Stavnsbåndsforordningen, 4. februar 1733

Kilder

Kildeintroduktion:

Med Forordning om en Nye Land-Milices Indrettelse i Dannemark, der kendes som Stavnsbåndsforordningen, blev det den 4. februar 1733 indført, at de unge mænd på landet ikke uden godsejerens tilladelse kunne forlade det gods, hvor de var født. Forordningen genindførte de nationale udskrivninger til militærtjeneste, men bandt samtidig bønderne til deres godsejers jord – det er det, vi kender som stavnsbåndet.

Det var godsejerens pligt at sørge for, at der for hver 20 tønder hartkorn af hans land stillede én karl til session. Karlene stak ofte af, når de skulle stille til session, og denne praksis skulle stavnsbåndet modvirke.
Samtidig var Danmark i 1730’erne ramt af en landbrugskrise. Bønderne kunne ikke sælge deres varer, og yngre bønderkarle søgte lykken andre steder end på landet. Dette gjorde det svært for godsejerne at få nye bønder til at fæste gårdene på deres jord. Stavnsbåndet tvang bønderkarlene til at blive på godset, fra de var 14 til 36 år gamle, og dermed fungerede forordningen som en krisepakke, der hjalp godsejerne med at få befæstet deres gårde. For bønderne betød forordningen, at de ikke kunne søge ind på et andet gods, hvor arbejdsvilkårene var bedre, med mindre deres egen godsejer tillod det.
Stavnsbåndet blev ændret flere gange. Fra 1742 bandt loven bønderne til godset fra de var 9-40 år. Fra 1764 blev de mandlige bønder bundet helt fra de var bare 4 år gamle. Stavnsbåndet blev officielt ophævet den 20. juni 1788, men var først helt afviklet i 1800.

Stavnsbåndsforordningen af 4. februar 1733Stavnsbåndsforordningen af 4. februar 1733 som den er gengivet i Kong Christian den Siettes allernaadigste Forordninger og aabne Breve (1732-1733). Se hele lovteksten her. 


Forordning om en Nye Land-Milices Indrettelse i Dannemark

Vi, Christian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, Giøre alle vitterligt, at, ligesom Vi af Kierlighed og Omhue for Landet, have afskaffet den forhen oprettede Land-Milice, eftersom samme paa den Fod, som den var, og formedelst den derved foregaaende Misbrug, var bleven Landet meere skadelig, end gavnlig; Saa er det og den samme Kierlighed for Landet, der forhen havde anlediget Os til at nedlegge bemeldte Land-Milice, som nu bevæger Os den Frihed, Bønder-Karlene ved Land-Milicens Afskaffelse har bekommet, nogenledes at indskrenke, efterdi Vi u-gierne maa see og fornemme, at de saadan Frihed misbruge, i det de lade Agerdyrkelsen fare, og største Deels sig af Landet har forføjet og endnu dagligen derfra undvige: Thi ville Vi Allernaadigst, at alt ungt Mandskab paa Landet skal enroulleres, men uden dennem med nogen slags Trengsel, som de under den forrige Land-Milice havde udstaaet, at bevæge, dog at de i rigtige Roller skulle antegnes, i Compagnier og Regimenter inddeeles og i Militaireske Exercitier øves, hvorunder dog ikke skal forstaaes de Søefahrende paa Vester-Kanten udi Riiber Stift i Jylland, eller andre Stæder, hvilke Vi derimod i fornødne Tilfælde, som Matroser paa Vores Flode, agter at emplojere og hvorom Vi de til denne Land-Milices Indretning Allernaadigst anordnede Commissarier videre ville instruere. Og have Vi til den Ende Allernaadigst funden for got; herom at anordne og befale, saasom Vi og hermed Allernaadigst anordne og befale Saaledes, som følger:

1.
Enhver Provintz skal, som tilforn, i visse Compagnier og Regimenter inddeeles saaledes, at udi hver District, saa meget som mueligt er, skal være lige mange Tønder hart-korn, og skal det enrollerede Mandskab alleeneste bruges til Vort Rige Danmarks og derunder liggende Provincier og Landes, samt deres Grænsers og Fæstningers Defension og Forsvar, og ey beordres at opbrette, eller i Krigs-Tieneste employeres, uden høyfornødne Aarsager, saasom udi fiendtlige Tider og anden paakommende Nøds-Fald, som dog GUD i Naade ville afsende.

2.
I steden for at tilforn 32 Tønder Har-Korn har stillet en Karl med sine March-Penge; Saa ville Vi nu Allernaadigst, at af 60 Tønder Hart-Korn Bønder-Gods, som bestaar af Ager og Eng, uden Forskiel, item af Præsternes Annex- og Mensal-Gaarde, Vores eget og alt andet Jorde-Gods, intet i nogen Maade undtagen (uden alleeneste Hoved- og Sæde-Gaardenes Taxter, saavel det Completterede, som U-completterede, med hvis derunder ligger, item Skovene, saavel de Skove, som ligge til Bønder-Gaardene, som de der ere under Hoved-Gaardenes Taxter, saaog alle slags Tiender, Møllernes Maale-Verks Hart-Korn, Degne-Boliger og Præsternes paaboende Gaarde, hvorpaa de sidste alleene dog ikkun maa have en Karl fri, som forestaar deres Avl,) skal indrettes et Leg, hvoraf en Karl, Huus-Mand, eller Inderste, som dygtig befindes, optegnes og for Legget i Rollen indføres.

3.
Leggene paa Vores eget Gods skal indrettes af Vores Amtmænd og andre Vores Betientere: men paa Proprietariernes Gods maa en Proprietaire dem selv lade indrette og om det skulle befindes, naar Leggene giøres, at der enten paa Vores eget, eller Proprietariernes Gods skulle være noget Hart-Korn til overs fra Leggene, eller noget derudi skulle fattes, da skal det enten legges i Legg med det nest hosliggende, eller og give fra sig til nærmest liggende Gods, saa at intet Hart-Korn bliver udelukt, men alt sammen udi Leggene indført. I samme Legge skal en Bonde indføres for Legsmand, og ved Legsmanden indføres den Person, som gaaer for Legget, hans Navn og Føde sted ved behørig Nummer. Forskrevne Legge skal og indrettes, Amts, Herreds, Sogn og Bye-viis, og fra Proprietarien til Amt-Stuen 4re Uger, efter denne Vores Allernaadigste Forordnings Publication, indleveres, paa det Amts-Betienterne kunde eftersee en alene, at Proprietariens fulde Hart-Korn rigtig er inddeelt, men end og, at Overskuddet fra fuld Legg bliver med andet Hart-Korn completteret til et Legg, eller andensteds i Legg hendeelt og derefter giøre sin Bereigning over Amtets fulde Hart-Korn og Legge Herreds og Sogne-viis.

4.
Og paa denne Inddeling kand komme paa en egal og lige Fod; Saa ville Vi dertil en Commission Allernaadigst anordne, som fornemmeligen derhen skal see, at et hvert samlet Gods og saa i Legge vorder samlet, paa det ey for mange Strø-Legg i Districtet skulde komme.

5.
Med Strø-Leggene ville Vi det paa efterfølgende Maade have forholdet, nemlig, at den under saadan et Strølegg, deler 60 Tønder Hart-Korn, sorterende største Ejere skal først stille en Karl, naar han den haver, imod at han af de andre i bemeldte Legg inddeelte Ejere derfor af hver Tønde Hart-Korn under To Mark Danske, men skulle samme Karl bort-døe, blive u-dygtig, desertere, eller og sin Tiid have udtient og saaledes afgaae, da skal den i samme Legg nestfølgende Ejere, imod forbemeldte Regrefs, efter sit Har-Korns Størrelse igien en Karl forskaffe. Skulle hos den største Ejere ikke findes nogen Karl, da maa Karlen, dog imod meer ommeldte Regrefs i Legget tages, hvor den findes: Men Vi ville derhos Allernaadigst, at med deslige Strøe-Legge, saavel hvad Karlen, som Tiden, inden hvilken han bør forskaffes, angaar, skal bruges all Moderation og Taalmodighed, og saa lenge der findes tienstdygtige Karle hos nogle af Legs-Brødrene maa ikke hverves eller præsenteres fremmede Karle, med mindre at den, som lader saadan en fremmed Karl enrollere, vil være ansvarlig, at hand er vandt til Bonde Arbejde, og saafremt han skulle desertere, da imod de allereede af Legget bekomne Penge, at anskaffe en anden Karl.

6.
Sessionen skal aarligen strax efter Michaelis holdes i hvert Stift af Obersten, Amtmanden, og Krigs- og Lands-Commissarien paa de Stæder, hvor de forhen, efter forrige Allernaadigste Anordninger, haver været holdne. Udi samme Sessioner skal forhøres, afhandles og resolveres paa alle de Klagemaal eller Qvæstioner, som maatte forefalde imellem Proprietarierne, Regiments Officererne, Bønder, eller Bønder-Karle og Legsmænd, saaviit Land-Milicen angaaer ; Og skulle noget være af den Vigtighed, at det ikke af Dem bør eller kand debatteres, da skal de henviise enhver, som med Sessionens Resolution, eller Afsigt, ikke er fornøyet, skal forundes Frihed at app llere efter Lands Lov og Ret; Saa er hermed Vores Allernaadigste Befaling og Villie, at deslige Sager, som af Vedkommende paa-ankes, naar de efter Loven ere appellable, skulle lige for Vores høyeste Ret indleveres og der endelig paakiendes. Obersterne eller den Officerer, som i Oberstens Sted Sessionen bivaaner, skal modtage alle de Karle, som ikke ere under 18 og ikke over 36 Aar, som af Proprietarierne for Sessionen vorder leverede, naar Karlen ikkun haver sunde Lemmer og er dygtig til Tienesten. Og saasnart Personen er enrolleret, skal han for Sessionens Deputerede aflægge til Os sin allerunderdanigste Troskabs-Eed af denne Indhold:

Jeg N.N. lover og sværger, at jeg skal være, blive og tiene ærlig, trolig og vel, udi Hans Kongelige Maiestets Kong Christian den Siettes Tieneste, som en ærekiær og redelig Karl og Soldat vel egner og anstaar: Saa sandt hielpe mig GUD og hans hellige Ord.

7.
Enhver, som besidder noget Hart-Korn, skal ved hvert Aars Session under sin Haand indgive en Liste over alt sit unge Mandskab fra 14 til 36 Aar, som ey endnu har festet nogen Gaard. Af dette Mandskab maae Proprietarierne af dennem, som ere 18 til 36 Aar gamle, udi Sessionen, som Soldat, lade enrollere, hvilke de selv ville, og skal Karlen, hvad enten han er stor eller liden, naar han ikkun, som udi den nest forrige Articul meldes, er uden Skade paa sine Lemmer og dygtig til Tienesten, antaages, og de øvrige af Proprietarierne i deres Lister anførte Karle, skulle af Krigs- og Land-Commissarien reserve Rolle antegnes.

8.
Naar en enrolleret Soldat en Gaard vil feste, og hans Proprietarius tilligemed Karlen Officereren sligt tilkiende giver, da ville Vi Allernaadigst, at saadan en Karl strax skal være fri for Exercitierne, men derimod skal den Proprietarius, paa hvis Gods Karlen fester, en anden strax i den Festendes Sted for Compagniets Chef, eller i hans Fraværelse, for Lieutenanten, i Districtet lade præsentere, hvormed det efter hvis, som udi den 6te og 7de Articul anbefalet er, stricte skal forholdes, og skal da samme Karl i den andens Sted tages under Exercitien og Proprietarien lader ham ved neste Session, som Soldat, enrollere og maae ellers ingen Legg staa vacant lengere end som Sex Uger under Mulct, dagligen Tolv Skilling Danske til Regiments-Cassen.

9.
Under-Officererne skulle have deres Exercer-Plads hver midt udi sit District, paa det Land-Soldaten, saa meget mueligt er, for lang March til Exerceer-Pladsen kunde blive forskaanet. Og skal saavel Over- som Under-Officererne, saaviit giørlig er, for Betaling søge at faae deres Qvarterer udi  Compagniernes Districter, for at være i Nærværelsen ved Exercitien: Og skulle Vores Amts-Betientere, saavel som ogsaa Proprietarierne, være dennem, og i særdeeleshed Under-Officerernes Huus- og Qvarteer-Leje, om det begiæres, skal cavere, og derimod have Magt, samme af Vedkommendes Gage at indeholde, saa og, at det hvad Lejen, med Opsigelse, eller i andre Maader, angaar, efter Loven forholdes. Under-Officererne ville Vi til deres Qvarteer-Penge aarligen tillegge To Slettedaler og det øvrige  betale de selv af deres Gage paa den Maade, som de med Proprietarien, eller Bonden, derom best kunde foreenes.

10.
Den nye enrollerede Land-Soldat skal hver Søndag efter Prædiken, undtagen de 3de aarlige høytider, og udi Søde-Høe og Korn-Høste-Tider, nemlig fra medio Aprilis til ultimum Maji og fra 1ste Julii til ultimum Septembris, da Exercitien ikkun skeer hver 4de Søndag, af Officeren, eller Under-Officeren, paa den Exerceer-Plads, som ligger ham nærmest, om Sommeren i Toe og om Vinteren i Een Time, og ikke længere, exerceres: Men en Soldat, som har staaet ved Compagniet i To Aar, maae udi Bondens Pløye-Tiid aldeeles for Exercitien være forskaanet, og skal han ellers ikkun hver anden Søndag exerceres. De som i 3de Aar have været Soldater skulle ligeledes for alle Exercitier i Bondens Pløye-Tiid være befriede, og ellers ikkun den første Søndag i Maaneden være Exercitien undergivne. Ingen Land Soldat maae understaae sig fra Exerceer-Pladsen at udeblive, med mindre han dertil har vigtige Aarsager, som er, enten naar han vil gaae til Skrifte eller Guds Bord, eller Sygdom, eller og Vores egne Fadebords Vildt Renser og dejlige, eller og, naar nogen Bonde, for Alderdom og Svaghed, ey selv kand kiøre til Torvs, men enhver skal sig udi rette Tiid ædrueligen og skikkelig paa den anordnede Exerceer-Plads indfinde, under Straf at staae paa Pælen, eller ride paa Træ-Hesten, (som til den Ende paa et beqvem Sted, hvor Exerceer-Pladsen er, skal opsættes) første gang Een Time, anden gang To, og tredie gang Tre Timer, dog maae ingen Under-Officerer understaae sig uden Capitainens Foreviidende saadan Straf nogen at paalegge, og skal Capitainen først vel informere sig, om det udi alt forholder sig saaledes, som Under-Officeren har berettet, paa det ey nogen af Had, eller af anden egennyttig Aarsag, u-skyldig skulle vorde anklaged og straffed. Paa samme Maade skal det og forholdes med dennem, som findes gienstridige, eller med u-høflige Ord, eller Miiner, begegner deres foresadte Over og Under Officerer, enten naar han exercerer eller hvor de komer tilsammen udi Vertskaber, eller anden skikkelig Forsamling. Ved Battaillon Samlingen Sskal en Skive opsettes, hvorefter de undertiden skal skyde med Skarp, for ligeledes sig derudi at exercere, hvortil Vi selv det fornødne Krud og Kugler allernaadigst vil lade udlevere. Derimod ville Vi Vores Ober og Under-Officerere, som Vi disse Land-Folk at exercere og føre, Allernaadigst anfortroe, hermed alvorligen have anbefalet, at de ingenlunde begegner Mandskabet med nogen Haardhed, Skields Ord, Hug eller Slag, men dennem med ald Sagtmodighed underviise, med mindre nogen maatte befindes modvillig og fortræden, og ey vil give Agt paa hvis hannem med gode siges og foreviises, da der dog med Hug og Slag skal skee saadan Moderation, at ingen tager Skade paa sin Helbred eller sine lemmer i nogen Maade. Forseer nogen sig herimod, skal han ikke alleeneste have forbrudt sin Charge, men endog derforuden straffes, efter Sagens befindende Beskaffenhed, naar derover foraarsages Klage. Præsterne, som forretter Tienesten i de kirker, hvorved Exerceer-Pladserne ere anordnede, skulle begynde den saa betids, at ald GUDs Tieneste i kirken kand være til Ende bragt og forrettet om Formiddagen, om Sommeren Klokken 11. og om Vinteren Klokken 12 Slet. Det indskrevne Mandskab skal herefter, som tilforn, flittig søge Kirken, høre GUds Ord og lade sig udi deres Saligheds Lærdom af Degnen, eller Substituten, underviise, saafremt de ikke efter Loven og Ritualen ville ansees og straffes. Iligemaade skal de og flittig indfinde sig og være tilstæde, naar Biskoppen eller Provsten visiterer og forhører Ungdommen og samme Dag for Exerceringen forskaanes.

11.
Der skal hvert Aar paa de beqvemmeste Stæder i Districtet holdes en Compagnie og en Regiments- eller Battaillons-Samling, hvilken dog saaledes skal indrettes, at den ikke skeer i Bondens Sæde-Høe og Korn-Høste Tiid, saa og at Mandskabet fra Compagnie-Samlingen i Tre Dage og fra Battaillons- eller Regiments-Samlingen i det høyeste udi Sex Dage igien til deres Hiem kunde komme tilbage.

12.
Til Saadan Compagnie-Bataillon eller Regiments-Samlinger bekommer Soldaten af sit eget Leeg fra den Dag hand udmarcherer og til han kommer hiem igien, ey meere, end dagligen Sex Skilling Danske, og ellers skal han af Legget ey noget nyde.

13.
Ingen Under-Officerer maae, under Straf af Cassation, holde Kro, eller selge og udtappe Øll, eller anden Drikke-Vahre til Soldaten. Vi ville og hermed have all anden Øll- og Brendeviins Sal ved Exerceer-Pladserne alvorligen og Strengeligen forbudden, under Vahrenes Confiscation til de Fattige i Sognet, som Præsten sammesteds til dem uddeeler og anden vilkorlig Penge-Straf til Regiments-Cassen, efter Sessionens Kiendelse: Men herunder forstaaes ey de privilegerede Kroer, som dog ikke til de, der exerceres, paa den Dag maae udtappe, eller lade dem bekomme nogen sterk Drik. Iligemaade ville Vi og hermed strengeligen have forbudden, at ingen af Over- eller Under-Officerne, i hvo det og maatte være, maa, under sin Æres og Charges Fortabelse, understaae sig nogen Particuiere Tieneste, Penge, eller Penges Værdie, af Soldaterne at forlange, fordre, eller antage, om det ham end godvilligen vorder tilbudden og maae de ey heller understaae sig med Karlen at tuiste, eller handle, under hvad Navn det og maatte være.  Vi ville og Allernaadigst have forbudden, at ingen Officerer maae understaae sig at paabyde de enrollerede nogen Depense, eller Udgift i ringeste Maade, til de saa kaldedePropretêter at anskaffe. Under-Officererne skulle ogsaa, under Straf af Cassation entholde sig fra alle Samqvem med de enkkerede i Drik-Spil, eller Dobbel, hvormed Obersten selv skal have nøye Indseende, saa og befale hans Subalterne flittig herom at inqvirere, paa det alt saadant kunde forekommes, og haver Obersten ved hver Sessions holdelse at indgive under sin Haand, at ey nogen saadan forbudden Kro-Hold udi hans Regiments District findes.

14.
Det til exerceringen fornødne Gewehr ville Vi af Vores Tøyg-Huuse lade levere, og skal samme, saasnart det er brugt, i Gewehr-Stabene ved kirkerne, ligesom tilforn skeet er, igien blive forvaret.

15.
Hvad Munderingen angaar, da ville Vi derom lade udgaae Vores nærmere Befaling, og Allernaadigst see derhen, at det ikke skal besverge Landet. Imidlertid skal dog for den første gang, og ey viidere, den enrollerede Karl forskaffe sig en dygtig Pie-Kiortel (hvormed de fleeste vel allereede ere forsiunede) med Opslag af samme COuleur, som Regimentet distingveres med.

16.
Saalenge Soldaten staar under Gewehr, eller er paa Commando og i Krigs Tieneste, henhører han under Krigs Articlerne og sine foresatte Over- og Under-Officerers Coomando, men i alle andre Tilfælde haver Officererne intet over ham at sige, ham at befale, at straffe, eller sig hannem at antage, thi da dependerer Karlen alleeneste af Vores Lands Lov og Ret, og skal være fin Hosbonde, som andre Bønder-Karle, hørig og lydig. Paa det ellers det eorollerede Mandskab kand viide hvad Krigs-Disciplin er, og hvorleedes de sig bør forholde, naar de skulle blive beordrede at marchere, da skal for dennem paa Exerceer-Pladsen, førend de exerceres, et Capitul af Krigs-Articlerne oplæses og dennem deraf Indholden betydes: Til hvilken Ende Vi ved hver Exerceer-Plads et indbunden Exemplar selv Allernaadigst vil lade anskaffe og bekoste.

17.
Alle de Karle, som blive enrollerede førend de ere 30 Aar gammel, skulle tiene 8 aar, og de, som enrolleres over deres 30te Aars Alder, skulle ikkun tiene Sex aar, og naar de efter disse Aars Forløb forlanger deres Afsked, da skal samme dennem strax meddeeles, og de siden være frie for ald Udskrivning, med mindre de sig selv igien godvillig for et eller andet Legg ville lade enrollere, hvilket og skal forstaaes om alle de, der eengang som Soldater,  efter denne Vores Allernaadigste Forodning have været indskrevne, og for en eller anden Aarsag skyld igien derfra ere forløvede, undtagen at Karlen, førend han sin rette Tiid havde udtient, var under en eller anden falsk Foregivende om Svaghed paa sin Helbrede, bleven casseret og forløvet, eller og at han var af Roullen udgaaet til Gaard-Fæstning og sin Gaard havde forsiddet, thi i slige Tilfæde maae han igien paa nye enroulleres at udtiene sin Tiid, saafremt han da ikke er over de Aar og Alder, som Forordningens 7de Post Allernaadigst formelder.

18.
Ingen Bonde-Karl maae give sig fra det Gods, hvor han er fød, saalænge hans Hosbond kan skaffe ham Tieneste, med mindre han er over de til Enroulleringen ansadte Aar, eller, efter foregaaende 17de Articul, sin Tiid ved Land-Milicen rigtig haver udtient, men naar han da derfra har erholdet sin Afskeed, som hannem uden nogen slags Betaling meddeles, maae han sin Hosbonde Tienesten lovligen opsige og derefter kand han siden tage Tieneste i Landet, hvor han selv vil, undtagen han er af de gamle Vornede, eller haver forsiddet sin Gaard, men udi andre Tilfælde maae den hannem aldeeles ikke nægtes, under 50 Rigsdalers Mulct, halvdeelen til Karlen og den anden halve Deel til Regiments-Cassen.

19.
Dersom nogen Karl uden sin rette Hosbondes Forevidende og Tilladelse, (thi naar hans Hosbonde ham samme giver, skal han hannem med et lovlig Pak forsiune) fra et Sted til et andet undviger og han bliver attrapperet, da skal han første gang fengsles og nogen Tiid paa Vand og Brød hensettes, men undviger han anden gang, da skal han, efter Doms Erhvervelse, nogle Aar arbejde i Jern og til Bremmerholm eller den neste Festning hensendes. Naar nogen Proprietarius, eller anden Vedkommende saadan en undvigt Karl inden Vore Riger Dannemark og Norge forefinder, da maae ingen under hans  Æres fortabelse være ham hinderlig at faae samme Karl igien tilbage, naar han med lovlig Attest beviiser, at saadan Karl hører ham til, hvilken Attest paa Vores eget Gods skal udgives af Amtmanden, eller udi hans Fraværelse, af Amtskriveren og paa Proprietariernes Gods af Proprietarien eller hans Foged, tillige med 2de Mænds, paa det Gods, eller Sted, hvorfra han er undvigt, og bør Amtmanden, Amtskriveren, Herreds- og Birke-Fogden, saa og Proprietarien, paa hvis Gods den Bortløbne findes, være den, som attrapperer sin undvigte Karl, uden Ophold behielpelig, til at faae ham antastet, fengslig forvaret og med Vagt forsiunet, indtil han med ovenbemeldte Attest beviiser, at den bortløbne Person ham tilhører, dog skal sligt skee paa dens Bekostning, som Karlen tilhører. Paa samme Maade ville Vi hermed alvorligen have anbefalet Øvrigheden udi Kiøbstæderne at være Vedkommende behielpelige, til at faae deslige bortløbne Personer anholdne. Skulle Personen, formedelst Mangel af saadan Assistence, bortkomme, da skal den, eller de, som ved Assistence udi rette Tiid have været forsømmelige, være sig enten Amtmanden, Amtskriveren, Herreds eller Birke-fogden, Proprietarien paa Landet, eller hand Fuldmægtig, eller Øvrigheden i Kiøbstæderne, ikke alleeneste strax igien forskaffe sig en dygtig Karl udi den Bortkomnes Sted, naar det af ham begiært vorder, men end og bøde til den som Personen tilkommer, Tiuge og Sex Rigsdaler og til Land-Milicens Regiments Munderings Cassa Tiuge og Fem Rigsdaler. Iligemaade maae og skal Vore Over og Under-Officerer af Cavalleriet og Infanteriet, saavel de, som udi Garnison ere indlagde, som de der udi Kiøbstæderne og paa Landet ere indqvarterede, med mindre de efter Vores Allernaadigst udgangne Forordning af 12te Januarii udi indenværende Aar saadan en Karl uden for Vores Riger Dannemark og Norge have attrapperet, være de Vedkommende, under et Qvartal Gages Fortabelse til ovenbemeldte Cassa, her udi behielpelige saaledes, som forskrevet staar: Saa maae og ingen huuse eller hæle nogen saadan bortløben Karl under Tiuge Rigsdalers Straf til den, fra hvis Gods eller Legg Karlen er undvigt og derforuden at betale til bemeldte Cassa Tiuge Rigsdaler. Kand den, som hæler den Undvigte ikke betale disse Bøder, da, om det er en Mands-Person, skal han for hver 10 Rdl. Arbeyde en Maaned udi Jern paa Bremmerholm og er det en Qvindes-Person, da skal hun straffes med tvende Maaneders Arbejde i Børne-Huuset paa Christianshavn.

20.
Dersom nogen, som Soldat, hvorunder forstaaes, naar han er commanderet udi Krigs-Tieneste, bortrømmer, da skal han som en Deserteur efter Vores Krigs-Articler og Ordonnanser straffes.

21.
Alle de Enrollerede, som ere Indsiddere, Ville Vi Allernaadigst ey alleene selv for deres egne Personer, men endog deres Hustruer og Børn, for Indsidder, Folk og Familie Skat, saavel som alle enrollerede unge Karle og Huusmænd, for Familie- og Folke-Skat at betale, saalenge de ved Compagnierne blive bestaaende, aldeles have forskaanede og befriede.

22.
De huusmænd, som blive enrollerede for Mangel af Mandskab, eller for at befrie de unge Karle for Udskrivning, skal, saa lenge samme (enten det er for Vores eget, Proprietaire, eller andres Gods) staa virkelig i Rollen, være for Hoverie og Arbejds-Penge frie og forskaanede.

23.
Mandskabet forbliver paa det Gods, hvor det nu er, naar de med lovlig Pak ere der indkomne, undtagen de, som allereede havde lovlig opsagt og sig andensteds indfestet, hvilke bør tilhøre det Gods, hvortil de sig have indfestet: Og bevilge Vi her: derhos  Allernaadigst at Proprietarierne maae reclamere det Mandskab, som til hans Godses Enrollering henhører og sig til Kiøbstæderne uden lovlig Pak kand have henbegivet, med mindre sligt Mandskab, førend denne Forordnings Publication, kand være kommen i Lære ved noget Haandverk, eller vundet sit Borgerskab, da det derved skal forblive.

24.
Naar deEnrollerede ey selv kunde forskaffe sig en Hosbond, skal Legget være forpligtet at skaffe ham Tieneste, ald den Stund han betids ved de rette Opsigelses Tider, nemlig St. Hans Dag og Nye-Aar, anmelder sig hos Legsmanden med sit Forlangende om at faae Tieneste, hvortil hand dog bør være forpligtet, da skal Legget ey være ham noget skyldig, med mindre ham paakom virkelig Sygdom og Svaghed og han ikke formaar at betale sin Pleje, Cur og Underholdning, da Legget skal komme ham til Hielp med Sex Skilling daglig, indtil han igien vorder restitueret.

25.
Øvrigheden og Vores Betientere paa Landet, Færge mændene, saavel som ogsaa Magistraterne og Told-Betienterne i Kiøbstæderne, og i særdeleshed i dennem, hvorfra der er Skibs-fahrt, saa og ellers alle andre Vedkommende paa de Stæder, hvorfra Mandskabet kand komme ud af Landet, skulle vel give Agt paa alle i deres District og igiennem saadanne Stæder rejsende Bønder-Karle og andre U-bekiendte, eller suspecte Personer og Passagerer, samme nøye examinere og ingen deslige lade passere, uden han med rigtig Pas og Afskeed er forsiunet, hvilken om han ikke kand fremvise, da skal de hannem paa hans egen Bekostning anholde til han saadan Rigtighed forskaffer, og om det imidlertid opdages, at han er undvigt, skulle de strax, naar det reqvireres, lade ham være følgagtig og ellers give det Vedkommende tilkiende, paa det han paa deres Bekostning kunde afhentes og vedbørligen vorde anseet og straffet, og skal slig en Karl nøye examineres, hvo hannem siden hans Undvigelse haver huuset, hælet og bort hiulpen, paa det samme kand vorde straffet og anseet efter denne Vores Allernaadigste Forordnings 19de Post, dog alt efter Sagens befindende Omstændigheder. I det øvrige forholdes det efter Vores herom den 12te Januarii sidstleden Allernaadigst udgangne Forordning. Saa forbydes og alle Skippere herhos strengeligen ey at understaae sig, at ud-practicere eller med sig at tage, nogen af forskrevne unge Mandskab, være sig u-enrollerede, eller enrollerede, uden lovlig Pass (hvilket skal være underskreven og forseiglet af Proprietarien selv og hvorudi udtenkelig skal være anført, om Pass Viiseren er tilladt, at gaae ud af Riget) under Et Hundrede Rigsdalers Straf, som deeles i trende lige Deele, imellem Angiveren, Proprietarien fra hvis Gods han er undvigt, og til Regiments-Cassen Iligemaade skal og alle Fiskere, som fordriste sig at udsnige nogen af forbemeldte Mandskab, arbeyde et helt Aar i Jern udi neste Festning, naar sligt dennem lovlig overbeviises. Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette. Thi byde og befale Vi hermed Vores Grever og Friherrer, Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Landsdommere, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Amtskrivere, Fogder og alle andre Vedkommende, som denne Vores Forordning under Vores Cancellie-Segl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 4 Februarii Anno 1733.

Under Vores Kongel. Haand og Signet.
Christian R

Om kilden

Dateret
4.2.1733
Oprindelse
Kong Christian den Siettes allernaadigste Forordninger og aabne Breve (1732-1733)
Kildetype
Forordning, lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. januar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
4.2.1733
Oprindelse
Kong Christian den Siettes allernaadigste Forordninger og aabne Breve (1732-1733)
Kildetype
Forordning, lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. januar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk