100 danmarkshistorier

Temaer

Hver måned udkommer en ny bog i Aarhus Universitetsforlags serie, 100 danmarkshistorier. På danmarkshistorien.dk udkommer der i forbindelse med serien materiale i form af film, artikler og kilder. 

'100 danmarkshistorier' er Danmarks historie fortalt af 100 forskellige forskere i 100 bøger på hver 100 sider i løbet af 100 måneder. Bogserien er også en ny måde at fortælle historie på. Hver bog tager afsæt i en vigtig begivenhed, et årstal og en særlig tematik, som bliver et vindue til at opleve og forstå Danmarks historie. I forbindelse med bogserien har spilfirmaet Meganørd desuden udgivet quizspillet Dyst! - et spil, hvor du kan dyste mod familie og venner i strategi og historisk viden.

Længere nede kan du finde listen over seriens bogudgivelser fra september 2017 og frem til idag, eller du kan klikke ind på Tidslinjen for 100 danmarkshistorier med en kronologisk oversigt over bøgerne og med link til film, artikler, kilder og kildepakker.

Udgivelsen af de 100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

1) 'Gudhjemtid - 1894' var den første bog i serien 100 danmarkshistorier og handler om indførelsen af universaltid i Danmark den 1. januar 1894.

2) Vedtagelsen af vores første grundlov den 5. juni 1849 gjorde Danmark demokratisk. Eller hvordan var det nu, det var? Det er temaet i 'Grundloven - 1849'.

3) Den 1. juli 1969 blev billedpornoen frigivet i Danmark. 'Fri porno - 1969' fortæller om pornoen og dens billedsprog, om ugeblade, film og internettet - og om hvad det fik af betydning i samfundet.

4) I sommeren 1888 bragede fremtiden ind over Danmark da den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling blev afviklet. 'Industri på udstilling - 1888' tager os med tilbage til tiden, hvor industrisamfundet - og med det forbrugersamfundet - var på vej til at ændre vores tilværelse. 

5) Forholdet mellem Island og Danmark er emnet for 'Den islandske revolution - 1809', der tager sit afsæt i den danske eventyrer og søfarer Jørgen Jürgensen kortvarige og - skulle det snart vise sig - fejlslagne revolution på Island.

6) 'Danmark i krig - 1991' handler om Danmarks krigsdeltagelse fra 1991 til 2011, og hvordan befolkningens holdning til krig i denne periode ændrede sig fundamentalt.

7) Tvangsarbejde og lænker var dagligdagen i Danmarks første fængsel - 1620. 'Trunken' blev opført omkring på Bremerholmen i København for at kriminelle blev straffet med arbejde - ikke med henrettelse.

8) Struensee -1772 fortæller den dramatiske historie om Johan Friedrich Struensee og hans korte tid som enehersker i Danmark. En fascineret eftertid har stillet spørgsmålet: var han landsforræder, lykkeridder eller tragisk helt?

9) Da Beatles i 1964 lagde K.B. Hallen ned begyndte en ny epoke for rockmusik, fankultur, frihedstrang og nej tak til autoriteter. Beatlemania - 1964 skruer op for historien om pop, pigtråd og ungdomskultur.

10) Gæstearbejdere, fremmedarbejdere, indvandrere og flygtninge. Fra 1960'erne mødte danskerne nye folk fra fjerne egne, og de nye mødte den danske velfærdsstat. Fra arbejdsmarked og fagforeninger til tørklæder og frikadeller følges diskussionen til dørs i Indvandring i velfærdsstaten - 1965.

11) Danmark var med, da FN blev stiftet i 1945. Danmark i FN - 1945 fortæller om, hvordan Danmark har kæmpet for at FN kunne bidrage til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

12) Efter 20 års arbejde kunne Saxo i 1208 sætte punktum for sin krønike om det danske riges historie. Bogen var da vokset til et kolossalt værk, som skulle gøre riget beundret og kaste glans over både kong Valdemar, biskop Absalon og Saxo selv. Det lykkedes.

13) Runer eksisterede længe før vikingetiden, hvor konger og stormænd rejste de store runesten. Og selv da de latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, holdt nordboerne fast i runerne. Rigets runer - 965 handler om runer fra jernalder til nutid. 

14) Sex, moral og dobbeltmoral. Det var emnerne for Sædelighedsfejden - 1887, og den alt andet end kedelige debat, hvor danskerne for første gang offentligt begyndte at diskutere sex og sædelighed. Det gør vi stadig. 

15) Svenskekrigene - 1658 fortæller om skæbneåret, hvor Danmark kæmpede for sin overlevelse i opgøret mod Sverige. Store, politiske omvæltninger fulgte i krigenes fodspor, forandringer, der også trak dybe spor i den historiske erindring.

16) Det har 800 år på bagen men er stadig sprællevende. Dannebrog - 1219 fortæller om myten, om virkeligheden og om erindringen bag det røde flag med det hvide kors. Dannebrog signalerer enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand.

17) Vejret er vildt. Sådan var det i gamle dage, hvor bønder, sømænd og videnskabsfolk tog varsler for at kunne forudsige vejret, og sådan er det i dag, hvor tusindvis af præcise satelitmålinger fortæller os om globale klimaforandringer, der ændrer vores livsbetingelser på jorden. Vildt Vejr - 2011 tager en rejse ind i vejrets og klimaets historie.

18) De ikoniske ord fra Jyske Lov - 1241 beskriver et ideal, hvor folket følger loven og enhver kan få sin ret: "Med lov skal land bygges"! Jyske Lov regulerer spørgsmål om arv og ejendom, bøder og straf, lovens proces, militærtjeneste og landsbyens fællesskab - og var gældende lov i 400 år indtil Danske Lov i 1683.

19) Allerede ved Grundtvigs død i 1872 var berømmelsen og indflydelsen på religion, højskoler og folkelighed så enorm, at begravelsen blev et tilløbsstyke uden lige. Grundtvig har lagt navn til en folkebevægelse - grundtvigianismen - men der er også mange myter om 'den gamle'. Fx at han har haft indflydelse på velfærdsstaten.

20) Oprettelsen af Grønlands Amt - 1953 var en skelsættende begivenhed for verdens største ø højt mod nord. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. I dag ønsker mange grønlandske politikere at vriste Grønland fri fra rigsfællesskabet.

21) Forvirrende og fascinerende. Sønderjylland har gennem det meste af sin historie været grænseland mellem dansk og tysk - på den ene side en del af den danske konges rige og på den anden side noget for sig selv og udenfor den nationale danmarkshistorie. Hertugdømmet - 1232 fortæller historien om landsdelens omskiftelige historie gennem næsten 600 år.

22)  Selvtilliden var stor, da Fiskeriudstillingen på Islands Brygge i 1912 præsenterede fiskeriet som "Danmarks nye hovederhverv". Fisk til folket - 1912 bringer historien om fiskeriets gennembrud, da større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og friske fisk. Og om kampen for at få danskerne til at spise mere fisk, der indtil nu har varet mere end 100 år.

23)  Parcelhuset var en helt ny bolig- og livsform, der efter 2. verdenskrig gav lys og luft og trygge rammer til familierne i forstæderne. Opvarmning og nye elektriske apparater som vaskemaskiner og komfurer var baseret på en næsten ubegrænset adgang til billig fossil energi. Oliekrisen - 1973 betød begyndelsen til enden på den fossile kultur.

24) ”Jeg har set Ødelæggelsen”, skrev digteren St. St. Blicher om Agger Sogn i Thy i midten af 1800-tallet. Stormflod - 1825 fortæller om katastrofen, da Nordsøen brød gennem den smalle sandtange langt mod nordvest og for altid ændrede livet omkring Limfjorden og langs kysten. Nøjagtig 50 år senere gik staten i gang med at anlægge kystsikring.

25) ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Det var ikke kun tonen, der var barsk under Jødefejden - 1819: fysisk overfald og knuste ruder hørte til dagens uorden. Det handlede om danskhed, fordomme, mindretal og integration, da fremmedfrygt og økonomiske frustrationer brød ud i lys lue i september 1819. 

26) Inkvisition forbinder man normalt med hekseprocesser og den spanske inkvisition i 1500-1600-tallet. Men helt frem til 1919 blev danske straffesager ført som lukkede og skriftlige processer, hvor et juridisk forsvar reelt ikke eksisterede. Den glemte inkvisition - 1818 går på tværs af de vanlige fremskridtshistorier om moderniseringen af det danske samfund.

27) Cement. Gråt og tørt og kedeligt, men også baggrunden for et af de største danske industrieventyr nogensinde. I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og på et sikkert fundament af viden og teknologi sikrede de, at dansk maskineri et halvt århundrede siden stod bag halvdelen af klodens cementproduktion. Cementen - 1889 fortæller historien. 

28) Genforeningen 1920 hyldes i skåltaler og ved jubilæumsfester som den festlige begivenhed, hvor sønderjyderne vendte hjem til Danmark. Det kan der være noget om, men der var også politiske kampe, bitre stridigheder, nationale mindretal og et langt sejt træk for integration hen over historiske forskelle.

29) Mange steder i Europa kom det til blodige kampe, da reformationen i 1500-tallet gjorde op med den katolske kirkes autoritet. Også i Danmark, hvor den blodige borgerkrig Grevens Fejde først sluttede med indførelsen af Den danske Reformation i 1536. Siden da har den rette forståelse af reformationens betydning for samfundet været omdiskuteret - helt frem til idag.

30) Septemberforliget 1899 blev afslutningen på 107 dages arbejdskonflikt, der havde rystet Danmark. 40.000 arbejdere var lockoutet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. Forliget blev også begyndelsen til den berømmede 'danske model', hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel.

31) Nytænkende museumsfolk ønskede et nyt frilandsmuseum for købstædernes historie i Aarhus. Og så brød en uforsonlig fejde ud i den danske museumsverden, der handlede om forskellige syn på, hvad et museum bør være. Skulle museerne handle om genstande, fund og forhistorie eller skulle de være Museer for folk - 1909?  

32) Ved krigens afslutning var heltene dem, der havde gjort Modstand - 1945. Men kradser man i overfladen, var de langt fra enige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede dramatiske forandringer, måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

33) Tyskere på flugt - 1945 var den desperate situation, da det tyske forsvar kollapsede og Den Røde Hær rykkede frem fra øst. I krigens sidste måneder ankom over 200.000 tyske flygtninge til Danmark - syge og svækkede. De drømte om at få livet tilbage, men tyskerne stødte på modstand både fra danskere og myndigheder.

34) Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Den amerikanske drøm skulle føre til et bedre liv, men udvandrerne ville også bevarede deres gamle skikke og religion. De blev Danske amerikanere - 1867.

35) Færøerne efter freden - 1814 var blevet en del af det danske rigsfællesskab. Nærmest ved et tilfælde. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Danmark og Færøerne siden har været. Selvstyrefolk peger på stribevis af konflikter med Danmark. Samhørighedsfolk siger, at netop forholdet til Danmark har gjort det muligt at udvikle færøsk sprog og kultur. Færøerne har i mens gennemgået en udvikling hen mod en mere og mere selvstændig status i det danske rige.

36) Fjernsyn kom til Danmark i 1950'erne, men længe inden da havde der været tradition for politisk indblanding i de elektroniske massemedier. Da verdens første tv-satellit, Telstar, steg til vejrs kunne man begynde at ane Monopolbrud - 1962 ude i fremtiden. I 1988 fik Danmarks Radio følgeskab af TV 2, og tværs gennem det hele har stået hidsige kampe om tilgængelighed, perspektiv og fællesskab mellem hovedstad og provins.  

 

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Sidst redigeret
12. august 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Sidst redigeret
12. august 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk