Middelalderbyen

Byen blev befæstet med voldgrave allerede omkring 1200, og den fik formentlig købstadsprivilegier i første halvdel af 1200-tallet. Svendborg blev i løbet af middelalderen Fyns næststørste by. Byen nød især godt af det gode sildefiskeri i Øresund, som varede frem til midten af 1500-tallet.

Købstaden 1536-1850

Svendborg havde officielt ret til oplandshandelen på Tåsinge og de mange mindre sydfynske øer, samt et område på Fyn, og det lykkedes i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet at fastholde en betydelig oplandshandel. Svendborg blev i denne periode Fyns førende søfartsby, men de gode tider fik en brat ende med svenskekrigene i 1650’erne, hvor Svendborgs skibe blev ødelagt. Herefter stagnerede byen i en lang periode, og først hen imod slutningen af 1700-tallet begyndte byen atter at hævde sig som søfartsby. I begyndelsen af 1800-tallet etableredes et betydeligt skibsbyggeri, og havnen blev moderniseret. Som konsekvens heraf fik Svendborgs søfart et mærkbart opsving, og handelen blomstrede generelt.

Kobberstik af Svendborg fra omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun 

Industrialisering og byvækst

Fra midten af 1800-tallet oprettedes den første metalindustri, og siden fremkom et meget stort antal virksomheder inden for især levnedsmiddelindustrien. Allerede omkring 1890 ernærede næsten halvdelen af byens indbyggere sig ved industri og håndværk. Det 19. århundrede var én lang vækstperiode for byen, og indbyggertallet seksdobledes i løbet af århundredet til 11.500 indbyggere ved århundredeskiftet. Maskinfabrikken Lange, Jensen & Co. var på det tidspunkt blandt de største virksomheder, og den beskæftigede omtrent 250 arbejdere. Svendborg fik jernbaneforbindelse til Odense i 1876, og omtrent samtidig åbnede en lang række dampskibsruter i det sydfynske øhav med Svendborg som udgangspunkt. Havnen bestod i begyndelsen af det 19. århundrede kun af en mindre anløbsbro af træ, men den blev udbygget flere gange i løbet af århundredet. Skibsfarten havde i slutningen af det 19. århundrede da også stor betydning for byen, og handelsflåden hørte til de absolut største i provinsen. Allerede i 1852 oprettedes en navigationsskole, som skulle blive den første af adskillige søfartsuddannelser i byen.

Industribyen 1900-1970

Den kraftige befolkningsvækst fortsatte også ind i det 20. århundrede, om end ikke i helt samme tempo, og Svendborg udviklede sig til at blive en endnu væsentligere industri- og uddannelsesby. Især levnedsmiddel-, jern- og metalsektoren blev vigtige erhverv, men den traditionelt stærke forbindelse til havet forblev ligeledes væsentlig. Således blev et af byens adskillige værfter, Svendborg Skibsværft, der i 1907 blev anlagt på en kunstig ø i byens hjerte, hurtigt byens største virksomhed. Også på uddannelsesområdet blev byen et betydeligt center – især for maritime uddannelser (i dag har Svendborg flere søfartsskoler samt en navigationsskole, en dykkerskole og en maskinmesterskole). Positionen som Sydøstfyns og øernes vigtigste transport- og handelscentrum blev styrket i perioden, hvilket til dels kan skyldes den forholdsvis store afstand til det regionale center, Odense, der bevirkede, at byens oplandshandel – modsat de fleste andre fynske købstæders – forblev relativt uberørt af konkurrencen fra Odense.

Efter industrien 1970 til i dag

Det engang så betydningsfulde værft beskæftigede så sent som i 1980’erne op til 800 mand, men efter at have været lukningstruet flere gange i løbet af 1990’erne, drejede værftet endeligt nøglen om i 2001. Vindmøllefabrikanten Vestas har siden haft mølleproduktion på en del af det tidligere værftsareal. Om end Svendborg stadig er en betydelig industriby, beskæftiger serviceerhvervene på denne side af årtusindeskiftet næsten 60 procent af byens erhvervsaktive. Udover at have en stor offentlig sektor med adskillige uddannelsesinstitutioner, et sygehus, der hører til byens største arbejdsgiver m.m., har Svendborg samtidig formået at blive en populær turistby for især lystsejlere. Byen havde i 2008 27.318 indbyggere.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.