Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor ses et uddrag af skiftet efter Johanne Rasmusdatter (1717-1770) fra den 4. september 1770. Hun havde boet på en fæstegård i Junget by, der hørte under Jungetgård gods på halvøen Salling i den vestlige del af Limfjorden. Johanne Rasmusdatter var gift med gårdfæsteren Christen Pedersen Vendelbo (1722-1794), men hun døde den 5. august 1770. Godt en måned efter hendes død blev der afholdt skifte efter hende. Formålet med skiftet var at registrere dødsboets indtægter og udgifter og finde ud af, om der kunne være noget for arvingerne at arve.
Skifteforvalteren var den godsejer, som ejede den gård, ægteparret havde fæstet – i dette tilfælde Johannes Bornemann (1726-1780) til Jungetgård. Dermed havde godsejeren en dobbelt rolle i forbindelse med skifteforretningen: Han optrådte ikke bare som den officielle skifteforvalter, men også som part i skiftet, fordi der meget ofte var økonomiske mellemværender mellem en fæster og en godsejer. Det kunne f.eks. være, at fæsteren havde restancer til godset, fordi han manglede at betale nogle skatter eller afgifter. Men meget ofte handlede det også om, at gårdens tilstand indgik i vurderingen af boets passiver – hvis godsejeren mente, at gården på den ene eller anden måde var misligholdt, ville udgifterne til at bringe den på fode indgå som gæld i boet.
Det gjaldt også i skiftet efter Johanne Rasmusdatter, hvor godsejeren betingede sig væsentlige beløb sat til side til dels at forbedre bygninger, dels at bringe husdyrholdet op til en vis standard. Opgørelsen af boet efter Johanne endte på den måde i underskud, så der ikke blev noget til arvingerne.
Det kan være interessant at sammenholde skiftets oplysninger om gårdens tilstand i 1770 og de krav, som godsejeren fremsætter til dødsboet, med de oplysninger om gårdens tilstand, som fremgår af Christen Pedersen Vendelbos fæstebrev fra 1747. Se en gengivelse af fæstebrevet her.
Et uddrag af teksten fra skiftet er transskriberet af seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Asbjørn Romvig Thomsen, og gengivet herunder.
Her ses første side af skiftet efter Johanne Rasmusdatter (1717-1770). Klik på billedet for at se skiftet som pdf. Skifteprotokollen kan også ses på Rigsarkivets Arkivalieronline
Skifte Forretning
Efter Christen Pedersen i Junget, hands afg. Hustrue Johanne Rasmusdatter som døde dend 5te Aug: 1770.-
Anno 1770 d: 4 Septembr indfandt sig, paa sin Principals Velædle og Velviise Hr Borgemester og Tolder Bornemann til Jungetgaard hands Vegne, underskrevne Diderich Sandgaard som Fuldmægtig, udj Christen Pedersens ifæstehavende Gaard i Junget, paa Jungetgaards Gods, for at registrere og Wurdere, samt skifte og deele, imellem benæfnte Christen Pedersen, og hands med sin afg. Hustrue Johanne Rasmusdatter /:som her i Huuset dend 5 Aug: sidstafvigte ved Døden afgik:/ i Ægteskab sammenavlede 3de Børn, som ere 1 Søn Niels, 16 aar: 1 Søn Rasmus, 15 aar, 1 Datter Maren 18 aar. Til hvis Værgemaal og Tarv her ved Skiftet at observere var mødt Peder Tøgersen og Jesper Pedersen her af Junget. Saa var og nærværende og tilstede ved denne forretning, som Wurderings Mænd, Jens Bak og Christen Gaarboe, begge her af Byen, og blev da forretted som følger:
[Lister over ”Indboe i Stuen”, ”Udi den anden Stue”, ”Udi et lidet Kammer”, ”Udi Kiøkkenet”, vurdering i rigsdaler (rdr), mark og skilling]
[Dele af teksten i skiftet er udeladt i transskriptionen]
Udj Gaarden
1 Sort Hest 6 aar, 12 rdr, 1 sortstierned Hoppe 12 aar gl: 3 rdr | 15 | - | - |
1 Sortstierned Hoppe 7 aar gl | 12 | - | - |
1 Sort Hoppe 7 aar gl | 12 | - | - |
1 Sortstierned Hestplag i 2det aar | 6 | 4 | - |
1 Sort Hesteføl 3 rdr 2 mk, 1 dito Marføl 3 rdr 2 mk er | 6 | 4 | - |
Fæehøvder[1]
1 Blakstierned Koe 7 aar | 5 | - | - |
1 dito 7 aar 5 rdr, 1 sorthielmed koe 5 aar 5 rdr 2 mk er | 10 | 2 | - |
1 Sortstierned dito 9 aar 4 rdr, 1 hvidblakked dito 6 aar 6 rdr er | 10 | - | - |
1 hvidbraaged dito 6 aar 6 rdr, 1 hvidegraae stud 3 aar 5 rdr er | 11 | - | - |
1 dito qvie i 3die aar 3 rdr 2 mk, 2 spedekalve à 5 mk er 10 mk er | 5 | - | - |
1 Sort braaged qvie i 3die aar | 3 | 4 | - |
1 hvidbraaged ditto 3 rdr 2 mk, 1 Sorthielmed stud ungnød 3 rdr er | 6 | 2 | - |
1 Sortstierned og 1 graaebraaged qvie i 2det aar | 4 | - | - |
1 graaestierned og 1 graaebraaged Stud ungnød hver i 2det aar | 4 | - | - |
Faar
11 gl. vinterføed Faarhøvder à 4 mk er | 7 | 2 | - |
8 lamme à 2 mk 8 sk. Er | 3 | 2 | - |
Sviin
1 Soe Sviin i 2det aar 1 rdr 4 mk, 1 Galt i 2det aar 1 rdr 4 mk er | 3 | 2 | - |
2de Griise | 2 | - | - |
Vogne og Ploug, samt andet Gaards Reedskaber
1 Arbeids Vogn med lejrer, Skrav og Stang, samt Seele Tøj | 3 | - | - |
1 dito med dito | 3 | - | - |
1 gl. Møgvogn uden Seeletøj 1 rdr, 1 dito 1 rdr er | 2 | - | - |
1 Ploug med behørig Jern og Hiule | 1 | 2 | - |
1 pr Hauge Fiele med Seder og Vognkurv | 1 | 4 | - |
2de pr Harver, med Jerntænder udj de 3de halve harver og dend 4de med træetænder | 2 | 4 | - |
5 Jerngrebe 5 mk, 2de Spader 2 mk. Er | 1 | 1 | - |
1 Skierkiste med 1 gl Kniv 1 mk 8 sk, 2de Høeleer 4 mk er | - | 5 | 8 |
2de Forke aà 6 sk er | - | - | 12 |
Det Hiemavlede Korn, som befandtes i gaarden blev af Wurderingsmændene og Tilstædeværende paa de u=myndiges Vegne, anseet ikke vel at kunde strække til Sæde= og behøvende Tærekorn, saa deraf Intet til Indtegt kunde beregnes. |
|
|
|
Enkemanden Christen Pedersen blev af Skifte Retten tilspurgt, saavel som øvrige Nærværende og Vedkommende, om de vidste meere, som dette Stervboe[2] til Indtegt kunde beregnes, de da nu sligt ville angive? Hvortil de eenstemmig svarede Nej, at de ikke var meere bevidst, dette Stervboe tilhørende, end hvis som allereede er anført. Thi bliver da Stervboets Indtegt dend Summa | 169 | 4 | - |
Derimod er Stervboets udgift og Besværing[3] følgende
|
|
| |
5 Dygtige arbeids bester à 16 rdr er | 80 | - | - |
1 arbeids Vogn med tilbehør | 10 | - | - |
1 Ploug med tilbehør | 4 | - | - |
1 Harve med Jerntænder | 2 | - | - |
|
|
|
|
Raalingshuuset[8] bestaaende af 17 Fag ansees for at være i nogenledes god stand og uden Bygfæld derpaa at tage |
|
|
|
Ladehuuset, bestaaende af 20 Fag, Hvoraf de 11 Fag er i god Stand, men paa de 9 Fag feiler Tækning paa Norder side, dertil behøves 3 læs tag à 1 rdr, er 3 rdr 1 Tylt lægter, 1 rdr Tækkemands arbeidsløn i 2 dage à 1 mk, er 2 mk | 4 | 2 | - |
Een Stald ved øster Ende af laden, bestaaende af 7 Fag, samme er gandske Brøstfældig over alt, da det til førstkommende foraar vil nedtages, og igien opbygges, hvortil vil medgaae, naar det gl: tømmer regnes til Hielp til Nedertømmer at bruges, Overtømmer og lægter for 6 rdr 5 læs Tag à 1 rdr er 5 rdr Arbeidsløn, for en tømmermand i 3 dage à 24 sk: 4 mk 8 sk 1 Tækkemand i 2 dage à 1 mk er 2 mk | 12 | - | 8 |
Desuden skyldig til Husbonden, som til dato er til Restance
Ao 1768 af landgl: Byg 1 tønde à 10 mk er 1 rdr 4 mk Haure 4 skp à 1 mk er 4 mk 1769 landgl: Byg 6 tdr à 10 mk er 10 rdr Haure 2 tdr à 8 mk er 2 rdr 4 mk Faar 1 stk 1 rdr 1 gaas 1 mk 1770 Julj qtal med Fskat og Sskat i alt 2 rdr 1 mk 14 sk Junj Julj Aug: og Sept: Maaneders Extraskatter af 4 Personer, er 1 rdr 2 mk | 19 | 4 | 14 |
Landgielden[9] til Nestkommende Martinj[10] forfalden bliver ligeledes her til udgift at anføre, siden det Indavlede Korn ikke kand være tilstrækkelig til Tære og Sædekorn Byg 6 tønder à 10 mk er 10 rdr Haure 2 tdr à 8 mk er 2 rdr 4 mk 1 Faar, 1 rdr 1 gaas, 1 mk, 2 høns 12 sk er 1 mk 12 sk | 13 | 5 | 12 |
Folkeløn til Nestkommende Michaelj[11] |
|
|
|
1 Karl 6 rdr 4 mk, 1 Pige 4 rdr er 10 rdr 4 mk |
|
|
|
2 drenge à 4 rdr er 8 rdr | 18 | 4 | - |
|
|
|
|
Enkemanden angav, at hands Sal: Koenes Begravelse havde kostet Hannem i Ringeste 6 rdr, hvorfor hand forventede Vederlaug, der og her til udgift anføres | 6 | - | - |
|
|
|
|
Dette Skiftets Bekostning |
|
|
|
3 Stk. Stempled Papiir à 24 sk er 4 mk 8 sk Skifte Sallarie 2 rdr Skiftebrevets Beskrivelse paa 4 ark Papiir à 3 mk er 2 rdr De 2de Wurderings Mænd a 1 mk er 2 mk | 5 | - | 8 |
Summa Stervboets Udgift | 175 | 5 | 10 |
Liqvideret med Indtegten | 169 | 4 | - |
Bliver til Rest, som Stervboet ej kand tilstrække | 6 | 1 | 10 |
Saa heraf erfahres, at ikke noget kand blive for Børnene at arve.
[Skiftets afslutning er ikke transskriberet]
Ordforklaringer m.m.
[1] Fæhøvder: kvæg eller kreaturer.
[2] Stervboe: dødsbo.
[3] Besværing: økonomiske forpligtelse.
[4] Tønde hartkorn: en måleenhed for jords ydeevne til brug ved skatteansættelsen i perioden 1662-1903. En gårds hartkorn blev beregnet ud fra dens markers areal og deres kvalitet (bonitet). Meget jord af dårlig kvalitet kunne således ansættes til et lavere hartkorn end et mindre stykke jord af høj kvalitet.
[5] 5 tdr 2 fjr: fem tønder og to fjerdingkar (1/32 tønde)
[6] Forordning 13. februar 1722: Forordning og Nærmere Forklaring over den Forordning af 15. januar 1701 om hvad Besetningen skal være til en Bonde-Gaard, som er over otte Tønder hartkorn.
[7] Huusenes Brøsfældighed: husenes skrøbelige tilstand.
[8] Raalingshuuset: stuehuset eller stuelængen på en bondegård.
[9] Landgielden: landgilde var en årlig afgift beregnet efter gårdens størrelse, som fæstebønderne betalte til godsejeren.
[10] Martini: Mortensdag 11. november.
[11] Michaelj: Mikkelsdag den 29. september, der ofte blev anvendt som betalingstermin.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
