Det tidlige Clausholm, ca. 1300-1600

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Clausholm er opført i 1699 og blandt de tidligste barokanlæg i Danmark. Foto: Bent Olsen

Conrad Reventlow og Anne Sophie Reventlow, 1683-1743

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Conrad Reventlows datter, Anne Sophie Reventlow (1693-1743), blev en af Clausholms mest kendte beboere. Under et maskebal på Koldinghus Slot i 1711 blev Frederik 4. (1671-1733) betaget af hende, og i 1712 bortførte han hende mod hendes mors vilje fra Clausholm. Han giftede sig med hende ’til venstre hånd’ og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig. Frederik 4. købte i 1718 Clausholm som sin private ejendom, og da Anne Sophie Reventlow efter kongens død i 1730 blev forvist fra hoffet, flyttede hun til Clausholm, hvor hun levede med en stor hofstab til sin død i 1743. Fordi Clausholm har været kongelig bolig, er det en af de få herregårde i landet, som må bære betegnelsen ’slot’.

Anne Sophie Reventlow (1693-1743) var gift med Frederik 4. (1671-1730). Meget usædvanligt for tiden blev Anne Sophie Reventlow dronning, selv om hun ikke var af fyrsteslægt, men derimod en dansk adelskvinde. Da kongen døde i 1730 faldt hun i unåde og blev forvist til fødehjemmet Clausholm af den nye konge Christian 6. (1699-1746). Anne Sophie Reventlow blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil. Portrættet findes på Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Fra Wikimedia Commons

Retsforhold på Clausholm i 1750’erne

Som andre af landets største godser havde Clausholm birkeret. Det betød, at godset udgjorde en selvstændig retskreds, hvis myndighed alle godsets beboere var underlagt, og hvor godsejeren havde ret til at udpege dommeren. Retssagerne adskilte sig ikke væsentligt fra sagerne ved herredsretten (de øvrige retskredse i landdistrikterne) og omhandlede typisk forhold som gæld, lejermål (sex uden for ægteskab), misligholdelse af fæstegården og ulovlig skovhugst.

Godsejeren havde desuden ret og pligt til at retsforfølge lovovertrædelser, som var foregået på godsets område, og han indtog i det hele taget en central placering i lokalsamfundets retsvæsen. Sagerne ved birkeretten kunne dreje sig om uoverensstemmelser mellem fæstebønder eller mellem en fæstebonde og godsejeren – næsten uden undtagelse med godsejeren som anklager.

Der var derfor tale om et særligt tilfælde, da fæstebønderne ved Clausholm i 1753 anlagde en retssag mod herskabet ved birkeretten. Fæstebønderne mente, at den nye ejer, Christian von der Maase, uretmæssigt havde forøget hoveriets omfang. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebonden var forpligtet til at skulle udføre for godsejeren. Sagen blev snart henvist til en kommissionsdomstol, som skulle undersøge forholdene for Clausholms fæstebønder.

I retssagen henholdt bønderne sig til tradition og sædvane, samt at hoveriet var urimeligt. Clausholm var i mellemtiden overgået til enken Magdalena von der Maase, som argumenterede for – med loven i hånden – sin uindskrænkede ret til at fastsætte hoveriet, samt at der var tale om ulovlig opsætsighed fra bøndernes side. Efter flere års arbejde afgjorde kommissionen i 1756 sagen til godsejerens fordel, og hun fik tilkendt ret til erstatning fra bønderne.

Dette eksempel fra Clausholm illustrerer, at fæstebønder i 1700-tallet levede under godsejerens myndighed. Det viser også, at bønderne havde visse formelle klagemuligheder til rådighed, men at et sagsanlæg mod deres herskab blev betragtet med stor mistænksomhed og som potentielt samfundsnedbrydende og strafbart.

Clausholm i dag

Kort efter kommisionsdomstolens afslutning blev godset i 1758 købt af Mathias Vilhelm Huitfeldt (1725-1803). Han solgte i 1800 Clausholm til svigersønnen Heinrich von Schilden-Huitfeldt (1745-1816), som i 1810 oprettede et såkaldt fideikommis. Et fideikommis bestod i en båndlagt kapital eller gods, som ikke kunne sælges eller pantsættes, og som skulle nedarves udelt til nærmeste arving.

Clausholm er siden nedarvet inden for samme familie. Det har siden 1977 været ejet af Kim Alexander Berner. Clausholm har lang tradition for at være åbent for publikum og tilbyder bl.a. livsstilsmesser og udlejning af selskabslokaler til arrangementer. Derudover rummer staldgården beboelseslejligheder, som udlejes.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning