Kilder
Kildeintroduktion:
I sommeren 1840 blev det, der formentlig var det første fotografi i Danmark, taget på Gråbrødretorv i København. Fotograferne var polytekniker og forfatter Peter Faber (1810-1877) og hans ven, apoteker Jørgen Albert Bech (1808-1876). Fotografiet var et såkaldt daguerreotypi opkaldt efter franskmanden Louis Jacques Mandé Daguerre (1787-1851), der efter at have præsenteret opfindelsen for Deputeretkammeret i Frankrig, gik over i historien som fotografiets opfinder. Det gjorde han, til trods for at den franske litograf og opfinder Joseph-Nicéphore Niépce (1765-1833) allerede i slutningen af 1820’erne havde skabt et fotografi.
I 1840 var det nyt og revolutionerende at kunne fremstille et sådant fotografi, hvor man kunne fastholde et billede af verden på en overflade. Billedet blev skabt i et apparat – et camera obscura – der var en kasse med et hul, hvor lyset faldt ind igennem en linse og dannede et billede på bagvæggen. I sensommeren 1839 indkøbte kronprins Christian (født 1786, regent 1839-1848) to apparater, som ankom til Danmark i november samme år. Det ene kamera kom videre til fysikeren H.C. Ørsted (1777-1851) på Polyteknisk Læreanstalt og det andet til Den Militære Højskole. Det var apparatet fra sidstnævnte, som Peter Faber og Jørgen Albert Bech anvendte til at tage daguerreotypiet på Gråbrødretorv i sommeren 1840. Pladsen hed på det tidspunkt Ulfeldts Plads, opkaldt efter rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1606-1664). Han blev dømt som landsforræder, efter at han i 1657-58 deltog på svensk side i erobringen fra Danmark af de skånske provinser. På pladsen i København, der nu kendes som Gråbrødretorv, blev der opstillet en skamstøtte til minde om Ulfeldts ugerninger. Skamstøtten, der blev fjernet fra pladsen i 1842, ses i midten af Faber og Bechs billede fra torvet. Det er Bech selv, der ligger på skamstøttens fod. Til trods for at billedet blev taget på en sommerdag med sol, var der en eksponeringstid på 15 minutter. De tekniske begrænsninger betød, at ting i bevægelse ikke kom med på afbildningen.
Her ses fotografiet af Gråbrødretorv, som formentlig er det første fotografi taget i Danmark i 1840. Der er tale om et daguerreotypi bestående af en forsølvet kobberplade behandlet med joddampe, hvor motivet blev aftegnet direkte på pladen. Det var derfor spejlvendt og svært at se på det skinnende metal. Daguerreotypiet var et unika, idet der kun fandtes ét af hvert. Her er det affotograferet og gengivet retvendt som papirbillede. Foto: Peter Faber og Jørgen Albert Bech, Det Kgl. Biblioteks digitale samling. Originalen findes på Københavns Museum.
Eksempel på et daguerreotypikamera fra 1839, bygget efter L.J.M. Daguerres anvisninger. Apparatet bestod af en kasse, hvor en plade kunne skydes ned. Eksponeringen foregik ved, at fotografen, som stod bag et mørkt klæde, fjernede et låg fra linsen og satte det på igen. Foto: Wikimedia Commons
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
