1789 FORPAGTNINGSKONTRAKT

Karen Rosenkrantz Irminger til Stamhuuset Bidstrup, Sal:
EtatzRaad de Lichtenbergs efterladte Enke Frue

Giør Vitterlig: at jeg saavel paa egen, som og paa min umyndige Søn Gehrt Lichtenbergs Vegne og med D'Hrer Formynderes Villie og Samtykke haver til Velædle Hr: Thomas Behr bortforpagtet Bidsrrup Hovedgaards Avling, Engbond og Græsning, med derunder lagte Grandslev Sogns Konge-, Kirke- Korn og Qvæg- Tiende, Alt paa Nie Aar, fra 1ste May 1789ve til 1ste May 1798 saaledes:

1STE POST.

Bidstrup Hovedgaards Pløye-Land forbliver udj den samme Inddeeling som det nu befindes udj og bruges efter den orden og paa samme maade som forhen har været brugelig, Nemlig: Over-Marken er Inddeelt udj 12 Indtægter. Af de 11ve af disse Indtægter skal Aarlig ligesom de forefalde indtages een Indtægt som første Aar besaaes med Boghveede, 2det Aar med Rug, 3die med Byg, men det 4de og 5te Aar besaaes med Haure og følgelig inddeelt til 5 Aars Brug og 6 Aars Hviile, som er 4re Aars Brug efter Giøden; Men den 12te Indtægt i Over-Marken, nemlig den der er beliggende væsten for Kirke-veyen, skal bruges som en hielpe Indtægt og deeles udj 2de deele, da den eene halve deel indtages et Aar, og næste Aar den Anden halve deel, Alt efter touren naar de er tilfalden at indtages. Indtægten Giødes naar den Indtages og bruges til Sæd 4re Aar efter Giøden med een eller 2de Havre- Kiærve. -

I Under-Marken ved Gaarden og op imod Østervoer er i Alt 7 smaae Indtægter, hvoraf Aarlig Indtages een Indtægt og bruges i 4re Aar, Nemlig 1ste Aar til Byg, 2det og 3die Aar til Rug og 4de Aar til Haure Sæd; men hviiler i 3 Aar.

Endnu er aparte 3 smaae Indtægter af Skarp Iord paa og imellem Bakkerne som ligeledes bruges i 4 Aar og hviile i 3 Aar ligesom om de ovennevnte 7 smaae Indtægter er bestemt, dog at disse, som sædvanlig besaaes 1ste Aar med Boghveede, for saavidt de ey findes tienlige til Byg-Sæd. -

Hvilket Pløye Land tilligemed alle Bidstrup Hovedgaards Enge, samt Græsningen i Hovedgaardens Skove og overalt paa Hovedgaardens Grund, jtem Bygningerne paa Hovedgaarden og Endelig Grandslev Sogns Konge- og Kirke-Korn og Qvæg Tiende, Alt uden undtagelse for saavidt ey deraf herefter Specialiteter og udtrykkelig findes benævnet, undtagen og reserveret. Alt skal følge Pagtningen og overlades Forpagteren til brug og Afbetiening i de benævnte Nie Aar. -

2DEN POST.

Da Bidstrup Mark i nogle Aar har været udlagt til hviile og følgelig for meeste deelen endnu ligger i Grøn-Iord, saa skal Marken i overeensstemmelse hermed, indtages til brug ved Forpagtningens Begyndelse udj Efterskrevne orden: Udj Over-Marken maae alleene det første Pagtnings Aar indtages af Grøn Iord Tre Jndtægter:

Nemlig et til Rug, som nu er Pløyet hvortil Forpagteren selv i rette tiide besørger Giødningen ved Godsets Bønder udført, samt Rug-Sæden lagt, Een Indtægt fælles og indtages til Boghveede Sæd og Endelig een til Byg-Sæd, som skal være den Indtægt, der udj de forbigangne Aaringer er Giødet med Flytte-Folden hvorudj det første Aar, som meldt, saaes Byg og de 2de næst følgende Aar saaes Haure, Alt uden at Giødes.

Af de næst ved Gaarden eller under Bakkerne beliggende 7 smaae Indtægter, skal af Grøn Land ligeledes det første Forpagtnings Aar indtages een Indtægt ligesom fremdeeles udj de følgende Aaringer; Men hvis der, saavel af de, stoere som smaae Indtægter, ved Forpagtningens tiltrædelse findes i Brug, maae Forpagteren med Sæd udbruge de Aar, der ere tilbage indtil samme efter den bestemte og brugelige Maade igien skal udlegges til hvile.

Endelig skal og det første Forpagtnings Aar indtages i Bakkerne det Væstre af de 3 der værende Indtægter og saa fremdeeles de følgende Aaringer ligesom Indtægterne forefalde; Men af den Hielpe Indtægt i Over-Marken, som falder væsten for Kirke- Veyen, maae først efter 4re Forpagtnings aars forløb, Nemlig til Foraaret 1793 indtages den deraf faldne halve deel og næste Aar derefter ligeleedes den anden halve deel af samme Indtægt, der maae bruges til hvad slags Korn, der best eragtis beqvem, dog i det høyeste ikkun 2de Haure Kiærve, bruges i 4re Aar og derefter udlægges; -

Men da Forpagteren saaledes ey for det første kand faae den fulde udsæd; saa skal hand udj det første Forpagtnings Aar nyde godtgiørelse 200 Rd. skriver Toe Hundrede Rixdaler udj den Aarlige Afgivt. –

3DIE POST.

Uagtet Hovedgaards Markens brug og drivt saaledes i Almindelighed paa det nøyeste er foreskreven og bestemt, saa skal det dog, i Betragtning af Markens forskellige Beskaffenhed være Forpagteren tilladt at giøre, udj den ordinaire brug, følgende Forandringer: -

1. Udi de stoere Indtægter eller Over-Marken, maae han først saae Rug, dernæst Byg, derefter Ærter dernæst atter Byg, og endelig een Havre Kiærv, dog at Rug-Landet Pløyes første gang paa een for Bønderne beleilig tiid om Sommeren, samt at han lader Ærtestubben, hvorudj han vil have Byg, betiemmelig fælle om Efteraaret, for ikke at bebyrde Bønderne med Foraars Pløyningen. -
2. Det skal og være Forpagteren uformeent at Saae udj den i Over-Marken Aarlig indtagende Indtægt 10 a 12 Tdr. Byg i Gammel Iord, i stæden for Boghveede, dog at Giødningen til samme, som og ellers i Almindelighed over alt skee bør, skal udføres om Efteraaret, da Bønderne ikke, med Giødningens udførsel om Foraaret maae bebyrdes. Ligeledes maae og Forpagteren, ved den sædvanlige brug Saa nogle Tønder Ærter i Over-Marken hvor han, efter Aaringernes Beskaffenhed maatte Ansee Iorden bedre beqvem til Ærter, end til den ellers tilfaldene Sæd, af andet slags Korn.
3. Det skal og være Forpagteren uformeent at Saae Kløver Sæd i Over Marken paa de steder hvor han ikkun saaer een Haure Kiærv til at forbedre Græsningen. –

4DE POST.

Godsets Hoverie Bønder som er 30ve heele eller 60de Halv-Gaarde er pligtig i Alt at forrette Gaardens Avlings drivt forsvarligen med Giødningens Udagning, Fældning, Pløyning, Sæd, Harven og Høst efter den inddeeling og Brug af Marken, som oven for er benævnet, men ved Høe-Høst, Grøvters og Giærders vedligeholdelse, Vand-Grøvters oprensning, jtem Ildebrands hiemskovning, skal de dertil henlagde frie Bønder, paa liige Maade forrette deris tilfaldene eller tildeelte Andeel som sædvanlig, og Hoverie Bønderne det øvrige, hvilke end videre skal rense Engene om Foraaret, samle Steen af de Pløyede Indtægter, oprense de fornødne vandstæder i Marken, flytte Folden om Sommeren, sammenholde Giødningen i Gaarden, rense Faare-Stien, udtærske Gaardens Avl og Tiender, rense Kornet, samt bringe det paa Lofterne /: dog skal Tærskningen være til ende hvert Aar 10de May/: jtem bortføre det Korn som afhendes til Randers eller lige lang vey, hvilke Reiser ey maae fordres i Bondens Trable Pløye, Sæde eller Høste-Tiid ey heller naar Veyene ere for dybe, eller onde. Ligeleedes skal og Bønderne paa meest beleilige Tiider bortføre Feede Vahre i fald Forpagteren holder Hollenderie, jtem giøre Baand til at binde Gaardens Korn med om Høsten, naar dem dertil af Pagteren leveres det fornødne Lang-Halm; Ligesom de overaldt skal forrette Alt det fornødne Lovlige Hoverie som udfordres til Bidstrup Avls forsvarlige Bedrivelse. -

