Mennesker har altid brugt teknologi. Nogle af de første teknologier var til fangst, som for eksempel pilespidser af flint og buer af træ. Foto: Jesper Weng, Nationalmuseet

Hvad er teknologihistorie

Historikeren Melvin Kranzberg (1917-1995) var en af grundlæggerne af det amerikanske selskab for teknologihistorie i 1958, Society for the History of Technology (SHOT). Han understregede betydningen af at skabe forbindelser mellem teknologi og historie, blandt andet ved at formulere en række 'love' eller læresætninger for teknologihistorie. Ifølge Kranzbergs fjerde lov udgør teknologi en vigtig bestanddel af stort set alle væsentlige områder i samfundet, tænk bare på sundhed, miljø, industri og infrastruktur. Ofte er det dog ikke-tekniske eller ikke-ingeniørmæssige faktorer som økonomi, politik, kultur m.m., der er med til at bestemme teknologiens udformning og brug. Det gælder for eksempel den aktuelle 5G-teknologi, hvor storpolitiske faktorer er afgørende for, om landene vælger den kinesiske leverandør Huawei eller andre. Derfor er al historie relevant for teknologien, og teknologi omvendt relevant for al historieskrivning.

Teknologihistorie som historisk forskningsfelt har rødder tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor tyskeren Johann Beckmann (1739-1811) udgav et stort fembindsværk om opfindelsernes historie. Beckmann, der senere blev professor i økonomi ved universitetet i Göttingen, havde rejst i Nordeuropa, bl.a. Danmark og Sverige, for at studere minedrift, fabrikker, støberier og samlinger af instrumenter. Han var en af de første lærde til at bruge ordet teknologi – fra græsk 'techné' (praktisk viden) og 'logos' (læren om) – som en samlebetegnelse for viden om håndværk, kunstarter og maskiner.

I takt med tiltagende industrialisering skiftede ordet teknologi betydning fra at være viden om teknikken til at være teknikken og tekniske systemer i sig selv – og siden meget mere end det. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev det i stigende grad almindeligt at bruge ordet teknologi i den betydning, som Kranzbergs love forudsætter, nemlig som en drivkraft for samfundsmæssig og kulturel udvikling. I dag er teknologi ofte synonymt med IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Når vi i daglig tale snakker om 'teknologien', er det ikke i betydningen 'teknisk viden om elektroniske kredsløb', men derimod det, som vi bruger IKT til, og de forandringer, som IKT er med til at skabe i kultur og samfund.

Valdemar Poulsens buesender fra 1902. Smartphones kom på markedet i 2007, men teknologien bag har en lang historie, der går tilbage til mobiltelefoner i 1980’erne. Ja, faktisk helt tilbage til Valdemar Poulsens opfindelse af buesenderen fra 1902. Foto: Danmarks Tekniske Museum

Moderne teknologihistorie omhandler teknologi som del af en samfundsmæssig og kulturel forandringsproces. Medlemmer af SHOT beskæftiger sig ikke alene med historie om tekniske genstande og processer, men også med teknologi i relation til politik, økonomi, forskning, kunst, erhvervsliv og mennesker. Teknologihistorikere undersøger, hvordan teknologien altid har været en grundlæggende del af moderne liv, samfund og kultur, men også omvendt, hvordan mennesker i en given historisk kontekst har været med til at skabe teknologien.

Teknologihistorie har fire hovedstrømninger:

1. Udvikling af ny teknologi, dvs. opfindelse eller innovation: Denne komponent har historisk set tiltrukket sig størst opmærksomhed blandt teknologihistorikere. En af årsagerne er, at teknologi netop bliver forstået som et vigtigt element i – og ofte forudsætning for – samfundsmæssig og kulturel udvikling, men også historieskrivningens fokus på forandring og forløb har spillet en rolle. Her har teknologihistorien væsentlige overlap med andre historiske fagområder som videnskabs- og erhvervshistorie.
2. Anvendelse af teknologi: Ofte er det ikke selve udviklingen af ny teknologi, men derimod teknologiens mangfoldige anvendelser, der skaber forandring for mennesker og samfund. Mange teknologihistorikere har påpeget, at der ikke er en lige vej fra udvikling til anvendelse. Nogle former for de vigtigste teknologier inden for transport, industri, kommunikation, sundhed osv. er i virkeligheden opfundet for mange årtier eller århundreder siden. Det er først gennem længere tids anvendelse, vedligeholdelse, justering og tilpasning, at teknologien virkelig bliver en integreret del af vores liv, samfund og kultur.
3. Teknologi som system: Mange teknologier er i sig selv komplekse systemer, og mange teknologier indgår i komplekse organisationer og samfundssystemer. Tænk for eksempel på en bil, der består af en masse enkeltdele, der skal virke sammen og samtidig udgør en del af en større infrastruktur for transport. Teknologihistorikere forsøger blandt andet at tydeliggøre teknologiens systemiske karaktertræk og analysere dem i et historisk perspektiv.
4. Konsekvenser af teknologi: Alle teknologier er udviklet med et særligt formål for øje, men vil ofte resultere i utilsigtede konsekvenser. Forurening og ulykker er typiske og kendte eksempler, men der kan selvfølgelig også være utilsigtede konsekvenser af positiv karakter. Her vil der være overlap med miljøhistorien.

Teknologihistoriske undersøgelser

Som andre historikere er teknologihistorikere ofte interesseret i forandring. Inden for teknologiens verden opstår de mest iøjnefaldende forandringer gennem opfindelser. Opfindelser har optaget historikere i hvert fald siden antikken, hvor Plinius den ældre (ca. 23-79) i flæng nævnte opfindelser inden for vinbrygning og glaspustning, men mest for at understrege sammenhængen mellem opfindelser og moralsk forfald, sådan som han så det. Et mere optimistisk og fremskridtsvenligt syn på opfindelser skal vi frem til renæssancen for at finde. Også her undrede de lærde sig over antallet af opfindelser og hastigheden, hvormed nye teknologier opstod, men i modsætning til Plinius vurderede renæssance-humanisterne opfindelsernes betydning som gavnlig for mennesker og samfund.

Forsideillustration fra Opfindelsernes Bog, redigeret af André Lütken ”under Medvirken af en større Kreds ansete Fagmænd”. Bogen gav et omfattende overblik over ”Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens, Industriens og Handelens Omraader fra tidligste Tid til vore Dage”. Der var fokus på teknikken og kun i mindre grad på teknologiens menneskelige, sociale og kulturelle betydning. Link til Opfindelsernes Bog via Det Kgl. Bibliotek

Inden for teknologihistorien har der historisk set været mindst tre tilgange til studiet af teknologiske forandringsprocesser og sammenhængen med samfund og kultur. De tre tilgange bygger på en sondring mellem det indre (teknikken) og det ydre (omgivelser eller kontekst). En tilsvarende tredeling findes også inden for mange andre historiske fagområder.

Den internalistiske teknologihistorie undersøger primært tekniske forandringer, dvs. opfindelser, udviklinger og forbedring af selve teknikken. Resultatet er ofte encyklopædiske fremstillinger af teknologier, der afløser hinanden i en kæde af tekniske fremskridt. Som regel vil der i internalistisk teknologihistorie være et historisk fokus på den tidslige dimension – hvornår i historien opstod forandringen? – og på de opfindere, ingeniører og/eller entreprenører, der stod bag. Ordet internalistisk dækker altså over en forståelse af teknologi som værende opdelt i interne faktorer – teknikken – og eksterne faktorer.

Den eksternalistiske teknologihistorie har derfor fokus på alt det, der ikke vedrører teknologiens teknik og selve opfindelsen. Typisk vil den historiske interesse i stedet samle sig om ideologiske, sociale, politiske, økonomiske og kulturelle forhold, der enten har påvirket eller er blevet påvirket af teknologisk forandring. Et tidligt eksempel på eksternalistisk teknologihistorie er Lewis Mumfords (1895-1990) klassiker Technics and Civilization fra 1934. Bogen fremstår i dag overdrevet spekulativ, men var, trods sine åbenlyse mangler, banebrydende, fordi den satte teknologien ind i en kultur- og idéhistorisk sammenhæng. Mumford argumenterede for, at teknologien – eller maskinen, som var det ord, han brugte – ikke var drevet frem af økonomisk nødvendighed eller praktiske formål, men snarere var et udtryk for menneskets skabende kraft.

Kontekstualistisk teknologihistorie er den tredje position, og her er det ambitionen at blande internalisme med eksternalisme. Langt de fleste teknologihistorikere vil i dag identificere sig med en form for pragmatisk kontekstualisme, som kort sagt går ud på at forstå teknologiske forandringer i samspil med andre typer af forandringer i samfund og miljø. Her er sondringen mellem interne og eksterne dynamikker udvisket til fordel for en rig, mættet historieskrivning, der tager højde for den tekniske udvikling, men også omgivende faktorer.

Unge mennesker med smartphone. Den kontekstualistiske teknologihistorie har som ambition at beskrive og analysere teknologiske forandringer i samspil med mennesker og kultur. Den handler om, hvordan teknologi bliver udviklet og vedligeholdt, men også om, hvordan vi mennesker bruger og forstår teknologien. Foto: Wikimedia Commons

Teknologihistorie i dag

Teknologihistorie er et lille, men stærkt voksende historisk fagområde. I takt med at teknologien får stadig stigende betydning for vores liv, vokser også ønsket om at forstå teknologiens betydning i historisk lys. Hvis teknologihistorien for 50 år siden særligt tiltrak pensionerede ingeniører og andre med særlig interesse for teknik (internalistisk teknologihistorie), er teknologihistorie nu langt mere omfavnende og kontekstualistisk med frugtbare overlap med idé-, videnskabs-, miljø-, politisk historie, materiel historie og kulturhistorien.

Den akademiske forskning i teknologihistorie foregår på universiteter verden over. Teknologihistorie er et internationalt forskningsfelt, hvor nogle af de vigtigste tidsskrifter for ny forskning er Technology and Culture og ICON, der bliver udgivet af de to internationale selskaber for teknologihistorie, hhv. Society for the History of Technology (SHOT) og International Committee for the History of Technology (ICOHTEC).  

I Danmark mødes teknologihistorikere i Dansk Teknologihistorisk Selskab og i IDA - Historisk Teknologi (HITEK). Teknologiens historie formidles desuden på en række museer landet over. Se denne liste over danske teknologihistoriske museer.