Hygiejne og hudpleje

18. august 1771 købte Karen "Een tand Børste." Det er den eneste tandbørste, der figurerer i regnskaberne, men det kan ikke udelukkes, at specialindkøbene fra København også inkluderede tandbørster. Desuden blev der jævnligt indkøbt tandstikker. Tandpine undgik Karen dog ikke, og i september 1781 måtte hun på apoteket og indløse en "Rezept for Tand Piine."

Regnskaberne afslører ikke, hvor ofte Karen vaskede sig, men hun har givetvis brugt sæbe, og ikke den almindelige grove sæbe, der blev kogt i tøndevis. Karen skriver 1. september 1779: "Kiøbt af Een Fransk Mand 3 Sæbe Kugler." Et fast indkøb var jordbærvand. Det var sandsynligvis duftende toiletvand, der blev tilsat det vand, man vaskede sig i. Hendes foretrukne parfume var ’Eau de Lavende’, og hun købte ofte en flaske.

Hudpleje var vigtig for Karen. For at holde huden blød købte hun mandelklid, det var rester fra mandelpresningen, der opblandet med væske blev brugt som en slags skrubbecreme. Karen var et udendørsmenneske, det ses af alle indførslerne om fiskeri og jagt, men etiketten for overklassefruer bød, at huden skulle holdes hvid. Derfor lagde Karen ansigtsmasker bestående af kamferpulver og pomade, der skulle blege huden. Pudder kunne også skjule solbrændthed, og især på sine ældre dage er det betragtelige mængder, der blev anskaffet. I 1792 og 1793 købte Karen 58 pund pudder, det svarer til 29 kg! Og det var ikke et engangsindkøb, året efter købte hun 62 pund (ca. 31 kg). Fine fruer pudrede også brystet samt brugte en del pudder til opsatte frisurer, men alligevel er det store mængder, Karen købte.

Et lille sminkesæt af messing, der var praktisk at have med, når Karen var på besøg hos familie og venner. Foto: Kirsten Nijkamp  

Toiletter

Selv adelige fruer er nødt til at gå på toilettet, og i hovedbygningen var der indrettet mindst to toiletter. Dette ved vi, da Karen i 1796 betalte "2 Koener at rénovére Nat huusene." I regnskaberne er der flere gange om året noteret drikkepenge til "Natmanden" eller hans hjælpere, der blandt andet skulle efterse rørene. Desuden havde Karen en "Nat Potte", så hun ikke om natten skulle ud på de kolde huse.

Apotekervarer, åreladning og huslæger

Karen må have døjet med ondt i halsen, for hun var ofte på apoteket og købe "Bryst Draaber" eller "Bryst Kager", der anvendtes mod luftvejslidelser samt "Reglise Royal", der var et hostestillende middel. Derudover blev der blandt andet købt "Ligtorn plaster, Digestif Pulver [fordøjelsesfremmende pulver] og Hofmannsdråber", der blev anvendt mod besvimelser og kvalme, hvad der plagede datidens kvinder, som var indsnøret i korset. Indimellem må beboerne også have været plaget af lus, eftersom der blev indkøbt tættekamme.

Bidstrup havde to huslæger tilknyttet, C.F. Ledere og J.C. Bredefeldt. Når sygdom ramte gården, var de der i flere dage, og begge var til stede op til Karens fødsler. Det var ikke blot herskabet, de to huslæger behandlede, også tjenestefolkene tog de sig af. For eksempel 30. oktober 1774 hvor Ledere "giorde operation paa Een Karl", og Karen betalte indimellem for medicin til sine bønder.

Åreladning var endnu en almindelig accepteret metode til at forebygge eller behandle sygdomme, da man mente at ’det onde’ ville komme med ud sammen med blodet. Det er interessant, at det ikke var huslægerne, der stod for åreladningen. Indtil sin død var det Hans Henrik de Lichtenberg, Karens mand, derefter var det Inger Jordemoder fra Randers eller feltkirurg Boysen.

Karen var næsten altid forbi apoteket, når hun var i Horsens. Dette skuffesystem fra 1700-tallet er endnu bevaret. Foto: Kirsten Nijkamp  

Den lille Gerdths helbred

I november 1778 valgte Karen modigt at lade den lille Gerdth "Inoculére", altså vaccinere mod kopper. Det var ikke risikofrit, og flere børn var døde af det. Derfor blev metoden mødt af en solid modvilje, og først efter at Struensee havde ladet kronprinsen indpode, blev det almindeligt i velhavende familier. Det viste sig hurtigt at være en klog beslutning, da der året efter udbrød børnekoppeepidemi i Randers, hvor 130 børn døde.

Regnskaberne afslører, at den lille Gerdth må have haft problemer med den ene fod eller med at gå. Han fik nemlig fra sit første leveår kun én sko og én støvle i stedet for hele par, og i 1776 blev der fremstillet en særlig blikskinne til hans støvle. Først som treårig fik han et helt par støvler, og derefter fik han rigtig mange par støvler, et til to om måneden! Da han var otte, fik han sit første par sko. Først omkring konfirmationsalderen nåede støvleindkøbene et mere normalt niveau med et eller to par om året. Desværre afslører hverken dagbøger eller regnskaber, hvad der var galt.

Dette lille rejsesæt har Karen muligvis medbragt, når hun var hjemmefra. Her var blandt andet en lille pincet, neglefile, tandstikker, en fodfil mm. Foto: Kirsten Nijkamp