Kilder
Kildeintroduktion:
Dengang jeg drog afsted stammer fra begyndelsen af Treårskrigen (1848-1850). Sangen om soldaten, der forlod sin pige for at kæmpe for familie, fædreland, konge og Dannebrog blev et kæmpehit, som gav ære og værdighed til den ellers ringeagtede landsoldat. Sangen var skrevet af Peter Faber (1810-1877), og musikken komponeret af Emil Horneman (1810-1890), som også udgav sangen på sit eget forlag under navnet Den tappre Landsoldat. I løbet af krigen blev sangen uddelt gratis til de danske soldater ved fronten, der sang visen, når de marcherede til tjeneste eller i kamp.
Treårskrigen (1. Slesvigske Krig) begyndte i foråret 1848 som en konflikt mellem danskere på den ene side og tysksindede slesvig-holstenere på den anden. Da slesvig-holstenerne fik støtte fra Preussen og Det Tyske Forbund, udviklede krigen sig til en international konflikt, de danske styrker blev trængt i defensiven, og i sommeren 1849 kom Fredericia under belejring. Det lykkedes at undsætte byen med nye styrker og bryde belejringen den 6. juli 1849. Den efterfølgende våbenhvile varede dog ikke ved, og året efter fortsatte krigen, indtil den danske side fik overtaget efter slaget ved Isted den. 25 juli 1850.
Med sejren ved Fredericia blev landsoldaten symbol på den folkelige forsvarsvilje. Det klare fjendebillede af tyskerne var i høj grad med til at befæste et nationalt fællesskab. Under Treårskrigen blev Dannebrog ført i felten, og da soldaterne kom hjem fra krigen, blev de i 1849 mødt af tusinder af Dannebrog, der vajede fra alle huse og vinduer i Kongens København.
I sangen løber de to nationale symboler, Den tapre Landsoldat og Dannebrog, sammen til et forenet udtryk for det nationale forsvar. Dengang jeg drog afsted var stærkt udbredt i befolkningen og fik ny popularitet, da krigen mellem danskere og tyskere atter brød ud i 1864.
Her ses den originale version. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Den tappre Landsoldat
Dengang jeg drog afsted,
Dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med,
Ja min Pige vilde med.
Det kan du ei min Ven!
Jeg gaaer i Krigen hen,
Og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igjen!
Ja var der ingen Fare, saa blev jeg her hos dig,
Men alle Danmarks Piger de stole nu paa mig.
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra!
Min Fader og min Moer,
Min Fader og min Moer
De sagde disse ord,
Ja de sagde disse Ord:
Naar dem vi stoler paa
I Krigen monne[1] gaae,
Hvem skal saa pløie Markerne og hvem skal Græsset slaae.
Ja det er netop derfor vi Alle maae afsted,
For ellers kommer Tydsken og hjælper os dermed.
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra.
Naar Tydsken kommer her,
Naar Tydsken kommer her,
Beklager jeg Enhver,
Ja beklager jeg enhver.
Til Peer og til Poul
Han siger: "Du bis faul"[2],
Og skjælder man ham ud paa Dansk, saa siger han: "Hols Maul"[3].
For Folk, som taler alle Sprog, er det nu lige fedt,
Men Fanden heller inte for den, der kun kan eet;
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra.
Om Dannebrog jeg veed,
Om Dannebrog jeg veed,
Det faldt fra Himlen ned,
Ja det faldt fra Himlen ned.
Det flagrer i vor Havn,
Og fra Soldatens Favn,
Og ingen anden Fane har som den sit eget Navn.
Og den har Tydsken haanet og traadt den under Fod;
Nei dertil er vor Fane for gammel og for god.
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra.
Vi byde Fjenden Trods,
Vi byde Fjenden Trods,
Naar Kongen er med os,
Ja naar Kongen er med os.
Med draget Sværd han staaer,
Han snakker ei, men slaaer,
Saa dansk som han var ingen Konge her i mange Aar.
De lade, som de troer, at han inte meer er fri,
Og selv vil de dog ha’ ham i det tydske Slaverie.
See derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.´
Hurra, Hurra, Hurra.
For Pigen og vort Land,
For Pigen og vort Land
Vi kjæmpe alle Mand,
Ja vi kjæmpe alle Mand.
Og vee det usle Drog,
Der elsker ei sit Sprog
Og ei vil offre Liv og Blod for gamle Dannebrog.
Men kommer jeg ei hjem til min gamle Faer og Moer,
Kong Fredrik vil trøste dem med disse hersens Ord:
Sit Løfte har han holdt, den tappre Landsoldat,
Hurra, Hurra, Hurra.
[2] Du bis Faul: du er doven.
[3] Hols Maul: Hold mund.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
