Artikler
Egeskov på Sydfyn er en af landets bedst kendte herregårde og er berømt for sin smukt bevarede hovedbygning. Egeskov var i 1400-tallet en ubefæstet landsbyhovedgård, men blev i 1600-tallet til et højtbefæstet bygningsværk og er i dag blandt Europas bedst bevarede vandborge fra renæssancen. Nogle af de mest fremtrædende danske adelsslægter, bl.a. Brockenhuus, Ulfeldt, Bille-Brahe og Ahlefeldt, har ejet Egeskov. I slutningen af 1900-tallet blev Egeskov etableret som turistattraktion under navnet ’Egeskov Slot’, der er et af de mest succesfulde eksempler på moderne oplevelsesøkonomi på herregårde.
Landsbyhovedgården Egeskovgaard, ca. 1400-1545
Det første vidnesbyrd om Egeskov er fra 1405, hvor Lydeke Skinkel nævnes som ejer af herregården Egeskovgaard. Han var medlem af den holstenske adelsslægt Skinkel og havde tidligere opereret som sørøver i Østersøen.
Slægten Skinkel ejede Egeskov i knap 150 år. Laurids Skinkel, der ejede Egeskov 1518-1533, forøgede herregårdens besiddelser gennem tilkøb af flere fæstegårde. Egeskov kom senere til hans døtre Anne, Hilleborg og Rigborg Tinhuus. Egeskov var dog endnu på dette tidspunkt en beskeden herregård.
Frands Brockenhuus og opførelsen af renæssancens Egeskov, 1545-1554
Anne Tinhuus, der sammen med sine søstre havde arvet Egeskovgaard, indgik ægteskab med den mægtige Frands Brockenhuus (1518-1569) i 1545. I 1562 blev han optaget i rigsrådet, og senere udnævntes han til landets hærfører, rigsmarsken, hvilket kom til at koste ham livet i belejringen af svenske Varberg under Syvårskrigen (1563-70).
Frands Brockenhuus udkøbte sine svigerinder og gav sig herefter i kast med at skabe det Egeskov, vi kender i dag. Godset blev forøget betydeligt gennem godssamling og gård- og jordtilkøb i de omkringliggende byer. Han tog bolig på Egeskov og skabte den mægtige renæssanceborg, som endnu står i dag.
Egeskov blev anlagt midt i en sø på et fundament af egestammer. Ifølge overleveringen blev der hertil anvendt en hel egeskov, og herregårdens navn skulle angiveligt stamme herfra. Navnets oprindelse er dog ældre end selve bygningen.
Egeskov stod formentligt færdigt i 1554, da dette årstal er anført på den nordre gavl. Borgtypen kaldes en vandborg, og Egeskov er den eneste bevarede danske bygning, hvor murene løfter sig direkte op af søens 5 meter dybe vand. Huset blev bygget som dobbelthus; to langhuse forbindes af en fælles langside i form af en tyk dobbeltmur. I tilfælde af angreb kunne man opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren er så tyk, at den rummer såvel trapper som en brønd, så vandmangel ikke opstod under en eventuel belejring.
Herregården Egeskov på Sydfyn er blandt landets bedst bevarede bygninger fra Renæssancen.
Foto: Simon Vikjær
Indespærring af Rigborg Brockenhuus, 1599-1604
Frands Brockenhuus efterlod i 1569 Egeskov til sønnen, den højtuddannede Laurids Brockenhuus (1552-1604), der ligesom sin far gjorde tjeneste både i krig og som lensmand af Nyborg. Laurids Brockenhuus er især blevet kendt for sin strenghed mod datteren Rigborg (1579-1641), som han i 1599 lod indespærre i et værelse på Egeskov, da hun under sin tjeneste hos landets dronning var blevet gravid uden for ægteskab med Frederik Rosenkrantz. Denne dom var godkendt af kongen og ikke ualmindelig i samtiden. Rosenkrantz blev dømt til at miste to fingre og landsforvisning. Efter sin fars død i 1604 blev Rigborg løsladt af sin mor og arvede herregården Nybøllegaard, hvor hun levede indtil 1641.
Efter slægten Brockenhuus har Egeskov haft en række andre mægtige og berømte ejere, bl.a. Corfitz Ulfeldt (1606-64), som blev dømt for landsforræderi. En anden af landets store adelsslægter, Bille-Brahe, kom til i 1784. Stamhuset Egeskov blev oprettet 1811 og fortsatte indtil 1925, hvor det blev opløst. Egeskov fortsatte dog i slægtens eje, nu med navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Egeskov i dag
Egeskov er et af landets største godser. De sidste årtier har været præget af, at Egeskov siden 1960’erne er blevet etableret som en af landets største og internationalt bedst kendte turistattraktioner.
Hovedattraktionen er herregårdens park og hovedbygning. Egeskovs park består af haver i renæssance-, barok-, og romantisk stil, mens der også findes en bondehave, en herregårdskøkkenhave og en fuchsiahave. I det ydre står hovedbygningen som i 1500-tallet. Nyere restaureringer af slottet er udført ud fra ønsket om at genskabe det oprindelige interiør, for eksempel i Riddersalen.
Dertil er kommet en række andre attraktioner som veteranbilmuseum, legetøjsmuseum, labyrint og træklatring. Egeskov er et af de tidligste og mest succesfulde eksempler på, at herregårde i de seneste årtier har vendt sig mod nye forretningsområder ved at tilbyde besøgende historiske oplevelser.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning
