Artikler
Rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk har siden 1886 anvendt en hvid syvtakket stjerne på blå baggrund som logo. Det kendes i dag som ’Mærsk-stjernen’ og udgør et varetegn for den globale virksomhedsgruppe med hovedkontor i Danmark. Logoets hovedelementer fra slutningen af 1800-tallet er fortsat bevaret, men designet er i tidens løb blevet opdateret og videreudviklet. Først i 1928, hvor varemærkenavnet Maersk Line blev indarbejdet, og dernæst i 1972, hvor logoets visuelle udtryk blev moderniseret. Mærsk-stjernes elementer blev sidst modificeret i 2016 i forbindelse med etableringen af et nyt selskab, og stjernen udgør i dag et stærkt og kendt symbol for Mærsk-koncernen.
Logoets tilblivelse i 1886
Mærsk-stjernen blev første gang anvendt på dampskibet LAURA, som kaptajn Peter Mærsk Møller (1836-1927) overtog i 1886. Han fik inspirationen til logoet efter en hændelse et par år forinden, hvor hans kone Anna Mærsk Møller (1842-1922) havde ledsaget ham på en rejse på barken VALKYRIEN og var blevet alvorligt syg. Hændelsen gjorde stort indtryk på den religiøse Peter Mærsk Møller, der senere beskrev sine følelser – og baggrunden for det nye rederimærke – i et brev til sin hustru:
”Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overbetrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner."
Peter Mærsk Møller traf kort tid efter hændelsen på VALKYRIEN beslutning om at opgive sejlskibe. I stedet ville han satse sin og familiens fremtid på de stadig relativt nye dampskibe. Efter endt uddannelse i Danmark arbejdede Peter Mærsk Møller en tid i England og købte så LAURA i 1886 sammen med en forretningsforbindelse, hvis datter i øvrigt lagde navn til skibet.
Den syvtakkede Mærsk-stjerne, som rederiet A.P. Møller-Mærsk siden 1886 har anvendt som logo. Foto: A.P. Møller Gruppen
Da dampskibet LAURA skulle klargøres, valgte Peter Mærsk Møller at male den sorte skorsten med et blåt bælte og at placere en hvid syvtakket stjerne på hver side. LAURA havde hjemsted i Svendborg og besejlede primært havne i Østersølandene. Peter Mærsk Møller forblev skibets fører indtil 1898, hvor hans ældste søn, Hans Mærsk-Møller, overtog kaptajnsrollen. LAURA bevarede stjernen, indtil skibet blev solgt i 1909.
LAURA under anløb i Stettin i det daværende Preussen. Den hvide stjerne ses tydeligt på skorstenen. Foto: A.P. Møller Gruppen
Videreudvikling af logoet, 1904-1928
I 1904 støttede Peter Mærsk Møller sin søn A.P. Møller (1876-1965) i etableringen af Dampskibsselskabet Svendborg. Også dette familierederi valgte stjernen på himmelblå baggrund som skorstensmærke, og historien gentog sig, da skibsreder A.P. Møller etablerede Dampskibsselskabet af 1912. Som det stadig kan ses på Mærsk-skibe, blev rederiets kontorflag (en vimpel) også designet med de to elementer: stjernen og den lyseblå farve. En afbildning af kontorflaget blev i mange år anvendt på rederiernes brevpapir, brochurer og andre tryksager.
Skorstensmærke og kontorflag blev første gang varemærkeregistreret i 1916. Foto: A.P. Møller Gruppen
Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 havde hver sin flåde af fragtskibe, som samlet benævnes Mærsk-flåden. Rederiernes skibe anløb først havne i Europa, fra 1910 også afrikanske havne, og de første anløb i Nord- og Sydamerika fandt sted i 1913. Operationsområdet blev udvidet til Asien fra 1921.
Rederierne føjede linjefart mellem USA og Asien til aktiviteterne i 1928, og nu blev der udviklet et decideret logo. Formålet var allerede dengang at sikre en tydelig og konsistent kommunikation til kunder.
Maersk Lines skibe havde indtil 1950’erne også plads til passagerer, som var en primær målgruppe, da et decideret logo blev indført fra 1928. Foto: A.P. Møller Gruppen
Mærsk-logoet, 1928-1972
Maersk Lines første logo blev anvendt i omkring 30 år, hvor linjefarten blev udvidet fra USA-Asien med nye ruter mellem Asien-Mellemøsten, Asien-Afrika og sidst Asien-Europa.
I 1960’erne var især større virksomheders reklameindsats blevet professionaliseret, og rederiaktiviteterne i A.P. Møller (tankskibe, linjeskibe og bulkskibe) blev tilføjet forskellige nye udformninger af logoet. Stjernen og den blå farve var stadig de gennemgående træk, men ingen af forsøgene blev varige.
I 1965 døde A.P. Møller, og hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) overtog ledelsen af A.P. Møller Gruppen. Mærsk Mc-Kinney Møller gav opgaven at nyfortolke Mærsk-logoet til den industrielle designer Acton Bjørn (1910-1992), som skulle sikre ”let genkendelighed, tidløshed, fleksibilitet”, samt at logoet skulle være nemt at huske.
Acton Bjørn designede det firkantede logo, som genbrugte de oprindelige elementer fra Peter Mærsk Møllers idé i 1886: stjernen og den blå farve. Sammen med det nye logo udviklede Acton Bjørn et særligt alfabet, der for eksempel anvendes til tekster på siden af containerskibe. Hele det nye koncept blev samlet i en kommunikationsmanual.
Det ”let genkendelige, tidløse og fleksible” nye Mærsk-logo (1972). Foto: A.P. Møller Gruppen
Med udgangspunkt i kommunikationsmanualens principper er dette logo siden 1972 blevet monteret på containere, lastbiler, haleror på fly, bygninger og trykt på brevpapir og i reklamer. Logoet anvendes ikke kun hos Maersk Line, men også i andre af A.P. Møller Gruppens virksomheder som for eksempel Mærsk Olie og Gas (1972-2018) og Maersk Drilling (1972-2019).
Containerskibet SVENDBORG MÆRSK (i Mærsk-flåden 1974-1999) var det første skib med det nye Mærsk-alfabet på skroget. Foto: A.P. Møller Gruppen
Nyt med et blik til det oprindelige, 2013-
A.P. Møller Holding blev etableret i 2013 og fungerer som A.P. Møller Fondens investeringsselskab og moderselskab for A.P. Møller Gruppens virksomheder, herunder A.P. Møller-Mærsk.
A.P. Møller Holdings logo, som blev indført i 2016, har en klar reference til det oprindelige kontorflag fra 1886. Designet blev valgt for at understrege den stiftende familie og virksomhedens lange historie og de værdier, som er grundlaget for virksomhedens drift og udvikling.
Logoets bogstaver blev anvendt af Mærsk-rederierne i 1920’erne, så også her er inspirationen fundet i virksomhedens historie. Foto: A.P. Møller Gruppen