Artikler
Den store Landbokommission blev nedsat den 25. august 1786 med det formål at udarbejde forslag til en forbedret og klarere retsstilling i forholdet mellem godsejere og fæstebønder - deres indbyrdes rettigheder og pligter, som det formuleredes. Den blev formelt ophævet i 1816, men trådte ikke sammen efter 1802. I Den store Landbokommission blev udformet en række af de vigtigste love og bestemmelser, der sammen med praktiske lokale reformer udgjorde de såkaldte landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Landbokommissionen fik således stor betydning for både indholdet i reformlovgivningen og for det rolige tempo, hvormed lovgivningen blev gennemført.
Baggrund
Oplysningstidens tanker om lighed og frihed mellem mennesker havde sammen med de økonomiske opgangstider efter 1750 givet anledning til overvejelser om strukturen i det danske gods- og fæstevæsen. Der havde siden 1757 kørt en offentlig debat i det nyoprettede tidsskrift Danmarks-Norges Økonomiske Magasin. De skiftende regeringer havde ført en noget slingrende reformkurs, men med kronprins Frederiks (senere Frederik 6.) overtagelse af magten ved den ublodige paladsrevolution i 1784, skulle der sættes en fastere kurs i reformarbejdet.
Den direkte anledning til kommissionens nedsættelse var et forslag om ændring af godsejernes skiftekompetence i forhold til deres fæstebønder. Det var indkommet fra herredsfoged Jens Bjerring i Viborg i 1783 og havde siden været rundsendt til høring hos landets amtmænd. Efter den omtalte regeringsændring i 1784 fik den nye rentekammerchef Chr. Ditlev Reventlow forslaget sendt til høring hos statens øverste lovkyndige generalprokurør O.L. Bang og kammeradvokat Chr. Colbjørnsen. Deres betænkninger fra 1785 blev det formelle udgangspunkt for nedsættelsen af Den store landbokommission.
Illustration fra 1787 af en fæstebonde der må aflevere sit tøj i fæsteafgift, så han står næsten afklædt tilbage. Illustrationen blev udgivet året inden stavnsbåndets ophævelse, og mens Den store Landbokommission arbejdede. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Kommissorium
I kommissoriet for Den store Landbokommission hed det, at retstilstanden efter vornedskabets ophævelse i 1702 skulle lægges til grund for arbejdet. Da stavnsbåndet først blev indført i 1733, lå det tydeligt i kommissoriet, at centraladministrationen lagde op til en ophævelse af dette. Men hvordan og i hvilken takt var ganske overladt til landbokommissionen.
De øvrige punkter i kommissoriet var hoveriets nøjere bestemmelse, fæstetvang, bøndernes arbejdsforpligtelser ved fæstegårdenes udflytning, retten til at fratage bønderne jord, fæstefortabelse ved ulydighed og endelig den omtalte behandling af godsejernes skiftekompetence på baggrund af herredsfoged Bjerrings forslag. Det var hovedlinien, at der skulle tages hensyn både til bondens tarv og godsejerens velerhvervede rettigheder i kommissionens arbejde.
Det blev pålagt landbokommissionen at indføre sine beslutninger i en protokol, der skulle offentliggøres sammen med de indkomne forslag og udarbejdede betænkninger. Det er således oplagt at se disse forslag i forlængelse af debatten i Danmarks-Norges Økonomiske Magasin. Forslagene blev offentliggjort, men der blev ikke – og skulle heller ikke tages referater af – kommissionens mundtlige forhandlinger.
Medlemmer
Den store Landbokommission var sammensat med hensyntagen til en afvejning af medlemmernes baggrund:
- tre fra Danske Kancelli (B. Luxdorph, P. Aagaard, og O.L. Bang)
- tre fra Rentekammeret (Chr. D. Reventlow, J. Erichsen, og V. A. Hansen)
- fire højesterets – og stadsretsassessorer (Cordsen, Fridsch, B. Eichel og A. Bang)
- fire landmænd /godsejere (Kr. L. Scheel-Plessen, baron P.A. Lehn, M. Quistgaard og P. Wormskjold)
- og endelig et militærkyndigt medlem, generalauditør Bornemann.
Embedsmændene og juristerne udgjorde flertallet, men flere af embedsmændene var tillige godsejere. De ledende kommissionsmedlemmer var Chr. Ditlev Reventlow, Rentekammmerets leder og samtidig godsejer, og sekretæren Chr. Colbjørnsen, der senere blev generalprokurør i Danske Kancelli.
Resultater
Den store landbokommissions arbejde resulterede i
- Forordningen af 8. juni 1787 om de rettigheder og pligter, som bør have sted mellem jorddrotter og fæstebønder i Danmark ved fæstegårdes til og fratrædelse mv.
- Forordningen af 8. juni 1787 om de tilfælde, i hvilke fæstebønder i Danmark kan af husbonden imod godtgørelse fratages nogen del af deres fæstede gårdes jorder, samt hvorvidt bønderne er forpligtede til at lade deres i fæste havende gårde udflytte.
- Forordningen af 20. juni 1788 om stavnsbåndets ophævelse.
- Forordning af 25. marts 1791 om lempelser i forbudet mod nedlæggelse af fæstegårde.
- Forordning af 15. juni 1792 om adskillige fordele for jorddrotterne som opmuntring til at udskifte fæstegods af fællesskabet.
- Forordning af 25. marts 1791 om god orden ved hoveriet.
- Plakat af 24. juni 1791 om frivillige foreninger om bestemt hoveri.
- Forordning af 6. dec. 1799 om regler for hoveriet i Danmark.
Det var dog ikke al lovgivning om landboforholdene i Danmark, der blev behandlet i Den store Landbokommission, men den mest betydningsfulde blev diskuteret i dette forum. Derfor må Landbokommissionen tillægges stor betydning for både indholdet i reformlovgivningen og for det rolige tempo, hvormed lovgivningen blev gennemført.