Assens

Artikler

Assens er anlagt ved et gammelt færgested mellem Fyn og Sønderjylland. En bugt dannede en god naturlig havn, og beliggenheden ud til Lillebælt var fordelagtig for handel og transport.

Middelalderbyen

Byen blev formentlig købstad i 1200-tallet. Færgestedet spillede allerede i middelalderen en betydelig rolle, og navnlig i 1500-tallet udførtes en større kvægeksport fra byen. Men selvom mange Assens-købmænd var ganske velhavende, var byens oplandshandel ikke overvældende.

Købstaden 1536-1850

I 1600-tallet blev Assens hårdt ramt af både svenskekrigene og de dårlige handelskonjunkturer, og byen stagnerede. Dog var byen fortsat det vigtigste færgested mellem Jylland og Fyn. I slutningen af 1700-tallet begyndte det igen at gå fremad for byens næringsliv. Skibsfarten fik atter betydning, og i 1822 blev havnen fornyet. Men med etableringen af jernbanen til Middelfart i 1865 fik Assens ikke blot skærpet konkurrence fra nabokøbstaden mod nord, men tillige fra en række nye stationsbyer langs jernbanestrækningen. Med tabet af Sønderjylland i 1864 blev færgeforbindelsen desuden indstillet.

Kobberstik af Assens ca. 1799

Kobberstik af Assens omkring 1799. Fra: 'Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun'.

Industrialisering og byvækst

Assens var i slutningen af det 19. århundrede kun i ringe grad industrialiseret, og handel og håndværk var stadig byens hovederhverv. Dette var tilfældet, selvom byens ellers gode opland blev hæmmet af den fynske hovedjernbane, der skar igennem byens traditionelle opland, men ikke førte til byen selv. Dog åbnede en privat jernbanestrækning til Tommerup, som satte Assens i forbindelse med Odense i 1884, og året efter udvidedes havnen med et helt nyt havnebassin. Byens erhvervsliv domineredes af sukkerfabrikken, der ved århundredeskiftet havde mere end 300 arbejdere tilknyttet. Handelen havde nogen fremgang i perioden, og befolkningen fordobledes i løbet af 1800-tallet.

Industribyen 1900-1970

Med Genforeningen i 1920 fik Assens atter mulighed for at åbne færgeforbindelsen til Sønderjylland, og den fungerede frem til 1972. I 1900-tallet havde Assens en middelstor industri. Sukkerfabrikken var stadig dominerende, men også forskellige metal- og levnedsmiddelvirksomheder havde slået sig ned i byen. Rollen som oplandsby var dog ligeledes vigtig, men som handelsby lå den dog, som de fleste øvrige fynske købstæder, i skyggen af Odense, og århundredet ud forblev væksten beskeden. Således forøgedes indbyggertallet kun fra cirka 4.600 i 1901 til godt 5.800 i 2004, hvilket svarer til en vækst på 25 procent.

Efter industrien: 1970 til i dag

Assens har ud over administrative funktioner en alsidig industri og flere handelsvirksomheder. Industrien, der i 2002 sammen med håndværk stadig beskæftigede hele 28 procent af de erhvervsaktive assensborgere, dækker blandt andet et mindre skibsværft, metalindustri og kemisk industri samt Bryggeriet Vestfyen. Daniscos sukkerfabrik, der i mere end hundrede år hørte til egnens største arbejdspladser, blev lukket i december 2006. Seks vestfynske kommuner med et samlet indbyggertal på 41.816 blev ved kommunalreformen i 2007 lagt sammen til Assens Kommune, hvori Assens er det administrative centrum. Byen havde i 2004 5.841 indbyggere.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden

 

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1200 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk