Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor er gengivet to medicinalberetning for 1918 med iagttagelser vedrørende den spanske syge fra henholdsvis stabslæge J.P. Skot-Hansen i Viborg og praktiserende læge i Skals N.P.T. Pedersen.
I årene 1918-1920 blev verden ramt af influenza-epidemien den spanske syge, som sandsynligvis krævede over 50 millioner dødsofre. I Danmark lå antallet af influenza-relaterede dødsfald formentlig på 15.000-18.000 ifølge nyere analyser, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette tal er noget højere end de skøn, man finder i flere af samtidens kilder. Det vurderes nu, at lidt over halvdelen af de ca. 3,1 millioner danskere fik sygdommen.
Ca. 2 % af de influenzaramte danskere døde som følge af den spanske syge. Disse personer havde næsten alle lungebetændelse som tilstødende komplikation. I alt menes 10-20 % af dem, der fik influenza i Danmark, at have udviklet lungebetændelse. Med hensyn til det absolutte antal dødsfald var aldersgrupperne 15-40 år de hårdest ramte, og blandt gravide kvinder var der særligt mange dødsfald. Patienter med tuberkulose og hjertesygdomme havde også en høj dødelighed.
Danmark oplevede tre bølger af epidemien, nemlig i juli-september 1918, oktober 1918-april 1919 og januar-april 1920. Den midterste bølge var langt den største, idet de behandlende læger da indberettede ca. 650.000 tilfælde til embedslægerne, hvorfra tallene gik videre til Sundhedsstyrelsen. Men sandsynligvis er mindst lige så mange tilfælde blevet overset, når de praktiserende læger skulle indsende deres 'ugelister' til embedslægerne. Det var også i anden bølge, at der var størst risiko for, at influenzaen banede vej for lungebetændelse. Forskellen mellem bølgerne kan måske bl.a. bero på, at flere forskellige virus-mutationer kan have været på spil.
Siden 1803 var alle læger i Danmark pålagt at indsende en årlig medicinalberetning til de centrale sundhedsmyndigheder (fra og med 1909: Sundhedsstyrelsen). Her skulle lægerne bl.a. redegøre for, hvilke epidemiske sygdomme der havde været i området det foregående år. De originale medicinalberetninger fra 1803-1958 befinder sig nu i Sundhedskollegiets/Sundhedsstyrelsens arkiv i Rigsarkivet, som du finder via dette link: Sundhedsstyrelsens Medicinalberetninger, 1803-1958. Her har man indscannet en del af materialet, bl.a. alle medicinalberetninger fra årene omkring 1920, som du kan finde via linket: Sundhedsstyrelsens Medicinalberetninger, 1914-1925.
Som hovedregel var medicinalberetninger fra embedslægerne (fra og med 1915: amtslæger og kredslæger) mere fyldige end rapporter fra andre læger, idet embedslægerne havde til opgave at sammenfatte de praktiserende lægers redegørelser.
Beretningen er transskriberet og bearbejdet af seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet Jørgen Mikkelsen.
Udklip fra de originale medicinalberetninger fra Viborg Amtslægekreds. Klik her for at se den originale medicinalberetning på Arkivalieronline
Medicinalberetningen for 1918 fra stabslæge J.P. Skot-Hansen, praktiserende læge i Viborg
Det, som har karakteriseret det forløbne år, er influenza-epidemien. Uden at komme nærmere ind på denne sygdoms kliniske manifestationer, hvorom der muligt senere vil blive lejlighed til at indberette i henhold til den af Sundhedsstyrelsen udsendte opfordring til fællesforskning, skal jeg anføre nogle enkelte iagttagelser angående sygdommens epidemiologi. Mine erfaringer er baserede på et patienttal af over 800.
Det er min opfattelse, at sygdommen praktisk talt kun smitter direkte fra syg til sund, og at overførelse af sygdommen ved en sund mellemmand, hvis det kan finde sted, i hvert fald hører til de største sjældenheder. Kun i et enkelt tilfælde har jeg ikke kunnet afvise denne overførelsesmåde som sandsynlig. Det drejer sig om følgende tilfælde.
Familien A fik sygdommen tilført gennem husmoderen, der om søndagen havde rejst med toget i en kupé sammen med en ”stærkt forkølet” person. Den følgende tirsdag var hun syg af typisk influenza og smittede mand og barn. I huset hos dem boede mandens forældre, begge sidst i 60-erne, og disse holdt sig raske uden at frembyde mindste symptomer på sygdom.
C. 600 m fra familien A bor familien B, hvis ejendom ligger ganske isoleret; i de følgende dage havde familien kun berøring med omverdenen gennem 2 personer, nemlig postbuddet, der ikke frembød noget sygeligt symptom, og den gamle mand fra familien A. Denne gav sig under sit besøg navnlig af med børnene, og 2 dage efter var en dreng syg af influenza, og efter andre 2 dages forløb lå den øvrige del af familien – 6 personer – syg af samme sygdom.
Som et eksempel, der synes mig meget lærerigt til diskussionen af hele dette spørgsmål om mulighed for sygdommens overførelse på anden hånd, skal jeg nævne følgende, der afgjort taler herimod.
Stationsbyen L. hjemsøgtes i sidste halvdel af november og første halvdel af december af en alvorlig influenzaepidemi, der angreb næsten samtlige familier (i alt nogle og tyve). Med ganske få undtagelser var disse familier medlemmer af sygekassen og måtte i den anledning ved hvert lægebesøg præstere en sygeseddel, der af familiernes for tiden raske medlemmer måtte hentes hos den stedlige kredsformand. Denne og hans familie – i alt 6 personer – var blandt de få, som ikke fik sygdommen. Og at de ikke havde haft sygdommen i en overset form eller var uimodtagelige, førte de bevis for, da de alle blev smittet en af de sidste dage i december måned gennem tilrejsende syge julegæster.
Det er en almindelig iagttagelse, at der ofte er en vis ensartethed i influenzaens form og forløb inden for de enkelte familieepidemier. Men mine erfaringer siger mig, at det også har prognostisk betydning for det enkelte tilfælde, om de hidrører fra smitte fra en let eller svært angrebet patient: ”sig mig, af hvem du er blevet smittet, og jeg skal sige dig, hvordan din influenza vil forløbe”.
Som eksempel herpå skal jeg nævne en række tilfælde fra et enkelt begrænset område, hvor dette forhold kom særligt stærkt frem.
Til landsbyen K førtes smitten sidst i oktober af et kærestepar, der kom sygt hjem fra København. De tjente hvert sit sted, og herfra udgik 2 rækker af sygdomstilfælde.
Manden havde et meget let tilfælde, der kun gav et par dages sygeleje, og de fra ham stammende tilfælde kom alle godt og let over sygdommen. Pigen, derimod, fik en alvorlig pneumoni, og alle i hendes smittekreds (en halv snes stykker) var alvorligt angrebne, næsten alle havde de pneumoni, og 3 af dem døde.
Sluttelig skal jeg som eksempel på, hvordan en epidemi holder sit indtog i en by som Viborg, anføre nogle data om de første tilfælde af influenza, jeg havde lejlighed til at se.
Nr. 1 kom syg til byen 16/7 fra København, hvor han havde boet i pensionat sammen med en syg udlænding.
Nr. 2, 22/7, handelsrejsende, som var hjemkommet fra København den 21/7.
Nr. 3, 22/7, buffetjomfru fra Banegårdsrestauranten.
Nr. 4, 24/7, gift med nr. 2.
Nr. 5, 25/7, ankom 24/7 fra Vejle, hvor hun havde boet på et hotel, blandt hvis personale der var influenza.
Nr. 6, 25/7, bilchauffør, der den 23/7 havde kørt med tilrejsende.
Nr. 7, 27/7, gift med nr. 6.
Nr. 8, 27/7, søn af nr. 6 og 7.
Nr. 9, 28/7, barberlærling, bror til nr. 7.
Nr. 10, 28/7, en pige i en nærliggende landsby, som havde besøgt nr. 6 den 26/7.
Skot-Hansen
Medicinalberetning for 1918 fra N.P.T. Pedersen, praktiserende læge i Skals
(Rigsarkivet: Sundhedsstyrelsen: Medicinalberetninger, 1918, Jylland)
Årets sundhedstilstand har i 1918 væsentligt været præget af influenzaen. Den holdt sit indtog her på egnen ved et sommerbal på Nørreris, hvor en af gæsterne var syg under ballet; han var tilrejsende fra Fyn. Der blev straks 5 syge på selve gården, foruden at flere blev syge efter at være rejst til deres respektive hjem. Nogen egentlig epidemi kom først i november måned, og den bredte sig først langs banestationerne. Først i Kølsen, så Skals og Skringstrup og fra disse steder ud på landet langs postbilruterne – fra Skals til Ulbjerg og fra Viborg til Løvel. Først senere kom de borte fra ruterne liggende landsbyer med. Enkelte særligt afsides liggende steder har omtrent været helt fri for sygdommen.
Sygdommens alvorlighed har stået i ligefremt forhold til befolkningstætheden, og dette gjaldt ikke alene for byernes mere eller mindre større befolkningstæthed, men i lige så høj grad for de enkelte familier, idet sygdommen optrådte alvorligst, hvor der var mange individer samlet i et enkelt værelse, medens familier, som kun bestod af ganske få personer slap lettere fra sygdommen. I små rum med mange individer optrådte altid de farligste tilfælde, ligesom også på større gårde med mange tjenestefolk, og hvor herskabet ofte selv slap fri.
Som væsentligste smittebredere eller lejligheder, hvorved smitten særligt bredte sig, må nævnes jernbanekupéerne, markederne og baller. Efter et marked i Møldrup kom der dagen efter over en snes tilfælde nye, og efter et bal i ungdomsforeningen i Skals kom der i løbet af 3 dage 26 nye tilfælde, bevisligt smittet ved ballet.
Sygdommen har større tilbøjelighed til at angribe kvinder end mænd. Af de c. 260 tilfælde af influenza, jeg har haft under behandling, har der været c. 30 i Kølsen, c. 110[1]i Skals (dvs. c. ¼ af beboerne), c. 40 i Løvel og 20 i Ulbjerg. Resten fordelt i de andre landsbyer; Lynderup helt fri.
Af komplikationer har jeg kun set bronchopneumoni[2] med omkring 23 tilfælde, heraf de 19 i Skals. 5 dødsfald – kun i tilfælde, hvor pneumonien[3] har været til stede straks samtidig med influenza. Det ene dødsfald af disse 5 angik en gravid kone, 30 år; fødte en måned for tidligt, mors[4] 3 dage efter; ved den lejlighed blev den fungerende jordemoder smittet. Abort kun i ét tilfælde; helbredelse. Halvdelen af tilfældene havde næseblødninger; ingen faretruende.
Foruden disse tilfælde har der været mange flere, som har været af lettere art, således at patienterne ikke har været sengeliggende. Disse har dog sikkert gjort ikke så lidt til udbredelse af sygdommen.
[Udover denne beskrivelse indeholder årsberetningen kun 2½ linje, hvor andre sygdomme omtales.]
Skals lægebolig 20.3.19
N.P.T. Pedersen