Virksomhedens etablering

Vestas’ historie går tilbage til 1898, da Hans Søren Hansen (1876-1953) grundlagde sin smedevirksomhed i den vestjyske by Lem, smedenes by (herfra er der udgået en lang række større og mindre metalvirksomheder). Sammen med sønnen Peder Hansen (1906-1992) drev han i de følgende årtier firmaet, der ekspanderede i mellemkrigstiden med fremstilling af stålrammer til industribygninger.

På grund af materialemangel lå virksomheden stille under krigen, men sammen med ni kolleger omdannede Peder Hansen i 1945 familiefirmaet til et aktieselskab under navnet Vestjysk Staalteknik, der snart blev forkortet til Vestas. Allerede i 1959 købte Peder Hansen de øvrige aktionærer ud og blev eneejer. I løbet af 1950’erne og 1960’erne ekspanderede Vestas stærkt. Virksomheden udnyttede landbrugets mekanisering og en stærk international industrialisering og vækst til at udvikle en række metalprodukter til både det danske og internationale marked, specielt landbrugsvogne og hydrauliske kraner til lastbiler. I 1960’erne rundede virksomheden 100 ansatte, og ved årtiets slutning eksporteredes næsten hele produktionen.

H.S. Hansen købte smedeforretningen i Lem i 1898. I 1928 lavede H.S. Hansen og sønnen Peder de første stålkonstruktioner, og snart etablerede de Dansk Staalvindue Industri. Efter 2. verdenskrig blev virksomheden omdannet til et aktieselskab og fik navnet VEstjysk STaalteknik A/S. Her ses virksomhedens medarbejdere. Fra: Vestas.com  

Overgangen til vindmøller 1980-1995

Stærkt stigende oliepriser i 1970’erne og en generel økonomisk krise, der fortsatte frem til begyndelsen af 1990’erne, resulterede i nye udfordringer og muligheder for Vestas. Med den såkaldte oliekrise fra 1973 rettedes opmærksomheden mod den forgangne vindmølleteknologi. Da Folketinget vedtog at give skattefradrag til virksomheder, som fremmede udviklingen af vedvarende energi, øjnede Peder Hansen en ny forretningsmulighed. 1970’ernes eksperimenter fik et afgørende skub med den næste oliekrise i 1979. Krisen fik for alvor Vestas til at satse på den nye teknologi. Allerede året efter produceredes de første vindmøller på henholdsvis 15 og 55 kilowatt, og ordrerne på nye møller begyndte at strømme ind.

Det store gennembrud kom, da den amerikanske stat i 1980 indførte en støtteordning på op til 50 % af en mølles pris. I begyndelsen af 1980’erne bestilte en amerikansk virksomhed i Californien flere hundrede vindmøller, som Vestas leverede i de følgende år. Vindmølleeventyret standsede imidlertid brat i efteråret 1985, da man i USA besluttede at indstille de statslige støtteordninger, hvorefter det amerikanske vindmøllemarked kollapsede. Samtidig reduceredes de danske statstilskud. Som et korthus faldt både Vestas og verdens vindmøllemarked sammen. Vestas havde i perioden 1980-1985 flerdoblet antallet af medarbejdere til 8-900 og opbygget et stort produktionskompleks i Lem, men uden at familien Hansen havde udviklet en relevant organisation til at styre den efterhånden store forretning. I 1986 gik virksomheden konkurs. Kreditorerne forlangte, at familien Hansen forlod virksomheden. Mange investorer viste interesse for en ny virksomhed med fokus på vindteknologi. Derfor dannedes i 1987 Vestas Wind Systems A/S, mens alle andre aktiviteter blev frasolgt. Inden længe blev den vestjyske forretningsmand Johannes Poulsen ansat som administrerende direktør i det stærkt formindskede Vestas med blot en tiendedel af bemandingen fra storhedstiden.

For ikke igen at udsætte sig for risikoen ved at være afhængig af et enkelt marked, som eksempelvis det amerikanske, udvidede Vestas sin markedsaktivitet med dannelse af salgsselskaber i USA, Sverige og Italien og indgåelse af joint-venture-selskaber i Spanien og Indien. Vestas nød godt af, at der bredt i Europa viste sig en stigende interesse for at investere i vindmøller. Markedet var imidlertid fortsat begrænset og risikofyldt, fordi det overalt afhang af statslig støtte. Dertil kom nye konkurrenter, som begyndte at bide Vestas i haserne.

Udviklingen fra 1985 til 1995 var præget af fortsat usikkerhed, og Vestas bevægede sig flere gange på randen af konkurs. I samme periode kom der imidlertid gang i udviklingen af vindmølleteknologien. Pionertidens små møller blev erstattet af større og bedre vindmøller. Således lanceredes i 1995 en ny vindmølle med en kapacitet på halvanden megawatt. I samme periode fik man taget hul på at opbygge en professionel organisation, men uden at der helt blev gjort op med familievirksomhedens mangler.

Det globale gennembrud for Vestas og for vindmøller 1995-2005

Fra 1995 gik det stærkt fremad med Vestas og det globale vindmøllemarked. Vindmøllerne fik deres officielle gennembrud som en accepteret energiform i både ilande og vækstlande. På verdensplan mere end tidobledes den installerede vindkraft til knap 240.000 megawatt i 2011, og væksten fortsatte. Vækstpotentialet for vindmøller var stort, eftersom det ved starten af 2010’erne blot dækkede nogle få procent af verdens energiforbrug til el. I mange lande spillede vindmøllerne imidlertid en langt større rolle. F.eks. stod vindmøller for en fjerdedel af elproduktionen i Danmark, men også Portugal, Spanien og Tyskland var langt fremme på dette område. I det hele taget førte Vesteuropa an i udviklingen. I USA var ca. 3 % af elkraften baseret på vindmøller. Det globale potentiale var fortsat stort, ikke mindst i de store vækstlande i Asien og Latinamerika (i begyndelsen af 2010’erne dækkede vindenergi dog blot 1 % af verdens samlede energiforbrug, der helt domineredes af olie, naturgas og kul).

Siden 1995 var Vestas verdens største producent af vindmøller. Andelen af verdensmarkedet kulminerede i 2004 med 34 %, men faldt siden hen i takt med andre landes og virksomheders stigende satsning på vindkraft. I 2011 var markedsandelen reduceret til ca. 13 %. Det skal ses på baggrund af dels en stærk stigning i Vestas’ omsætning og dels en endnu større vækst af det globale vindmarked. Vestas’ største markeder var USA og Canada samt Tyskland, Spanien, Danmark, Italien, Storbritannien, Holland, Sverige og Grækenland i Vesteuropa, Kina og Indien i Asien samt Australien.

Vestas’ omsætning tog fart fra 1995. Fra en omsætning på ca. 900 mio. kr i 1994 steg den allerede året efter til det dobbelte, nåede godt 6 mia. kr i 2000, fordobledes frem til 2003 og nok en gang til 27 mia. kr. i 2005. Fra 2005 fortsatte fremgangen, der kulminerede i 2010 med en omsætning på 53 mia. kr. for at falde til 43 mia. kr i 2011.

I 2011 beskæftigede Vestas 23.000 personer, heraf 8.000 i Danmark. Vestas havde udviklet sig til en global virksomhed med produktions-, salgs- og serviceselskaber i både Europa, Nordamerika og Asien. Næsten 50.000 Vestas-vindmøller var opstillet i ca. 70 lande fordelt på alle kontinenter, og vindmøllerne blev stadig større (op til 7 megawatt; 1 megawatt dækker strømbehovet for 1000 husstande) og mere effektive til at producere strøm. Siden midten af 1990’erne var Vestas vokset til en af Danmarks største virksomheder med aktiviteter i alle verdensdele. For at holde styr på de voksende aktiviteter opbyggedes en professionel organisation for hele værdikæden, for virksomhedens it-systemer og de internationale aktiviteter.

I 1997 gik Vestas på børsen for at få tilført kapital til den fremtidige vækst og udvikling. Det resulterede i, at Vestas blev opkøbt af et hollandsk konsortium med storbanken ABN AMRO i spidsen. To år senere udvidedes aktiekapitalen yderligere. I 2001 takkede Johannes Poulsen af efter næsten 15 år som administrerende direktør og blev erstattet af den hidtidige økonomidirektør, Svend Sigaard. Sigaard præsiderede frem til 2005. I disse år blev der ikke blot strammet op i organisationen, men der indledtes også en ny fase i selskabets historie. De første offshore vindmøller blev leveret i 2002 til Horns Rev, men måtte tages ned igen på grund af fejl i transformatorerne. Det illustrerede sårbarheden i forsyningskæden og gav anledning til at øge selvforsyningsgraden i de følgende år.

I 2004 fusionerede Vestas med den næststørste danske vindmølleproducent, Micon, og under det fælles navn Vestas flyttede man samtidig hovedsædet til Micons lokaler i Randers. Samme år overtog Siemens den danske vindmølleproducent Bonus Energy i Brande. Globale energigiganter som Siemens og General Electric gik for fuld kraft ind i vindmølleindustrien og indledte konsolideringsbølgen. Samarbejdsvanskeligheder mellem Vestas og Micon førte til et ledelsesskifte, og i 2005 blev Ditlev Engel ny administrerende direktør.

Ditlev Engel (f. 1964) blev administrerende direktør for Vestas i 2005. Foto: Vestas.com  

Den globale udfordring – udviklingen fra 2005

Fra 2005 og de nærmest følgende år fokuseredes der internt i Vestas på at gennemføre en reel fusion af de to firmaer, som i alt for høj grad levede videre side om side. Organisationen blev strømlinet og markedsorienteret til at tage livtag med de nye vækstmarkeder i Asien og det øgede fokus på havvindmøller. Samtidig besluttedes det at etablere egne produktionsanlæg i alle hovedregioner, dvs. Nordamerika og Kina, mens Europa blev betjent fra Danmark. Vestas divisionaliseredes omkring de enkelte forretningsenheder, og man tog fat på at opbygge et fælles værdigrundlag for den efterhånden globale virksomhed. Endvidere accelererede it-udviklingen, både internt med introduktionen af et stort system og eksternt i forhold til kunderne med fjernstyring af service og fejlfinding fra det gigantiske computersystem i hovedkvarteret.

Vestas gik ind i 2010’erne med store udfordringer, men også store muligheder. Konkurrencen skærpedes fra stadig større europæiske, amerikanske og asiatiske selskaber, der gennem opkøb og vækst konsoliderede branchen på globalt plan. Danmark var fortsat internationalt centrum for den vindteknologiske udvikling, hvilket tiltrak afdelinger for snart sagt alle store udenlandske vindproducenter. De knyttede an til den vindklynge af underleverandører og vidensinstitutioner, som var opstået i Midtjylland.

En anden udfordring for Vestas var krisen og den begyndende mætning af det europæiske hovedmarked. Med den nye strategi fra ca. 2010 orienterede virksomheden sig langt mere mod alle verdens regioner og ikke mindst de nye vækstmarkeder i Asien. Vindmøllemarkedets afhængighed af statsligt støttede og store projekter skabte imidlertid problemer med at styre Vestas’ forsyningskæde og økonomi. En reorganisering med outsourcing, optimering og forskydning til verdens nye vækstcentre i specielt Asien kom til at præge indgangen til 2010’erne. Som led i det strategiske skifte med stærkere fokusering på globalisering og viden flyttede Vestas i 2011 sit hovedkvarter til Aarhus.

Siden 2005 har Vestas øget sit fokus på udviklingen af havvindmøller. De første havvindmøller blev installeret ved Horns Rev i 2002. Foto: Vestas.com