Kilder
Kildeintroduktion:
Den 19. november 1890 døde den kun ti år gamle Astrid Brandes af sygdommen difteri. Hun døde efter fem dages sygdom med luftvejsinfektionen, der også kaldes strubehoste. Astrid Brandes var datter af litteraten Georg Brandes (1842-1927) og Johanne Louise Henriette (kaldet Gerda) Strodtmann (1845-1931), og de boede på Sankt Annæ Plads 24 i København.
I slutningen af 1800-tallet var difteri en almindelig dødsårsag blandt børn, og sygdommen blev ligefrem kaldt ”børnenes dødsengel”. Overordnet set faldt børne- og ungdomsdødeligheden i Danmark fra midten af 1800-tallet, og fra 1890’erne faldt også dødeligheden blandt spædbørn, dem under et år. I 1890 var dødeligheden stadig meget høj, og i alt døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre – heraf var de 9.000 spædbørn. Først i årene fra ca. 1900 til 1950 faldt børnedødeligheden markant. I år 1900 døde 12 % af alle børn før deres første fødselsdag, mens antallet i 1950 var 2,5 %.
Nedenfor ses Astrid Brandes’ dødsattest, som i dag findes i Rigsarkivets samling. Dødsattesten blev udstedt af lægen den 20. november 1890 – dagen efter hendes død om aftenen den 19. november. Astrid Brandes blev begravet den 25. november fra Garnisonskirkens kapel. Derudover ses et foto af Astrid Brandes på dødslejet taget af fotografen Frederik Riis samt et maleri af den tiårige pige liggende i kisten udført af maleren Harald Slott-Møller (1864-1937). Nederst ses et foto af Astrid og hendes søster, Edith (1879-1968), der blev taget, kort inden Astrid Brandes blev syg og døde af difteri.
Dødsattesten for Astrid Marie Louise Brandes fra den 20. november 1890. Fra: Rigsarkivet, Sundhedsstyrelsens arkiv: Dødsattester, København (1890). Se dødsattesten i Rigsarkivets Arkivalieronline
Af Astrid Brandes’ dødsattest fremgår det, at dødsårsagen var Diphtheritis faucium (difteri i svælget), og at hun kun havde været syg i fem dage. Det blev også noteret, at der var sikre tegn på død i form af dødsstivhed. Ligesom i dag var det dengang vigtigt, at der var sikre dødstegn, for at undgå, at nogen blev levende begravet. Attesten efterspørger forældrenes stilling og næringsvej. Lægen har kun fundet det nødvendigt at oplyse om faderen, dr. G. Brandes.
Difteri var en meget alvorlig halsbetændelse, og den var en almindelig dødsårsag blandt børn i slutningen af 1800-tallet. I dag tilbydes alle børn vaccination mod difteri.
Dødsattester blev indført i København i 1829 og i 1832 i resten af landet, og der skulle være en dødsattest før en afdød måtte begraves. Formålet var at forhindre skindødes begravelse. Attesten måtte kun udstedes af autoriserede læger, og dødsårsagen skulle fremgå.
Foto af Astrid Brandes på dødslejet
Astrid Brandes på dødslejet i november 1890. Foto: Frederik Riise, Det Kgl. Bibliotek
Inden begravelsen fik Georg og Gerda Brandes som et sidste varigt minde taget et billede af deres datter på dødslejet hos fotografen Frederik Riise (1863-1933). På dødslejeportrættet ses hun liggende på en divan i en fin sort kjole og med en blomsterkrans om hovedet. Da Astrid Brandes efterfølgende blevet lagt i kisten, udførte maleren Harald Slott-Møller en farveskitse af barnet, som han samme år lavede til et oliemaleri af pigen på dødslejet.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det ikke ualmindeligt, at forældre lod deres døde børn afbilde, enten som her liggende i en kiste, omgivet af blomster, eller siddende på en forælders skød, som om de stadig var i live. Det var dog ikke mange, der som Astrids forældre fik et maleri udført af en anerkendt kunstner. Det mest almindelige var, at de, der havde råd til det, kunne få en fotograf til at tage et billede af den afdøde på dødslejet i det, der formentlig var et forsøg på at bevare mindet om den afdøde.
Astrid Brandes (1880-1890) blev malet på dødslejet af kunstmaleren Harald Slott-Møller (1864-1937). Maleriet findes i dag i Nationalmuseets samling. I nederste venstre hjørne står: ”Til lille Astrids Forældre fra H. S-M”. Fra: Nationalmuseet, Harald Slott-Møllers maleri Pige i kiste, ca. 1890
Foto af søstrene Edith (1879-1968) og Astrid Brandes (1880-1890) fra 1890 – kort inden Astrid Brandes blev syg og døde af difteri. Foto: Frederik Riise, Det Kgl. Bibliotek
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
