Kilder
Kildeintroduktion:
I 1848 kom den enevældige styreform under pres. Der var blandt de københavnske borgere i almindelighed og de nationalliberale politikere i særdeleshed to fremherskende ønsker:
- indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning
- en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig
I Casinoteatret i København blev der den 20. marts 1848 afholdt et møde, hvor byens borgere vedtog en række resolutioner, som de krævede, at den nye konge, Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863), skulle indfri. Mødet var blevet indkaldt af de nationalliberale politikere. Oprindeligt skulle mødet have været afholdt den 22. marts. Mødet blev dog fremskudt, fordi der den 20. marts indløb efterretninger om, at hertugdømmernes Slesvig og Holstens stænderforsamlinger på et fælles møde i Rendsborg havde vedtaget at kæmpe for et uafhængigt Slesvig-Holsten. Dette krævede omgående handling, da et af de nationalliberales vigtige mål netop var, at Slesvig skulle forblive dansk.
Formålet med mødet var at opnå borgernes støtte til resolutionerne for at kunne lægge pres på kongen. Med Orla Lehmann (1810-1870) i spidsen piskede de nationalliberale en stemning op, så nedenstående resolutioner blev vedtaget i en revolutionær stemning. Resolutionerne var sammen med den københavnske borgerrepræsentations petition til kongen med til at sikre Martsministeriets dannelse, som skulle danne grundlag for en fri forfatning. På et statsrådsmøde den følgende dag accepterede Frederik 7. resolutionerne. Dette indebar samtidig en afvisning af Slesvig-Holstens krav, og dermed var Treårskrigen (1848-1850) en realitet.
1. En slesvigholsteensk Forfatning er en Opgivelse af den danske Krones Ret over Slesvig. Dertil er Kongen af Danmark uberettiget, og det kan det danske Folk aldrig taale.
2. Det danske Folk tilsiger Kongen af Danmark sin ubegrændsede Bistand til Opfyldelsen af den helligste af hans Regentpligter, at værne om det souveraine dansk-slesvigske Riges ukrænkede Opretholdelse.
3. Danmarks og Slesvigs nuværende Forbindelse kan kun sikkres ved en for begge fælleds Rigsforfatning, bygget paa en i Sandhed folkelig Valglov.
4. Slesvigs nuværende provindsielle Selvstændighed og de deri værende tvende Nationaliteters lige Ret bør betrygges ved en egen Provinds-Landdag og tilsvarende provindsielle Indretninger i Forvaltning og Retspleie.
5. Danmarks Velfærd fordrer, at Kongen uopholdeligen omgiver Thronen med Mænd, hvis Indsigt, Energie og Fædrelandskjærlighed kan give Regjeringen Kraft og Nationens Tillid.
Se også Carl Plougs eksemplar af Casinomødets erklæring. Klik her eller på billedet for at se kilden i stor størrelse. Fra: Danmarks Riges Historie, bd. 6 (1896-1907).