Dette Hoverie, samt Reiserne forrettes altsammen af Bønderne efter Forpagterens Tilsigelse samt under hans tilsyen og Bestyrelse forsvarligen og i rette Tiide efter rigtig tour og omgang paa Godset, hvorved Forpagteren iagttager: der ey tilsiiges fleere Folk til Hove til et hvert slags Arbeide, end høy fornødenhed udfordrer, og at den eene Bonde ikke meerre med Hoverie bebyrdes end den anden og i henseende det smaae Hoverie der ellers kaldes Plids Arbeide, da iagttages de Bestemmelser, som de Kongl: Anordninger nu, eller herefter Allernaadigst foreskriver, hvilke Forpagteren skal holde sig Efterrættelig. - Bønderne skal da og af Forpagteren nyde om Høe-Høsten det sædvanlige slaae Gilde. Ligesom Forpagteren tilstaaes 2de Huusmænd til sine Solgte Creaturers Bordtdrivelse paa 2de Miiles længde uden Betaling.

5TE POST.

Skulle nogen af Bønderne eller deris Folk ikke forrette deris Hov-Arbeide forsvarlig, eller udeblive over den til samme bestemte Tiid, da angives saadant for Herskabet eller sammes Forvalter, som derpaa uopholdelig raader Boed og besørger de skyldige efter anordningerne afstraffet, men under Arbeidet, om nogen dermed Skiødesløs befindes at omgaaes, skal Forpagteren eller hans Ladefoged med Forgiængerne have Magt til at paaligge saadanne forsømmelige eller Modtvillige Personer en Penge Straf, af 4, 6 til 8 Skilling saasom hidtil har været brugelig, hvilken Penge-Straf i fald den skyldige ey har den hos sig, dog ikke maae udpandtes under Arbeidet, men anmeldes for Forvalteren, som besørger samme hos Bonden inddreven, da slige Straf-Penge gives Hovnings Bønderne til Priis. –

6TE POST.

Til Kaal og Urte-Hauge tillægges Forpagteren det med Planker indhægnede lidet stykke Iord Synden for det Syndre Øxen-Huus, som Forpagteren selv lader Grave og Besaae, da Herskabets egen Hauge og den derved indhægnede Hønse-Hauge i Alt forbeholdes Herskabet og bliver Pagteren uvedkommende, hvortil og Herskabet Reserverer sig ald den Giødning, som falder i sammæs egen Stald. –

7DE POST.

Herskabet Reserverer sig følgende:

1. Humle-Haugen med Gran og Fyr Bakket efter dens nuværende Indhægning. -
2. Teglbrænderiet med Bygninger og den derved Indhægnede Plads, jtem den liden dertil Grendsende og indhægnede Skov, Frue-Kiær kaldet, og ifølge deraf forbeholdes at tage paa de sædvanlige stæder det behøvende Leer og Gruus til Teglbrænderiets drivt, samt ubehindret Kiørsel med samme paa Gaardens Mark.
3. Den med Hegn afdeelte Øster Ende i Synder-Voer Skoven. -
4. Ubehindret adgang til Fiske dammenes Udløb med hvad deraf dependerer. -
5. Ligeledes frie og ubehindret Tørveskier og legge Plads til de Tørv, som behøves skaaren i Gaardens Tørve Moese.-
6. Endelig forbeholdes Korn-Tienden af det til Grandslev Mølle liggende Iord ligesom og Røde Mølle og Oustrup-Huuset, begge paa Hoved Gaardens Mark beliggende, ere befriede saavel for Korn som Qvæg Tiendes ydelse og begge deris Marke, saavelsom og Woer Mølles Mark, der alle ved Grøvte ere fraskilte Hovedgaardens Mark, er og bliver Forpagteren uvedkommende. –

8DE POST.

