Artikler
Landgilde var en fæsters faste årlige afgift i naturalier og ofte også penge til herremanden, som ejede fæsterens gård.
Landgildet var beregnet efter gårdens størrelse, og det bestod hovedsageligt af gårdens produkter. En middelstor gård skulle typisk af med cirka. 2 tønder rug, 5 tønder byg og 2½ tønde havre. Dertil kom den såkaldte småredsel, hvortil man blandt andet regnede får, lam, gæs høns, æg, fisk og smør. De enkelte ydelser i landgilden kaldte man for persiller. De har formodentlig altid kunne omregnes i penge, og efter 1500-tallet også i tønder hartkorn.
Ud over landgilde skulle fæsteren yde hoveri, som var en arbejdsafgift og ikke nærmere præciseret, men bestemt efter ”sædvane”. Dertil kom et engangsbeløb, som skulle betales ved overtagelsen af fæstegården. Det hed indfæstning.
Kalkmalerier i Ørslev Kirke ved Skælskør. Foto: Danmarks Riges Historie (1896-1907).