN’s menneskerettighedserklæring, så disse kom til at inkludere respekt for religiøse figurer, såsom profeter.

26. februar 2006: Voldsomme demonstrationer fortsatte i Iran og Pakistan, og den britiske ambassade i den iranske hovedstad Teheran blev angrebet. Samtidig i Danmark reagerede statsministeren på kritikken fra intellektuelle og erhvervslivet ved at konstatere, at kritikerne ikke forstod principfasthed. Alt imens udtalte FN’s generalsekretær Kofi Annan (1938-2018), at de fornærmende karikaturer af profeten Muhammed var et eksempel på, at Danmark historisk havde været et meget homogent land med begrænset erfaring med indvandring, og at man var i en tilvænningsperiode i forhold til at tilpasse sig nye befolkningsgrupper som de muslimske.

Urolighederne fortsatte verden over i marts 2006, men aftog i løbet af sommeren 2006. Vi slutter tidslinjen her, fordi de væsentligste begivenheder og positioner i debatten er nævnt. Det var ved udgangen af februar 2006 tydeligt, at de internationale reaktioner også handlede om andet end de danske karikaturer; heriblandt en historisk betinget utilfredshed med vestlige staters rolle i tidligere kolonilande, befolkningers frustration over ikke-demokratiske regimer og herhjemme også reaktioner på tilvænning til, at religiøse minoritetsgrupper i befolkningen stillede krav til politikerne og indretningen af samfundet.

Siden er kritikken af Jyllands-Postens redaktionelle beslutninger og den danske regerings rolle i Karikaturkrisen vendt tilbage flere gange, fx i 2008 og 2010, hvor tegningerne blev genoptrykt i forskellige sammenhænge, og den ene tegner, Kurt Westergaard (1935-2021), blev udsat for trusler på livet. 

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.