Hesselagergård, som blev opført på Fyn af kansler og rigsråd Johan Friis (1494-1570) i perioden 1538-1550, er et godt eksempel på en dansk herreborg fra perioden efter reformationen i 1536. Foto: H.H. Tholstrup og Dansk Center for Herregårdsforskning    

Herreborge. Grundplan og arkitektonisk stil

Størstedelen af de danske herregårde fra renæssancen kan fremvise voldgrave og hjørnetårne, der leder tankerne hen på forsvarsfunktioner mod angribende fjender.

En særlig type fra midten af 1500-tallet er de såkaldte herreborge, der traditionelt har omfattet Rygård (1500-1535), Hesselagergård (1538-1550), Egeskov (1554), Nakkebølle (1559) og Ørbæklunde (1560) på Fyn samt Borreby (1556) på Sjælland. Den tidligere herregårdsbygning på Fussingø (1555) i Jylland kan ligeledes skrives på listen over herreborge, men i dag er kun ruinerne tilbage.

Det, der særligt karakteriserer herreborgene, er hovedbygningens grundplan. Bygningerne består som udgangspunkt af en enkelt fløj med to hjørnetårne og i enkelte tilfælde et midtertårn på den ene facade samt et porttårn på den modsatte side. Derudover er herreborgene som regel forsynet med adskillige skydehuller og et svagt udhængende skytteloft på øverste etage, hvorfra det var muligt at beskyde angribende fjender gennem skydeskår eller overdænge disse med alverdens ubehageligheder fra indbyggede skoldehuller. Et sidste element, der kæder herreborgene sammen, er deres særegne arkitektoniske stil, som særligt kommer til udtryk ved de buede gesimsbånd, der markerer etageadskillelsen tværs over bygningernes facade.

 
Herreborgenes specielle træk fremgår særligt tydeligt af dette opmålingsarbejde af Nakkebølle (1559) på Fyn. De særegne karakteristika er grundplanen med to hjørnetårne og et modstillet porttårn samt det svagt udhængende skytteloft med skoldehuller og buede gesimsbånd. Grundplan og sydfacade af Nakkebølle fra F. Beckett: Danske Herreborge, 1904, blad nr. 36 og 41.

Både i forhold til grundplan og i forhold til byggeperiode adskiller Rygård sig markant fra de andre herreborge, idet Rygård blev bygget før reformationen i 1536, mens de andre herreborge er bygget inden for en ganske kort årrække, 1550-1560. Rygård blev i første omgang opført som en enkeltstående hovedbygning i stil med Glimmingehus (1499-1505) i Skåne og fik først senere tilføjet tre fløje, så der blev dannet et lukket anlæg.

Rygård blev ikke opført som, og aldrig ombygget til, den karakteristiske grundplan, de andre herreborge deler. Derfor kan det være problematisk at kategorisere Rygård som en herreborg, som det hidtil har været tilfældet. Hvis vi imidlertid vælger at inkludere denne, bør Gisselfeld (1546-1575) på Sjælland også inddrages. Gisselfeld er ligeledes udstyret med skytteloft og buede gesimsbånd, men har på samme måde som Rygård ikke integrerede hjørnetårne.

Formål og funktion

Herreborgene har været genstand for en indgående forskningsdebat om deres forsvarsmæssige funktion. Det er i den forbindelse blevet diskuteret om herreborgene var rejst som fæstningsværker, der kunne indgå i samtidens krigsførelse, om de var bygget som forsvarsværker mod oprørske bønder, eller om der alene var tale om rent arkitektoniske stilelementer uden egentlig forsvarsmæssig funktion.

Den militærteknologiske udvikling i 1500-tallet affødte et langt mere effektivt artilleri end i middelalderen, hvorfor byer såvel som fæstninger måtte forstærkes med store bastionsanlæg og jordvolde. Tidligere tiders høje mure af sten viste sig at være skrøbelige over for kanonild, og det samme gjorde sig gældende for murene på de danske herreborge. På trods af denne svaghed er der ikke tegn på, at herreborgene blev forstærket med høje jordvolde, hvorfor de helt klart allerede på opførelsestidspunktet var uegnede til at indgå i samtidens krigsførelse. Af den årsag kan det afledes, at herreborgene ikke umiddelbart var opført med dette formål.

Herreborgene havde imidlertid en række andre forsvarsinstallationer som eksempelvis vandfyldte voldgrave, skydeskår og skyttelofter. Disse elementer var ganske vist utidssvarende i forhold til krigsførelse med organiserede hære udrustet med kanoner, men ikke desto mindre havde de praktisk anvendelse over for let bevæbnede angribere. Dette forhold kan sættes i direkte relation til Grevens Fejde (1534-1536), den borgerkrig, der gik forud for reformationens indførelse, hvor en lang række adelsgodser i den nordlige del af Jylland og på Fyn blev udsat for bondeoprør med store skader til følge. Herreborgene blev opført i kølvandet på denne fejde, og da skyttelofter såvel som voldgrave var effektive forsvarsværker mod ukoordineret infanteri uden artilleri, kan det udledes, at herreborgene blev rejst med tanke på forsvar mod oprørske bønder.

I sidste halvdel af 1500-tallet overtog befæstede byer og fæstningsanlæg de militære forsvarsopgaver, og fra dette tidspunkt blev de danske herregårde opført uden egentlige forsvarsinstallationer. Hjørnetårne og voldgrave forblev dog markante elementer ved renæssancens herregårdsbyggerier et stykke op i 1600-tallet, men nu alene som arkitektoniske stiltræk uden egentlige forsvarsmæssige funktioner.

Dette luftfoto af Borreby (1556) på Sjælland viser tydeligt, i hvilken grad de danske herreborge var befæstede. Læg mærke til voldgraven, der adskiller hovedbygningen fra avlsgården, og se, hvordan tårnets indgang er sidestillet, så det ikke var muligt for angribende fjender at skyde sig direkte ind gennem porten. Luftfoto H.H. Tholstrup og Dansk Center for Herregårdsforskning

Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning