Artikler
Roskilde Kloster blev indviet i 1232. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt og dets jorder inddraget under kronen. Senere blev der af jorderne oprettet en herregård under navnet Sortebrødregaard. Herregården blev opført på resterne af det gamle Sortebrødre Kloster fra 1200-tallet. I 1699 oprettedes Roskilde adelige Jomfrukloster som den første danske verdslige stiftelse for ugifte adelige kvinder. Klostret er senere lagt sammen med Odense adelige Jomfrukloster og er fortsat i funktion i 2014.
Fra kloster til herregård, 1232-1695
Roskilde Klosters historie går tilbage til 1232, hvor det blev indviet som kloster for dominikanerordenen (sortebrødre). Indtil reformationen i 1536 fungerede det som et Sortebrødrekloster. Efter reformationen blev alle landets klostre nedlagt og deres besiddelser inddraget under kronen. I 1557 blev Roskilde Klosters forladte bygninger helt eller delvis nedrevet efter kongelig befaling.
Af de jorder som havde tilhørt klosteret blev oprettet en herregård, Sortebrødregård. I 1660 ejedes den i fællesskab af Peder Reedtz og svogeren Jakob Arenfeldt. Omkring år 1670 var Peder Reedtz blevet eneejer, og under hans ejerskab voksede herregårdens godsbesiddelser gennem forskellige køb og byttehandler. I 1672 blev arealerne fra et af Roskildes andre nedlagte klostre, Sankt Agnes Nonnekloster, tilkøbt.
Roskilde Klosters bygninger føres tilbage til 1500-tallet. Ved indretningen som jomfrukloster i 1699 gennemgik bygningerne en omfattende restaurering. Foto: Roskilde Kloster
Roskilde adelige Jomfrukloster oprettes i 1699
I 1695 begyndte herregårdens ejer, Evert Weinmann, forhandlinger med to enker, Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt. De ønskede at oprette et jomfrukloster for ugifte døtre fra adelen og de tre øverste rangklasser. Formålet var at skabe et hjem med ordentlige rammer for adelsfrøkener, der ikke var blevet gift.
I 1698 blev købskontrakten underskrevet. Både Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt kom fra betydelige danske adelsfamilier, som ejede adskilligt andet jordegods. Den 19. marts 1699 stiftede de to enker Roskilde adelige Jomfrukloster og blev klostrets første patronesser. Hovedbygningen gennemgik herefter en omfattende ombygning. Da Margrethe Ulfeldt døde i 1703, efterfulgtes hun af sin søn Knud Juel. Berte Skeel fortsatte som patronesse for slægten Skeel frem til sin død i 1720. Hun ledede klosteret med fast hånd og fik bygningerne udbygget, og i hendes tid voksede godsets formue betydeligt.
I klostret boede en priorinde og 18 frøkener, som alle fik fri bolig, fri kost og et rådighedsbeløb. Frøkenklostrene gjorde det muligt for de adelsdøtre, der ikke blev gift, at få en selvstændig tilværelse uden at være afhængig af familien.
Maribo Kloster havde fungeret som adeligt jomfrukloster i perioden 1556-1621, men var siden blevet lagt under Sorø Akademi. Med oprettelsen af Roskilde adelige Jomfrukloster blev denne tradition genetableret, og Roskilde dannede forbillede for senere frøkenklostre som Odense (1716), Vemmetofte (1735), Vallø (1737), Støvringgaard (1745), Gisselfeld (1755) og enkelte andre.
Roskilde Kloster i dag
Klosteret er fortsat i funktion. Af økonomiske grunde blev Roskilde adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense adelige Jomfrukloster, stiftet af Karen Brahe i 1716. De videreførtes under navnet "Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe’ske Stiftelse". Efter en ændring af fundatsen fungerer Roskilde Kloster nu som en selvejende stiftelse. Klosteret modtager ikke driftsstøtte fra det offentlige, og Klosterkirken er en privat kirke uden støtte fra kirkelige myndigheder. Der er i dag ni lejligheder, som lejes ud i henhold til klosterets nuværende fundats. I 2014 optages både mænd, kvinder og ægtepar.
Klosteret kan besøges på rundvisninger og kirken er offentligt tilgængelig ved de månedlige gudstjenester. Roskilde Klosters bygninger fra 1565 er opført i gotisk stil. Det er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. I 1907 blev der tilføjet en ny beboelsesfløj i samme byggestil som hovedbygningen. Roskilde Klosters bygninger er fredede.
Inventaret kommer fra de to sammenlagte adelige jomfruklostre. Det rummer en meget rig kunstsamling og et stort bibliotek.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning
