Artikler
Frederiksdal ligger på det vestlige Lolland nord for Nakskov. Herregården hed oprindelig Grimsted efter den landsby, hvor herregården var beliggende. Under felttoget 1658 gik den svenske hær over isen på Storebælt mellem Langeland og Lolland, og Grimsted blev beslaglagt og anvendt som indkvartering for den svenske konge, Karl 10. Gustav. I 1756 fik gården sit nuværende navn Frederiksdal. Den er et typisk eksempel på, at den samme herregård gennem historien kan have forskellige navne, skiftende størrelse, forskellige tilhørsforhold og status.
Grimsted, ca. 1305-1657
Navnet Grimsted kendes tilbage i 1305, men var da sandsynligvis navnet på en landsby. Først i 1500-tallet bliver Grimsted omtalt som herregård. Det var på dette tidspunkt en mindre herregård, som Niels Vincentsen Lunge ejede ved siden af sit hovedsæde på det nærliggende Asserstrup. Datteren Anne Lunge arvede gården efter farens død i 1552, men da hun i 1558 giftede sig med adelsmanden Knud Steensen, tog parret bopæl på Steensgaard på Langeland. Igen indgik Grimsted som en mindre gård i et større gods. Senere blev der opført nye og bedre bygninger på Grimsted, og da gården i 1635 gennem ægteskab atter blev forenet med Asserstrup under samme ejer var det nu Grimsted, som var den fornemste af de to gårde.
Grimsted beslaglagt af Karl 10. Gustav i 1658
Grimsted blev overtaget af Hans Steensen i 1657. Han fik en vanskelig begyndelse som godsejer, da den svenske hær i 1658 foretog den berømte overgang over Storebælt. Den svenske hær var kommet til Fyn i vinteren 1657. Den hårde isvinter gjorde, at Storebælt var frosset til, og den svenske konge, Karl 10. Gustav, vovede da at gå med hæren over isen mellem Langeland og Lolland.
Grimsted lå tæt ved det sted, hvor svenskerne gik i land på Lolland. Gården blev plyndret, og kongen indkvarterede sig med rytteriet. Herregårdens bygninger blev dog ikke ødelagt. Efter overgangen over Storebælt og ankomsten til Lolland lå vejen åben for den svenske hær, som efter sit korte ophold på Grimsted drog videre mod København. Allerede tre uger senere blev der sluttet en foreløbig fred i Roskilde, hvor Danmark måtte afstå blandt andet Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.
Frederiksdal på Lolland har ført en omskiftelig tilværelse gennem historien. Fra at være en beskeden landsbyhovedgård, ophøjedes herregården til at blive hovedsæde i et baroni, for så i 1800-tallet atter at blive reduceret til en enkeltstående ejendom under borgerlige ejere. Foto: Simon Vikjær.
Under baroniet Christiansdal, 1752-1786
Herregårdene Grimsted og Asserstrup var forenet indtil 1740’erne, hvor de blev skilt ad. Adskillelsen varede dog ikke længe. I 1752 solgtes herregården til grevinde Ida Margrethe Reventlow, der var enke efter den første lensgreve på Knuthenborg. Hun omdøbte gården til Frederiksdal og fik den knyttet til baroniet Christiansdal, som hun i 1743 havde oprettet til fordel for den mellemste søn. Senere blev Asserstrup ligeledes opkøbt og lagt til besiddelserne, hvorved de to gårde atter kom under samme ejer.
Frederiksdal var udpeget til at blive hovedsæde i baroniet. I 1756 opførtes en ny, herskabelig hovedbygning i barok, og året efter kunne Christian Frederik Knuth overtage baroniet. Hans mangelfulde administration og ødsle livsstil medførte, at han i 1782 mod en årlig rente måtte overlade det til sønnen, baron Adam Christopher Knuth. To år senere kunne han købe Frederiksdal af faderen, men kun for straks at sælge godset videre sammen med Asserstrup. Frederiksdals dage som hovedsæde i et baroni var da talte.
Frederiksdal i dag
Frederiksdal blev kort efter endegyldigt skilt fra Asserstrup, og i 1797 blev herregården splittet ad. De nye ejere frasolgte godsets fæstegårde og udstykkede dele af herregårdens egne jorder. Frederiksdal var ophørt som ’klassisk’ herregård, men fortsatte dog som et meget stort gods. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev godsets drift forbedret med mange nye tiltag, og herregårdens bygninger blev ombygget og forskønnet.
Siden 1955 har Frederiksdal været ejet af familien Krabbe. Godset drives som et land- og skovbrug. Frederiksdal har de seneste år søgt nye indtægtskilder for godset og har etableret en ambitiøs produktion af kirsebærvin.
Frederiksdal har ført en omskiftelig tilværelse gennem historien: fra oprettelsen som en mindre hovedgård til overtagelse af rollen som hovedsæde i et større gods og senere centrum i et baroni. Herregården har skiftet navn, har været tilknyttet de største adelsslægter og har været et selvstændigt gods under borgerlige ejere. Det er et eksempel på den omskiftelige historie, man genfinder hos mange herregårde.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning
