Her ses første side i Etatsraad Lassens 130 sider lange beretning om embedsrejsen i Odense Amt i juli 1819. Beretningen findes på Rigsarkivet i Danske Kancellis arkiv. Dokumentet er indscannet og kan også ses på Arkivalieonline ved at klikke på billedet.   

Etatsraad Lassens Beretning af 17. Martz 1821 over Embedsreise i Odense Amt. 

Allerunderdanigst Beretning

Ved allerhøiste Resolution af 23 Junij
f. A. behagede det Deres Majestæt allernaa-
digst at befale mig at bereise Odense Amt for
i Overeenstemmelse med de Forholds Regler, som
ere foreskrevne med Hensyn til de i den Kon-
gelige Resolution af 20 Maij 1803 bestemte Inspec-
tions Reiser, at undersøge Embedsforvaltningen
i bemelte Amt. Efter at have fuldendt denne
Reise, hvorunder jeg, efter mine ringe Evner, har
anstillet de Undersøgelser, hvilke jeg efter Om-
stændighederne paa hvert Stæd fandt hensigtsmæ-
sige, har jeg den Ære herved i dybeste Un-
derdanighed at forelægge Deres Majestæt
min allerunderdanigste Beretning. Med
Deres Majestæts allerhøieste Tilladelse skal

[side] 2

jeg følge den Orden, hvori Reisen er foretagen.
Jeg skal saaledes tillade mig først at omtale

Stiftsstaden Odense

Denne Bye, der omfatter 1050 Huse og Gaarde,
talte i Aaret 1817, da den sidste Optælling af
Folkemængden skete, 7255 Sjæle. At dette An-
tal, hvorunder de i Byen garnisionerende Mi-
litaire vare indbegrebne, ikke senere er bleven
formindsket, men tvertimod forstørret, kan
neppe paatvivles, naar hensees til den mær-
kelige[1] Forøgelse af Folkemængden, som i
Almindelighed saavel i Fyen, som i Danmarks
øvrige Provindser i en Række af Aar har væ-
ret sporet.

Næringsveiene bestaar der, som i de fleste
Kjøbstæder, fornemmelig i Haandværk og
Handel, men det er at beklage, at Odense
Bye med de øvrige Stæder[2] i Amtet maa dele
den Skjæbne, som for nærværende Tid er
fælleds for de fleste Stæder i Eüropa. at Man-
gel paa Liv i Handel og Vandel har indskræn-
ket Indtægts Kilderne, imedens Indvaanernes[3]

[side] 3

Antal er blevet forøget. Der gives et Kjøbmands
Laug[4], hvori for nærværende Tid 42 ere intereserede[5],
et Vognmands Laug, og 19 andre forskjællige Lauge; men
foruden sammes Interesentere[6], som tilsammen
udgjøre et Antal af 383, gives der for nærværende
Tid 153 Personer, som deels ifølge specielle Pri-
vilegier[7] ere Handelsberettigede, deels ernære
sig ved saadanne Haandværker, for hvilke der
intet Laug er oprettet i Byen. Det Haandværks
Laug, som har tiltrukket sig det største Antal
af Medlemmer, er Skomager-Lauget, der nu
bestaaer af 98 Mestere. I Handskemager Lau
get, hvis Arbeider en Gang fandt meget bety-
delig Afsætning udenlands og som derved har
biedraget til at efterlade Odense de ansee-
lige Lahnske Legater[8], er nu ikkun et Antal
af 19 Mestere optaget. Endnu forsendes vel
noget af dette Slags Arbeide til Tydskland,
men ikke i nogen betydelig Mængde. Den
største Deel af Interesenterne finde sikker-
ligen ikkun meget ringe Udkomme og i det
Hele er det gaaet tilbage med dette Haandværk.
Som Grund hertil har man nævnet Mangel paa

[side ] 4

Midler til med Kraft at drive Arbeidet, og vir-
kelig synes det heller ikke at mangle paa Villien.
Af Fabriqver haves der foruden et Hørspinde-
rie, der for Fattigvæsenets Regning drives
i en, samme tilhørende Gaard, et Klædefabrik,
der er af temmelig betydelig Omfang, et, hvor
der forfærdiges Gulv-Tæppener og Heste-Dække-
ner, et Hørsvingerie[9], et Sæbesyderie, et Lak-
Fabriqve og et Garverie[10]. Af Møller drives
paa Byens Grund tvende, som ogsaa søges af
dens Indvaanere. Antallet af Brændeviins
Brænderierne ere i de senere Aar betydeligen
formindsket. Istædetfor 70, som i Aaret 1804
vare i Drift, gives der nu kun 47. -

Byens Eiendomme[11] ere ikke ubetydelige. For-
uden nogle af mindre Vigtighed, hvoriblandt
en Fæstegaard, nogle Boelstæder[12] og Hyrdehuse,
samt 2^de saakaldte Vognmands Lykker[13], har Byen
udenfor den Vestre-Port en Strækning af Jord,
der er inddeelt i 10 Lykker, af hvilke 2 om Aa-
ret benyttes vexelviis som Exerceerplads. Disse
Jorder, som ere ansatte i Hartkorn[14] til 33 Tdr 4 Skpr
2 Alb: bruges for det meste blot til Græsning.

Om de mueligen kunne anvendes paa en for

[side] 5

Byen fordeelagtigere Maade, er et Spørgsmaal, der
vel har været opkastet, men til hvis Opløsning[15] den
nærværende Tidspunkt vel neppe er den meest
passende. Til de Eiendomme, som afgive aarlig
Biedrag til Communen, kunne desuden henfø-
res saavel Raadstuebygningen, deels forsaavidt
dertil svares Arresthuusleie fra andre Steder
i Stiftet, som mangle Arrester, deels forsaa-
vidt dens store Sahl undertiden udleies til Pri-
vate, som tvende Gaarde, hvilke ere indret-
tede til Brug for de Militaire, hvorfor der
svares en aarlig Kjendelse[16] til Byen. Hvor
stor en Deel af de for Communen nødvendige
Udgifter, der ved Hjelp af de nævnte Eien-
domme kan tilveiebringes, lader sig ikke nøi-
agtigen bestemme, da Indtægterne af samme
efter deres Natur ikke altid kunne være de
samme. I Aaret 1819 var hele Beløbet af
Kæmnerkassens[17] Indtægter, af hvilke de be-
tydeligste ere de, som flyde af de nævnte Kilder
13,696 ^rbd. Derimod maatte der lignes paa Ind-
vaanerne. 1) til Vand, Lygte og Vægter[18]

[side] 6

Skatten                            3732 ^rbd Sølv

Broelægnings Skatten       2657 ^rbd    -

Indqvarterings Skatten      7452 ^rbd 72 Sk Sølv

Skoleskatten                     5602 ^rbd 48 Sk   -

                                     ________________

Tilsammen                    19,444 ^rbd 24 Sk Sølv

og til Fattigskatten, iberegnet
Værdien af det leverede Korn      8700 ^rbd Sedler.

Iøvrigt har Byen desuden under Krigen paa-
draget sig forskjællige Fordringer, til Afgjø-
relse af hvilke den, med Deres Majestæts
allerhøieste Tilladelse, af Laanefondet under
Statsgjælds Directionen har erholdt et Laan
af 20,000 ^rbd, som den nu har at afdrage og for-
rente. At nu saadanne Udgifter, i Forbin-
delse med de Kongelige Skatter og andre Byr-
der, ikkun vanskeligen have kunnet udreedes
af Byens Indvaanere, synes vist nok troeligt,
og det er derfor sikkert ikke uden Anledning,
at det er sat under Ventilation[19], hvor vidt
en Nedsættelse i Commune-Afgifterne i Oden-
se kunde bevirkes; men denne Opgave er imid-
lertid ikke let at løse. De betydeligste Commu-

[side] 7

ne Afgifter i Odense, og de, med Hensyn til hvilke
der snarest skulde synes at kunne være Spørgsmaal
om Indskrænkning, ere Indqvarterings Skatten Sko-
le-Skatten og Fattigskatten. Men hvad den første
angaar; da anseer jeg det udenfor min Competance
at paaeskjønne[20], hvorvidt den maatte kunne nedsættes.
Af Skolevæsenets nærværende Udgifter, gives der-
imod tvende, hvilke kunne ventes i Tiden at ville
bortfalde. Den ene bestaaer i Pension til 2^de af-
gaaede Lærere til Beløb 380 Rbd Sølv aarlig. Den an-
den hidrører fra den Gjæld, hvori Skolekassen be-
finder sig, der for Tiden beløber sig til mere end
12000 Rbd Sølv, og som er paadraget, deels ved at kjø-
be det forrige Landstingshuus[21] og indrette samme
til Borgerskole[22], deels ved Kjøbet af en anden
Skole Bygning paa St Hans Kirkegaard, og ende-
lig tildeels for at dække, hvad der til de aarlige
Udgifter har manglet i de paalignede Summer.
Af bemeldte Capital udredes der nu aarlig Af-
drag og Renter, som for Tiden beløbe tilsammen
til 1000 Rbd Sølv. Denne Udgift vil da ogsaa op-
høre, naar Gjælden engang er betalt. Men her-
til haves udenfor den Sum, som paalignes, ikke
andre Midler end nogle Tiender og Renter, som 

[side] 8

for nærværende Tid ikke kunne anslaaes til mere

end omtrent 450 Rbd Sølv. Hvorvidt der i de øv-
rige Udgifter, af hvilke de betydeligste ere de,
som medgaae til Lønninger, mueligen med Tiden
kan skee nogen Formindskelse, tør jeg ikke
bestemme[23]. At indskrænke saadanne til Cul-
tur og Sædeligheds Fremme engang gjorte
Foranstaltninger, vilde sikkert koste Deres
Majestæt Overvindelse. Jeg vover imidler-
tid ikke at fordølge, at jo, saavel paa Landet,
som i Kjøbstæderne, høres jevnlige Besvæ-
ringer over Byrden af Skoleskat; og jeg tør
ligesaalidet afgiøre, hvorvidt Communerne
have Kræfter til fremdeles at udrede Biedra-
gene. I Henseenede til Ligningen af Skoleskat-
ten i Odense er det bragt i Forslag, om ikke
mueligen nogen Forandring i de hidtil fulgte
Forholds Regler vilde kunne lette Byrden; men
da Biedragene, i Overeenstemmelse med den
almindelige Lovgivnings Forskrifter derom,
udskrives efter enhvers præsumtive[24] Formue,
vil det være vanskeligt, at udfinde nogen
Lignings Plan, der skulde kunne blive til

[side] 9

mindre Besvær[25] for de Ydende. Til betydelig Ned-
sættelse i Fattigskatten gives der nok heller
ikke nogen Udsigt. De Trængendes Antal
forøges naturligviis i samme Forhold, som
Næringsveiene indskrænkes. For nærværende
Tid udgiør Antallet af Almisse Lemmerne,
hvoriblandt 47 Pleiebørn, tilsammen 251,
hvilke med Undtagelse af 8^te, som alene have
frie Boepæl, deels understattes[26] med alle For-
nødenheder, deels med Brød og Penge Biedrag
samt Tørv, hvoraf der uddeles i 5 Vinter-
Maaneder 21 Stykker ugentlig til nogle
og det dobbelte Qvantum[27] til andre. For
indeværende Aar er bestemt til Uddeling
et Qvantum af 53,456 Lispund Brød og 3824 ^rbd 68 Sk.
i Penge foruden 270 Rbd til Huusleiehjelp, og
Beløbet af Biedragene udgiør, foruden 50 Tdr
5 Skpr. Rug og 80 Tdr 5 Skpr Byg i det hele 6835 ^rbd
2 Mark Sølv, hvilken Sum dog, efter de Oplysnin-
ger, jeg har erholdt, er omtrent 500 ^rbd mindre
end for det foregaaende Aar, en Nedsættelse,
der blot har kunnet skee formedelst Synken[28]
i Priserne paa Levnetsmidler; men alt

[side] 10 

hvad der ved en rigtig Bestyrelse kan udrettes
for Odense Byes Fattigvæsen, bevirkes upaa-
tvivleligen af den saa fortjente Amtmand
Benzon[29], der i en Række af Aar ikke har for-
smaaet[30] som Formand i Fattigcommissionen
med utrettelig Virksomhed at understøtte
samme. -

                   Offentlige Bygninger

Iblandt de offentlige Bygninger udmærker
St Knuds Kirke sig ved dens skjønne Architec-
tur. Den er vel vedligeholdt, men har paadra-
get sig en ikke ubetydelig Gjæld, hvilken den
imidlertid har Midler til at redde sig ud af.
Ogsaa Vor Frue Kirke er i god Stand. Dette
er derimod ikke Tilfældet med St Hans eller
Slots Kirken. Denne har aldeles ingen
Tiende og er iøvrigt saa fattig udstyret, at
den umueligen kan bestaae ved sig selv[31].

For at sikkre dens Vedligeholdelse, har
man søgt at godtgjøre[32] Deres Majestæts
Eiendomsret til den, men Spørgsmaalet er
besvaret benægtende. Den har af Mangel paa
Midler dertil i en lang Række af Aar mang-

[side] 11 

let de nødvendige Reparationer og er som en
Følge deraf i flere Dele meget forfalden.
Efter et af Stiftsconducteuren[33], for et Par
Aar siden, forfattet Overslag, vilde der ud-
fordres omtrent 8000 Rbd for at den kunde
erholde en passende Forbedring. Men da
flere af Menigheden efter Præstens Hr
Steenbucks[34] Udladelser[35] have yttret sig
tilbøielige til at komme den til Hjelp,
vilde de fornødne Reparationer, efter hans
Formening, nu kunne foretages, dersom der
ved Deres Majestæts Naade maatte kunne
erholdes det Halve af det nævnte Beløb. -
Til Kirkerne hører en, udenfor Byens
Vesterport paa en dertil beqvem Plads anlagt
Assistence Kirkegaard[36], der tildeels er be-
plantet med Træer og hvori forefindes ad-
skillige ret smagfulde Anlæg. -

Raadhuset er i det Hele vel vedligeholdt.
Det er en betydelig Bygning, der foruden
den ovennævnte store Raadstue-Sahl indeholder
passende Locale for Byetingets Holdelse og
de øvrige Forretninger, som der pleies.

[side] 12

Foruden tvende, for særdeles farlige Forbry-
dere bestemte Arrester, hvilke ei ere ind-
rettede til at modtage enten Dagens Lys eller
frisk Luft, men som ikkun ved enkelte Lei-
ligheder afbenyttes, haves der i bemeldte Byg-
ning for nærværende Tid 11 Arrester. Den
ene af disse, der har 9 Sængestæder og med
Hensyn til Størrelsen vel kunde modtage
et større Antal, blev, i Anledning af Sagen
angaaende falske BancoSedler[37], der i forrige
Aar blev paakjendt i Deres Majestæts Høie-
steret, indrettet i et Locale, som har været
bestemt til Veyerbod[38]. Af de øvrige kunne
de største give Plads for 4 og de andre for 2
eller 3 Arrestanter. I Almindelighed ere
de temmelig gode, men trænge dog meer eller
mindre til nogen Reparation for at blive
fuldkommen forsvarlige. Sængestæderne
ere i de fleste ikke vel indrettede, da de
i Almindelighed blot bestaae i nogle Af-
delinger, som ved Hjelp af tvende paa Kant
satte Brædder ere gjorte paa Gulvene, hvori-
mod der ikkun i nogle Arrester findes

[side] 13

fast naglede Brixer. Lysningen[39] er vel i den stør-
ste Deel ogsaa kun maadelig, men efter Belig-
genheden vilde Forbedring i denne Henseende
nok være forbundet med Vanskelighed. Ma-
dratzer og Tæppener vare just ikke i god Stand,
da jeg i Julij Maaned f.A. besaae Arresterne,
men man var paa den Tid i Færd med at
forbedre dem og, for saavidt det fandtes for-
nødent, at tilberede nye. Det sædvanlige An-
tal af Arrestantere er mellem 20 a 30. -

Odense Tugt og Manufactur-Huus[40], hvoraf en
dog ikke betydelig Deel i Aaret 1817 med en
opkommen Ildebrand blev lagt i Aske, men
som igien blev opført, har for ikke lang Tid
siden modtaget en Hovedreparation, og er
nu i god Stand. De tvende deri indrettede
Arbeidsværelser, i hvilke der af Fangerne
spindes Uld, i det ene af Mandfolkene paa
Skotræk[41], og i det andet af Fruentimmerne paa de
sædvanlige Spinderække[42], ere lyse og luftige.
Den øverste Etage er indrettet til Sove-
værelser, i hvilke Sængestæderne findes behø-

[side] 14

rigen forsynede med de fornødne Sængeklæder;

og saavel der, som ellers iblandt Fangerne
spores Orden og Reenlighed. Over Fangernes
Bespiisning og deres øvrige Behandling har jeg
ingen Klager hørt, og saavidt jeg har kunnet
bringe i Erfaring, ere de Fødemidler, som
leveres, sunde og forsvarlige. Fangernes An-
tal er sædvanligen mellem 30 a 40. Til
deres Bevogtning har Inspecteuren en
Tjenestekarl til Medhjelper, men betjener
sig derhos til de andres Bevogtning af de
iblandt Fangerne, til hvilke han troer at
kunne have størst Tillid. Under mit Ophold
i Odense indtraf rigtignok det Uheld, at en
af Fangerne, imedens han sov, med en Kniv
blev tilføiet et farligt Saar af en anden,
som derfor blev sat under Tiltale. Men der
findes imidlertid, efter Omstændighederne ikke
Anledning til, derfra at kunne slutte til Man-
gel af tilbørlig Opsigt med Fangerne i Al-
mindelighed. -

Graabrødre Hospital[43] er en meget stor Byg-
ning, hvis rummelige og Lyse Stuer ere i Al-

[side] 15

mindelighed bestemte til at modtage Trængende.
Et hundred og fire og tredive Hospitals Lemmer
have der Understøttelse. Af disse nyde 92 fuld
Portion, bestemt til 48 Sk. ugentlig og 42 halv Por-
tion, foruden Ildebrændsel, Lys og Vadsk, hvil-
ket alt de nyde frit i Stiftelsen. I dette Hospi-
tals Bygninger er tillige indlemmet en Stiftel-
se, Doctor Hjeronymus Therners Boeder kaldet.
Denne har tilforn havt en Gaard beliggende
paa Horse-Torvet i Odense, men i Aaret 1798
blev Gaarden solgt og Stiftelsens Lemmer,
16 i Tallet, forflyttede til Graabrød[r]e Hospi-
tal, hvor de, ifølge Kongelig Bevilling af
6 Julij 1798, nyde hver 24 Sk. ugentlig foruden frie
Ildebrændsel, Lys og Varme. Hospitalet
har desuden en almindelig Sygestue og een
bestemt til veneriske Sygdomme[44], samt ende-
lig et Værelse, der var indrettet til epidemi-
ske Sygestue, men som for nærværende Tid
afbenyttes af Fattigvæsenet. Foruden Graa-
brødre Hospital har Byen endnu nogle min-
dre betydelige, nemlig Pernille Lykkes Vaa-

[side] 16

ninger[45], hvori 4 gamle Fruentimmer have frie Huus
og Eilschows Boliger[46], hvilke ligeledes ere indret-
tede for 4 gamle Enker eller Jomfruer, som der
nyde frie Bolig og 30 Rbd aarlig, samt Skomager
Huses og Hustrues Boliger[47] for 8^te fattige Enker.
Iøvrigt ere enkelte Værelser og indrettede
til at indtage dem, som maatte attraae for Be-
taling at indlægges der til Cuur og Pleie. For
dem, som ere berøvede Fornuftens Brug, haves
der 2^de Afdelinger, nemlig en egentlig Daare-
kiste og et Locale, bestemt for dem, som skjøndt
vanvittige, dog taale en mindre stræng Bevogt-
ning.

Odense er derhos[48] doteret[49] med betydelige Le-
gater. Følgende, som ere de vigtigste, beløbe
sig i Rigsbankpenge Sølv til efterskrevne Summer.

a.) De Eilskowske tilsammen til 72,947 ^rbd 91 Sk.
b.) De Lahnske, hvoraf et til Beløb
55,100  ^rbd er  anvendt til en Friesko-
le for 70 fattige Pigebørn, eet, stort
6000 ^rbd er bestemt til Fordeel for
gamle Borgere og Enker, og eet, hvis
Capital er 4725 ^rbd, er bestemt for
10  Fattige, tilsammen til  65,825 ^rbd - Sk.

[side] 17 

c.) Thomas Sørensens[50] Legat til For-
deel for 44 Fattige af Borgerstanden  15,550 ^rbd  - Sk.
d.) Søren Møllers Legater, af hvil-
ke det ene stort 4000 ^rbd er opret-
tet for fattige Mænd og det an-
det til Beløb 6000 ^rbd for fattige
Jomfruer                                                  10,000 ^rbd      - Sk.

e.) Frøken Ernst Jomfrue[51] Legat            10.000 ^rbd      - Sk.

f.) Det Ahlefeldtske                                   8,550 ^rbd      - Sk.

g.) Birkerod Bartholins                               1,333 ^rbd 32 Sk.

h.) Jørgen Frises Legat                               1,195 ^rbd 30 Sk.

og i) Ane Muhle Birkerods                             820 ^rbd     - Sk.

Foruden Chathedral Skolen, der er inddeelt
i 4 Klasser og dertil forsynet med meget be-
qvemme Localer, har Odense 8^te Borgerskoler. -
Een af disse, nemlig Skolen ved St Knuds Kirke,
der har det mindste Antal af Lærlinger, som
kun udgjøret 60, har et maadeligt Locale, da
Værelserne der ere temmelig mørke. Men
ellers afgive Skolebygningerne i Almindelig-
hed meget passende og beqvemme Leiligheder[52].
Den største er den, som er indrettet i det for-
rige Landstingshuus. I denne anseelige Byg-
ning, hvori der undervises af 4 Lærere, haves

[side] 18

ligesaa mange dertil indrettede Lyse og rumme-
lige Værelser. Antallet af de Børn, som søge
denne Skole, er i Almindelighed 280 a 300. Den
Skole, som derefter besøges af det største Antal
af Børn, holdes i en Fattigvæsenet tilhørende
Gaard, hvori 192 Børn undervises af 2 Skole-
lærere og en Lærerinde. I Lahns Stiftelse
nyde 75 Pigebørn Underviisning  af en Lærer
og en Lærerinde. Det hele Antal af Børn, som
besøge samtlige Skoler er i Almindelighed 850
a 900, hvilke undervises af 10 Lærere og 2 Lære-
rinder, af hvilke den ene i Lahns Stiftelse,
foruden de sædvanlige Fruentimmer Haand-
arbeider underviser Pigebørnene i at væve Lin-
net og Værggarn[53].

Brandvæsenet, samt de Indretninger, som
haves til Byens Forsyning med fersk Vand,
forestaaes for nærværende Tid af Inspecteur
Langhoff[54], en virksom og duelig Mand, og ere
i en god Forfatning. Af Sprøyter haves
der, foruden en meget stor, der i Stiftamt
mand Buchwaldts[55] Embeds Tid blev forskre-
vet fra England, 4 andre af sædvanlig Stør-
relse og en mindre. Ved den Prøve, som

[side] 19

under mit Ophold i Odense først blev anstillet,
gjorde de 5 Første meget god Virkning. Den
sidste, som trængte til Reparation, er bleven
sat i fuldkommen Stand. Brandcorpsets Per-
sonale, som udgjør i det Hele 248 Mand, synes
meget aarvaagen. Saasnart Torden i mær-
kelig[56] Grad høres, forsamles det behørige
Mandskab ved Sprøytehuset.
Det færske Vand indledes fra et dertil
indrettet Bassin, beliggende omtrent ½ Fjer-
ding Vey[57] fra Byen, hvilket igjen forsynes
deels fra et Kilde Væld, Korskilden kaldet,
deels fra en derved værende Dam, der bæ-
rer Navn af Roesdam[58], hvilken ogsaa for-
nemmelig[59] har sin Næring fra Kilder. Men
da Vandet i denne Dam ikke af sig selv
stiger til den Høyde, at det derfra kan ind-
flyde i Bassinet, er der anbragt en af de
saakaldte archimediske Vandsnækker[60], der
ved hjelp af en derpaa anbragt Vindmølle
maler Vandet ned i Bassinet, hvorfra det
igjennem 2^de Hoved-Render flyder ind i
Byen, hvor Rørene ved mindre Blye-Rør 

[side] 20

ere saaledes forbundne med hinanden, at hele den
Masse af Vand, som indeholdes i de forskjællige
Rør, kan med Hjelp af Haner, som efter Om-
stændighederne kunne aabnes og tillukkes,
i fornødent Fald forplantes til hvilkensom-
helst af de i Byen værende Vandkummer, over
hvilke Posterne[61] ere anbragte. -
Gadernes Broelægning og Belysning i de
mørke Aftener er efter Tidernes Leilighed[62]
upaaklagelig. En Deel af den saakaldte Vester-
gade er i forrige Aar bleven broelagt, men
da samme er betragtet som en Fortsættelse
af Landeveien ere Bekostningerne foran-
staltede af Veivæsenet. -

Fordelingen af den nærværende[63] Embeds-
forvaltning i Odense Kjøbstæd er bestemt
ved Deres Majestæts allerhøieste Rescript
af 20 September 1816. Ifølge denne allernaa-
digste Bestemmelse bestaaer Magistraten
af Borgermesteren, Etatsraad Bendz[64], med
hvis Embede Auctions-Directeur Tjene-
sten tillige er forbundet, samt tvende Raad-
mænd, af hvilke Byefogden, nu Cancellieraad

[side] 21 

Schønheyder[65], som ogsaa er Politiemester, funge-
rer som den første og Byeskriveren, Auditeur
Helms[66] som anden Raadmand. Foruden de egent-
lige magistralske Forretninger, er ogsaa Skifte-
forvaltningen i Odense overdraget Magistra-
ten[67]. Denne staaer vel ogsaa i Almindelighed
in solidum[68] til Ansvar for Skifternes Be-
handling; men ligesom det i Almindelighed
er paalagt Borgermesteren, som Formand i
Magistraten, saavel at imodtage alt, hvad
der indkommer, som at meddele Raadmæn-
dene og de eligerede Mænd saadant, samt der-
hos at besørge Correspondencen og de fornød-
ne Erklæringer, saaledes er han og den, som
ei alene i det Hele forestaaer Skifternes Be-
handling, men hvem det derhos paaligger, efter
Overlæg[69] med Raadmændene at forfatte de
forefaldende Decisioner[70] og Repartitioner[71],
samt at sørge for ei alene at der til Kongens
Kasse erlægges, hvad der i Anledning af
samme tilkommer den, men tillige at udbe-
tale til vedkommende Creditorer og Arvin-
ger, hvad der udlægges til dem. Det er saaledes

[side] 22 

en Følge af Organisationen, at Gangen i de
Forretninger, som paaligge Magistraten for-
nemmeligen[72] maa tilskrives Borgermesteren.
Dette Embede har Etatsraad Bendz, som se-
nest blev beskikket dertil ved ovennævnte i
Aaret 1816 iværksatte Fordeling af Embe-
derne, allerede forestaaet i Aarene 1792 til
1797, ligesom han og i Aarene fra 1779 til 1792
iforveien har tjent som Byefoged i Odense
og blev desuden i Aaret 1780 beskikket til Vice
Landsdommer ved Fyens Landsting, hvorfra
han først blev entlediget[73] ved Landstingenes
Ophævelse. Ved den lange Erfaring, han
saaledes har og den nøie Kundskab til Fyen
og i Særdeleshed Odense, som han har havt
Leilighed til at forskaffe sig, har han erhver-
vet sig megen Duelighed til den ham aller-
naadigst betroede Post. Han er derhos en ret-
sindig og nidkjær Embedsmand. Men forme-
delst Alder og Svagelighed synes Forretnin-
gernes Mængde at begynde at blive ham be-
sværlig. Jeg har imidlertid ikke fundet An-
ledning til at antage andet, end at jo be-

[side] 23 

styrelsen af Magistraturen fortjener Deres
Majestæts Tilfredshed. Tirsdagen er bestemt
til de sædvanlige Raadstue-Samlinger, som
holdes i Raadhuset, hvor tillige Kæmner Kas-
sens Penge bevares i en dertil indrettet med
Jern beslaget Kiste. Forhandlingerne til-
føres nøiagtigen Protocollen, og for de
Forretninger, som vedkomme Magistra-
tens Tilsyn med Overformynderiet, haves
en særskildt Deliberations[74] Protocol. I det
Hele findes de Documenter og Protocoller,
som angaae Bestyrelsen, i god Orden. Fra
afgangne Cancellieraad og Borgermester Lind-
veds Embeds Tid, nemlig Tidsrummet fra
23 Martz 1798 til hans dødelige Afgang i
1816 have nogle Skatte-Restancer[75] henstaaet
uafgjorte, for hvilke hans Boe er debiteret;
men disse, som iøvrigt ikke hidrøre fra
Uredelighed, ere nu for største Deel blev-
ne berigtigede. -

Hvad i Særdeleshed Skiftevæsenet an-
gaaer, da fandtes Skifteprotocollerne, der
iøvrigt vare behørigen authoriserede og or-

[side] 24

dentlig førte, vel ikke forsynede med de i For-
ordningen af 12 Februari 1790 befalede alphabe-
tiske Registere. Men i den ene af de Skifte-
protocoller, som var i Brug /: den anden, som
var ældre, var saa godt som fuldskrevet./ blev
af Byeskriveren, Auditeur Helms, under
mit Ophold i Odense forfærdiget et fuldstæn-
digt og lovformeligt Register. Iøvrigt hol-
des af Etatsraad Bendz foruden den egentlige
Skifteprotocol en særskildt Protocol, hvori
samtlige Repartitioner afskrives. I afvigte
Sommer er ogsaa indrettet en særskildt Pro-
tocol, hvori Registrerings og Forseglings
Forretningerne, som tilforn indførtes i den
samme Protocol, hvori Skifternes øvrige
Behandling tilføres. Denne har jeg i det Hele
fundet forsvarlig. Naar Summer af nogen
Betydelighed vare indkomne, har jeg fundet
dem ved passende Leiligheder gjort frugt-
bringende og iøvrigt har Etatsraad Bendz
foreviist mig de forskjællige Boers Behold-
ninger særligen forvarede. Efter de befalede

[side] 25

til Deres Majestæts Danske Cancellie indsendte
Fortegnelser over usluttede Skifter, stod i
Aaret 1819 /: foruden 3, som behandledes af
extraordinaire Skifteforvaltere :/ i alt 52
Boer under Behandling. Men iblandt disse
vare 15, som ikke vedkomme den ordinaire
Skifteret. Thi da Etatsraad Bendz ved sin
Ansættelse i Aaret 1816 blev fritaget for at
berigtige, hvad der paa den Tid stod tilbage
fra hans Formands[76] Tid, er Stiftamtmanden,
Kammerherre Cederfeldt de Simonsens[77] Fuld-
mægtig Jørgensen bleven constitueret til
at fortsætte Behandlingen af bemeldte 15
Skifter, hvilke, med Undtagelse af 3^de, som
ere ældre, henstaae samtlige fra Cancellie-
raad Lindveds[78] Tid. I Anledning af et af
disse Skifter, hvilket nemlig i Aaret 1814
er taget under Behandling efter afgangne
Anna Oliva Thrane, har der til Deres Maje-
stæts Danske Cancellie været indgivet Besvæ-
ring. Grunden til dets Henstand har været,
at Værgen, der dog skal være en vederhæftig 

[side] 26

Mand og som har modtaget Boets Beholdning
omtrent 1200 Rbd for at gjøre samme frugt-
bringende[79], ei til rette Tid har indbetalt
Summen. Han har imidlertid inden[80] Odense
Byes Forligelses Commission forbundet sig
til at betale, og efter den Aftale, jeg har
truffet med Skifteforvalteren, forventer
jeg, at enten Betalingen er erlagt i sidst-
afvigte 11 December Termin eller Forliget
exeqveret[81]. Iblandt de andre Boer er et
efter afgangne Kjøbmand Gress, der hen-
staaer efter de myndige Arvingers eget
Ønske i Forventning af Fyldestgiørelse af
nogle Fordringer, som de selv søge at ind-
drive. De fleste af de øvrige fra afgang-
ne Cancellieraad Lindveds Tid henstaaen[de]
Skifters Ophold hidrører rigtig nok derfra,
at en ved Døden afgaaet Procurator Bang
der i Lindveds Forfald har været constitu-
eret til, paa dennes An- og Tilsvar at behand-
le dem, ei har aflagt Rigtighed[82] for deres
iøvrigt for det meste ikke betydelige Be-

[side] 27

holdninger, af hvilken Aarsag man har søgt
Betaling i Lindveds Boe, da Bang, over hvem
der imidlertid til deels er erhvervet Dom,
intet har efterladt sig. Jeg tør imidlertid
haabe, at forskjællige af de her omhandlede
Boer i Overeenstemmelse med hvad jeg
paa Grund af de indhentede Oplysninger
har aftalt, ville være blevne sluttede inden
afvigte Aars Udgang og skal blot tillade
mig, allerunderdanigst at tilføie, at ingen af
disse er af den Beskaffenhed, at Interesse kunde
afholde Skifteforvalteren fra at tilendebringe
dem, hvorimod Fuldmægtig Jørgensen har und-
skyldt sig med, at hans Forretninger ved Stifts
Comptoiret[83] have hindret ham fra, inden min
Afreise at slutte samme, forsaavidt de dertil
vare qvalificerede. Af de, i Aaret 1819 endnu
usluttede Boer, som behandles af den nuvæ-
rende ordinaire Skifte Ret i Odense og som ved
bemeldte Aars Udgang beløb sig til 37, vare
22 tilendebragte inden min Afreise fra
Fyen og tvende optagne til Slutning. Iblandt

[side] 28

de øvrige 13 er Cancellieraad Lindveds Boe, der
i Aaret 1817 blev taget under Behandling, men
hvilket for det meste har henstaaet[84] efter Inddri-
velsen af de Skatte-Restancer, for hvilke Boet,
som jeg har givet mig den Frihed allerunder-
danigst at nævne, var gjort ansvarlig; hvorhos
Skifteforvalteren tillige har paaberaabt sig,
at man fra det Kongelige Rentekammers
Side har manglet de endelige Decisioner i
nogle af de indsendte Regnskaber. -
Af 46 Skifter, som i Løbet af Aaret 1820
til midt i August Maaned vare tagne under
Behandling fandtes 14 ved den Tid at være
sluttede og over de øvriges Henstand[85] fandtes
ingen Anledning til Anke.

Overformynderiet i Odense, der bestyres paa
den i Lovene befalede Maade med 2^de dertil
udnævnte Mænd, er for nærværende Tid
betroet Apotheker Andersen[86] og Kjøbmand
Niels Møller. Begge disse ere bekjendte som
redelige og paalidelige Mænd. I den bedste
Orden er Overformynderiet ikke blevet

[side] 29

dem overleveret af deres Formænd, af hvilke
Kjøbmand Schwartz, der i en Deel Aar har
været den, som fornemmelig har bestyret
Overformynderiet, formedelst Svaghed af-
gik i Aaret 1820; men for nærværende Tid
er Bestyrelsen god. Beløbet af Activerne
udgjorde i Overeenstemmelse med Regnska-
bet for 1819 og de mig foreviste Obligationer
71,040 ^rbd 18 Sk. Sølv og 73,444 ^rbd 16 Sk. Sedler og Tegn[87].

Af den første Sum indestaaer 32,143 ^rbd 51 Sk.,
i Kongelige Obligationer og de øvrige 38,896 ^rbd
63 Sk. i private Eiendomme. Paa den Tid, da
jeg undersøgte Overformynderiet, var der
af bemeldte Summer ikkun den ubetydelige
Deel af 226 ^rbd, som beviisligen var tabt.
Derimod fandtes der vel nogle Capitaler
som maa ansees mere eller mindre usikkre
og af hvilke en Deel desaarsag vare opsag-
te til Udbetaling. Den betydeligste blandt
dem er imidlertid en Capital stor 6468 ^rbd
Sedler, som ikke er udlaant fra Overfor-
mynderiet, men skyldes ifølge en af Bræn-
deviinsbrænder Johan Fred: Grupe[88] under

[side] 30 

12 December 1809 udgivet Obligation, der paa
Skiftet blev udlagt til Arvingerne og oprin-
deligviis var udgivet for 3450 ^rbd  Sølv, hvilken
Capital, efterat samme i Aaret 1817 var ble-
ven opsagt til Udbetaling under en Cours
af 375 pC, blev omsat i Sedler til ovennævnte
Beløb, under Vilkaar, at den ei maatte opsiges
til Udbetaling førend den 11 Junij 1823. Capi-
talen er iøvrigt hidtil bleven ordentlig for-
rentet af Debitor, der skal være en vind-
skibelig[89] og stræbsom Mand; og dersom i sin
Tid Gjældens fulde Beløb, der ved Omsæt-
ningen[90] er betydeligen forøget, end ikke
skulde kunne erholdes, kunne de vedkom-
mende Creditorer just ikke derfor synes at
være synderlig at beklage. Der gives iøvrigt
ogsaa i Overformynderiets Masse[91] nogle
enkelte Capitaler, som mangle Legal Sik-
kerhed, men desuagtet bør ventes confer-
merede[92]. Formedelst den Synken i Værdie,
som Eiendommene i de senere Tider har væ-
ret underkastet, kan det ikke sjeldent hænde
at en Eiendom, ved at realiseres, nu ikke

[side] 31 

kan dække den deri forsikkrede Capital, uagtet
Debitor mueligen ved Hjelp af samme kan fort-
sætte sin Næringsvei og svare sine Renter, indtil
han maaske, under heldigere Conjuncturer kan
blive sat i Stand til ogsaa at afdrage Capitalen.

Under saadanne Omstændigheder synes Credi-
tors Fordeel ikke mindre end Debitors at til-
sige, saavidt mueligt, at udsætte Inddrivelsen af
Capitalen, der ligefrem vilde være forbundet
med sikkert Tab for samtlige Vedkommende,
og jeg har derfor i Anledning af Overformyn-
dernes Andragende med Hensyn til saadanne
Tilfælde, for hvilke det vel kunde ansees betæn-
keligt at foreskrive nogen almindelig Regel,
raadet dem at indgaae med Forestilling til
Deres Majestæts Danske Cancellie. At Over-
formynderiet imidlertid skulde kunne blive al-
deles frie for Tab, kan vel ikke ventes, men
jeg tør dog haabe, at det i Forhold til Massen
ikke vil blive meget betydeligt. I Henseen-
de til det af afgangne Geheime-Conferents-
raad Poul Rosenørn de Gersdorff[93] ved Testa-
ment af 19 August 1808 stiftede Fideicommis[94],
der ifølge den af Deres Majestæt under 22
April 1814 allernaadigst stadfæstede Fundatz 

[side] 32 

er inddraget under Odense Byes Overformyn-
derie, er deels allerede indtruffet, deels endnu
at befrygte betydeligere Tab. I Overeen-
stemmelse med den Fortegnelse, hvorefter
de Fideicommisset tilhørende Obligationer
bleve Overformynderiet overleverede, udgjør
Beløbet af dets Capitaler 83,058 ^rbd 9 Sk. Sølv. -
Men for en af disse til Beløb 12,500 ^rbd Sølv, ha-
ve Overformynderne, paa Fideicommissets
Vegne, seet sig nødsaget til, igjennem Rettens
Vei, at gjøre deres Ret gjeldende mod Debi-
tor, forrige Proprietair Juel[95] til Boltingaard,
der ifølge Høisterets Dom af 26 November 1819
er tilfunden[96] at betale bemeldte Sum foruden
Renter og Omkostninger efter den, d. 1^ste Fe-
bruari 1818 satte Bankcours. Eiendommen er
derefter ifølge foregaaende Execution ud-
lagt til Fideicommisset, da, efter flere for-
gjæves forsøgte Auctioner, intet antageligt
Bud var at erholde og den bestyres nu indtil
videre af Overformynderiet ved en dertil
antaget Avlskarl. Imidlertid have Over-
formynderne, som det synes ikke uden Grund
beklaget sig over de Byrder, som for dem ere

[side] 33

forbundne ved denne Bestyrelse; og hvor stor
en Deel af Fideicommissets Fordring, der
kan dækkes ved Hjelp af bemeldte Eiendom,
lader sig ikke vel for Tiden bestemme. Kun
det kan med temmelig Vished siges, at der
med dens Realisation, om samme for nær-
værende Tid kan iværksættes, vil være Tab
forbunden. Iøvrigt er der fremdeles fra
Fideicommissets Side opsagt til Udbetaling
5070^rbd Sølv, som skyldes af Kammerherre
Fønss[97] ifølge en af ham under 20 Junij 1809
udgivet simpel Obligation og 1500^rbd Sølv, hvor-
for der af Generalmajor Poulsen ligeledes
kun er udstædt simpelt Gjældsbeviis. Den
første af disse Capitaler, som begge ere opsag-
te til Udbetaling, vil nu sikkert ikke være
at erholde og hvorvidt det skulde kunne blive
Tilfældet med den anden, er nok ogsaa meget
tvivlsomt. Men da Fordringerne ere de
samme, som fra først af blive overleverede
Overformynderiet, er der i saa Henseende
ingen Anke at føre. -

Byetinget i Odense beklædes, ifølge hvad

[side] 34 

jeg allerede har givet mig den Friehed, aller-
underdanigst at bemærke, af Cancellieraad Schøn-
heyder, som Byefoged og Auditeur Helms som
Byeskriver. I Henseende til Gjældssager,
som ikke overstige 10 ^rbd, er der tillige ifølge
Rescript af 13 September 1780 organiseret en
saakaldt lille Gjælds-Commission, der ad-
ministreres af de samme Embedsmænd. Den-
ne Commission havde i en Række af Aar
ikke været holdet, da den forrige Byefoged,
Cancellie-Assessor Hansen, der var Cancellie-
raad Schønheyders Formand, igjen tog den
dertil indrettede Protocol i Brug. Da jeg
beskjæftigede mig med Undersøgelsen af
Retspleien i Odense, vare ikkun faae Maa-
neder forløben fra den Tid, da Cancellie-
raad Schønheyder blev af Deres Majestæt
allernaadigst beskikket. Jeg har imidlertid
intet at udsætte paa hans Embedsforhold.
Retten holdes i Raadhuset med behørig
Værdighed og Protocollerne vidne om en
ordentlig Behandling af Sagerne. I Gader-
ne og paa andre offentlige Stæder synes ogsaa

[side] 35

at herske en god Orden. Som Politiemester har
han under sin Befaling 4 Politiebetjente,
en Vægtervagtmester. 2 Taarnvægtere, og
10 Gadevægtere foruden en Reservevægter.
I Skjøde og Panteprotocollerne for Odense
Bye, hvilke ere behørigen indrettede, indfø-
res Documenterne af Byeskriveren, Audi-
teur Helms, med tilbørlig Nøiagtighed. Der-
imod har Registeret ikke under hans For-
mands Tid været nøiagtigen ført. Han har
derfor et nyt Register under Arbeide, og
da der i Pantebøgerne forefandtes mange
uudslettede Pantebreve og andre tinglæste
Documenter, som ere over 20 Aar gam-
le, er der, for i saa Henseende at faae Pro-
tocollerne berigtigede, igjennem Deres
Majestæts Danske Cancellie, paa hans An-
søgning derom, forundt ham en allernaadigst
Bevilling til ved Proclama[98] med Aar og Dags
Varsel at indkalde Ihændehaverne.

[side] 36 

I Henseende til Bestyrelsen af det Scheel-
ske Fideicommis, hvis Status det under
mit Ophold i Odense blev mig paalagt af De-
res Majestæts Danske Cancellie at undersøge,
og i Anledning af hvilket jeg under 27 Septem-
ber f A har indsendt Indberetning til velbe-
meldte Collegium, da er det mig bekjendt, at
denne Sag har været Deres Majestæt fore-
lagt og jeg skal derfor ikke tillade mig der-
ved at opholde mig. Ikkun skal jeg med Hen-
syn til at der, under de i Odense under 18 og 19
October f A afholdte Skiftesamlinger, i Haab om
Deres Majestæts allerhøieste Approbation
af de der mødende Arvinger blev vedtaget,
efter en Middelcours af 400 pr 100 Species at
reducere de til Fideicommissets Fond be-
stemte og paa Sedler lydende Fordringer til
Sølv, give mig den Frihed allerunderda-
nigst at bemærke; at da det allernaadigst
confirmerede Testamente, hvorved det
blev bestemt, at Fideicommisset skulde op-

[side] 37

rettes, er forfattet i Aaret 1797, kunde der umue[-]
ligen den Gang tænkes paa den enorme For-
deel, der blev muelig ved, for største Deel i Sed-
ler at stipulere[99] Betalingen for de i Aaret 1815
solgte Godser, og i Almindelighed paa lige Maa-
de at betinge samme i de Obligationer, som til
Fideicommisset bleve udstædte og det kunde
vist ikke have været anseet stridende mod Dis-
positionen, dersom Executorerne, hvilke det
ifølge Testamentets 5 og 7 § var overladt at be-
sørge Realisationen, istædetfor Sedler hav-
de betinget Capitalerne i Sølv. Denne Stipu-
lations[100] Maade vilde uden Tvivl paa den Tid,
da Eiendommene bleve realiserede, endog
have havt den meest herskende Mening for sig.

Med Hensyn hertil synes derfor i Efterkom-
mernes Interesse ikke at findes nogen af-
giørende Grund til at fraraade den i For-
slag bragte Reduction. Thi som en moralsk
Person betragtet, kunde Fideicommisset
dog ikke fra Begyndelsen af have gjort Reg-
ning paa større Fordele end Testamen-
tet, der begrundede samme, havde lovet det,

[side] 38

og følgeligen ikke paa saadanne Fordele, som
alene skulde resultere af en af Executorerne
virkaarligen[101] valgt Betalingsmaade. For største
Deel vil det desuden være umueligt, hos De-
bitorerne at erholde, hvad de i Sedler have for-
pligtet sig til at præstere. Men iøvrigt til-
lader jeg mig allerunderdanigst at tilføie, at
uagtet jeg troede ei at burde unddrage mig
fra at overvære fornævnte Skiftesamling, kun-
de jeg dog, da den mig overdragne Forret-
ning egentligen paa den Tid maatte ansees
fuldendt, ikke indlade mig i selve de Under-
handlinger[102], som da fandt Sted, men maatte
indskrænke mig til at biedrage til, at de bleve
lovformeligen fremmede

Odense Herreds

Jurisdiction forvaltes af Justitsraad
Falbe[103], der ifølge den ham under 16 Martz
1804 allernaadigst forundte Bestalling er
Herredsfoged og Herredsskriver tillige.
Han har sin Boepæl i Odense, men er dog,
saa at sige, omgivet af de forskjællige Sog-
ne, som høre til Herredet. -

[side] 39

Det vil være i Deres Majestæts allernaa-
digste Erindring, at det inden min Afreise
behagede Deres Majestæt, i Anledning af
nogle af Rector Bjørn[104] i Nyeborg indgivne
Besværinger, allernaadigst at paalægge mig
at undersøge Justitsraad Falbes Behandling
af Skiftet efter afgangne Consistorialraad-
inde v. Westen[105], men at Deres Majestæt, efter
at jeg angaaende denne Sag havde indsendt
min Indberetning til Deres Majestæts
Danske Cancellie, allernaadigst befalede,
at denne Sag maatte bortfalde. Jeg skal
følgeligen ikke tillade mig videre at berøre
samme.
Klager over denne Embedsmand har jeg
ellers ikke mødt og finder mig heller ikke
foranlediget til at fremføre nogen bety-
delig Erindring.

Retten holdes i Dommernes Huus i et
dertil passende Locale. Foruden Justits-
protocollen, hvori alene de civile Sagers
Behandling tilføres, holdes der en særskildt

[side] 40

Extra-Rets Protocol, hvori de criminelle Sager
foretages, og ligeledes een, der er authori-
seret til Politie-Protocol. Med Hensyn til
Jurisdictionens Vidtløftighed[106], og som en
Følge deraf, Forretningernes Mængde, har
jeg i Henseende til Lovgivningens Forskrif-
ter om Rettens hurtige Pleie ikke fundet
Grund til Anke og Behandlingen findes
iøvrigt i Almindelighed forsvarlig. Hvad i
Særdeleshed Skiftevæsenet angaaer, da ha-
ves her ved denne Jurisdiction, foruden
den egentlige Skifteprotocol, hvori de øv-
rige Skifteforhandlinger indføres, een der
er bestemt til Forseglings og Registrerings
samt Vurderings Forretningerne. Men
disse blive i Almindelighed, i de mindre
betydelige Boer først tilførte paa Løst Pa-
piir, og for det sidste Aar fandtes de ikke
indførte, hvilket han imidlertid lovede
at foranstalte. I Boer af den nævnte Be-
skaffenhed fandtes bemeldte Forretnin-
ger derhos jevnligen afholdte ved Sogne-

[side] 41

fogderne, som dog ikke dertil vare forsynede
med udtrykkelig Authorisation. Da Frd. af
12 Februari 1790 § 2 udtrykkelig byder, at Skifte-
forretningerne, af hvilke Registreringen
udgjør en væsentlig Deel, strax skulle ind-
føres i Protocollen; har jeg derfor gjort
Skifteforvalteren opmærksom herpaa. At
de omhandlede Forretninger bleve fore-
tagne af Sognefogderne uden at disse dertil
vare authoriserede, kunde jeg heller ikke an-
see rigtig. Vel var det ved den Konge-
lige Resolution af 7 Maij 1799, der ved Cir-
culaire af 6 Julij næst efter blev communi-
seret de vedkommende Authoriteter, til-
ladt Skifteforvalteren, i uformuende Boer
at lade Forseglinger og Registreringer
foretage ved Fuldmægtige; men disse skulle
dog være authoriserede dertil og efter
Deres Majestæts allernaadigste Anord-
ning af 25 Julij f A, maa det, saavidt jeg
skjønner ansees afgjort, at Overøvrig-
hedens Constitution er nødvendig. Justitsraad

[side] 42 

Falbes Fuldmægtig er derfor ogsaa senere, paa
hans Begjæring, constitueret af Stiftamtman-
den til i hans Forfald at foretage For-
retninger af det nævnte Slags, han har der-
for lovet, at de for Fremtiden skulde paa
Stedet blive indførte i den dertil authori-
serede Protocol. I Henseende til selve Skif-
ternes Behandling, har jeg ikke fundet no-
get væsentligt at erindre. -

Overformynderiet i Odense Herred, der be-
styres af Herredsfogden, har i Overeen-
stemmelse med det sidst aflagte Regnskab
51,833 ^rbd 48 Sk. Sølv og 22,166 ^rbd 40 Sk. Sedler under
sin Varetægt. Heraf haves 22,180 ^rbd i Kon-
gelige Obligationer, men som for største De-
len i mange Aar have indestaaet i Over-
formynderiet. De øvrige ere udlaante
mod private Obligationer. De Umyndiges
Midler have iøvrigt under denne Jurisdic-
tion ligesom paa flere Steder været besty-
rede en massa[107] saaledes, at de indestod i og
udgik fra en fælleds Kasse, af hvilken Aar-
sag der paa den Tid, da jeg gjennemgik Over-

[side] 43 

formynderiet, endnu fandtes et Beløb af
27800 ^rbd Sølv at indestaae i saakaldte gene-
relle Obligationer, eller saadanne, som ikke
lød paa bestemte Individer, men blot vare
udgivne for Umyndiges Penge i Almin-
delighed og deraf indestod 19,800 ^rbd i Konge-
lige Skatkammerbeviser. Der blev desaar-
sag i Overeenstemmelse med den, af Revi-
sionen gjorte Udsættelse[108], forfattet en Re-
partition[109] efter de i Placat af 20 Junij 1815
og 8 Martz 1814 indeholdte Regler, saa at en-
hver af de i Overformynderiets Capitaler
Intereserede[110] erholdt sin bestemte Andeel
af Activerne. Ligeledes blev Regnskabet
for 1819, som var bleven opholdt[111] noget efter
Opgjørelsen af den nye Repartition, ind-
sendt inden min Afreise fra Fyen. Hvad
Sikkerheden angaaer, da var der imellem
Activerne en af Lars Andersen under
28 Junij 1818 udstædt Obligation, stor 4830 ^rbd
36 Sk. Sedler og Tegn, hvorved der, næstefter
11,109 ^rbd 59 Sk., var givet 3^e Prioritet i en Gaard
ved Koelbjerg med Tilhørende 8 Tdr 3 Skpr. 1 Fdk[112]

[side] 44

1 Alb. Ager og Eng, samt 2 Skpr 1 Fdk. ½ Alb. Skov-
skyld[113] foruden 4 Huse med Tilliggende[114]. Be-
meldte Pant, hvorpaa Lars Andersen desuden
ikke har havt Lovligt Skjøde, kunde for nær-
værende Tid ingenlunde ansees at give
tilstrækkelig Sikkerhed. Men da det her
befandtes at være Tilfældet, at Beløbet af
Activerne oversteeg Summen af de Capi-
taler, Overformynderen havde at tilsva-
re, hvilket ogsaa stemmede overeens med
hvad Justitsraad Falbe iforveien havde
yttret, at han nemlig stod i et ikke ube-
tydeligt Forskud for sit Overformyn-
derie; blev det saaledes mueligt for ham
istædetfor bemeldte Lars Andersens Obliga-
tion, at tildele de Umyndige Lod i an-
dre, som paa en ubetydelig Deel nær be-
løb til ligesaastor en Sum i Sølv, som Lars
Andersens udgjorde i Sedler, hvorved hans
Obligation saaledes udgik aldeles af
Overformynderiet. Der var desuden
en anden Grund, som endog i det Tilfælde,

[side] 45

at Lars Andersens Obligation havde kunnet give
fuldkommen Sikkerhed, dog vilde have været til
Hinder, den nemlig, at Justitsraad Falbe, som
var kommet i det Tilfælde, at han selv havde
maattet tilkjøbe sig den pantsatte Eiendom,
ikke kunde, i Egenskab af Overformynder, selv
samtykke i, at han, imod den i Frd: af 31. Au-
gust 1774 indeholdte Bestemmelse, beholdt den
til Overformynderiet skyldige, i Eiendommen
indestaaende Sum. Iblandt de øvrige Capi-
taler er en, stor 5600 ^rbd Sølv, der skyldes ifølge
en af Birkedommer Holm under 18 December
1802 til Overformynderiet udgivet Obliga-
tion, hvorved er givet 1^ste Prioritet i 2^de Bøn-
dergaarde og et Huus, tilsammen af Hartkorn
15 Tdr 3 Skpr 2 Fdk 2 Alb: Da Debitor, som har
opgivet sit Boe, der er taget under Behand-
ling af Herredsfogden i Salling Herred, As-
sessor Wiborg[115] i Faaborg, stod tilbage[116] med Be-
taling af Renter, er Fordringen anmeldt i
Boet og det er mig bekjendt, at Justitsraad
Falbe, i Anledning af nogle der fremsatte
Indsigelser, har iagtaget det Fornødne

[side] 46

for at erholde Capitalen udbetalt. Imidlertid
var man, da jeg senest forlod Odense, kom-
met saavidt, at der skulde skrides til Pantets
Realisation. Hvorvidt nu den fulde Capital
deraf kan udkomme, kan vel ikke med
Vished bestemmes. Imidlertid har Overfor-
mynderiet, som først Prioriteret den For-
deel , at hvad der udbringes[117] af Eiendommen,
der har givet legal Sikkerhed for Summen,
bliver det til Deel. Af de øvrige under Over-
formynderiet henhørende Summer gives der
vel nogle, som kunne synes at være mere
eller mindre usikkre, men imidlertid skjøn-
nes der dog ei at være Grund til at be-
frygte betydeligt Tab. -

Pantebøgerne i Odense Herred, saavelsom
det dertil hørende Register føres med Nøy-
agtighed. Men det sidste er et blot alpha-
betisk Navne-Register, hvori de tinglæste
Documenter, forsaavidt Udstæderne ansees
at høre til Bonde eller Almuestanden, fin-
des angivne under Begyndelses Bogstavet
til de Vedkommendes Fornavne, hvorimod

[side] 47

man i Henseende til dem, som ansees ophøie-
de over bemeldte Stænder, har taget Hensyn
paa det første Bogstav af Tilnavnet. Dette
Register, som af Justitsraad Falbe er bleven
fortsat saaledes, som det under hans Formænd[118]
var begyndt, er saaledes vel ikke hensigts-
mæsigen indrettet, da det formedelst Mæng-
den af de forskjællige Individer, som i deres
Navne have fælleds Begyndelses Bogstaver,
ofte kan være fornødent at gjennemlæse
mange Folier[119] for at finde Angivelsen
af de Documenter, som søges. Justitsraad
Falbe har derfor ogsaa begyndt med at for-
fatte et Nyt. Men da denne Begyndelse al-
lerede for nogle Aar siden er skeet, og hans
virkeligen mange daglige Forretninger unæg-
teligen lægge bestandige Hindringer i Veien,
er der neppe megen Udsigt til at dette
Arbeide uden videre Foranstaltning vil
blive fuldendt. Det nævnte Panteregister
kan imidlertid ikke efter Lovgivningen for-
kastes, da der ikke er foreskrevet nogen
bestemt Form for deslige Registere. Øn-

[side] 48

skeligt var det vist nok, at det saaledes som
det allerede af Deres Majestæts Danske Can-
callie er paatænkt, kunde bringes dertil,
at Panteregisterne, paa hvilke Eiendommenes
Sikkerhed saameget beroer, overalt i Landet
kunde forfattes efter et vel indrettet Schema.
Endogsaa der, hvor de ere affattede i en saa
fuldkommen Form, som de nu kunne modtage-
er det med Hensyn til, at flere af samme
Navne ofte under een og den samme Juris-
diction kunne have erhvervet lige Hartkorn
ofte vanskeligt, ja næsten umueligt at fore-
bygge, at jo Panteregisterne forsaavidt kun-
ne i Tidens Længde blive usikkre. Denne
Uleilighed synes ikke at kunne hæves med mi[n-]
dre Registerne kunde indrettes for Landet
paa samme Maade som for Kjøbstæderne
saaledes, at de umiddelbart førtes over Eien-
dommene istædetfor over Eiernes Navne.

Men dette lader sig i Henseende til enkel-
te og udparcellerede Eiendomme ikke gjøre
med mindre disse forsynes med saadanne

[side] 49 

Mærker f Ex Nummere for hver Jurisdiction,
hvorved de saaledes kunde individualiseres,
at virkelige Re[a]lregistere over samme bleve
muelige.

Hvad angaaer Justitsraad Falbes øvrige
Embedsprotocoller og hans Forhold i saa Hen-
seende, da har jeg intet derved at erindre,
hvormed jeg skal tillade mig at opholde De-
res Majestæt.

Lunde Scham og Schoubye Herreder

I disse Herreder er Justitsraad Knutzen[120]
Herredsfoged og Skriver. Han har ligesom
Justitsraad Falbe sin Boepæl i Odense. Men
denne er, saavidt jeg skjønner, ikke beqvemt
situeret, da han ved en ikke ubetydelig
Strækning af Odense Herred er afsondret fra
sin egen Jurisdiction, der strækker sig for-
bi Bogense Kjøbstad. Ved indtræffende
Leilighed vilde det maaske være tilraade-
ligt heri at gjøre Forandring.

Over Justitsraad Knutzens Embeds For-
hold er ingen Klage indløbet. -

[side] 50

Med Hensyn til Skiftevæsenet har jeg rigtig-
nok de samme Erindringer[121], som ere frem-
førte i Henseende til Herredsfogden i Oden-
se Herred. Men uagtet jeg ikke har fundet
den ovenfor releverede[122] Fremgangsmaa-
de i Henseende til Registrerings og Vur-
derings Forretningerne fuldkommen rig-
tig, maa jeg imidlertid tilføie, at den
uden Tvivl har havt en temmelig alminde-
lig Praxis for sig. Iøvrigt haves der vel
et løst Register over forskjællige Embedet
vedkommende Forretninger, hvori tillige
findes henviist til de Steder i Skiftepro-
tocollen, hvor ethvert Skiftes Behandling
begynder; men at saadant Register, som
det Frd: af 12 Februari 1790 foreskriver,
fandtes der ikke, hvorfore jeg paalagte
Skifteforvalteren at foranstalte samme.
Skifternes Behandling har jeg ellers i Al-
mindelighed fundet forsvarlig. I nogle
Boer syntes rigtignok vel lang Tid at

[side] 51

være forløben fra Registrering og Vurderings
Forretningerne og inden den øvrige Behand-
ling havde fundet Sted; men Skifteforvalte-
ren undskyldte sig med, at han til sine Tider
af Aaret vanskeligen kunde faae Bønderne
til at møde; og vist er det, at Tilfældene ei
vare saadanne, at Interesse kunde have for-
anlediget Opholdet. -

Overformynderiet under denne Jurisdiction
har ligesom i Odense Herred været bestyret
en massa. Og da den fornødne Repartition
ikke endnu var gjort paa den Tid jeg under-
søgte bemeldte Overformynderie, forefandtes
der saaledes endnu en Deel saakaldte generelle
Obligationer, som blot lød paa Umyndiges
Penge. Beløbet af de fra dette Overformyn-
derie udlaante Capitaler er ikke betyde-
ligt. De ommeldte Obligationers paalyden-
de Summer udgjorde ikke meer end 9990 ^rbd
Sølv, hvoraf 3000 Rbd i Kongelige Obliga-
tioner, og de paa Navn lydende Beløb til

[side] 52

5671^rbd, saa at hele Massen ikkun udgjorde
15661^rbd. Men Sikkerheden for disse Capitaler
var i det Hele meget god og saavidt det for
Tiden kan skjønnes, vil det Tab, som kan be-
frygtes, være meget ubetydeligt. De Capita-
ler, for hvilke der, i Overeenstemmelse med
Rescript af 7 Februari 1794 §2 og Frd af 21 Juni
1799 var givet Udlæg i de til Forældrene el-
ler andre udlagte Eiendomme udgjorde un-
der denne Jurisdiction et, i Forhold til de
ovennævnte Summer, meget betydeligt Be-
løb, nemlig 62,419 Rbdaler 39 Sk. Sølv. Men efter min
allerunderdanigste Formeening er det, især
med Hensyn til de senere Tiders Conjunc-
turer, et Gode, naar de Umyndiges, Arve-
midler paa den Maade have været sikkrede;
thi Utilregneligheden af det Tab, som resul-
terer af Eiendommenes Synken i Værdie,
bliver de vedkommende Arvinger mere ind-
lysende, naar det træffer de i deres Fædrene
og Mødrene Gaarde udlagte Arvemidler,
end naar det rammer de fra Overformynderne

[side] 53

udsatte i fremmede Eiendomme forsikrede Ca-
pitaler.

Pantevæsenet findes i Justitsraad Knutzens
Jurisdiction i Almindelighed i god Orden.
Vel forekom der mig nogle enkelte Uover-
eenstemmelser imellem Justitsprotocollen,
forsaavidt denne angiver de Documenter,
som tinglæses, og Pantebogen, ligesom og
enkelte Documenter fandtes tinglæste efter-
at Retssagerne vare foretagne, hvilket stri-
der mod 1-3-7[123] og derhos kan give Leilighed
til Misbrug. Men saadanne Tilfælde vare
hverken mange eller betydelige, ligesom jeg
heller ikke fandt mindste Anledning til Mis-
tanke om, at Feilen hidrørte fra nogen
utilladelig Hensigt. Derimod bemærkes al-
lerunderdanigst, at Panteregisteret er af Ju-
stitsraad Knutzen meget vel indrettet,
og Tilførslerne deri skee med behørig Nøi-
agtighed. Hoved-Registeret bestaaer for nær-
værende Tid af 3 Bind, hvori enhver af de

[side] 54

Individer, af hvilke de tinglæste Documen-
ter ere udstædte, har sin egen Conto, hvor-
under de, ham tilhørende Adkomstbreve[124] fin-
des angivne paa den ene og Hæftelserne paa
den modstaaende Side. Det er derhos forsy-
net med et alphabetisk Navne Register, der
angiver enhvers i Hovedregisteret forekom-
mende Conto.

Til den egentlige Retspleie haves en
Justitsprotocol, en Politie- og en Dom-Pro-
tocol. I Henseende til disse, saavelsom de
øvrige Embedet vedkommende Protocoller
har jeg intet at erindre[125] og Retten, som hol-
des i Herredsfogdens Comptoir, pleies ved-
børligen.

Ved Jurisdictionen i Grevskabet Einsi-
delsborg[126] Birk, der er overdraget den nuvæ-
rende Herredsfoged i Lunde, Scham og Schou-
bye Herreder haves ikke andre Protocoller,
end en Tingbog og en Politieprotocol. I den
første indføres derfor ei alene alt, hvad

[side] 55

der, med Undtagelse af det, som hører til Po-
litiet, vedkommer Retspleien, men tillige
alle de Documenter som tinglæses. Denne
Indretning skjønnes nu ikke at være over-
eenstemmende med Lovens 1-8-2 og 4 Artikel[127],
men Birkedommeren har undskyldt sig med,
at Birkepatronen[128] hidtil ei har været at
formaae til at bekoste flere Protocoller
indrettede. Iøvrigt findes intet at erindre
ved Embeds Forvaltningen.

Jurisdictionen i Baroniet Langensøe[129]
Birk forvaltes ligeledes af Justitraad Knut-
zen. De behørige Protocoller findes her i
vedbørlig Orden og i Henseende til Birke-
dommerens Forhold her har jeg intet at
erindre.

Bjerge og Aasum Herreder,
som tilforn have været forenede med Vin-
ding Herred, udgjør nu en særskildt Juris-
diction. Denne bestyres nu af Herreds-
foged Friested[130] som Dommer og Foged,
men Cancellieraad Schønheyder, der, som jeg aller-

[side] 56

underdanigst har anført er Byefoged og Politie-
mester i Odense, er tillige Skriver i bemeldte
Herreder.
I Henseende til disse er det ogsaa Tilfæl-
det, at Herredsfogden, der har sin Boepæl i
Odense, hvor ogsaa Tinget holdes i et dertil
bestemt Locale i Raadhuset, ikke boer inden
for Grændserne af hans Jurisdiction, men
Afstanden er imidlertid aldeles ubetydelig[.]
Hvad Herredsfoged Friested angaaer, da
er han en særdeles ordentlig og paalidelig
Embedsmand, der med megen Interesse
sørger for, hvad der er ham betroet og med
Nøiagtighed vaager om Lovene. -

De Activer, som befandtes at beroe under
Overformynderiet beløbe sig til 14,891^rbd 88 Sk.
Sølv, hvoraf 1307 ^rbd 40 Sk. i Kongelige Obliga-
tioner og 17,688^rbd 92 Sk. i Sedler. Men foruden
disse Summer var der givet Umyndige Ud-
læg for 1869^rbd 10 Sk. Sølv og 7798^rbd 88 Sk. Sedler
i Eiendomme, som i Medhold af Rescript af
7 Februari 1794 og Frd af 21 Juni 1799 vare
betroede til de efterlevende Forældre eller

[side] 57

andre Slægtninge. De Capitaler, som vare ud-
laante i Herredsfoged Friesteds Embeds Tid
fandtes samtlige meget vel forsikrede og
jeg har ved flere Leiligheder bemærket, at
han, i at udsætte Capitalerne, med Held har
benyttet Conjuncturerne til Fordeel for
de Umyndige. Derimod gives der tvende,
under hans Formand i Embedet, Landsdom-
mer Baden[131], udsatte Capitaler, hver til
Beløb 1200^rbd, hvilke uden Tvivl maa an-
sees temmelig usikkre. Den ene af disse
er imidlertid Resten af 2000 Rbd Sedler, som
vare udlaante til Kjøbmand Christian
Haugsted[132] mod Sikkerhed i en Eiendom, der
kun er assureret for 1038^rbd. De øvrige
800^rbd har Herredsfoged Friested i mindre
Summer terminsviis faaet inddrevet.
Den anden var oprindeligviis 1800^rbd, som
vare udlaante mod Pant i en Eiendom, som
kun giver legal Sikkerhed for 1066^rbd 64 Sk.;
men da der under Friesteds Bestyrelse og-
saa er afdraget 600^rbd af bemeldte 1800^rbd

[side] 58

mangler der dog ikkun lovmæsig Sikkerhed
for 133^rbd 32 Sk. Endeligen fandtes een,
stor 1031^rbd 24 Sk S. og T aldeles usikker

I Henseende til Pantevæsenet i Bjerge og
Aasum Herreder, bemærkes allerunderda-
nigst; at de egentlige Skjøde og Panteproto-
coller findes at være i god Orden; men at
Panteregisteret er næsten ubrugeligt. Det
er en gammel Bog, beskrevet indtil den
inderste Side af Bindet og hvori en stor Deel
findes indflikket og ulæseligt. Der er ikke
engang levnet tilstrækkelig Plads til at
de befalede Annotationer[133] paa en ordent-
lig Maade kunne tilsættes og ingen vis
Orden iagtaget i Henseende til Tilførseler-
ne. Det synes derfor ikke at være uden
Grund, at Cancellieraad Schønheyder[134], der
ikkun i kort Tid har været i Embedet, har
indgivet Ansøgning om en Understøttelse
for at besørge et nyt Register; men jeg
kan ikke tilbageholde den Yttring, at det
var ønskeligt, om Herredsfogden, der er for-

[side] 59

synet med den behørige locale Kundskab,
kunde have Tilsyn med dette Arbeide. -

Assens Kjøbstæd
Denne Bye, der efter Odense er den
betydeligste i Amtet, har 322 Huse og Gaarde,
og foruden de 3 vel indrettede Skibe, nem-
lig 2 Smakker og en Postjagt, som bruges
i Færgefarten, tilhøre forskjællige af Byens
Indvaanere 19 Fartøjer af ulige Størrel-
se, tilsammen af 196½ Commerce Læsters
Drægtighed[135]. Af Indvaanerne, som skulle
udgjøre et Antal af 15 a 1600 Personer
gives der for nærværende Tid 224, som
drive forskjællige borgerlige Næringsveie[136],
og iblandt disse 30, som ernære sig ved Han-
del. Denne er vel her, som i Almindelig-
hed, for nærværende Tid stille; men dog
foretages nu og da Expeditioner og i det
Hele synes man i saa Henseende at spore
den Virksomhed, som Conjuncturerne
tilstæde[137].

[side] 60

I de Byen tilliggende Jorder, som bort-
fæstes deels paa 8^te Aar, deels paa Livstid,
for største Deel til Agerbrug, men tildeels
og til Hauger[138], haves en ikke uvæsentlig
Indtægt. I Aaret 1818 udgjorde denne
2267^rbd  62½  Sk. Sølv og 54^rbd 10 Sk. Sedler.

De Fattiges Antal skal i de senere
Aar have tiltaget. For nærværende Tid
udgjør Tallet af dem, som nyde Understøt-
telse, 10 Pleyebørn iberegnede, 81. Af
disse have 24 Ophold i det Byen tilhørende
Hospital[139] for Trængende, hvor 10 af Lem-
merne foruden Huuslye, ikke nyde anden
Understøttelse end frie Varme, Lys og
Vask. Af de andre Almisse Lemmer gives
der og forskjællige tildeels hele Familier,
som alene understøttes med Huuslye og Brænd-
sel, men de øvrige tilstaaes deels Penge
Biedrag, deels Natural-Præstationer[140]. De
Indtægter, som dertil haves, bestaaer 1.)
i Renterne af nogle til Fattigvæsenet lege-

[side] 61

rede[141] Capitaler, som for Tiden afgive omtrent
70^rbd Sedler og ere tildeelte 7 Enker. 2) Korn
Afgifterne af nogle Fattigvæsenet forhen til-
hørende, men ifølge allernaadigst Tilladelse bort-
solgte Jorder, samt Indkomsterne af 2 Tdr 5 1/7 Skp
Land, som det endnu eier og 3.) de Biedrag, som
aarligen lignes, deels paa Assens Kjøbstads Grunde
og Bygninger, deels paa Jorder, henhørende
under Byerne Kjærum, Sønderbye og Gamtofte.
Beløbet af det, som i afvigte Aar blev ud-
deelt, udgjorde foruden 24 Tdr Rugmeel
og 39 Lispund[142] Smør, 1597 ^rbd Sedler.

I Borgerskolen undervises, for nærværen-
de Tid, af trende forskjællige Lærere 303
Børn, som ere inddeelte i 3 Klasser. For
de tvende første haves 2^de rummelige Værel-
ser i Skolebygningen, der er vel vedlige-
holdt. Men til den 3^die Klasse er der
leiet et Værelse hos den 3^die Skolelærer.
I Følge den første Lærers, Chatheket Møn-
sters[143] Foranstaltning er der ved Hjelp af
smaae Biedrag fra Børnene tilveiebragt
en lille Bogsamling af omtrent 300 Bind,

[side] 62

som udlaanes til dem og deres Forældre; og
udenfor de fastsatte Skoletimer, har den 2^den
Lærer Hans Rasmussen, der tillige er Chor-
degn, fra Aaret 1817 af begyndt med at
give de Drenge, som fandtes at have An-
læg dertil, Underviisning i forskjælligt
Haandarbeide, hvorved 8 a 10 fattige Børn
for Tiden beskjæftiges, deels med at ind-
binde Bøger, deels med et og andet smaat
Snedker Arbeide og med mere af lignende
Beskaffenhed

Kirken er vel vedligeholdt og dens Ind-
tægter have desuagtet i flere Aar staaet
i fordeelagtigt Forhold til Udgifterne. Ef-
ter Regnskabet for 1819 havde den en Be-
holdning af 110^rbd 10 Sk. r. Sølv[144] og 430^rbd 7 Sk. Sedler
og Tegn. Udenfor Byen er der en Assistents
Kirkegaard, hvor Ligene nu i Alminde-
lighed begraves. Den er anlagt paa en
Bakke og afdeelt i Terasser, som strække
sig ned mod en forbiløbende Aae. Ved
Kirkeværgens Omhue skal den for det
meste være blevet forsynet med Træer

[side] 63

uden Bekostning for Byen.

Raadhuset, som er beliggende paa Torvet,
er i en ret god Stand. Der haves i samme
en Arrest for Gjælds Arrestanter og 2^de
Criminel Arrester, som hver kunne modta-
ge 2 a 3 Arrestantere. Ved deres Beliggen-
hed er der den Uleilighed, at Vinduerne
vende ud til Gaden, men iøvrigt ere de
i god Stand og forsynede med de behørige
Brixer og Sengeklæder. Desuden ere 2^de
forsvarlige Criminel-Arrester indrettede
over Porten, som vender ud til Toldboden
i en Bygning, der tilhører Byen, men
som ellers ogsaa, mod en aarlig Leie afbe-
nyttes af Toldvæsenet. En af Politiets Be-
tjente, som nu tillige har sin Boepæl der,
har Opsigt med dem, som anholdes i be-
meldte Arrester.

Justitsforvaltningen i denne Bye er
overdraget Cancellieraad Gundorph[145], som
Byefoged og Cancellieraad Barchmann[146]
som Skriver. Den Første er tillige Herreds-

[side] 64

foged og den Sidste Skriver i Baag Herred.
Over Cancellieraad Gundorphs Fuldmæg-
tig Græbert[147] blev der mig, under mit Ophold
i Assens, foredraget en Besværing af en der
boesat Farver Copmann[148], hvilken Besvæ-
ring egentligen gik ud paa, at Græbert, der
i Forening med Cancellieraad Gundorph
og flere havde indgaaet en Caution for
Klageren, i den Anledning skulde have
imponeret denne, ved som Fogdens Fuld-
mægtig, at indfinde sig i Følge af en Poli-
tie-Betjent og Arrestforvareren, og der-
ved at have formaaet ham til at under-
skrive en Declaration, paa Grund af hvil-
ken Græbert blev bemyndiget til at tage
de i Copmanns Boutiqve værende farve-
de Tøier i sin Bevaring og, ved Udleverin-
gen deraf, hos Vedkommende at incasse-
re den, Copmann tilkommende Betaling
for at saavel den Fordring, hvorfor
Cautionen var indgaaet, som en anden
der var Græbert overdraget til Incassa-

[side] 65

tion kunde blive fyldestgjort. Men efterat
have undersøgt denne Sag, kunde jeg hverken
antage det godtgjort, at Græbert virkeligen
havde villet misbruge sin Stilling som Fog-
dens Fuldmægtig eller ansee Copmann
forurettet ved den Transaction, som hav-
de fundet Sted, og hvoraf Resultatet blot
var, at en Deel af sidstnævntes Gjæld
blev betalt med den af ham fortjente Far-
verløn. Deres Majestæts Danske Cancel-
lie har derfor ogsaa biefaldt min dertil
gjorte Indstilling om, at bemeldte Klage,
som Copmann desuden selv egentligen fra-
faldt, kunde bortfalde. -

Over Cancellieraad Gundorphs eget For-
hold er ingen Besværing indløbet.
Byens oeconomiske Regnskaber vare ikke
endnu forfattede, da jeg forlod Assens, men
i Almindelighed hersker der en ret god
Orden i hvad der henhører under Juris-
dictionen. Saavel Bye som Herreds-Tin-
get holdes paa Raadhuset, hvor Retten pleies

[side] 66

med tilbørlig Værdighed og med Sagernes
Behandling har jeg intet at bemærke. -
Hvad i Særdeleshed angaaer Skifteforvalt-
ningen i Assens Bye, da har jeg fundet, at
Cancellieraad Barchmann nu og da har
fungeret for Byefogden, deels ved Regi-
strerings og Vurderings Forretninger,
deels ogsaa under Skifternes øvrige Be-
handling uden dertil at have været forsynet
med nogen særdeles[149] Authorisation. Da
der alene er forundt ham allernaadigst
Bestalling som Skriver, kunde jeg følgeligen
ikke ansee ham competent til, uden anden
Bemyndigelse, at deeltage i Skifternes Be-
handling. Jeg har imidlertid intet fundet
at udsætte paa de Behandlinger, som saaledes
findes at være blevne iværksatte af Can-
cellieraad Barchmann og for Fremtiden
er der i Overeenstemmelse med Placat af
25 Julij f A paa Byefogdens Begjæring med-
deelt hans Fuldmægtig behørig Constitu-
tion til i hans Forfald at foretage Regi-

[side] 67

strerings og Vurderings Forretninger. -
Overformynderiet i Assens, som for Tiden
bestyres af Gjæstgiver Albertus[150] og Kjøbmand Beck,
forvaltes meget vel. Summen af de derunder
hørende Capitaler udgjør 10,777 ^rbd 63 Sk. Sølv,
hvoraf 982 ^rbd  44½ Sk. i Kongelige Obligationer,
og 12,194 ^rbd 75 Sk. i Sedler. I alt fandtes ikkun
2180 ^rbd Sedler at være udlaante imod 2^d:  Pri-
oritet, hvorimod samtlige øvrige Capitaler,
forsaavidt de ei bestaae i Kongelige Obliga-
tioner, udestaae mod 1^ste Prioritet i de pant-
satte Eiendomme, og i det Hele synes Capita-
lerne at være meget vel sikkrede. -

Skjøde og Pante Protocollerne i denne Ju-
risdiction ere i en særdeles god Orden.
Vel har man ogsaa her hidtil brugt, under-
tiden at tinglæse Documenter, efterat Rets-
sagerne vare foretagne, men der er aldeles
ingen Grund til at paatvivle, at saadant
alene er skeet af den Aarsag, at man har
troet, ei at burde nægte Documenternes
Læsning, uagtet de vare blevne for sildig

[side] 68

indleveret.

Angaaende Skiftevæsenet i Baag Herred har
jeg vel med Hensyn til Registrerings og Vur-
derings Forretningerne i de mindre bety-
delige Boer været foranlediget til den sam-
me Erindring, som jeg ovenfor, ved at om-
tale andre Jurisdictioner, har givet mig
den allerunderdanigste Friehed at nævne.

Men ifølge deraf har Cancellieraad Gundorph,
inden min Afreise fra Fyen, foranstaltet
mindre Protocoller i Overeenstemmelse med
Deres Majestæts Danske Cancellies Circulaire
af 9 Julij 1799 indrettede, hvilke af Stiftamt-
manden ere blevne authoriserede til Brug
for Sognefogderne, og hvad jeg iøvrigt i An-
ledning af enkelte Skifters Behandling har
fundet, at der kunde være at erindre, an-
gik ikke saadanne Omstændigheder, som
enten paa nogen Maade kunde vidne om
mala fides[151] eller ansees at være af den Be-
skaffenhed, at jeg turde tillade mig at u-
leilige Deres Majestæt med nogeen Recen-
sion[152] deraf.

[side] 69

 Om Tinglæsningen i Baag Herred, hvorom
der i det Hele gjælder det samme, som jeg al-
lerunderdanigst har bemærket i Henseende
til Jurisdictionen i Assens, skal jeg blot
give mig den Friehed at tilføie, at der af
Cancellieraad Barchmann er anvendt sær-
deles Flid for at gjøre Registeret, der
i det væsentlige er indrettet i samme Form
som det for Lunde, Scham og Schoubye Her-
reder, saa fuldstændigt og paalideligt som
mueligt. For at hæve de Tvivl, som forme-
delst Overeenstemmelse imellen de Ved-
kommendes Navne kunne opstaae, forsaa-
vidt der i de tinglæste Documenter ikke
findes saadanne Forskjæller angivne, ved
hvilke Eiendommene kunne skjælnes fra
hinanden, har Cancellieraad Barchmann
med megen Omhyggelighed samlet saadan-
ne Kjændemærker, som i saa Henseende
kunne tjene til Oplysning, og for at und-
gaae de forskjællige efterhaanden gjorte
Tilsætninger[153], som saaledes ere blevne foran-

[side] 70

ledigede, havde han et aldeles nyt Register
under Arbeide, hvormed han, da jeg i Octo-
ber Maaned forlod Assens, ventede inden
faae Maaneders Forløb at blive færdig. -
Den nærværende Bestyrelse af Overfor-
mynderiet i Baag Herred har jeg fundet
forsvarlig. De derunder henhørende Ca-
pitaler befandtes at udgiøre omtrent 40,067 ^[rbd] 
Sølv, hvoraf 16,205 ^rbd i Kongelige Obliga-
tioner og 28,358 ^rbd i Sedler. Af de Capitaler
som ere udlaante i Sedler, har Overfor-
mynderen seet sig nødsaget til, paa lov-
lig Maade at indtale[154] en Sum stor 3005 ^rbd
60 Sk., som indestod i en Gaard i Ørsberg, men
efter Pantets Realisation er deraf ikkun
udbragt 1590 ^rbd 71 Sk., hvoraf 990 ^rbd 57 Sk., som
skulde udgaae af Overformynderiet, ere
blevne udbetalt til de Vedkommende.

Der opstod saaledes et Tab af omtrent 47 pCt
men som ikke kunde tilregnes Overfor-
mynderen. Da jeg undersøgte Overfor-
mynderiets Tilstand var der desuden

[side] 71

gjort Execution i en Stiftamtmand Koefoed[155]
tilhørende Eiendom, Nyegrøfteberg kaldet for
en Capital af 3363 ^rbd 16 Sk. Sølv. Men i Henseen-
de til denne, der var sikkret med første
Prioritet, vil der, efter hvad jeg har bragt
i Erfaring, intet Tab blive for Overfor-
mynderiet. - Derimod maa jeg beklage, at
jeg ikkun har et meget uheldigt Resul-
tat at forelægge Deres Majestæt i Hen-
seende til forskjællige, for de Paagjælden-
de meget betydelige Summer, som have
været forsikrede i Hovedgaarden Cathri-
neberg. Imedens det Skifte- og Overformyn-
derie-Væsen, som for nærværende Tid er
fordeelt imellem Baags og Wends Herred,
endnu var samlet under den i Aaret
1817 ved Døden afgangne Amtmand We-
dels[156] Bestyrelse, bleve nemlig berørte
Capitaler ved hans Fuldmægtig, nuværen-
de Kystbefalingsmand Petersen i Woldbye
i Aarene 1806 til 1809 udlaante til Pro-
prietair Eibe[157], som var eier af Cathrineberg.

[side] 72

 Efter Regnskabet for 1819 udgjorde de For-
dringer, hvilke Baag Herred, efter Delin[-]
gen, endnu havde til Eibe 3457 ^rbd 59 Sk. Men
foruden denne Sum indestod endnu i for-
nævnte Eiendom adskillige Capitaler, som
ere udgaaede af Overformynderie Regn-
skabet imod at de Vedkommende, istædet
for den Andeel, de med flere have hav[t]
i Fælleds- Obligationer, i Overeenstem-
melse med Placat af 20 Junij 1815 §4, hav[e]
erholdt specielle Interims Beviser[158] hvil[-]
ke heller ikke ere indfriede. Imidlertid
har Eibe i Slutningen af Maij Maaned 1819
opgivet sit Boe[159], der er taget under Behand-
ling af den ordinaire Skifteret, og ifølge
de Anmeldelser, jeg ved at undersøge
Boets Behandling, har forefundet der, be-
løbe sidstmeldte Capitaler sig til = 2808  ^rbd  46 5/8 [Sk.]

Naar nu disse lægges til de end-
nu i Regnskabet for 1819 indbefattede   3457  "    59 Sk. 
udkommer saaledes forsaavidt
Baag Herred vedkommer -    6266 ^rbd      9 [5/8] Sk.

[side] 73

Da nu de Fordringer som bleve Wends Her-
red til Deel /: hvilke Deres Majestæt aller-
naadigst vilde tillade mig paa dette Stæd at
nævne :/ ifølge samme Aars Regnskab og de i
Eibes Boe anmeldte Interimsbeviser, som
vare udgivne fra denne Jurisdictions Over-
formynderie, beløbe sig tilsammen til 5403 ^rbd 86 Sk.
udgjorde saaledes Total Beløbet af de Umyn-
diges Midler, som have været udlaante mod
Sikkerhed i Cathrineberg og endnu ikke ere
betalte, 11,669 ^rbd 95 Sk. Sølv. Dersom nu ingen
Fordring havde været prioriteret i Eien-
dommen fremfor de, fra Overformynde-
riet udlaante Summer, vilde disse dog for
største Deel have været bevarede. Men da
der ifølge en af Proprietair Eibe under 18
Junij 1806 til Landmaaler Rasmussen[160] ud-
stædt Obligation, der er bleven transpor-
teret til Lieutnant Kraft Dinesen Wedel[161]
var givet 1^ste Prioritet i samme Eiendom
for 10,000 ^rbd ; har Sidstnævnte, der efter lovlig
Omgang[162] har gjort sin Fordring gjældende,

[side] 74

da der under de afholdte Auktioner ikke kunde
opnaaes høiere Bud end 8200 ^rbd, erholdt titnæv[n-]
te Eiendom udlagt for denne Sum. Vel har
man nu formeent, at en imellem, Eibe og
hans Moder, under 12 April 1818, oprettet Con-
tract, hvorved Cathrineberg var bortforpag-
tet til hende for 12 Aar, skulde have været
til Hinder i, at Eiendommen kunde udbrin-
ges til en høiere, end fornævnte Sum; og af
den Aarsag, samt fordi bemeldte Contract
formeentligen maatte ansees at være in[d-
gaaet pro forma, efter erholdt beneficium pro-
cessus gratuiti[163], paa Overformynderiernes
Vegne anlagt Søgsmaal i den Hensigt, at
erholde saavel Forpagtnings Contracten
som Udlægs Forretningen ophævet. Men
efter min allerunderdanigste Formening
er der kun liden eller igen Udsigt ti[l]
at enten bemeldte Contract, der er ind-
gaaet over et Aar førend Eibe opgav sit
Boe eller det til Lieutnant Wedel givne

[side] 75

Udlæg ved endelig Dom kan blive kjendt ugyl-
dig. Og ligesaa liden Grund finder jeg, at
der er til at haabe, at der under de nuvæ-
rende Conjuncturer kunde opnaaes en stør
re Kjøbesum for Cathrineberg med Til-
liggende, end den er udlagt for, om den end-
og paa nye kom til Auction. Da der imid-
lertid i denne Eiendom, som under en, den
22 Junij 1818, afholdt Taxations Forretning,
blev vurderet til 61,270 ^rbd Sølv, ikke i det
Hele har været udlaant 2/3 Dele af det Beløb,
hvortil den saaledes har været ansat, sees
der uagtet deslige Taxationer ikke altid
ere ophøiede over al Tvivl, heller ikke i
saa Henseende at være Grund til at dra-
ge nogen af Overformynderne til Ansvar.

Med mere Føie synes der fra nogle af
Capitalejernes Side at være paaanket, at
nogle af de under ovennævnte Beløb indbe-
fattede Capitaler, tilsammen 3429 ^rbd 64 Sk.
Sølv, for hvilke der under de afholdte Skifte-

[side] 76

forretninger, er givet de Umyndige Udlæg og
første Prioritet i de af Arveladerne[164] efter-
ladte Eiendomme, ere blevne Debitorerne
affordrede, og disse, som de have paaberaabt
dem, tvungne til at indbetale Summerne,
som derefter ere blevne udlaante til Eibe
mod 2^den eller endog yngere Prioriteter; thi
da Overformynderiet ingen Anledning hav-
de til at indfordre disse, i Medhold af Lov-
givningen, i de Vedkommendes Fædrene
og Mødrene-Gaarde forsikrede Capitaler[;]
synes det vist nok i det mindste tvivlsomt,
om ikke Amtmanden, der maa staae til
Ansvar for hans Fuldmægtigs Handlin-
ger og som derfor maa ansees[165], ved en al-
deles unødig Handling, at have foranledi-
get det Tab, der nu existerer i Henseende
til de her omhandlede Summer, følgeligen
selv er bleven ansvarlig for samme. Jeg
har derfor ogsaa ved at indberette Sa-
gen til Deres Majestæts Danske Cancell[ie]
indstillet, om ikke de Vedkommende, som har

[side] 77

fremført den omhandlede Anke, nu, da Amt-
mand Wedel er død og hans Boe ei har været
behandlet af Skifteretten, maatte ansees qva-
lificerede til at erholde beneficium pauper-
tatis[166] for, mod Amtmand Wedels Arvin-
ger, at indtale[167] deres formeentlige Ret. Hvor-
vidt et saadant Søgsmaal i sin Tid vil
vinde Domstolenes Biefald, anseer jeg in-
genlunde afgiort, men jeg har imidlertid
formeent, at saa betydelige Grunde tale
derfor, at Spørgsmaalet fortjener, uden Be-
kostning for de Skadelidende, at afgiøres
ved Dom. Hvad derimod angaaer de man-
ge andre, som have Fordringer til Eibe
for de Arvemidler, hvilke umiddelbart
fra Skifterne bleve overleverede Over-
formynderiet; da er der igiennem Ret-
tens Vei sikkert ingen Udsigt for dem
til at undgaae Ødelæggelse[168], hvormed i
det mindste en stor Deel af dem trues,
uden at de selv paa nogen Maade have
foranlediget samme. Vist nok kan et Tab,

[side] 78

der resulterer af Tilfælde, heller ikke give
Krav paa Godtgiørelse. Men naar de heri-
mod paaberaabe sig, at Eiendommenes, i de
senere Aaringer, tiltagende Synken i Vær-
die, dog aldrig kunde have bevirket et to-
talt Tab, dersom man i at forsikre Capi-
talerne havde betinget sig første Prioritet,
saa kan Overformynderen vel henskyde
sig under Frd af 12 Septbr 1806. Men saa-
vidt jeg formaaer at skiønne, synes dog
Billighed ikke at tale mod dem, som vare ud[e]
af Stand til at disponere over deres For-
mue. At imidlertid Tabet skulde godtgiøres
af Deres Majestæts Kasse, vover jeg ikke
at foreslaae. Men dersom en saadan For-
anstaltning kunde træffes, at de Umyn-
diges Midler, i Fremtiden, uden mærke-
lig Afgang[169] selv kunde concurere[170] til et
Fond, der mod uforudselige Tab kunde for-
sikre de Midler, som betroes Overformyn-
derierne, maatte en saadan Foranstaltning

[side] 79

der vilde tilintetgjøre det Tab, som Overformyn-
deriernes, iøvrigt velgjørende, Indretning nu og
da kan have til Følge, efter mine ringe Tanker,
ansees tilraadelig. Men at den virkelig kun-
de effectueres, tør jeg allerunderdanigst for-
mene. Jeg giver mig i denne Henseende den
Friehed, at kalde tilbage i Deres Majestæts aller-
naadigste Erindring, at der af alle Boer, som
ved Skifterettens Hjelp behandles og tilende-
bringes, svares 1 1/3 pC, hvoraf Skifteforval-
teren i Sallarium[171] nyder 1 pC  af det, som Mas-
sen[172] beløber sig til, indtil 24.000, hvorimod det
øvrige, hvorunder er indbefattet den ved Frd
af 13 Januari 1792 paabudne Refusion af de Om-
kostninger, som anvendes paa Revisions Comp-
toirerne[173], tilfalder Deres Majestæts Kasse.

En ikke betydelig Forhøielse i denne Afgift
vilde neppe være byrdefuld, men kunde mue-
ligen dog tilveiebringe en for Øiemedet ikke
ubetydelig Capital. For Aarene 1814 til 1818
inclusive, altsaa i et Tidsrum af 5 Aar udgior-
de bemeldte Afgift endog med Undtagelse

[side] 80

af, hvad der indkom for Kjøbenhavn, efter et
Middeltal omtrent 16000 ^rd aarlig. Dersom det
nu maatte behage Deres Majestæt til den 1/3 pC,
som svares af hele Massen, at lægge 1/6 pC og til
den ene pC, som erlægges af de Masser, som
overstige 24.000 ^r, at lægge ½ pC; vilde den hele
Afgift, som saaledes, foruden Skifteforval-
terens Sallarium, blev at erlægge, blive ½ pC
af alle Arvemidler under 24000, og 2 pC af de
Masser, som udgjøre et større Beløb. Den
Forskjæl, der saaledes vilde opstaae imellem
Afgiftens nuværende Størrelse og den, jeg har
givet mig den allerunderdanigste Friehed, at
foreslaae, vilde, i Henseende til de Masser, som
ikke beløbe sig til mere end 24.000, neppe
blive følelig for de Ydende. Saaledes vilde
til Exempel den, som af en Arv af 1000 ^rd nu
svarer 3 1/3 ^rd til Deres Majestæts Kasse, neppe
finde det Byrdefuldt, at erlægge 5 ^rd, og det
samme Forhold vilde finde Sted, saalænge
Arvemidlerne ikke overstige 24000 ^rd. Med
Hensyn til Masser af denne Størrelse vilde

[side] 81

Differenzen nu vel blive mere mærkelig, men
kunde dog neppe findes trykkende. Derimod
vilde den aarlige Indtægt af den her omhand-
lede Afgift saaledes forøges med 50 pC, og
der kunde følgeligen i Forhold til det nævnte
Middeltal i det mindste calculeres paa en nye
Indtægt af circa 8000 ^rbd Sedler aarligt, der un-
der en hensigtsmæsig Bestyrelse, inden en
meget lang Række af Aar dog vilde kunne
tilveiebringe en betydelig Capital. I det jeg
vover allerunderdanigst at indstille til Deres
Majestæts allerhøieste Viisdom, hvorvidt de Yttringer,
jeg har givet mig den allerunderdanigste Frie-
hed her at fremføre, maatte værdiges en dybere
og mere indsigtsfuld Prøvelse, tillader jeg mig
blot allerunderdanigst at tilføie, at saafremt
Deres Majestæt i sin Tid maatte skjænke sam-
me Deres allernaadigste Biefald, vilde Deres
Majestæt mueligen derved finde Midler til
endog at lindre deres Kaar, som uformuen-
de til at bære de allerede tilværende Tab,
endnu sætte deres Lid til Deres Majestæts Naade.

[side] 82

Hvad iøvrigt angaaer de under Baag Herreds
Overformynderie beroende Capitaler, da har
jeg udenfor de i saa Henseende allerunderda-
nigst omtalte Summer ikke fundet Anled-
ning til at befrygte betydeligt Tab -

Jurisdictionen i Grevskabet Wedelsborg
Birk forvaltes af Krigsraad Lauritzen[174],
der er allernaadigst beskikket til Birkedom-
mer og Skriver. De til denne Jurisdiction
henhørende Protocoller ere behørigen ind-
rettede og i god Orden. I Henseende til
Behandlingen af Sagerne har jeg heller ikke
fundet noget at erindre. -

Middelfarth
Denne Bye er meget langt fra at befinde
sig i nogen blomstrende Tilstand. Antal-
let af Hovednummerne paa dens Huse og Gaar-
de udgjør 218 og den tæller for nærværende
Tid 1125 Sjæle. En Næringsvei, som fornem-
meligen drives der, er Fiskerie og især Aale

[side] 83

og Marsviine-Fangsten. Med denne var der
først begyndt nogle Dage, førend jeg forlod
Middelfarth, men Aaret i forveien skal den
have havt meget hældig Fremgang. Aale-
fiskeriet gav i afvigte Aar ikke noget stort
Udbytte i Middelfarth. Af de øvrige Nærings-
brugende, iblandt hvilke Vognmændene
uden Tvivl ere de, som have størst Næring,
gives der ikkun 119. I dette Antal ere vel
18 Handlende indbefattede, men der findes
saa lidet Spor til Handel en gros, at der af
større Fartøyer ikkun haves en Jagt og en
Dæksbaad og at det Korn, der i Omegnen
produceres for største Deel føres til Assens
Fattigvæsenet i Middelfarth har ikke ubety-
delig Resourcer: Af Capitaler tilhører det
6100 ^r Sedler og 4173 ^rbd 48 Sk. Sølv. Foruden Ren-
terne af disse Summer, samt et Legat fra
Hoffmannsgave af 20 ^rd aarlig, har det af nogle
samme tilhørende Jorder en aarlig Afgift i
Penge til Beløb af 53 ^rd 80 Sk. Sølv og i Korn,

[side] 84

deels af Jorder, som det endnu eier, deels af
nogle, som ere solgte mod en bestandig aarlig
Afgift, 60 Tdr 2 Fdk Korn, hvoraf 33 Tdr 2 Fdk
betales i Penge efter Middeltallet af de sid-
ste 10 Aars Capitels Taxter, og de øvrige 27 Tdr
efter hvert Aars Capitels Taxt. Endeligen
eier Fattigvæsenet foruden et Hospital for
6 Fattige, forskjællige Huse, tilsammen 38 Fag,
hvoraf de 6 for nærværende Tid bortleies til
Byen mod en aarlg Leie af 32 ^rbd Sedler, og be-
boes af Gjordemoderen. I de øvrige have 36
Almisse Lemmer frie Boepæl. Antallet af dem,
som nyde bestemt aarlig Hjelp er mindre end
man skulde vente. Det beløber sig for nærvæ-
rende Tid, Børn iberegnede til 38, som un-
derstøttes deels med Penge-Biedrag, deels
med Naturalpræstationer. Summen af hvad
der i afvigte Aar var udskrevet til deres Un-
derstøttelse, udgjorde 778 ^rd Sedler.

Kirken er ikkun i en temmelig maadelig
Tilstand og behøver adskillige Reparationer,
hvorpaa man ogsaa var betænkt, men hvilket

[side] 85

man har maattet udsætte, da der et Aars Tid
iforveien var bekostet et nyt Stakit om Kirke-
gaarden /: der tilforn skal have været meget u-
ryddelig :/ ligesom der og udenfor Byen er an-
lagt en Assistents Kirkegaard. Dens Ind-
komster, som, foruden Renterne af nogle ube-
tydelige Capitaler, tilsammen 280 ^rbd Sølv, for
det meste bestaar i dens Tiender, ere ikke me-
get betydelige og den skylder til Wends Her-
reds Overformynderie 320 ^rbd Sølv -

Skolebygningen er en temmelig anseelig Byg-
ning, hvori der foruden Boepæl til de 2^de Læ-
rere, haves 2^de passende Værelser til Under-
viisningen. Men dens Bekostning staar al-
deles ikke i Forhold til Byens Formue. Den
har kostet Byen henimod 20,000 ^rd, hvoraf endnu
skyldes til offentlige Stiftelser 16000 ^rbd , som
skulle forrentes med 5 pC og ligeledes afbeta-
les med et aarlig Afdrag af 5 pC.  Hertil
udfordres altsaa 1600 ^rbd aarlig, men fra 11 De-
cember 1818 har man hverken betalt Capital-
Afdrag eller Renter. Og da de Indtægter, som
Skolevæsenet har udenfor det, som lignes paa

[side] 86

Indvaanerne, ikkun udgiør noget over 400 ^rbd
Sedler aarlig, er det sandsynligt, at Betalingen
vanskeligen vil kunne erholdes.

Raadhuset er næsten faldefærdigt og i er
saa slet Tilstand, at der vist ikke kan tænkes
paa nogen virkelig Istandsættelse. Dette afbe-
nyttes heller ikke videre, end forsaavidt Ar-
restanterne deri anholdes og Arrestforvare-
ren der har sin Boepæl. Egentligen ere ikkun
tvende Arrester indrettede, at [af] hvilke den ene
vender ud til Gaden og den anden er i en me-
get slet Tilstand; men man afbenytter tilli-
ge det Locale, som i sin Tid har været Raadstue-
Sahlen, som Arrest, hvortil det imidlertid
aldeles ikke er indrettet. Det er derfor me-
get langt fra, at Arresterne der kunne siges
at være sikkre. Da Huse og Gaarde for nærvæ-
rende Tid staae i en yderst lav Priis, kunde
der maaskee let tilbyde sig en Leilighed til
at erholde et nyt Raadhus for en ikke betyde-
lig Sum.-

[side] 87

Med Hensyn til Brandvæsenet bemærkes,
at Byen har 2 Sprøyter, som ere i god Stand.
Hvad Justitsforvaltningen angaar, da er
det Deres Majestæt bekjendt, at Justitsraad
Sommer[175], der tidligere har været allernaa-
digst beskikket til Byefoged og Byeskriver i
Middelfarth og siden 1809 tillige har været
Herredsfoged og Skriver i Wends Herred, blev
i Junij Maaned 1818 suspenderet i Anledning
af hans Forhold under en af ham i November
1817 afholdt Auction over Bonden Jens
Jacobsen af Sletterød da tilhørende Gaard,
samt et Procurator Kümmel[176], naar undta-
ges en kort Tid, i hvilken Procurator Hol-
ger de Scheel, ifølge meddeelt Constitution,
fungerede istedetfor Sommer, har været con-
stitueret i de nævnte Justitsraad Sommer
allernaadigst betroede Embeder. Ved den
Dom, som ved Underretten blev afsagt i
Anledning af den Sag, der havde foranle-
                                                  

[side] 88

diget hans Suspension, blev han idømt en
Mulkt af 500 ^rbd Sølv; men ved Lands Overret-
tens Dom blev han i Sagen frikjendt. Denne
er imidlertid nu indstævnt til Deres Maje-
stæts Høiesteret, hvor den sandsynligviis i
den nu værende Session vil blive paakjendt.
Men hvorledes end Udfaldet af denne Sags
endelige Paakjendelse vil blive, saa existe-
rer der fra Justitsraad Sommers Embeds
Tid langt betydeligere Uordener, end de,
som derunder paatales. For at undgaae
unødvendig Vidtløftighed, skal jeg udbede
mig Deres Majestæts Tilladelse til, forsaa-
vidt de angaae Gjenstande af lige Beskaffen-
hed, under eet at omtale dem, uagtet de
maatte vedkomme deels Jurisdictionen i
Middelfarth, deels den i Wends Herred.

De kunde henføres til følgende Puncter:
1.) Som Skifteforvalter har Justitsraad Som-
mer i forskjællige Boer paataget sig In-
cassationen i Anledning af de afholdte Auc-
tioner uden derom at indhente de Ved- 

[side] 89

kommendes Erklæring og uden derfor at aflæg-
ge Rigtighed. I Anledning heraf blev han ifølge
Stiftamtmandens, Kammerherre Cederfeldt de
Simonsens Indstilling til Deres Majestæts
Danske Cancellie, og sammes paa bemeldte Ind-
stilling grundede Resolution, ifølge Stævning
af 10 Septbr f A justitialiter[177] tiltalt til Rig-
tigheds Aflæggelse for adskillige Summer, hvil-
ke skulde tilhøre 12 forskjællige Boer, til-
sammen til Beløb 13,130 ^rd 13 Sk. Til Grund for
denne Action[178] var der lagt et af Procurator
Kümmel i Maij Maaned f A opgjort Regn-
skab, eller rettere en Optegning over, hvad
Sommer formeentlig skyldte det Offentlige
Regnskab for. Men da der i denne Opteg-
ning ligefrem var debiteret ham alt, hvad
man af Auctionsprotocollerne havde erfaret
eller paa anden Maade var kommet til
Kundskab om, at Boernes Eiendomme og Ef-
fecter skulde være udbragte[179] til, uden at
deri var liqvideret[180], hvad der enten under 

[side] 90

Skifternes Behandling var udbetalt af Sommer
eller af andre Aarsager maatte komme til Af-
drag, hvorom Man, da han ikke skal have
villet indlade sig i nogen Afregning, mang-
lede Oplysning; fandt jeg det saa meget
mere fornødent, forsaavidt det lod sig giøre,
under mit Ophold paa Stedet, at see tilveie-
bragt en nærmere Opgjørelse af Sommers
Gjæld til de omhandlede Boer, som han, der
havde nedlagt Paastand om Sagens Afviis-
ning, undskyldte sig med at han manglede de
fornødne Protocoller og Documenter, som
han sagde, at være afleverede til den con-
stituerede Bye og Herredsfoged, Procurator
Kümmel, som derimod ikke fandt, at kunne
tilstaae ham frie Adgang til Archivet. Ef-
terat jeg derfor i Overværelse af saavel
den constituerede Bye og Herredsfoged, som
Justitsraad Sommers Fuldmægtig Poulsen,
hvilken sidste, efter hans Begjæring, mødte
paa hans Vegne, ved Hjelp af de Beviis-

[side] 91

ligheder, som fra begges Side tilveiebragtes,
havde anstillet Undersøgelse over Justitsraad
Sommers Gjæld til forberørte Boer, blev der
saaledes tilveiebragt og af ham forfattet en
Opgjørelse, hvilken jeg, i en Indberetning om
denne Sag under 22 November f A indsendte
til Deres Majestæts Danske Cancellie -

Resultatet deraf er i det Væsentlige følgende:
Total-Summen af det Beløb, hvortil oven-
meldte Boers Eiendele ere udbragte, udgjør,
foruden et Partie Kornvahre, som af Justits-
raad Sommer er modtaget og af ham opgivet
til omtrent 50 Tdr, men hvis Størrelse og Vær-
die ikke iøvrigt er oplyst,         12,136 ^rd 37 Sk.

Men heraf skal der udestaae
hos Forskjællige, som ved de af-
holdte Auctioner have kjøbt af
de solgte Ting 2587 ^rd 8 Sk.,
hvilket Beløb Justitsraad
Sommer, der ei beviisli-
gen har oppebaaret samme,
følgeligen heller ikke kan

[side] 92

siges at have forvandsket, hvorfor
der i Henseende dertil, blot bliver
Spørgsmaal om hans Ansvar, for-
saavidt han uden Vedkommendes
Samtykke har indsat sig selv som
Incassator, eller i denne Egenskab
begaaet nogen Forsømmelse. Af
den øvrige Deel maa han paa be-
meldte Boers Vegne antages at
have udbetalt   4138 ^rd  60½ Sk.
og af det øvrige Beløb har den,
Vedkommende, nemlig Forpagter
Hastrups, der tilkom i et af Boerne   1959 ^r 31½
ifølge en af denne udstædt og af
Justitsraad Sommer foreviist De-
claration samtykket i, at ville
lade sig nøie med en privat Op-
gjørelse imellem ham og Sommer,
saa at denne Sum følgeligen ei
kan betragtes som Gjenstand for
offentlig Paatale. Naar nu disse
Summer tilsammen             8685 ^rd 4 sk
fradrages Indtægts Summen 12,136 ^r 37   ____________
bliver der saaledes ikkun      3451 ^rbd 33,

[side] 93

hvorfor Justitsraad Sommer med Vished kan siges
at være underkastet det strængere Ansvar, som
efter Lovgivningen paaligger dem, som admini-
strere andres Midler. Herved maa jeg imid-
lertid med Hensyn til at Justitsraad Som-
mer, i Opgjørelsen har, i 3 af de ovenmeldte
Boer beregnet sig tilgode nogle Summer til
Beløb 991 ^rbd 50 Sk., som ere indbefattede under den
til Udgift anførte Sum af 4138 ^rbd 60½ Sk., aller-
underdanigst bemærke 1.) at der af vedkommen-
de Arvinger er taget Reservation i Henseen-
de til en af Justitsraad Sommer forfattet
Afregning, hvorpaa bemeldte Credit-Post,
forsaavidt angaaer et Beløb af 799 ^rbd 77 Sk.
er grundet, saa at mueligen hans Skyld kunde
blive at forøge med sidstmeldte Sum eller
en Deel deraf. 2.) At ligesom Justitsraad
Sommer har forbeholdt sig yderligere Op-
lysninger, forsaavidt han mueligen kunde
have forbigaaet en eller anden Udgiftspost    

[side] 94

saaledes følger det at Sagens Natur, at der,
med Hensyn til de, mig foreviste Documen
ter, kunde møde Indsigelser, som kunde foran-
ledige en eller anden Forandring; men at
Proceduren angaaende Justitsraad Sommers An-
svar i den her omhandlede Henseende, efter min
allerunderdanigste Formening, efter den skete
Opgjørelse nu ikke kan blive vidtløftig.

2.) Som Overformynder for Wends Herred
maa Justitsraad Sommer antages, at have
modtaget 4 forskjællige Capitaler, tilsammen
til Beløb af 2915 ^rbd 80 Sk. Sedler og Tegn, for hvil-
ket han ingen Rigtighed har aflagt. I Henseen
de til den største af de under bemeldte Sum
indbefattede Capitaler, der nemlig udgjør 2000 ^rd,
for hvis Imodtagelse han havde givet Vedkom-
mende sin Tilstaaelse[181], har Justitsraad Sommer
vel paaberaabt sig en, imellem ham og hans for-
rige Comptoirbetjent Munck, indgaaet Foree-
ning[182], ifølge hvilken sidstnævnte skulde have
afkjøbt ham en i Middelfarth under N^o 1 belig-

[side] 95

gende Gaard, hvori denne Capital skulde have væ-
ret forsikkret til Fordeel for Overformyn-
deriet. Ligeledes har han i Henseende til den
største Deel af det øvrige Beløb yttret sig, som
om fornævnte Munck derfor skulde skylde
ham Regnskab. Men uagtet den paaberaabte
Foreening vel i nogen Grad er bleven be-
styrket ved nogle af ham paaberaabte Om-
stændigheder, er den dog ingenlunde beviist;
hvorimod det under alle Omstændigheder er vist
at de 2000 ^rbd ere oppebaarne af Sommer og for-
brugte, uden at derfor haves noget Sikkerheds
Beviis og hvad Muncks formeentlige Ansvar-
lighed angaaer, da er samme aldeles ikke bestyr-
ket. Iøvrigt skal jeg tillade mig, paa dette
Sted allerunderdanigst, at nævne en Anke,
der for Undertegnede er fremført med Hen-
syn til en Capital stor 750 ^rbd, der i Aaret 1818
af Justitsraad Sommer som Overformynder
er bleven udlaant mod Sikkerhed i en paa
Roerslev Mark beliggende Gaard, der i
afvigte Sommer blev solgt ved 5^te Auction
 

[side] 96

men ikke udbragt til mere end 214 ^rbd Sedler.
Da det nemlig befandtes at ingen lovlig Tax-
tions[183] Forretning var bleven optaget, uag-
tet Synsmændene i saa Henseende havde væ-
ret udnævnte, paastod vedkommende Credi-
tor at Overformynderen burde erstatte
det Tab, som nu existerede. Denne Paastan[d]
forekom mig ogsaa, efter de Oplysninger, jeg
i den Henseende indhentede, i den Grad grun-
det i den strænge Ret, at jeg ved at meddele
Deres Majestæts Danske Cancellie Erklæring
angaaende de ovenmeldte, Overformynderi-
væsenet vedkommende Sager, hvilke ligefrem
vare qvalificerede til at indtages under Ju-
stitsactionen, troede at burde indstille, om ikke
Actor[184] tillige kunde meddeles Orden til, un-
der samme Sag, at indtale bemeldte Fordring,
der syntes, at være af den Beskaffenhed, at
den burde kunne forfølges uden Bekostning
for Klageren. Men imidlertid maa det,
efter min allerunderdanigste Formening
antages, at Fordringen i sig selv blot kan

[side] 97 

ansees som Gjenstand for privat Søgsmaal. En-
deligen maa jeg allerunderdanigst bemærke,
at den constituerede Bye- og Herredsfoged
Kümmel vel i det Regnskab, jeg har givet
mig den allerunderdanigste Friehed at næv-
ne, endnu har udsat flere Capitaler, men
med Hensyn til hvilke jeg allerunderdanigst
formener, at Justitsraad Sommer ingen-
lunde kan drages til Ansvar. Derimod
bliver Justitsraad Sommer endnu ansvarlig
i Anledning af, at en i Aaret 1805 i Surinam
afdød Smedemester, ved Navn Cornelius
Mickelsen, i en af ham oprettet Disposition,
havde paalagt de af ham indsatte Executores
testamenti at remittere Beløbet af hans i
Surinam efterladte Midler til Magistra-
ten i Middelfarth for af samme at uddeles
iblandt hans i Danmark efterladte Ar-
vinger. Hvor stort et Beløb, Justitsraad
Sommer, der i den nævnte Anledning har
havt betydelige Incassationer ved den en-
delige Opgjørelse faaer at tilsvare, tør jeg

[side] 98

ikke nøiagtigen bestemme, men saa meget er
vist, at han til een af Arvingerne, der er
myndig, skylder Rigtighed for 438 Species.

3.) Da der efterat de under Krigen anlagte

Striib og Vasnæs Batterier vare demolere[de,][185]
ifølge Deres Majestæts General Commissa-
riats Collegii Foranstaltning, blev afholdt
Auction over de dertil hørende Material[i-]
er og Effecter, bleve disse udbragte til et
Beløb af 5887 ^rbd 68 Sk. Sedler og Tegn. Men da
Kjøberne, for største Delen, havde Fordringe[r]
paa Godtgjørelse, som de igjennem bemeldte
Collegium ventede at erholde betalte, paasto[d]
de for saavidt deres ved de kjøbte Ting paa-
dragne Gjæld liqvideret i de dem fornmee[nt-]
ligen tilkommende Fordringer. Vel blev
de nu i den Anledning, da General Commi[s-]
sariats Collegiet ei vilde indlade sig i en
saadan Liqvidation, men derimod til Af-
gjørelse af de ovenmeldte Fordringer lo[d]
Justitsraad Sommer tilstille Anviisninger til

[side] 99.

Beløb 4200 ^rbd, dømte til at betale 5169 ^r 65 Sk.
foruden Renter og Omkostninger; men denne
Sum er imidlertid ikke bleven udbetalt, hvor-
imod Justitsraad Sommer vel har hævet be-
rørte Anviisningers Beløb, men intet deraf
udbetalt til de Vedkommende, af hvilken
Aarsag Fogden har troet ei at burde uden
videre Authorisation effectuere Execution[186]
for den de Vedkommende idømte Sum. For-
uden førberørte 4200 ^rbd, hvilke han har hæ-
vet og forbrugt uden nogen Hjemmel, skyl-
der han nu selv for Ting, som han ved be-
meldte Auction har kjøbt. 320 ^rbd, ligesom
der endnu, naar sidstmeldte Sum lægges til
de 5169 ^rbd 68 Sk., som nogle Kjøbere vare til-
dømte at betale, bliver tilbage 398 ^rbd, hvor-
for der ikke er gjort Rede. Men for de
320 ^rbd kan han blot ansees som simpel De-
bitor og de 398 ^rbd er han ikke overbevist
om at have forvandsket[187].

[side] 100

4.) Som Medlem af Havnecommissionen i
Middelfarth har Justitsraad Sommer i Aaret
1816 af bemeldte Commissions Kasserer
modtaget 2^de Summer til Beløb tilsammen
1400 ^rbd, som i Regnskabet for Havnekassen
ere anførte som udlaante til Sommer.
I Henseende til dette Laan er der fra
det Kongelige General Toldkammer og Com[-]
merce Collegii Side gjort Udsættelse paa
Grund af at Justitsraaden ikke har præster[et]
rescriptmæsig Sikkerhed for Summen. der
ikke siden er betalt.

5.) Af Brandhjelpspenge har jeg fundet, at der
fra Justitsraad Sommers Embeds Tid mang-
lede Rigtighed for 715 ^rbd 91 Sk.; men heraf skulle
126 ^rbd 83 Sk. endnu udestaae hos forskjællige
af dem, som under Jurisdictionen vare plig[-]
tige til at erlægge disse Biedrag, og den
øvrige Deel har han undskyldt sig med at
være incasseret af en af hans forrige Comptoir[-]

[side] 101

betjente, navnlig Madsen, mod hvem han i An-
ledning af denne og flere Incassationer, hav-
de anlagt Sag ved Baag Herredsting -

6.) Af Kongelige Skatter manglede Rigtig-
hed for a.) 986 ^rbd ½ Sk. Sølv, som efter den ved
Frd. af 1^ste October 1802 paabudne Bygnings-
Afgift skulde have været erlagt. b.) 117 ^rbd 61½ Sk.
af den ved samme Forordning befalede Af-
gift af Jorder. c) omtrent 145 ^rbd af de ved Frd.
af 8 Februar 1810 befalede Afgifter, deels af
Eiendomme, som overdrages til Eie eller i
Fæste, deels af Arv og d.) 115 ^rbd  83½ Sk. af den ved
Frd. af 12 September 1792 paabudne Collateral[188]
Afgift af Arv, foruden 13 ^rbd 6½ Sk. til Justits-
fondet. Men uagtet Justitsraad Sommer
formeentligen maa ansees ansvarlig for
de her anførte Summer tilsammen; bør jeg
dog ikke undlade at bemærke, at naar und-
tages de under Litr d. anførte 115 ^rbd 83½ Sk.
og en ubetydelig Deel af de under Litr c om- 

[side] 102

meldte Afgifter, er der ikke Grund til at an-
tage, at han virkelig har oppebaaret samme, hvor-
imod han, i Henseende til den største Deel
deraf, ifølge erholdt allernaadigst beneficium
processus gratuiti har anlagt Sag mod de Y-
dende til Inddrivelse af deres Andeel.

7.) Angaaende Godtgjørelse, deels for Ind-
qvartering af de fremmede Tropper, hvilke i
Aarene 1807 og 1808 have været indqvarterede
i Danmark, deels for Friebefordringer,
som under Krigen ere præsterede, ere forskjæl-
lige Fordringer indløbne, som deels igjennem
Deres Majestæts Danske Cancellie, deels umid-
delbart fra de vedkommende Klagere bleve
mig tilstillede. Men hvad det sidste Slags an-
gaaer, da kunne de, efter min allerunder-
danigste Formening, ikke falde Justitsraad
Sommer til Last. Thi vel er det oplyst,
at han, til Godtgjørelse for Friebefordrin-
ger, som ere præsterede i de Aar, for hvil-
ke den er krævet, har fra Assens Amtstue

[side] 103

modtaget forskjællige Summer til Beløb 6100 ^r .
Men da alle disse Summer i de vedkommen-
de Kæmner-Regnskaber findes at være, baa-
de tagne til Indtægt og førte til Udgift;
saa forstaaer det sig selv, at Klagerne maa
henvises til dem, som i de vedkommende
Aar have forestaaet Kæmneriet i Middel-
farth. Iøvrigt maa jeg herved tillade mig
allerunderdanigst at tilføie, at uagtet
Ihændehavelsen af de saakaldte Tiingsedler
maa ansees at hjemle de Vedkommendes
Fordringer paa Godtgjørelse; saa er det,
efter de Oplysninger, jeg har erholdt, ikke
udenfor al Tvivl, at jo Betalingen virke-
lig ei sin Tid kan for en Deel eller mue-
ligen endog i det Hele være præsteret.

Hvad den paastaaede Indqvarterings Godt-
gjørelse betræffer, da følger det af Sagens
Natur, at de, som ere i Besiddelse af Ind-
qvarterings Billetter, ogsaa maa ansees be-
rettigede til derefter at kræve Godtgjø-

[side] 104

relse, saalænge denne ellers ikke bevises at
være erlagt. Og da den Erstatning, der un-
der Jurisdictionen er bleven udbetalt for
Indqvartering af fremmede Tropper, efter
hvad jeg har bragt i Erfaring, er skeet af
Sommer eller paa hans Vegne; saa maa
han ogsaa ansees for den rette Vedkom-
mende, af hvem Erstatningen skal kræves.
Men forsaavidt der spørges om, hvorvidt
Justitsraad Sommer kan siges at have
indesiddet med de af ham, til Godtgjørel-
se af det her omhandlede Slags oppebaar-
ne Summer, eller nogen Deel deraf; da
maa jeg allerunderdanigst bemærke, at det
ved de tilveiebragte Oplysninger virkeligen
er bestyrket, at man ikke altid har iagta-
get, ved Betalingens Erlæggelse at affor-
dre Vedkommende de Billetter, efter hvil-
ke Godtgjørelsen blev givet og at der hel-
ler ikke er holdt virkelig Bog over de Ind-
tægter og Udgifter, som i den omhandlede

[side] 105

Anledning have fundet Sted. Under disse Om-
stændigheder har det derfor ikke været mue-
ligt at komme til noget fuldkommen sikkert
Resultat. Men, hvad der imidlertid med Vis-
hed kan siges, er, at efter en af Justitsraad
Sommer selv opgjort Beregning, der er grun-
det paa nogle Papirer, som under mit Ophold
ved Middelfarth, efter ovennævnte Muncks
Opgivende, bleve fundne, er der af de Sum-
mer, hvilke Justitraad Sommer har oppebaa-
ret til Godtgjørelse for Indqvartering
af de fremmede Tropper, en Rest af 1912 ^rbd
50 Sk. DC.[189] eller Rbpenge[190] Sedler og Tegn 318 ^rbd 69 Sk.,
hvorfor der endnu ingen Rigtighed af ham
er aflagt.

Endnu maa jeg i Henseende til Justitsraad
Sommers Embeds Førelse bemærke, at Pan-
te Registeret for Wends Herred, der er
et simpelt alphabetisk Navne-Register
ikke af ham er efterladt i behørig Orden,
da der fra Aaret 1812 ikkun haves tvende
løse Hæfter, som ikke ere af den Beskaffen-

[side] 106

hed, at der til samme kan sættes fuldkommen
Tillid. Det vil derfor, efter min allerun-
derdanigste Formening, være nødvendigt,
at der føies Anstalt[191] til at der forfattes
et nyt Register, hvilket den constituerede
Bye og Herredsfoged Kümmel ikke troer
sig pligtig til at paatage sig og desuden
nok heller ikke vilde være istand til, at
efterkomme i Forbindelse med de øvrige
ham paaliggende Embedspligter. -

Sluttelig bemærkes allerunderdanigst,
at der til Sikkerhed for en Deel af den
Gjæld, hvorfor Justitsraad Sommer har at
aflægge Regnskab til det Offentlige er, i-
følge Stiftamtmanden, Kammerherre Ce-
derfeldt de Simonsens Foranstaltning un-
der 18 og 19 Januari 1819 lagt Seqvester paa
nogle Justitsraad Sommer tilhørende
Eiendomme, nemlig tvende Skov-Par-
celler, som under Forretningen bleve vur-

[side] 107

derede til 4000 ^rbd Sedler, den under N^o 1 i
Middelfarth beliggende Gaard, som jeg oven-
for har havt Leilighed til at nævne, hvil-
ken blev ansat til Værdie af 2340 ^rbd Sølv
og en Løkke[192], Bjerget kaldet, der skal inde-
holde et Areal af omtrent 12 Tdr Land af
frie Hovedgaards Taxt, som blev vurderet
til 2000 ^rbd Sedler. - Foruden de nævnte Eien-
domme har Justitsraad Sommer endnu en, i
Aarhuus Amt paa Urup Mark beliggende Gaard,
Peterslyst kaldet, der har henimod 2½ Tdr
frie Hovedgaards Taxt og hvortil hører en Par-
cel af omtrent 1 Tdr 2 Skp. 2 Fdk ufrit Hartkorn,
samt Konge Tiende[193] af 50 Tdr 2 Skp 1 Fdk 1 Alb.
Men uagtet jeg ikke seer mig istand til
at bestemme, hvor stor en Sum der for nær-
værende Tid vil kunne udbringes af de
nævnte Eiendomme; er det dog vist ikke
at haabe, at der ved sammes Realisation
vil kunne erholdes saa stort et Beløb, som

[side] 108

der udfordres til at dække de Summer, hvil-
ke Justitsraad Sommer ifølge Foranførte
vitterligen har at tilsvare. Naar han deri-
mod ved flere Leiligheder har paaberaabt sig,
at der for de Capitaler, til Sikkerhed for
hvilke det ovenmeldte Seqvester er lagt,
ei skal kunne affordres ham mere, end
der virkeligen maatte udkomme af bemeldte
Eiendomme, fordi han har været ude af Stand
til at realisere samme, imedens de formeent-
ligen endnu vare tilstrækkelige til at dæk-
ke hans Gjæld; maa jeg herved allerunder-
danigst bemærke, at det vel ved Deres
Majestæts allerhøieste Resolution af 10^e.
April 1819 allernaadigst blev fastsat, at
saafremt Justitsraad Sommer ikke inden
4 Dager aflagde samtlige resterende Regn-
skaber, skulde disse paa hans Vegne opgjøres,
og de seqvesteerede Eiendomme realise-
res; men at jeg ikke har fundet, at Justits-

[side] 109

raad Sommer, hvem det først paalaae at besør-
ge Regnskaberne aflagt, førend min An-
komst til Middelfarth, havde gjort noget Skridt
dertil. At iøvrigt Justitsraad Sommers
Gjæld til det Offentlige mueligen hidrører
mere fra Uorden[194], Mangel paa Tilsyn med
hans Betjente[195] og for stor Tillid til hans Eien-
domme, hvilke i sin Tid ei have været
ubetydelige, end fra uredelig Hensigt, fin-
der jeg ikke usandsynligt. -

Hvad den nærværende Embeds Forvalt-
ning i Middelfarth og Vends Herred angaaer,
da finder jeg, med Hensyn Deels, til den
Tilstand, hvori den constituerede Bye og
Herredsfoged, Procurator Kümmel har over-
taget Bestyrelsen, deels til Jurisdictionens
Vidtløftighed[196], samme i Almindelighed
upaaklagelig. Med Registrerings, Vur-
derings og Forseglings Forretningerne i de
under Herredet henhørende ubetydelige
Skifter, er der forholdt her paa samme
Maade, som jeg ovenfor allerunderdanigst

[side] 110

har havt Leilighed til at nævne i Henseende
til andre Jurisdictioner. Men i Henseen-
de til selv Behandlingen af Skifterne fin-
der jeg mig ikke foranlediget til nogen
Erindring, som kunde ansees at være af Bety-
denhed.

De Capitaler som for nærværende Tid
beroe under Wends Herreds Overformynderie, udgjør, foruden
10,575 ^rbd 15 Sølv og 7004 ^rd 14½ s S: og T:, hvorfor der er givet
Arvingerne Udlæg i de af Arveladerne efter-
ladte Eiendomme, 33,257 ^rbd 47 Sk. Sølv, /: hvoraf
8083 ^rbd 5½ Sk. indestaar i Kongelige Obligationer :/
samt 13,554 ^rbd i Sedler. For en af de under
bemeldte Beløb indbefattede Capitaler, stor 3371 ^r,
som skyldes af Etatsraad Hansen af Bram-
strup[197], har denne givet Sikkerhed i trende
Panteobligationer til Beløb 3941 ^r, men den
ene af disse stor 1666 ^rbd 64 Sk. skal ikke virke-
ligen af ham være blevet tilstillet Over-
formynderiet, i hvilken Anledning der
igjennem Stiftet er indledt en Correspon-

[side] 111

dence, hvorefter Sagen ventes at være, eller
dog at ville blive berigtiget. Af de øvrige
Summer gives der, foruden dem jeg oven-
for allerunderdanigst har berørt i alt
omtrent 3 a 4000 ^rbd, som for Tiden maa an-
sees usikre. Men iøvrigt synes Sikkerhe-
den temmelig god.

Bestyrelsen af Overformynderiet i Mid-
delfarth Bye er for nærværende Tid betroet
Borgerne West og Lorentzen[198], men bestyres
for det meste paa deres Vegne ved Procura-
tor Christensen[199]. De Capitaler, som henhøre
derunder beløbe sig i alt til 5883 ^rbd 44 Sk.
Sølv, 800 Rbd rede Sølv og 5298 ^rbd 85 Sk. Sedl og Tegn;
og heraf er der under Overformynderiets
umiddelbare Bestyrelse, foruden de for-
bemeldte 800 ^rbd r. Sølv, ikkun et Beløb af 2474 ^r
Sølv og 996 ^r 12 Sk. Sedl. og Tegn, da der, for de
øvrige Summer, i Overeenstemmelse med
tinglæste Extracter[200], er givet Udlæg i de
af de Afdøde efterladte Eiendomme. Af

[side] 112

Obligationerne er der een, som er udstædt
af Byens Kæmner Kasse til Beløb 310 ^rbd 80 Sk.
Sølv, som i Overeenstemmelse med Overfor-
mynderie Protocollen har beroet hos den
vedkommende Værge, der har været en Gjæst-
giver Søren Nielsen, men hvilken Obligation
i en Række af Aar har været savnet. Da
man imidlertid har bragt i Erfaring, at
Capitalen skal være skjænket til Apotheker
Eilschows[201] Børn i Ribe, har man desan-
gaaende indladt sig i Brevvexling med
ham. Da Gjælden er erkjendt af Kæmner-
kassen, er der iøvrigt ikke noget Tab at
befrygte paa Grund af Savnet af denne
Obligation, og de andre under Overfor-
mynderiet umiddelbart beroende Capita-
ler synes ret vel sikkrede.

Hvad Skjøde og Panteprotocollerne an-
gaaer, da finder jeg forsaavidt angaaer
den Tid, i hvilken den constituerede Bye
og Herredsfoged har fungeret, ikke videre

[side] 113

at erindre, end hvad jeg allerede ovenfor har
givet mig den allerunderdanigste Friehed
at bemærke, ligesom jeg heller ikke finder
noget væsentligt at relevere[202] i Henseende
til hans øvrige Embeds Forhold.

Sluttelig vilde Deres Majestæt allernaa-
digst tillade mig, inden jeg forlader den
omhandlede Jurisdiction, at nævne en af
Hindsgauls nuværende Besidder, Kammer-
junker Fønz[203] understøttet allerunderda-
nigst Ansøgning fra Øen Fænøes Beboere,
hvilken ved mit Ophold i Middelfarth blev
mig overleveret, og som jeg iøvrigt har
givet mig den Friehed, at tilstille Deres
Majestæts Danske Cancellie. Denne gaaer
ud paa, at bemeldte Øe, saavelsom Hinds-
gaul Hovedgaard, der tilligemed hiin, i Hen-
seende til Fattigvæsenet samt Skolevæse-
net er forbundet med Middelfarth Bye,
maatte i Fremtiden udgjøre et særskildt
Skole og Fattig-District og saaledes frie-

[side] 114

tages for, i de nævnte Henseender, at deeltage
i de Byen paaliggende Byrder. Da Fænøes
Beboeres Børn, formedelst Beliggenheden,
især om Vinteren, vanskeligen kunne besøge
Skolen i Middelfarth, men hine derhos ikke ville
være istand til, at lønne en Skolelærer og
bestride de øvrige nødvendige Bekostninger
til en Skoles Oprettelse for dem, med min-
dre de understøttes af Hindsgauls Besidder,
som naturligviis ei vil Biedrage til Ind-
retningen uden tillige at fritages for Af-
gift til Middelfarth Skolevæsen; synes
Ansøgningen efter min allerunderdanigste
Formening at fortjene at tages i aller-
naadigst Overveielse. Men da Middel-
farth Byes Skolevæsen ingenlunde er
i den Forfatning, at samme kan undvære
noget Biedrag, hvorpaa det for Tiden kan
gjøre Regning, skjønner jeg imidlertid ikke
at Planen vil kunne iværksættes uden under
den Betingelse, at Byen kunde erholde nogen
Godtgjørelse for det Tab, den derved vilde lide.

[side] 115

Bogense.

Denne Bye, som ikkun har 192 Huse og Gaar-
de, talte i afvigte Sommer 1023 Sjæle. Uag-
tet der vel ikke spores betydelig Velstand,
synes Forfatningen dog i det Hele at være
meget fortringligere end i Middelfarth. -
Foruden 6 Brændeviinsbrændere gives
der 90 næringsbrugende[204] Borgere, hvoriblandt
18 Handlende. De Skibe, som tilhøre Byens
Indvaanere, bestaae i 8 Jagter og 2 Slup-
skibe.[205] - Jorder eller saadanne Eiendomme,
som kunne bringe Communen nogen betydelig
Indtægt, eier Byen ikke.

Fattigvæsenet eier, foruden nogle
Korn Afgifter, 3592 ^rbd 68 Sk. Sølv, men har
derimod en Gjæld af 900 ^rbd Sedler at til-
svare. I afvigte Aar udgjørde de Beløb,
som maatte lignes paa Borgerne 284 ^r 22 Sk.

[side] 116

Iøvrigt tilhører det 5 Huse, af hvilke et
beboes af 4 gamle Enker, men de øvrige
besiddes endnu af Eierne og tilfalde først
Fattigvæsenet til Fuldkommen frie Dis-
position efter deres Død.

Kirken er ret vel vedligeholdt, og
dens Formues Tilstand god. Foruden
dens Jorder, som skulle udgjøre over 16 Tdr
Land, eier den Halvdelen af det tiendeplig-
tige Hartkorn, som tilhører Byens Indvaa-
nere og som udgiør omtrent 50 Tdr og i Ca-
pitaler har den 2845 ^rbd Sølv, foruden 958 ^rbd
Sedler og 107 ^rbd rede Sølv, som den har til-
gode i den forrige Kirkeværges, Kjøb-
mand Jørgensens Opbudsboe.[206] I Aaret 1819
var dens Indtægt 993 ^rbd 44 Sk. Sedl. og 347 ^rbd 22 Sk. r.
Sølv og Udgifterne omtrent af lige Størrelse.

Skolebygningen er ligeledes i god Stand
og afgiver passende Leilighed. Men dens

[side] 117

Formue er ikke betydelig. Den bestaaer væsent-
ligen i 2805 ^rbd, hvoraf Fattigkassen skylder
250 ^rbd Sølv og den øvrige Deel indestaaer i-
blandt Odense Stifts Midler. I forrige Aar
udgjorde Udgifterne 942 ^rbd 69 Sk., hvorimod
dens Indtægter, foruden det Beløb, som
egentligen skulde tilveiebringes ved Lig-
ning, ikkun udgiorde 378 ^rbd 24 Sk. Men da
det ved Kongelig Resolution af 21 Junij
1807 er allernaadigst tilladt, at Kirken for-
saavidt den dertil er i Stand, maa komme
Skolen til Hielp med Biedrag indtil 400 ^rd
aarlig, formeentes, at der paa denne Maa-
de kunde tilveiebringes 164 ^rbd, saa at
Ligningen kunde indskrænkes til 400 ^rbd

Raadhuset, som er beliggende paa et af-
sides Sted i Byen, har foruden en Arrest,
der er i nogenledes god Stand, ikkun et
eneste Værelse og dette er aldeles forfal-
den. Men kort førend min Ankomst
til Bogense, var af Stiftet givet Ordre til

[side] 118

at en Licitations Forretnng skulde afholdes
over de nødvendige Reparationer.
Retten holdes paa Grund af Raadstuens
slette Tilstand i en Byefoged Friis til-
hørende Gaard i et dertil upassende
Locale.

Hvad angaaer Justitsforvaltningen, som
i det Hele er betroet bemeldte Byefoged
Friis, der tillige er allernaadigst beskikket
til Byeskriver; da har jeg ikke forefundet
den Orden og Nøiagtighed i Bestyrelsen,
som man billigen kunde vente i en Juris-
diction af saa liden Omfang, som den i
Bogense. Ifølge en mig fra det Konge-
lige Danske Cancellie ved min Afreise
her fra Staden meddeelt Fortegnelse
manglede der, deels forskjællige Brand-
forsikringsvæsenet i Bogense Bye vedkom-
mende Documenter, deels Rigtighed for
Brandhjelpspenge for Aarene 1815, 1817
og 1818 til Beløb 510 ^rbd 69 Sk. Sedler og Tegn, for-

[side] 119

 den Brandhjelpspengene for 5 Qvartaler for
Aarene 1818, 1819 og 1820; og uagtet jeg allerede
under 28 October f A fra Middelfarth havde
tilskrevet Byefoged Friis om at besørge
disse Mangler berigtigede, var dog intet
deraf ved min Ankomst til Bogense iværk-
sat, hvorimod han vel foregav, at en Deel
af de bemanglede Summer vare indbetalte;
men ved senere at erkyndige mig herom
ved Amtstuen, fandtes det, ikke at være
Tilfældet. Af de eligerede Mænd, som i
Almindelighed vare misfornøiede over
Byefogdens Forhold mod dem, blev i
Særdeleshed anført: 1.) at der uden Nød-
vendighed blev paalignet Communen Af-
gifter, hvortil der formeentligen maatte
haves den fornødne Beholdning 2.) at der
af Kæmnerkassen var forskudt Byefoged
Friis 90 ^rbd til Indvexling[207] af de i Octo-
ber 1818 indløste 12 Rigsbankskillinger Tegn,
hvorfor Kæmnerkassen ingen Godtgjørelse
 

[side] 120

havde erholdt og 3.) at der for en Deel Aar
siden /: hvilket kunde de ikke nøiagtigen
angive, men efter deres Beskrivelse var
det i Aaret 1814 :/ skulde være Byen til-
lagt en Godtgjørelse af omtrent 200 ^r i
Erstatning for en Broes Anlæg i Nærhe-
den af Bogense, men hvilken Erstatning
heller ikke skulde være kommet Byen
tilgode. Hvad nu den første Erindring an-
gaaer; da maa jeg allerunderdanigst bemær-
ke, at der paa den Tid, da jeg undersøgte
Justits og Politievæsenet i Bogense ifølge
Deres Majestæts Danske Cancellies Befa-
ling svævede en Sag for Retten, der var
anlagt mod den forrige Kæmner Gre-
sted, som efter de Oplysninger, hvilke
da vare tilveiebragte, maatte antages
ved hans Fratrædelse fra Kæmneriet
i Aaret 1819, at være bleven Byen skyldig
en Beholdning af 1129 ^rbd 54 Sk., samt at Kæm-
ner Regnskabet for den sidste Halvdeel af be-

[side] 121

meldte Aar, som er aflagt af den nuværende
Kæmner først var tilhændekommet Byefogden
nogle faae Dage førend min Ankomst. Da nu
Byefogden, deels paa Grund deraf, deels med
Hensyn til at han, efter Angivende, som Føl-
ge af en foregaaende Sygdom endnu var svag,
udbad sig Udsættelse med de oeconomiske
Regnskabers Aflæggelse til Aarets Udgang,
troede jeg den Gang at maatte acqviestere
derved, uden at kunne indlade mig i nøyere
Undersøgelse om den her omhandlede Post,
der maatte opklares ved Aflæggelsen af Regn-
skabet. I Henseende til de under N^o 2 berørte
90 ^rbd, paaberaabte han sig ligeledes Regnska-
bet, hvori derfor skulde blive aflagt Rigtig-
hed[208]. Hvad derimod angaaer den under N^o
3 nævnte Godtgjørelse af 200 ^rbd, da erklære-
de han sig aldeles uvidende derom. Paa Ste-
det kunde der nu, efter de ufuldstændige Op-
lysninger, som af de eligerede Mænd vare
mig meddeelte, ingen Undersøgelse desan-
gaaende anstilles. Men da jeg ved senere
Efterspørgelse i Odense Amtstue bragte i

[side] 122

Erfaring, at Byefoged Friis i Aaret 1814 virke-
ligen ifølge den daværende Stiftamtmands
Ordre havde hævet 198 ^rbd, som af Bogense Kæm[-]
nerkasse var forskudt til Betaling for en
Steenkistes[209] Nedlæggelse paa Landeveien; til-
skrev jeg ham under 13 December f A for i den
Anledning at affordre hans yderligere Erklæ[-]
ring. Denne har jeg ogsaa efter min Tilba-
gekomst her til Staden modtaget og i det
dermed fulgte saakaldte Vej Regnskab, der
er dateret d. 30 November 1816, men som først un[-]
der 20 December f A er bleven forevist og atte-
steret af de eligerede Mænd, findes vel en
saadan Sum, som den nævnte at være taget
til Indtægt, men der er imidlertid ikke gjort
saadan Rede for at Kæmnerkassen virkelig
har erholdt den omhandlede Godtgjørelse,
at Byefoged Friis derved kan siges, i den
omhandlede Henseende, at have gjort vedbørlig[210]
Rede for sig. Hvad iøvrigt angaaer Udførel-
sen af de Embeds Forretninger, som uden-
for de magistralske Forretninger paaligge

[side] 123

Byefoged Friis, da har jeg ikke fundet mig
foranlediget til saadanne Erindringer, med
hvilke jeg skulde tillade mig at uleilige De-
res Majestæt og de Embedet vedkommende
Protocoller findes i behørig Orden. Ikkun
skal jeg tillade mig allerunderdanigst at
nævne, at han, uagtet jeg med Hensyn til
de Misbrug, som kunde foranlediges ved,
i Henseende til Dokumenters Tinglæsning
at afvige fra den i Loven 1-3-7 foreskrev-
ne Orden, har gjort ham opmærksom paa, at
han har feilet ved, undertiden at tinglæse
Documenter efterat Retssagerne vare fore-
tagne; ei har troet sig beføiet til at følge
den ham meddeelte Anvisning, hvorpaa jeg
ved at indberette ovenmeldte Omstændig-
heder til Deres Majestæts Danske Cancellie,
tillige, har gjort samme opmærksom.

Overformynderiet er for nærværende Tid
betroet Borgerne Buchardt og Krøll, men
bestyres egentligen paa dennes Vegne af

[side] 124

Postmesterens Fuldmægtig, Monrad. Det er
imidlertid i god Orden og Sikkerheden for
Capitalerne, som udgiøre 14,071 ^rbd 12 SK. Sølv,
/: hvoraf 700 ^rbd i Kongelige Obligationer :/ og
7798 ^rbd Sedler, er efter min allerunderda-
nigste Formening god.

Hvad Brandvæsenet angaaer, da har Byen
3 Sprøyter, som alle befandtes at være i
god Stand. -

Grevskabet Gyldensteens Birketing ad-
ministreres af Birkedommer Andkjær,[211] som
Dommer og Skriver. Hans Embeds Protocol-
ler har jeg fundet i behørig Orden og har
intet mod Behandlingen af Sagerne at erin-
dre.

I Henseende til Grevskabet Scheelenborgs
Birk, hvor Procurator Møller[212] er allernaa-
digst beskikket til Birkedommer og Skriver,
har jeg heller ikke videre at erindre, end
at jeg har fundet de, Jurisdictionen ved-
kommende Protocoller i god Orden og Be-

[side] 125

handlingen af Sagerne vedbørlig.

Kjerteminde

Denne Bye, hvis Jurisdiction er den sid-
ste, jeg skal have den Ære at omtale, synes
i Rangen at være den 3^die af Odense Amts
Kjøbstæder. Antallet af Huse og Gaard-Num-
merne ere kun 252; men da jeg opholdt mig
i Byen, talte den 1450 Sjæle. Af Fartøyer
haves her i alt 9 Skibe og 18 store saa kaldte
Beltbaade, hvilke sidste bruges til Fiskerie,
som der er en betydelig Næringsvei og hvor-
ved der i sidste Sommer med enkelte af de
nævnte Baade endog skal være fortjent ind-
til 5 a 600 ^rbd.

I den Afgift, som svares til den saakaldte
Langebroe, har Byen en ei ubetydelig Ind-
tægt og uagtet dens Jorder, som ere inddeel-
te i 13 Lodder, ikke give Communen nogen
meget stor Indkomst, synes de dog at være
til ikke liden Gavn for Borgerne. -

[side] 126

Fattigvæsenet eier, foruden et Hospital
for 8 Fattige, en Gaard, hvori 34 Almisse-
Lemmer have Huuslye. Men dets Capitaler
ere ikke store og Fattigskatten derfor desto
betydeligere. I Aaret 1819 udgjordes den
over 1602 ^rbd.

Kirken er vel vedligeholdt og dens Ind-
komster ere saa betydelige, at uagtet Ud-
gifterne for Aaret 1819 beløb sig til 854 ^r
76 Sk. havde den dog en Beholdning af 861 ^r
50 Sk.

Borgerskolen besøges af et Antal af
250 Børn og i de 2^de nederste Klasser med-
deles Underviisnigen /: der forestaaes af
Skolelærer og Dannebrogsmand Nielsen :/
som det synes, med Held, i Overeenstem-
melse med den Lancasterske Methode.[213]
Skolebygningen er vel vedligeholdt. Dette
er ogsaa Tilfældet med Raadhuset. -

I Henseende til Brandvæsenet undlader
jeg ikke allerunderdanigst at bemærke, at

[side] 127

Byen har 3 Sprøyter, som befandtes at være
i god Stand. -
Jeg maa iøvrigt i Henseende til denne
Jurisdiction tillade mig den allerunder-
danigste Bemærkning, at da jeg i December
f A ankom dertil, var Byefoged Schou,
der i flere Aar har allernaadigst været
samme betroet, et Par Maaneder iforveien
nemlig den 10 September ved Døden afgaaet,
og den da constituerede Byefoged, Prøve-
procurator Fich havde følgeligen, paa den
Tid ikkun en meget kort Tid været i
Function. Under disse Omstændighe-
der kunde jeg følgeligen ikke ansee
det hensigtsmæsigt, at anstille nogen
vidtløftig Undersøgelse der, da alt
det, hvorom der kunde blive Spørgsmaal
med Hensyn til den afdøde Byefogeds
Embeds Førelse, maatte afhandles med
hans Stervboe, hvis Behandling saa at sige

[side] 128

netop var begyndt. Jeg skal derfor med Deres
Majestæts allerhøiste Tilladelse blot give mig
den allerunderdanigste Friehed, foreløbigen
at bemærke, at uagtet den afdøde Byefoged
Schou[214] har efterladt sig det almindelige Rygte,
at har var en redelig Mand, har der dog
ikke i enhver Deel af hans Embedsbestyrel-
se hersket den Orden og Nøiagtighed, som
havde været fornødent for at forebygge Tab,
samt derfor allerunderdanigst tilføie, at, efter
de Oplysninger, jeg har været i Stand til at
indhente, formodes der ikke at skulle mang-
le Rigtighed for flere af de Midler, han som
Skifteforvalter har havt under Hænder, end
omtrent 900  ^rbd; men at der foruden hele
Bygnings Afgiften for Aarene 1818 og 1819
endnu skal gjøres Rede for Brandhjelpspen-
gene fra bemeldte Aar og til ultimo Martz
1820 for i alt 2061 ^rbd 73 Sk. og for 529 ^rbd 84 Sk. fra
hvert af de tvende førstnævnte Aar af Hæf-
telsen til Banken. Derimod skal Boet

 [side] 129

rigtig nok have nogle hos forskjællige af Kjer-
teminde Kjøbstæds Borgere udestaaende For-
dringer, som med Hensyn til de ovennævnte
Summer ikke kunne ansees for ubetydelige.
Men deels er det i Henseende til en stor
Deel af dem uvist, hvorvidt samme vilde
blive kjendte gyldige og deels er det usikkert,
hvad deraf vil indkomme; og hvad Boets Eien-
dele angaaer, da bestaaer disse blot i nogle
Effecter af hvelke vist ikke kan indbringes
mere end nogle faae hundrede Rigsbankdaler.

Med Hensyn til Hindsholms Herreds Juris-
diction, der er forbundet med den i Kjer-
teminde Kjøbstæd, bemærkes allerunderda-
nigst, at der ikke vides at mangle Rigtighed
for noget, af hvad den afdøde Byefoged
Schou i Anledning af samme har havt at til-
svare.

Hvad endeligen angaaer Ovenformynde-
riet i Kjerteminde, der for nærværende Tid
bestyres af Kjøbmændene Larsen og Bruun 

[side] 130

da har jeg forefundet samme i meget god Orden.
De Capitaler, som derunder beroe, ere, foruden
7715 ^rbd 17½ Sk. Sølv, som i Overensstemmelse med
tinglæste Skifte-Extracter,[215] ere udlagte i de af
Arveladerne efterladte Eiendomme, 6186 ^rd
53 Sk. Sølv /: hvoraf 4573 ^rbd 45 Sk. i Kongelige Obli-
gationer :/ og 1580 ^rbd 12 Sk. Sedler og Tegn, hvoraf
814 ^rbd 31 Sk. haves i Bankobligationer.

I Henseende til Prøveprocurator Fichs
Bestyrelse af Embedet, skal jeg blot tillade
mig den allerunderdanigste Bemærkning, at
han med Flid og Virksomhed har paa en
hensigtsmæsig Maade anvendt den korte Tid,
hvori det var ham betroet. -

Kjøbenhavn d. 17 Martz 1821

                                                                 Allerunderdanigst

                                                             [sign.]                Lassen.