Ved kongelig anordning den 13. januar 1761 blev der etableret en bygningsbrandforsikring gældende for de danske købstæder, København undtagen, baseret på gensidig hæftelse. ”Brandforsikringsanordningen for alle købstæder i Danmark”, som var det officielle navn, blev oprettet som en del af statsadministrationen og gjort obligatorisk for alle ejere af bygninger i landets 67 købstæder. Alle bygninger i købstæderne blev derved forsikret mod bygningsbrand i løbet af 1761, og anordningen bidrog på den vis som den første større forsikringsordning væsentligt til udbredelsen af forsikringsprincippet i moderne forstand i Danmark.

Erfaringer fra Kjøbenhavns Brandforsikring oprettet i 1731 og en brandforsikring fra hertugdømmerne i 1759 fik afgørende betydning for forsikringens udformning. Fra statens side var motivet til etableringen af en tvungen risikodeling ved brand i høj grad hensynet til sikkerheden for realkreditten samt statens skatteindtægter, idet det hidtil var almindeligt, at de borgere, hvis huse var brændt, blev tilkendt skattefrihed i en periode.

Brandforsikringens administration

Brandforsikringskontoret var fra oprettelsen i 1761 til 1816 del af Kommercekollegiet, hvorefter det flyttede til Danske Kancelli og fra 1848 kom under Justitsministeriet. I de enkelte købstæder blev forsikringen administreret af byfogederne under amtmændenes tilsyn. Alle private og offentlige bygninger blev vurderet af to vurderingsmænd, og en beskrivelse af de enkelte bygninger samt vurderingssummen blev indført i en taksationsprotokol og gentaget hvert 10. år. Ved brandskader var det pålagt byfogeden at undersøge skadernes omfang, samt omstændighederne omkring brandens opståen ved en særligt nedsat brandret på købstadens Rådstue.

Adskillelse af købstads- og landejendomme

Ved brandforsikringsanordningen den 29. februar 1792 blev forsikringen af bygninger på landet adskilt fra Købstædernes forsikring ved oprettelsen af Landbygningernes Brandforsikring. Ejerne af landbygninger have hidtil frivilligt kunnet forsikre deres bygninger i Købstædernes brandforsikring. Efter adskillelsen i 1792 havde Brandforsikringen for købstæderne 13.000 indtegnede ejendomme til en samlet forsikringssum på 9 millioner rd. Frem til 1858 blev betalingen for forsikringen opkrævet som en ensartet præmie, der fra 1792 til 1858 beløb sig til et gennemsnit på 15½ skilling pr. 100 rd. forsikringssum.

Her ses Brandtaksationsprotokollen for Aarhus købstad 1837-1847. Protokollen befinder sig i Rigsarkivets samling af arkivalier fra Købstædernes forsikring. 

Fra statslig til selvstyrende brandforsikring

Ved loven om Brandforsikring af Købstadsbygninger den 14. maj 1870 blev det fastsat, at Brandforsikringen senest fem år efter lovens ikrafttrædelse skulle udskilles fra Justitsministeriet og omdannes til en selvstyrende gensidig forsikringsforening. Brandforsikringens ledelse kom til at bestå af et valgt repræsentantskab, et forretningsudvalg samt en ansat direktør, og var frem til 1975 underlagt et særligt tilsyn fra Justitsministeriet. Administrationen i de enkelte købstæder blev flyttet fra lokaladministrationens statslige embedsmænd til nyudnævnte branddirektører. Pr. den 1. april 1875 blev forsikringen endelig adskilt fra statsadministrationen, og i vedtægten med virkning fra samme dato blev forsikringens navn slået fast som Købstædernes almindelige Brandforsikring (KaB).

Hovedkontoret blev i 1876 flyttet fra Kancellibygningen på Slotsholmen til St. Kannikestræde 16, hvor forsikringen havde til huse, frem til de i 1944 flyttede til ejendommen på Grønningen 1. Brandforsikringens monopol på tegning af bygningsbrandforsikring i købstæderne forsvandt officielt ved lov af den 12. april 1889, men i praksis fik KaB i løbet af 1900-tallet ved hjælp af konkurrenceoverenskomster mellem forsikringsselskaberne opbygget et tilnærmelsesvist monopol i købstæderne.

Efter brandforsikringens udskillelse fra staten blev Julius Goldschmidt (1827-1917) fra 1. april 1875 ansat som administrerende direktør for Købstædernes almindelige Brandforsikring. Han var exam.jur. fra Københavns Universitet og havde siden 1859 været ansat som bogholder på forsikringskontoret og fra juni 1871 som konstitueret dirketør.  

Fra særstatus til fri konkurrence og samarbejde

Frem til 1970 var KaB et af de 11 gensidige skadesforsikringsselskaber godkendt af Justitsministeriet til at tegne bygningsbrandforsikring i Danmark. Ved kommunalreformen den 1. april 1970 bortfaldt sondringen mellem købstads- og sognekommuner og dermed grundlaget for den geografiske opdeling mellem bygningsbrandforsikringernes virkeområder. Alle selskaberne fik derved mulighed for at tegne forsikringer i hele landet. EF’s første skadesdirektiv blev i Danmark omsat til Lov om Forsikringsvirksomhed fra den 1. oktober 1975. Loven betød, at bygningsbrandforsikring ophørte som specialbranche, hvorved KaB mistede sin privilegerede særstatus i købstæderne.

I forsøget på at ruste sig til den øgede konkurrence indgik KaB fra den 1. april 1972 et samarbejde med Kjøbenhavns- og Østifternes Brandforsikring under navnet I/S Samarbejdende Brandforsikringer frem til den 1. april 1975. Dernæst indledte KaB et nyt samarbejde med selskabet Nye Danske Lloyd, hvor samarbejdspartneren i grove træk overtog forsikringen for parcelhuse, mens KaB specialiserede sig i bygningsbrandforsikring for større erhvervsvirksomheder. KaB var i 1975 et yderst velkonsolideret selskab med 192.300 forsikrede ejendomme til en ordinær årlig præmie på 87.430.00 kr.

Efter Nye Danske Lloyd den 30. marts 1982 fusionerede med Baltica indgik KaB samme dato en ny samarbejdsaftale med de fusionerede selskaber. I maj 1995 fusionerede Baltica med Tryg under navnet Tryg-Baltica Forsikring A/S, og den 23. december 1996 blev en fornyet aftale med KaB undertegnet, hvor KaB fortsatte som selvstændigt virkende gensidigt bygningsbrandforsikringsselskab. Samarbejdet kom efterfølgende i konkurrencemyndighedernes søgelys, og den 31. maj 2000 pålagde Konkurrencerådet parterne, at samarbejdet skulle ophøre senest ved årets udgang. Derefter etablerede KaB sig som et selvstændigt fuldtegnende skadesforsikringsselskab og ændrede pr. den 3. maj 2001 navn til Købstædernes Forsikring.

Brandforsikringens emaljeskilt var ophængt ved branddirektørernes kontorer i landets købstæder.