Den spanske syge: besvarelse af Sundhedsstyrelsens forespørgsel vedrørende Hornsyld og København, 1918-1919

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor er gengivet to af de mange besvarelser af et spørgeskema, som Sundhedsstyrelsen udsendte til lægerne i maj 1919 for at indsamle oplysninger om influenzaen i Danmark. Den første besvarelse er fra sygehuslæge H. Thorborg i Hornsyld i Østjylland, og den næste er fra praktiserende læge M.J. Lund i København. Lægerne blev i skemaerne  bl.a. stillet spørgsmål om skolernes og boligforholdenes betydning for sygdommens udbredelse, smittefaren, inkubationstiden, sygdommens begyndelse og forløb samt rekonvalescens.

I årene 1918-1920 blev verden ramt af influenza-epidemien den spanske syge, som sandsynligvis krævede over 50 millioner dødsofre. I Danmark lå antallet af influenza-relaterede dødsfald formentlig på 15.000-18.000 ifølge nyere analyser, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette tal er noget højere end de skøn, man finder i flere af samtidens kilder. Det vurderes nu, at lidt over halvdelen af de ca. 3,1 millioner danskere fik sygdommen.

Ca. 2 % af de influenzaramte danskere døde som følge af sygdommen. Disse personer havde næsten alle lungebetændelse som tilstødende komplikation. I alt menes 10-20 % af dem, der fik influenza i Danmark, at have udviklet lungebetændelse. Med hensyn til det absolutte antal dødsfald var aldersgrupperne 15-40 år de hårdest ramte, og blandt gravide kvinder var der særligt mange dødsfald. Patienter med tuberkulose og hjertesygdomme havde også en høj dødelighed. 

Lægernes besvarelser stammer fra en arkivpakke på Rigsarkivet med et blandet indhold om Den spanske syge, som du kan finde via linket her: Sundhedsstyrelsen: Oplysninger om influenzaen i Danmark 1918-1919.
Teksterne er transskriberet og bearbejdet af seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen.

Besvarelse af Sundhedsstyrelsens forespørgsel af sygehuslæge H. Thorborg, Hornsyld

Sundhedsstyrelsen

København B., maj 1919.

Herr kollega!

I henhold til sit cirkulære af 28. oktober forrige år skal Sundhedsstyrelsen herved anmode Dem om, såfremt de måtte have interesse derfor, inden udgangen af maj dette år at indsende til den en besvarelse af så mange som muligt af nedenstående spørgsmål. Skulle De være i besiddelse af egentlige statistiske oplysninger, bedes de medgivet. Resultatet af fællesforskningen vil senere blive offentliggjort.

                                                                                                                                       P.S.V.

                                                                                                                    G. Tryde/Anders Johansen.

 

                                                                          Oplysninger om Influenzaen

                                                         under dens optræden i Danmark i årene 1918-19.

1. Hvornår er sygdommen indført i Deres praksis?

I juli-august 1918 en mindre epidemi. Den store epidemi begyndte i slutningen af oktober 1918.

2. Hvorfra formoder De, at den er indført?

De første tilfælde i juli direkte indført fra Kristiania[1] sygdommen i øvrigt udbredt ved smitte fra omegnen.

3. Skolernes betydning for sygdommens udbredelse?

Denne synes her at have været meget stor, idet man flere gange har kunnet konstatere en eksplosionsagtig udbredning af sygdommen i nær tilslutning til åbning af en skole, og sygdommen er meget ofte begyndt med skolebørnene.

4. Betydningen af selskabelighed, sammenkomster, forlystelsesanstalter o.l.

Også disse ting har haft betydning for smittens udbredelse, men efter mit skøn ikke tilnærmelsesvis den betydning som skolerne.

5. Sygdommens optræden i anstalter, fængsler, skibe o.l.

Statsanstalten Bråskovgård holdt sig næsten ganske fri for sygdommen indtil 20/2 19, da i løbet af få dage 70 af 74 elever og 26 af 30 funktionærer smittedes (mange pneumonier, 2 dødsfald).

6. Boligforholdenes betydning?

Intet særligt observeredes, sygdommen fik indpas lige så godt i gode som i dårlige boliger.

7. Har De set smitte på anden måde end fra patienter?

Nej. Indirekte smitte ikke iagttaget. Skønt jeg stadig færdedes mellem influenzapatienter og samtidig på Hornsyld sygehus, forekom der ingen tilfælde mellem patienterne, som kunne tilskrives smitte udefra, som jeg (eller andre) kunne have medbragt. I det hele blev sygehusets patienter forskånet for sygdommen, mens de fleste af funktionærerne efterhånden angrebes.

8. Er smittefaren størst i sygdommens begyndelse?

9. Smittefaren ved den sygdommen ledsagende pneumoni?

?

10. Kan rekonvalescenter smitte?

?

11. Overføres sygdommen med sine specifikke ejendommeligheder, f.eks. med tilbøjelighed til pneumoni?

Ja. I en bestemt lokalitet (gård, landsby el.lign.) fandtes ofte den samme type af sygdom. Tilfælde af icterus eller scarlatinalignende exanthem optrådte oftest gruppevis.

12. Er gravide særligt udsatte for smitte?

Ikke observeret.

13. Har profylaksen nogen betydning (isolation, ansigtsmaske o.l.)?

?

14. Har De set personer, der sikkert havde influenza i 1889-95, blive angrebet i denne epidemi?

Ja

15. Har De set samme person blive angrebet flere gange i denne epidemi?

Med hvor langt mellemrum?

Var de senere anfald sværere eller lettere?

Ja

 

[Mellemrum:] Fra 3 uger til længere tid.

[Senere anfald:] Nærmest lettere.

16. Har epidemien efterhånden skiftet karakter?

Har den under sin senere opblussen givet flere og mere ondartede komplikationer end i begyndelsen?

Nej.

17. Har De set tilfælde, hvor De med sikkerhed kan angive inkubationstiden?

Nej.

18. Hvordan begyndte sygdommen,

Næseblødning

Laryngit., tracheit., bronch.

Gastro-int. symptomer

[Næseblødning:] Meget ofte, særligt hos børn.

[Snue:] Påfaldende sjældent.

[Laryngit. m.m.:] Som regel.

[Gastro-int.:] Undertiden.

19. Komplikationer og følgesygdomme

Pneumoni

Empyem

Pleuritis

Endokarditis

Perikarditis

Myokarditis

Peritonitis

Meningitis

Otitis

Parotitis

Conjunctivitis

Eklampsi

Psykiske forstyrrelser

Sygdomme i genitalia

Abort eller for tidlig fødsel

Icterus

Miltsvulst

Nephritis-albuminuri

Phlebitis

Exanthem

Furunculose

Håraffald

Andre komplikationer

 

[Pneumoni:] Ikke særlig hyppigt her på egnen

[Empyem og pleuritis:] I nogle tilfælde

[Otitis:]Et par gange.

[Conjunctivitis:] Sjældent.

[Psykiske forstyrrelser:] Ikke ud over feberdelirier.

[Sygdomme i genitalia:] Ofte betydelig forøgelse af menstruationsblødning.

[Icterus:] Meget hyppigt.

[Nephritis-albuminuri:] Sjældent.

[Exanthem:] Hyppigt scalatinalignende exanthem. En enkelt gang et mægtigt urticaria exanthem med betydelige ødemer (død af pneumoni)

[Håraffald:] Ja.

[Andre komplikationer:Pharyngitis med anginalignende dysphagi; bihulekatar; palpitationes cardis, i et enkelt tilfælde meget langvarige og hårdnakkede.

[Ud for de øvrige mulige komplikationer står der: 0]

20. Sygdommens forløb?

De almindeligste symptomer har været: feber, træthed, halssmerter, synkebesvær, tracheo-bronchitis, hovedpine, søvnløshed, obstipation, rygsmerter (mindre hyppigt ømhed i lemmerne og snue). Undertiden diarré med eller uden slim og blod. Ømhed af bulb. oc. ikke udtalt. Scarlatinalignende exanthem meget almindelig, icterus ligeledes. Tilfælde med icterus holdt sig påfaldende længe febrile. Pneumonipatienter havde som regel en påfaldende god puls til det sidste, ofte hyperpyreksi, som var meget upåvirkelig af medikamenter. Pneumonierne var af to typer: 1. bronchopneumoni, 2. croupøs pneumoni, de sidste med den bedste prognose. 

21. Rekonvalescens?

Rekonvalescens prægedes af en meget betydelig trætheds- og svaghedsfølelse, som i nogle tilfælde har kunnet holde sig hårdnakket i lang tid.

22. Indflydelse på tilstedeværende sygdomme (særligt tuberkulose, hudsygdomme og andre)

Opblussen af en gammel lungetuberkulose er set nogle gange.

Embedslæger bedes opgive tidspunktet for eventuel skolelukning og andre forbud.

 

Datum: 24.5.19

Bopæl og adresse: H. Thorborg, sygehuslæge, Hornsyld.


Besvarelse af Sundhedsstyrelsens forespørgsel af praktiserende læge M.J. Lund, København

Sundhedsstyrelsen

København B., maj 1919.

Herr kollega!

I henhold til sit cirkulære af 28. oktober forrige år skal Sundhedsstyrelsen herved anmode Dem om, såfremt de måtte have interesse derfor, inden udgangen af maj dette år at indsende til den en besvarelse af så mange som muligt af nedenstående spørgsmål. Skulle De være i besiddelse af egentlige statistiske oplysninger, bedes de medgivet. Resultatet af fællesforskningen vil senere blive offentliggjort.

                                                                                                                                      P.S.V.

                                                                                                                    G. Tryde/Anders Johansen.

 

                                                                          Oplysninger om Influenzaen

                                                         under dens optræden i Danmark i årene 1918-19.

1. Hvornår er sygdommen indført i Deres praksis?

I 2. uge af juli 1918.

2. Hvorfra formoder De, at den er indført?

Ubekendt.

3. Skolernes betydning for sygdommens udbredelse?

Sammenhobning af mennesker fra forskellige hjem bidrager meget til sygdommens udbredelse; dog synes mig skoler for børn at have spillet meget mindre rolle end den sammenhobning af voksne mennesker, der nævnes under punkt 4. Derimod kan en isoleret forsamling, eksempelvis ”Drengebo” under Kristelig Forening til Vildfarne Børns Redning holdes smittefri indtil 28. september, skønt den bestod af c. 35 personer.

4. Betydningen af selskabelighed, sammenkomster, forlystelsesanstalter o.l.

5. Sygdommens optræden i anstalter, fængsler, skibe o.l.

6. Boligforholdenes betydning?

 

7. Har De set smitte på anden måde end fra patienter?

Nej.

8. Er smittefaren størst i sygdommens begyndelse?

Ja efter mit indtryk.

9. Smittefaren ved den sygdommen ledsagende pneumoni?

Ubekendt.

10. Kan rekonvalescenter smitte?

Ikke meget.

11. Overføres sygdommen med sine specifikke ejendommeligheder, f.eks. med tilbøjelighed til pneumoni?

Ikke set.

12. Er gravide særligt udsatte for smitte?

Vides ikke.

13. Har profylaksen nogen betydning (isolation, ansigtsmaske o.l.)?

Ja, isolation, når den gennemføres ordentligt; ansigtsmasken har jeg ikke stor tiltro til.

14. Har De set personer, der sikkert havde influenza i 1889-95, blive angrebet i denne epidemi?

Nej, men den tid tilhører perioden, før jeg blev læge.

15. Har De set samme person blive angrebet flere gange i denne epidemi?

Med hvor langt mellemrum?

Var de senere anfald sværere eller lettere?

Nej, men jeg har nogle gange set kataralske tilfælde, der godt kunne ligne reinfektion med influenza. Jeg er af den mening, at den, der har haft sygdommen, sjældent får den igen. Jeg har set, at sygdommen optrådte hos nogle medlemmer af en familie i juli og ved fornyet indtog i oktober netop udvalgte dem, der ikke blev angrebet om sommeren.

[Epidemien] forværredes meget med hensyn til varighed og komplikationer i oktober.

16. Har epidemien efterhånden skiftet karakter?

Har den under sin senere opblussen givet flere og mere ondartede komplikationer end i begyndelsen?

17. Har De set tilfælde, hvor De med sikkerhed kan angive inkubationstiden?

Ja. I 2. døgn efter, at sygdommen var indført til ”Drengebo”, blev 15 drenge på én gang angrebet.

18. Hvordan begyndte sygdommen,

Næseblødning

Laryngit., tracheit., bronch.

Gastro-int. symptomer

Feber med stærk congestion, rheumatoide smerter, med konstant i lænd og hoved, optræder almindeligvis først 2-3 dage hen under forløbet.

[Laryngitis m.fl.:] Hyppige, næsten konstante; derimod ingen angina ud over congestion til slimhinden.

[Gastro-int. symptomer:] Ikke hyppige.

19. Komplikationer og følgesygdomme

Pneumoni

Empyem

Pleuritis

Endokarditis

Perikarditis

Myokarditis

Peritonitis

Meningitis

Otitis

Parotitis

Conjunctivitis

Eklampsi

Psykiske forstyrrelser

Sygdomme i genitalia

Abort eller for tidlig fødsel

Icterus

Miltsvulst

Nephritis-albuminuri

Phlebitis

Exanthem

Furunculose

Håraffald

Andre komplikationer

Jeg har ikke været i stand til i visse tilfælde at skelne croupøs pneumoni fra influenzapneumoni. Flertallet af pneumonitilfælde har dog haft billedet af bronchopneumoni. Det har forekommet mig, at behandling i hjemmet gav bedre resultat end hospital, idet patienterne ikke tåler flytning, megen undersøgelse, tabet af dyner, sin egen seng m.m., og at den i virkeligheden måske meget bedre medikamentelle behandling med injektion af digalin og bl. kamforat ikke kan opveje, hvad et nogenlunde ordentligt hjem kan byde + medikation på gammeldags vis. 

[Psykiske forstyrrelser:] Delirier under pneumoni, asomni.

[Abort eller for tidlig fødsel:] Ikke set.

[Håraffald:] Jævnligt generende hos kvinder.

[Andre komplikationer:] Struma optrådte under en højfebril influenza hos en ung pige; svandt lidt efter lidt med øvrige symptomer. Slutningen af behandlingen foregik på Bispebjerg hospital. Varighed af struma c. 1 måned.

20. Sygdommens forløb?

Kun hvad alle ved.

21. Rekonvalescens?

 

22. Indflydelse på tilstedeværende sygdomme (særligt tuberkulose, hudsygdomme og andre)

Ikke set.

Embedslæger bedes opgive tidspunktet for eventuel skolelukning og andre forbud.

Jeg er af den mening, at trods mange lighedspunkter med tidligere influenza er den spanske syge en særlig sygdom, og at reinfektion hører til sjældenheder.

Datum:  2/6 1919

Bopæl og adresse: M.J. Lund, Kronprinsessegade 38, 1. sal.


Ordforklaringer m.m.

[1] Oslo.

Om kilden

Dateret
01.05.1919
Oprindelse
Rigsarkivet: Sundhedsstyrelsen: Oplysninger om influenzaen i Danmark, 1918-1919
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Trier, Hans: Angst og engle. Den spanske syge i Danmark (2018).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
01.05.1919
Oprindelse
Rigsarkivet: Sundhedsstyrelsen: Oplysninger om influenzaen i Danmark, 1918-1919
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Trier, Hans: Angst og engle. Den spanske syge i Danmark (2018).

Udgiver
danmarkshistorien.dk