Kilder
Kildeintroduktion:
Den 3. oktober 1747 fik Christen Pedersen Vendelbo (1722-1794) fæstebrev på en gård i Junget by, som hørte under godset Jungetgård i Salling i den vestlige del af Limfjorden. Gården var relativt lille med sine godt 2½ tønder hartkorn, men den havde samme størrelse som landsbyens øvrige fæstegårde. Han overtog gården fra Esper Knudsen (ca. 1689-1752), der måtte opgive den på grund af fattigdom og alder. Fæstebrevet var en kontrakt mellem godsejeren, i dette tilfælde grev Holck, og fæsteren, Christen, om brugsretten til en gård og dens jord. I fæstebrevet beskrev godsejeren, Schack Vietinghof Holck (1701-1776), hvilke betingelser fæsteren skulle opfylde for at få lov at sidde i gården, og det var i Christens tilfælde de helt almindelige, nemlig:
- at han skulle betale sine skatter til kongen og sin landgilde til godsejeren
- at han skulle holde gården ved lige
- at han skulle yde hoveri på hovedgårdens marker.
Det fremgår desuden af fæstebrevet, at gården, redskaberne og dyreholdet var i meget dårlig stand, da Christen overtog den. Derfor specificerer fæstebrevet – lidt usædvanligt – også en række løfter fra godsejeren til Christen om nye bygninger, om penge til indkøb af dyr og redskaber samt enkelte andre ydelser.
Det kan være interessant at sammenholde fæstebrevets oplysninger om gårdens tilstand i 1747 med de oplysninger fra 1770, som fremgår af skiftet efter Christens afdøde hustru, Johanne Rasmusdatter (1717-1770). Her blev gårdens tilstand vurderet, og i den forbindelse rettede godsejeren en række krav mod dødsboet. Se uddrag af skiftet her.
Teksten i fæstebrevet er transskriberet af seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Asbjørn Romvig Thomsen, og gengivet herunder.
Her ses dokumentet i fæsteprotokollen fra Jungetgård Gods. Fra: Rigsarkivets Arkivalieronline
Christen Pedersen i Junget
Hands Fæste=Brev.
Paa Høy og Velbaarne Hr: Græve af Holck, Herre til Wraae, Jungetgaard pp Min Naadige Herres Vegne, have jeg underskrevne stæd og fæst, som ieg og hermed steder og bortfæster til Christen Pedersen Barnfød i Junget Bye, nu tienende Lars Andersen i Thorumgaard, det Stæd i Junget Bye som Esper Knudsen sidst beboede og formedelst Armod[1] og Alderdom qvitterede; Hvilket Stæd, som i Landmaalingens Nye Matricul[2] staaer for Hartkorn 2 td: 4 skp: 1 fjr[3]: bemelte Christen Pedersen sin Livs tiid maa nyde, bruge og med ald dets rette og aldrende Tillæg i fæste beholde paa Conditioner, hand til rætte og anordnede Tider betaler alle Kongl: Contributioner, som enten er eller paabuden vorder, som fra dato af tager sin Begyndelse, betaler Landgilde[4] efter Jordebogen til hver aars Martini[5] Penge 1 rdr[6], Biug 3 tdr:, Havre 1 td:, Smør 3¼ pund, Faar ½ stk:, gaas ½ stk: og Høns 1 stk:, holder Stædet paa Bygning, Besætning og tillæg udi forsvarlig Stand, hæfd, forbedring og brug, Jorden saaledes med Giøde og Dyrkning at forsyne, som lovlig kand eragtes, intet deraf at bortleye eller til u=pligt bruge, Det sædvanlige Hou=Arbeide[7] her til Gaarden og paakommende øde Stæder efter Advarsel forretter, saavel som sin Andeel af Ildebrand leverer, og udi alle Tilfælde, end og med tilbørlig Lydighed eftterlever hans Majstts allernaadigste Lov og Forordninger, Fæste=Bønder vedkommende. Og som Stædets Huuse, neml: Raalling[8] og Fæe=huus[9] er brøstfældig[10], saa skal næstkommende Sommer blive opbygt til ham En forsvarlig Raalling af saadan Bygning som her er brugeligt, samt et Fæe=Huus til 2 Beester[11] og 5 Høfder[12], Hvortil Tømmeret af den gl: Bygning tages til hielp. Saa skal hannem og strax blive betalt Penge til følgende Besætning, da ingen er ved Stedet uden alleene 2de Øg=Bæster, det eene 18 Aar gl:, 1 Vogn, 1 Harve, 1 Skiær Kiiste med Kniv og en Plov Skiær, neml: til hielp at kiøbe Beester for 4 rdr, til Fæe Creaturer 14 Rdr, til Vogn og Plou=Redskabet 3 rdr 4 mk, tilsammen 21 Rdr 4 mk. Auflen som ved Stedet forefindes og Hærskabet har ladet saae og hiembringe, nyder den Fæstende uden Frøegield eller Indfæstning at betale, samt den ved Stædet specificerede Besætning, og desuden 1 Faar med Lam, som Stædet tilhører. Hvad Tag som af dette Aars Aul kand giøres og samles, leverer den Fæstende til Bygningens Nytte. Dend Restance, som hæftter paa Stædet og udi forrige Beboers tiid er paadraget, er den Fæstende befried for.
Jungetgaard d: 3die Octobr 1747ve Paa høybemelte min Naadige Herres Vegne som Fuldmægtig
L: Lange (L:S:)[13]
Ligelydende Fæste=Brev in Originali haver ieg underskrevne Christen Pedersen imodtaget, hvoreftter jeg i alle maader Reverserer mig at eftterleve. Jungetgaard ut supra[14] Christen Pedersen
Til Vitterlighed J: Høyer
Ordforklaringer m.m.
[1] Armod: fattigdom.
[2] Landmaalingens Nye Matricul: matriklen fra 1688 der fastsatte alle danske landbrugs skatteevne på grundlag af en opmåling af jorden. Matriklen var baseret på den enkelte gårds produktionskapacitet målt ud fra størrelsen af gårdens agerjord og dennes bonitet samt mulighederne for at høste hø og holde kreaturer.
[3] Hartkorn 2 td: 4 skp: 1 fjr: Fæstegårdens beskatningsgrundlag var i måleenheden hartkorn beregnet til 2 tønder, 4 skæpper (1/8 tønde) og 1 fjerdingkar (1/32 tønde).
[4] Landgilde: landgilde var en årlig afgift beregnet efter gårdens størrelse, som fæstebønderne betalte til godsejeren.
[5] Martini: Mortensdag 11. november, der blev anvendt som betalingstermin.
[6] Rdr.: forkortelse for pengeenheden Rigsdaler.
[7] Hou-Arbejde: hovarbejde som fæstebønderne havde pligt til at yde for herremanden, som ejede deres fæstegård.
[8] Raalingshuuset: stuehuset eller stuelængen på en bondegård.
[9] Fæe-huus: stalden til fæ dvs. kvæg.
[10] Brøstfældig: skrøbelig.
[11] Beester: bæster dvs. heste.
[12] Høfder: høveder dvs. voksne kreaturer.
[13] L.S.: Locus sigilli, seglets plads i dokumentet.
[14] Ut supra: som ovenfor.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