Forpagteren forbindes til udi Forpagtnings Aarene at Foere og Græsse for Herskabet 14 stk. Kiør lige ved Forpagterens egne bedste Huusholdnings Kiør, hvilke tillige passes og bevogtes af Forpagterens Folk. Iligemaade Foere og Græsse 10 Stk. Faar med deris Yngel om Sommeren ligeved sine egne; og til Herskabet holdende 12 Stk. Beester skal Forpagteren Aarlig levere 36 Læs Godt Hæste Høe ligesom det af Engene Indbierges og hvor Herskabet vil giøre valg, hver Læs beregnet til 50 Lispd. Vægt, item reserveres til samme Hæste ald den Havre-Tiende, som falder paa Wrangstrup Byes Mark, samt dets uden af Forpagteren leveret 50 Td. Foeder Haure jtem, i øvrigt om Vinteren, og ligesom det behøves at levere de Rug- og Haure- Halms-Brøndinger, som maatte behøves til Foeder og Strøelse for bemelte 12 Stk. Beester, saavelsom og til de Fremmedes Beester som i Besøg kommer til Gaarden og enten i een eller nogle faae dage opholde sig hos Herskabet. Videre til bemelte 12 Stk. Hæste skal om Sommeren af Forpagteren udviises forsvarligen Tøyre-Græsning først paa Agger Landet og naar Høet er indbierget, da i Engene som Herskabet selv maae bestemme hvor skal være, og endelig sidst paa Sommeren paa Stubbene. -

Endelig skal Herskabets havende smaae Creaturer af Giæs, Høns, Duer og Ænder og deris Yngel, saa mange som holdis, samt 4re Sviin, om endog iblandt disse een Griise-Soe med sin Yngel saalenge de ere Griise, Foraar og Sommer, ubehindret gaae i Ladegaarden for at samle Føede, Alt uden Betaling eller nogen afgang i Forpagtnings Summen. -

[...]

11TE POST.

Forpagteren leverer til Herskabet Tiid efter anden ligesom det aftærskes og forlanges, alt det Korn af et hvert slags, som samme maatte behøve til sin Huusholdning og til sine holdende Creaturer, dog tilsiiger Herskabet Forpagteren inden Iuul hvert Aar hvor mange Tønder af et hvert slags Korn, de i saa maade forlanger sig leveret, som alt beregnes til Betaling efter et hvert Aars Aarhuus Stift Capituls Taxt, da dessens Beløb derefter Aarlig udj Forpagtnings Afgivten Godtgiøres.

12TE POST.

Naar Olden er, skal Forpagteren nyde 10 fulde Skovsviin frie for Olden-Giæld udj Gaardens Ene-Mærker, hvilke hand af Herskabets Betiente lader indbrænde men haver hand fleere Sviin at lade indbrænde, da betaler hand Olden-Giæld deraf, liige ved Andre, samt Indbrændings-Penge af det fulde Antal til Betienterne.

Forpagterens Sviin skal ellers stedse være ringet at de ingen skade giør med Roedsel i Skovene, Engene eller paa Marken; og om der paa Hovedgaardens Mark antræffes andres uringede Sviin, da bøde Eyerne derfor til Forpagteren efter Forordningen.

Hvad andre Creaturer som ellers uberettiget indkommer paa Marken og af Forpagteren eller hans Folk optages til udløsning, da maae udj Indtægts Penge for samme tages udj Hegningens Tiid, som regnes fra ultimo April og til Kornet er indbierget, 4 Sk. af Stycket for Qvæg eller Beest, foruden Skadens Erstattelse, og naar Hegns-Tiid ey er, da 2 Sk: Stykket, men naar Allerhælgens dag er forbie, eller naar Forpagteren har indbunden sine Creaturer til Foeder, da ophører ald indtagelse, alleene at der ey giøres Skade paa det Saaede Rug, eller i de bløde Enge.

13DE POST.

Naar Bønderne om Sommeren haver Beester i Hoverie Arbeide, ved Gaarden eller paa Marken da anviises dem i de ledige Timmer frie nødvendig Græs til samme i de Marker hvor Arbeidet forrettes.

14DE [POST].

Forpagteren berettiges til at oppebærge Korn og Qvæg-Tienderne efter de Kongl. Anordninger og maae intet af Korn-Tienderne bort accorderes uden Herskabets Samtykke, ligesom ey heller i Almindelighed maae bordtføres eller afhendes fra Gaarden Høe eller Foeder til Giødningens Formindskelse uden alleene de smaae deputater som i denne Contract findes benævnet at skal afgives med mindre nogen af Godsets Bønder skulle i et trangt Foeder-Aar behøve hielp, thj da maae Forpagteren assistere de trængende Bønder, med hvad Foeder hand kand undvære og derfor at tage billig betaling i Penge, eller imod vederlag af Foeder af næste Aars Afgrøde. -

Forpagteren leverer ellers aarlig til Gaardens Bygningers vedligeholdelse 50ve Tr. Rug Halm-Tag uden betaling, hver Kiærv til 8 à 9 Pds. vægt, men hvad meere der kand blive, skal hand være pligtig at lade aftage og levere, hvorfor Ham af Herskabet Godtgiøres for hver Trave af saadan vægt og God bonite 24 Skilling.

15DE POST.

I fald Forpagteren vil holde Hollenderie ved Gaarden skal Hæste Møllen med hvis videre Herskabets ellers af de Reserverede Bygninger, uden Skade og Fornærmelse kand undvære, vorde Forpagteren overladte til brug og afbetiening, men Forpagteren skal selv besørge og for egen Regning bekoste de til Hollenderiet videre behøvende Indretninger.

16DE POST.

Forpagteren erlægger Aarlig og i rette tiide til Forvalteren de 4de Ordinaire Qvartal Skatter, af Grandslev Sogns Konge og Kirke Tiende, hvis Hartkorn er 35 Tdr, jtem Extraskatten for sig og sine Folk, men for alle andre nu paabudne Skatter, saavel af Gaarden og Tienderne, som af sig, familie og Folk er hand befriet. -

[...]

18DE POST.

Til Beboelse og Brug nyder Forpagteren Alle de værelser med Kielder og Loft-Rumme i den Nordre side af Gaarden som til Forpagter Boelig er bleven indrettet hvilke hand efter Almindelig Brug selv skal vedligeholde med vinduer og dørre, naar de først ere ham i god stand bleven overleveret; Men af de øvrige Bygninger paa Gaarden forbeholder Herskabet sig:

1. Heele Borge-Gaarden med sine værelser og Loft Rumme.-
2. Den heele Syndre Fløy neden for hvorudj Velbaarne Hr. Lindes samt Gartnerens Værelser nu er, jtem Kvæg-Huuset samt den øvrige heele Længde paa bemeldte Syndre Siide, alt indtil Vandings-Porten, Hunde Gaarden i beregnet saa og Cammeret over Vandings Porten, jtem Smiddie og Kølle Huuset, samt Heste-Mølle Huuset Synden for Gaarden.
3. Herskabets egen Stald næst op til Borge Gaarden paa den Nordre Siide, med de derved værende Kamre og Lofte Rumme. -
4. Den største af Vogn Portene i den Nordre Længde i Ladegaarden, jtem Material Huuset, samt ubehindret Brug af Snedker Stuen. –

Alle de øvrige Huuse, saasom Lade Stalde og Fæe Huusse med meere, saa og det afdeelte Lofte- Rum over Hr. Lindes forbeholdne Værelser, jtem det i det Reserverede Krog Huus eller Syndre Længde indrettede Bryggerse med det derved Afdeelte Kammer til Bag-Stue paa den Østre Siide, overlades Forpagteren til Brug og afbetiening og skal samme Bygninger forsvarligen af Herskabet vedligeholdes saa at Forpagterens Korn og Creaturer derudj uden Skadesliidelse i den Henseende kan Conserveres; men skulle noget deraf enten af Forpagteren eller hans Folk Beviislig Ruineres da Erstatter han Skaden; og uagtet at Herskabet har reserveret sig Kølle Huusset, skal det dog være Forpagteren uformeent der at lade giøre sin Malt paa de tiider Køllen ikke bruges af Herskabet. –

[...]

20DE POST.

Med Ild og Lys skal Forpagteren og hans Folk særdeles varlig og forsigtig omgaaes, at ingen ulykke fornmedelst hans eller Folkenes forsømmelse og uagtsomhed hender. Til den Ende skal Forpagteren selv være nærværende om den høye nødvendighed nogensiinde skulle udfordre at der maatte bruges Lygte i Laden om Høsten, for da at paasee og tilsvare at derved bruges den tilbørlige Forsigtighed; og naar Lys skal bruges i ud-Huusene, skal det være vel forvaret i en goed Lygte som detsuden ey maae betroes uden i fornuftige og forsigtige Folkes Hænder. -

Han skal flittig og saa ofte det behøves lade sine Skorsteene Renovere - Ey røge Tobak i Gaarden eller i ud-Huusene og ey afskyde nogen Bøsse i Gaarden, med hvad videre som kan være at iagttage til den mueligste Forsigtighed, saafremt han ey, om nogen skade formedelst beviiselig uforsigtighed skeer, selv derfor vil staae til ansvar og Erstatte Skaden. –

[...]

23DE [POST].

Forpagtnings Afgivten betales til Snapsting enten paa Bidstrup eller betimmelig i Wiborg med 1.800 Rd. skriver Atten Hundrede Rixdaler; og da Forpagteren forud har betalt 1.000 Rd., skriver Et Tusinde Rixdaler, som i Forpagtnings Tiiden bliver indestaaende hos Herskabet i stæden for anden Caution fra Forpagteren, Saa skal Forpagteren ey Alleene ved hvert aars Afgivtes erlæggelse blive Godtgiordt lovlig Rente Procto af samme 1.000 Rd., men endog bliver Capitalen Godtgiordt udj sidste Aars Forpagtnings Afgivt. –

24DE POST.

Skulle nogen disputte i anledning af Pagtningen eller denne Contract forefalde imellem Herskabet og Forpagteren da, om samme ey i mindelighed kand bielægges, maae Sagen dog ey Tingføres eller ved Lovmaal udgiøres men Herskabet og Forpagteren udnævner uopholdelig hver paa sin Siide en god retsindig og kyndig Mand, hvilke skal af begge Parter bemyndiges til at paakiende Sagen uden videre appel eller paatale, saafremt de bliver eenige. –

25DE POST.

Skulle saadanne Omstændigheder indtræffe at jeg Etatz Raadjnde Lichtenberg enten selv antog Gaarden under Brug, eller min Søn, skiøndt mindre Aarig forlangede selv at drive Gaarden, da skal Forpagteren efter et aars opsiigelse forud, naar de 4re første Forpagtnings Aar ere forløbne, være villig til at frastaae Forpagtningen med det 5te Aar, som er til 1ste May 1794ve imod Godtgiørelse af 200 Rd., for et hvert af de da tilbageværende 4re Forpagtnings Aar; Men hvis Forpagteren ey saaledes opsiiges i det 5te Aar, vedbliver Hand Forpagtningen i den Tiid som denne Contracts 1ste Post bestemmer. –

Saaledes bekræftes denne Contract med vores Hænders underskrift og hostrykte Signetter.
Bidstrup den 1ste May 1789. –

K.R. Lichtenberg            T.Behr

S. Sielle
Som Lavværge efter Begiering

Som Formyndere for Gerdt de Lichtenberg underskriver
L. Thygeson                  F.L.C. Beenfeldt