1944: Bjerringbro Maskinfabrik og Pressestøberi

I marts måned 1944 satte Poul Due Jensen en annonce i den lokale avis, hvor det blev bekendtgjort, at nu åbnede Bjerringbro Maskinfabrik og Pressestøberi. Det var en flot titel til en virksomhed, som da kun bestod af et lille kælderværksted under den villa, hvor ejeren boede med sin familie.  Og hvor den eneste ansatte var Poul Due Jensen. Poul Due Jensen var blevet uddannet som maskinarbejder i 1932 og havde studeret i 1934-35 på Odense Teknikum, men manglede penge til at fuldføre sit studie som ingeniør. Den sidste af Pouls forældre døde, da han kun var 17 år gammel, og de få midler, han fik med fra barndomshjemmet, rakte ikke langt. Mulighed for lidt finansiel støtte fik han dog, da han i 1938 blev gift med den lokale savværksdirektør Martin Bachs (1881-1962) yngste datter Inger (1915-1989).

Avisannonce fra 1944, hvor Poul Due Jensen gør opmærksom på sin nye virksomhed i Østergade i Bjerringbro. Foto: Grundfos

Virksomhedens første pumper: Foss 1, Grundfoss og Dybfoss

Samtidig med, at der i den nye virksomhed blev udført forskelligt smedearbejde, undersøgte Poul Due Jensen mulighederne for at seriefremstille et eller andet nyt produkt. I maj 1945 fik han en forespørgsel på et vandværk til en lokal landmand. Da arbejdet med denne opgave gik i gang, fandt han ud af, at det var svært at finde en brugbar pumpe på det danske marked. Derfor konstruerede han selv en pumpe. Da kunden var tilfreds med resultatet, fremstillede han sammen med sine første medarbejdere endnu 25 eksemplarer, som blev afsat til en grossist i Randers. Dermed var grunden lagt til Grundfos’ ekspansion. I de kommende år blev der løbende ansat flere medarbejdere, og der blev bygget værksteds- og fabriksbygninger i tilknytning til villaen.

Den industrielle fremstilling af pumper går tilbage til 1800-tallet, hvor de grundlæggende principper for de forskellige pumpetyper, som også findes på markedet i dag, blev udviklet. Omkring 1945, hvor Grundfos blev etableret, var de største pumpeproducenter placeret i de gamle industrilande som England, Tyskland, Frankrig og USA, mens mindre pumpefabrikker fandtes i de fleste andre industrilande.  De første pumpetyper, som Poul Due Jensen fremstillede, var stempelpumper, og de blev primært brugt til at hente grundvand op fra undergrunden, så det kunne bruges som drikkevand. Der opstod efterhånden et tæt samarbejde med brøndborere og grossister. I første omgang i Danmark, men efterhånden begyndte virksomheden også at eksportere ud over landets grænser.

Den første pumpetype fik navnet Foss 1, senere fulgte fx Grundfoss i 1946 og i 1947 Dybfoss. I 1953 skiftede firmaet navn til Bjerringbro Pumpefabrik, og 10 år senere blev det ændret til Grundfoss, Bjerringbro Pumpefabrik A/S. I Sønderjylland var Danfoss ikke helt tilfreds med den ret store lighed mellem de to firmanavne. Et kompromis blev, at Grundfoss fjernede det ene ’s’, og fra 1967 kom virksomheden derfor til at hedde Grundfos.

Stempelpumpen Foss 1 var den første Grundfos-pumpe. Poul Due Jensen konstruerede den i 1946, da en lokal landmand bestilte et vandingsanlæg. Pumpen fik på grund af sit design tilnavnet ’Grisen’. Foto: Grundfos. 

1952: Den første centrifugalpumpe

I 1952 fremstillede virksomheden sin første centrifugalpumpe. Stempelpumperne var tunge og pladskrævende, og konstruktionen vanskeliggjorde desuden en rationel serieproduktion. Centrifugalpumpen var også en gammel opfindelse, men den begyndte først at få kommercielt fodfæste på verdensmarkedet omkring 1950. Denne pumpetype fungerer bedst med en elmotor, der sidder på samme aksel som pumpens hydrauliske del. Begge dele havde undergået vigtige teknologiske forbedringer op gennem første del af det 20. århundrede. Samtidig havde en større grad af elektrificering gjort markedet for denne pumpetype meget større. En af centrifugalpumpens store fordele er, at den med samme type af bestanddele kan skaleres op og ned i størrelse. Flertrins-centrifugalpumpen bestod således af ensartede cirkelrunde emner, hvilket igen gjorde, at man med den pumpetype havde meget bedre muligheder for at rationalisere selve produktionen.

1959: Den første cirkulationspumpe

Pumper bruges til mange forskellige ting. Først havde Grundfos fokus på pumper til fremskaffelse af drikkevand, dernæst pumper til industri og fra 1959 cirkulationspumper til varmeforsyning i boliger. Centralvarmesystemet kom til i Danmark fra ca. 1890, men fik en ny forstærket udvikling fra midten af 1950’erne, både fordi der blev bygget mange nye boliger, og fordi en tysk udviklet cirkulationspumpe gjorde, at det var muligt at realisere komplekse varmesystemer med meget tyndere rør og radiatorer end tidligere. Samtidig kunne disse pumper i begrænset omfang styres efter varmebehovet. Radiatorer indtil midten af 1950’erne var meget bastante og fremstillet af støbejern. I tiden efter blev der overvejende fremstillet radiatorer af stålplade. En tredje teknisk installation, der brugte cirkulationspumpe og blev introduceret i mange danske og andre vestlige hjem fra midten af 1950’erne, var oliefyret.

I 1959 lancerede Grundfos sin første cirkulationspumpe. Det blev en forrygende succes, især på det tyske marked, og det medførte et øget fokus på eksportmulighederne. I 1960 byggede Grundfos i Tyskland sin første udenlandske fabrik for at fremstille cirkulationspumper. Grundfos har gennem årene haft op til 50 % af verdensmarkedet på denne pumpetype, og det har bidraget meget positivt til en stærk økonomi. I dag sælges der stadig millioner af cirkulationspumper hvert år, og gennem en årrække har Grundfos været førende mht. at gøre denne pumpetype mere energieffektiv.

Organisation af produktionen: rationalitet og automatisering

En vigtig del af forklaringen på Grundfos’ succes er den måde, hvorpå virksomheden organiserede sin produktion. Ud over konstant at optimere gennem mere rationelle arbejdsgange var Grundfos meget tidlig til at automatisere gennem egenudviklede styringer. På Grundfos blev der etableret en maskinfabrik, som udviklede egne produktionsmaskiner og værktøjer. Denne tilgang viste sig at give store konkurrencefordele, og den er fastholdt op gennem tiden. I 1990 skete det bl.a. med oprettelsen af et stort teknologicenter. En anden vigtig del af succesen består i, at Grundfos valgte at fremstille stort set alle de dele, som indgår i en pumpe, i stedet for at benytte underleverandører. En stor del af en moderne pumpe er fx den indbyggede elmotor. I 1970 valgte Grundfos derfor at bygge sin første elmotorfabrik, og Grundfos er i dag en af verdens største elmotorfabrikanter. Nogle af de fremstillede elmotorer sælges separat til industrikunder, der bygger dem ind i egne produkter. Det næste store skridt på denne vej var, da Grundfos i 1990 påbegyndte at udvikle og producere den elektronik, der indgår i en moderne pumpe.

  
Poul Due Jensen med Grundfos’ dykpumpe, 1971 (tv.). I 1967 lancerede Grundfos verdens første dykpumpe lavet udelukkende i rustfrit stål. Poul Due Jensen på fabriksgulvet, 1973 (th.). Poul Due Jensen bevægede sig ofte rundt i fabrikkerne for at tilse, at alt gik som det skulle. Foto: Grundfos

Grundfos bliver en fond, 1975

Grundfos balancerede fra 1944 og frem i mange år på en knivsæg rent finansielt, fordi der hele tiden blev bygget til, ansat nye folk og købt nye maskiner. I 1975 besluttede Poul Due Jensen at omdanne Grundfos til en fond, således at Poul Due Jensen Fonden fra da kom til at eje ca. 85 % af hele virksomheden. Fonden ejer i 2022 88,2 % af aktiekapitalen i Grundfos Holding A/S. Medarbejderne ejer 2,2 %, og de resterende 9,6 % tilhører stifterens efterkommere. Ifølge fondens fundats fik efterkommere af Poul Due Jensen fire pladser i fondens bestyrelse. Fonden udøver et såkaldt aktivt ejerskab ved at varetage Grundfos’ langsigtede interesser. På den ene side opstiller fonden holistiske mål og udfordrer Grundfos’ bestyrelse og koncernledelse. På den anden side yder fonden et bidrag til virksomheden og verden ved at støtte Grundfos-medarbejdere globalt med legater og priser samt gennem filantropisk arbejde. Fra 1975 er den overordnede styring af Grundfos således foregået gennem to bestyrelser, Fondsbestyrelsen og bestyrelsen for Grundfos Holding A/S.

Internationalisering og fokus på bæredygtighed

Da Poul Due Jensen døde i 1977, overtog sønnen Niels Due Jensen (født 1943) jobbet som koncernchef. Han er uddannet ingeniør og fortsatte faderens store satsning på teknologisk udvikling af både produkter og produktion. Den internationale udvikling, som faderen var påbegyndt med fabrikker og salgsselskaber i udlandet, blev forstærket – ikke mindst i 1990’erne og 2000’erne. I 2022 har Grundfos selskaber i 56 forskellige lande, heraf er der produktion i 15 lande med store fabriksenheder i særligt Tyskland, Frankrig, England, USA, Mexico, Serbien, Ungarn, Italien, Rusland og Kina. Begrundelsen for at flytte produktion til udlandet var nærheden til markederne, at skabe national goodwill og lavere priser på arbejdskraft. Med den stadig stigende automatisering af fabrikkerne er den sidstnævnte faktor blevet mindre væsentlig.

Niels Due Jensen i 1984 med firmaets nye kælderpumpe. Foto: Grundfos    

Verdensmarkedet for pumper er specielt på den måde, at ca. 20 % af pumperne sælges af 4-5 store pumpevirksomheder, som efterhånden har været på markedet i flere årtier. Af disse er Grundfos den absolut største med en andel på ca. 12 % ifølge tal fra 2018.  Derefter følger ca. 30 mindre virksomheder med en samlet andel på ca. 11 %, som typisk producerer til et bestemt segment, og endelig er der nogle hundrede små producenter, som oftest fremstiller meget specialdesignede pumper. Denne gruppe sælger ca. 60 % af verdens pumper.

Niels Due Jensen var koncernchef i Grundfos indtil 2003. I perioden 2003-2011 var han formand for bestyrelsen i Grundfos Holding AG og Grundfos Management A/S samt næstformand i Poul Due Jensens Fond. Fra 2011 til 2018 var han formand for Poul Due Jensens Fond. Ud over at præge virksomheden gennem en satsning på teknologisk udvikling og globalisering prægede Niels Due Jensen virksomheden gennem værdier om ansvarlighed, kvalitet og bæredygtighed. Tilbage i faderens tid var der blevet indført flexværksteder, hvor der blev ansat medarbejdere med nedsat arbejdsevne. I Niels Due Jensens tid som koncernchef blev det besluttet, at 3 % af de ansatte skulle være ansat på disse vilkår både i Danmark og i de udenlandske selskaber.

Siden energikrisen i 1970’erne havde Grundfos haft fokus på at fremstille energirigtige pumper. Med klimadebatten i 2000’erne blev denne indsats intensiveret, samtidig med at det i 2008 blev vedtaget, at virksomhedens samlede CO2-udledning aldrig måtte overskride niveauet for dette år, selvom den samlede omsætning steg. Siden 2008 er det lykkes virksomheden at nedbringe sit samlede CO2-aftryk trods en stor stigning i omsætningen.

På posten som koncernchef fulgte Jens Jørgen Madsen (født 1949) fra 2003 til 2007 og Carsten Bjerg (født 1959) fra 2007 til 2014. I 2014 blev Mads Nipper (født 1966), der kom fra LEGO-koncernen, ny koncernchef. Den nye ledelse satte endnu mere fokus på bæredygtighed, ikke mindst i profileringen af virksomheden. FN’s to verdensmål nr. 6 (forvaltning af vandressourcer) og 13 (klimaindsats) blev helt centrale i virksomhedens strategi. I formålsbeskrivelsen kom der til at stå: ”Vores formål er at udvikle banebrydende løsninger, der kan bidrage til at løse verdens vand- og klimaudfordringer og forbedre livskvaliteten for mennesker”. Fra primært at have været en fabrik, der sendte pumper ud på verdensmarkedet, så virksomheden sig nu også som en virksomhed, der skulle bidrage til at løse verdens vand- og klimaproblemer. Det betød bl.a. også, at Grundfos ikke kun skulle fremstille pumper, men også indgå i systemløsninger. I den forbindelse blev der også satset ekstra på digitalisering. 

I 2020 skiftede Mads Nipper til energiselskabet Ørsted, mens Niels Due Jensens søn, Poul Due Jensen (født 1971), blev udpeget som ny koncernchef. Poul Due Jensen havde siden 1997 bestridt forskellige poster i virksomheden, bl.a. med plads i koncernledelsen med ansvar for salg siden 2014.

Ny moderne fabrik i Longeville-lès-Saint-Avold i det nordøstlige Frankrig, 2014. Grundfos’ første fabrik i Frankrig blev etableret 1972. Foto: Grundfos    

Organisationsændring, 2022

Tilbage i 1990’erne blev Grundfos’ produktudvikling, marketing og salg organiseret i tre segmenter: industri, vandforsyning og boliger. Produktionen foregik i store selvstændige selskaber, som også havde flere stabsfunktioner under sig. Efterhånden blev stort set alle større stabsfunktioner lagt over i det fælles holdingselskab, og segmenterne blev også omdefineret ved flere lejligheder. I 2022 blev det besluttet at gennemføre en gennemgribende organisationsændring og lave segmenterne om til fire divisioner: Water Utility, Industry, Commercial Building Services og Domestic Building Services. Water Utility har hovedkvarter i Houston og beskæftiger sig med vandinfrastrukturer og kunstvanding. Commercial Building Services i Shanghai har ansvar for at sælge produkter og systemer til store bygningskomplekser, ikke mindst inden for opvarmning, ventilation og køling. De to resterende har hovedkvarter i Bjerringbro. Domestic Building Services har til opgave at levere produkter og systemer til privatboligers opvarmning, mens Industry skal sælge de mange forskellige typer pumper, der anvendes i industrien.