I 2019 er det 800 år siden, Dannebrog ifølge overleveringen faldt ned fra himlen under et slag i Estland. Flaget var i ældre tid et magtsymbol for de få, kongen og adelstanden, og Dannebrog blev først folkeligt i begyndelsen af 1800-tallet. Dannebrog har siden da udviklet sig til et særdeles mangfoldigt og fleksibelt symbol. 

Flaget er blevet folkeeje, og vi er så fortrolige med det, at vi kan omgås det med en vis grad af ironisk distance og stadig bevare respekten. Det er bl.a. dette aspekt, plakaterne med Dannebrog afspejler. Her er brugen af flaget ofte uhøjtidelig, til tider sjov og lidt skæv uden patos og voluminøs national selvfølelse. Andre gange signalerer flaget simpelt hen bare, at her er der tale om et dansk produkt – det er en praktisk information. Men flaget kan også løftes til noget ophøjet, når det bruges i forbindelse med krig eller ved afgørende politiske handlinger, som det fx var tilfældet med afstemningen i Sønderjylland i 1920. Her er det ramme alvor, og der kæmpes en kamp med bannerfører og flaget i front.
 

Plakat: Sommermarked, Svend Olav Møller, 1954. Litografi, 58 x 81 cm.

Dannebrog er dansk folkeeje.  Se bare på de mange og meget forskelligartede plakater, der gennem årene har gjort brug af det danske flag. Her går flaget igen inden for alle mulige områder:  politik, turisme, transport, reklamer, sport, film, foreninger og udstillinger med meget mere. Og naturligvis genfindes Dannebrog i de plakater, der er lavet i krigstid, eller som omhandler krig og fred. Ganske ofte kædes flaget på plakaterne sammen med en viking, tegneserieagtigt kendetegnet ved den ahistoriske hjelm med horn. Rent historisk er sammenkædningen af vikingen og Dannebrog noget vrøvl, men identitetsmæssigt giver det mening. Det er blevet det ikoniske udtryk for det danske.

 
Plakat: 14. März, Harald Slott-Møller, 1920. Litografi, 64 x 81 cm.

Ifølge legenden manifesterede Dannebrog sig for første gang under et korsfarerslag i Estland 15. juni 1219. Myten fortæller, at ærkebiskop Anders Sunesen faldt på knæ, og med armene strakt anråbende mod himlen bad han inderligt Gud om hjælp, da det så allermest sort ud for korsfarerne. Midt i den voldsomme kamptummel åbnede himlen sig, og i en kraftfuld bevægelse dalede det, der skulle blive det danske flag Dannebrog, ned fra himlen som et gudgivet tegn på nationens styrke. Flagets tilsynekomst indgav de kæmpende nyt mod, og slaget blev vundet takket være Gud og det klare tegn, han sendte fra himlen. Pudsigt nok afbildes myten om Dannebrog stort set ikke i plakaterne. En undtagelse findes dog i plakaten fra folkeafstemningen om Genforeningen i Sønderjylland 1920. Her daler flaget – fæstnet til en stang vel at mærke - ned over Flensborg med tydelige og højtidelige konnotationer til Dannebrogs frelsende og beskyttende evne.

 
Plakat: Fortæl ikke videre, at De har hørt…, ukendt kunstner, 1940. Litografi, 63 x 85 cm.

Under 2. verdenskrig spillede det danske flag en tvetydig rolle. Nationen samlede sig mod besættelsesmagten og markerede sit sammenhold med en kraftig stigning i den private flagning. Aldrig tidligere - eller siden - skød så mange flagstænger op rundt omkring. Samtidig brugte de danske nazister i Frikorps Danmark Dannebrog, når de marcherede eller propaganderede med deres plakater. Dannebrog blev taget til indtægt for vidt forskellige og modsatrettede holdninger. Efter befrielsen 5. maj 1945 blev Dannebrog dog atter et mere entydigt symbol, der samlede nationen i begejstring og glæde over befrielsen, og som ud over nationalt fællesskab signalerede danskhed og demokrati. Plakaten, der advarer mod sladder, som kan bringe andre i uføre, viser et hyggeligt kolonihavemiljø med masser af Dannebrogsflag, sådan som det var kutyme under 2. verdenskrig og til dels er det fortsat i dag.

 
Plakat: Danmark – Ungarn. Bolow & Schumann Artwork, 2018. Digitalt print, 51 x 71 cm.

Den intense brug af Dannebrog under sportsbegivenheder – ikke mindst ved foldboldkampe – er forholdsvis ny. Den udspringer af det danske fodboldlandsholds succes, da de i 1984 kvalificerede sig til semifinalen i EM i Frankrig for første gang i 20 år og derefter brillerede ved VM i 1986 i Mexico, ledsaget af sangen ”Vi er røde, vi er hvide” med tydelig henvisning til det danske flags farver. I midten af 1980'erne blev Dannebrog derfor en del af sporten som en markering af det nationale tilhørsforhold. Det kulminerede i 1990'erne, da Danmark vandt fodbold-EM i Sverige 1992, og kvindelandsholdet i håndbold vandt guld ved VM (1997) og OL (1996, 2000, 2004). Den sportslige brug af det danske flag har ført til en kommerciel udnyttelse og et fantasifuldt væld af merchandise uden sidestykke lige fra klaphatte, parykker, hele jakkesæt, slips, vikingehjelme, negle-extensions, ansigtsmaling og meget mere i Dannebrogsmønster. Og naturligvis bliver Dannebrog også brugt i ét væk på plakater, der handler om sportsbegivenheder.

 
Plakat: F.D.B. Kogechokolade, Arne Ungermann, 1940'erne. Litografi, 85 x 62 cm.

Flaget har også massiv udbredelse ved fødselsdage eller andre mærkedage, som skal fejres. Her omgås vi flaget med venskabelig fortrolighed. Allerede fra vi er ganske små, præsenteres vi for Dannebrog – ved fødslen, til dåb eller navngivning, ved fødselsdage, og når vi i det hele taget vil vise glæde og har noget at fejre. Så fyldes bordet med små Dannebrogsflag, som plakaten her viser. Flaget er vores allerstærkeste tegn på en fællesnævner; en fælles dansk identitet. Derfor er vi også følsomme i forhold til Dannebrog og bliver følelsesmæssigt ramt, hvis nogen tramper eller spytter på vores flag, eller hvis nogen, hvis holdninger vi ikke deler, forsøger at tage patent på flaget. 

 
Plakat: Vi kan selv, Marianne Østergaard/Folkebevægelsen mod EF, 1982. Muligvis silketryk, 42,5 x 59,5 cm.

Den uhøjtidelige og afslappede måde, vi omgås Dannebrog på, afspejles ganske godt i den politiske plakat mod EF. Den er et eksempel på, hvordan vi omfatter flaget med kærlig humor uden at nedgøre det. Den fantasi, flaget bruges med, slår især igennem i forskellige produktreklamer og i flere af de nyere politiske plakater. Her er Dannebrog en pointe i sig selv som en præcisering af det nationale, men samtidig er det anvendt uden patos i en sammenhæng, som får smilet frem. Og det er faktisk kendetegnende for hovedparten af plakaterne med Dannebrog: Flaget vises med ironisk, men varm distance, som her, hvor katten, ”der sgu er sin egen”, vender numsen til og vrikker afsted med et flag på halen. Meningen er ikke til at tage fejl af, og plakaten er både i sin enkelhed og i de klare farver et godt blikfang, der er hurtigt og nemt at afkode.

Artiklen er bragt i samarbejde med Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By på baggrund af udstillingen 'Folkets flag. Plakater med Dannebrog', i Den Gamle By den 26. januar til 11. august 2019.