Kilder
Kildeintroduktion:
Dette populære litografi stammer fra 1849, hvor det under Treårskrigen (1848-1850) blev solgt i stort tal til fordel for krigens sårede og efterladte. Litografiet viser Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) placeret under vajende Dannebrogsvimpler. Den faldne general Olaf Rye (1791-1849) er portrætteret nederst i billedet omgivet af en laurbærkrans. Litografiets centrale del viser en engel med lyn, der skyder ud fra skyerne under hendes fødder, mens hun bærer på Dannebrog og en laurbærkrans. I baggrunden vises scener fra Treårskrigen og især fra slaget ved Fredericia. I bunden af billedet ses en gengivelse af soldaterne, der bliver modtaget med hyldest ved hjemkomsten.
Treårskrigen (1. Slesvigske Krig) begyndte i foråret 1848 som en konflikt mellem danskere på den ene side og tysksindede slesvig-holstenere på den anden. Da slesvig-holstenerne fik støtte fra Preussen og Det Tyske Forbund, udviklede krigen sig til en international konflikt, de danske styrker blev trængt i defensiven, og i sommeren 1849 kom Fredericia under belejring. Det lykkedes at undsætte byen med nye styrker og bryde belejringen den 6. juli 1849. Den efterfølgende fredsslutning varede dog ikke ved, og året efter blussede krigen op igen, indtil den danske side fik overtaget efter slaget ved Isted den 25. juli 1850.
Det klare fjendebillede af tyskerne var i høj grad med til at befæste et nationalt fællesskab. Under Treårskrigen blev Dannebrog ført i felten og fik her for alvor sit gennembrud som folkeligt og nationalt symbol. Da soldaterne kom hjem fra krigen, blev de i 1849 mødt af tusinder af Dannebrog. Flagene vajede fra alle huse og vinduer i Kongens København, et motiv, som blev skildret af flere af tidens såkaldte guldalder malere, gentegnet og udsendt som prisbillige litografier og ophængt i private hjem.
Den gamle myte om Dannebrog, der i fortiden var faldet fra himlen og havde givet sejr, kunne stadig anvendes. Men flaget fungerede nu snarere som et folkeligt glædes- og sejrsymbol, der havde ført hele folket til sejr.
Til Erindring om Troppernes Hjemkomst d. 9-13 September 1849
Jeg fløi foran og førte Jer til Seier
Den kjøbtes med Jert Blod,
Men Danmark veed nu, hvilken Skat det eier
I sine Sønners Mod.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
