Kilder
Kildeintroduktion:
I 1848 kom den enevældige styreform under pres. Der var blandt de københavnske borgere i almindelighed og de nationalliberale politikere i særdeleshed to fremherskende ønsker:
- indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning
- indførelse af en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig
Ønsket om et konstitutionelt styre med en fri forfatning blev blandt andet debatteret af Københavns Borgerrepræsentation på et møde den 20. marts. Der var en ophedet stemning i København denne dag, da der var kommet efterretninger om, at stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten på et fælles møde i Rendsborg havde vedtaget at kæmpe for et uafhængigt Slesvig-Holsten. På mødet i Borgerrepræsentationen var der indledningsvis en vis modstand mod nedenstående petition, som krævede at den enevældige Frederik 7. udskiftede sine rådgivere med friske (nationalliberale) kræfter, som kunne udvise den fornødne handlekraft i et konstitutionelt styre. Men efter Orla Lehmanns brandtale blev det meste af Borgerrepræsentationen overbevist af de nationalliberale argumenter. Petitionen var sammen med Casino-resolutionerne med til at sikre Martsministeriets dannelse, som skulle danne grundlag for en fri forfatning.
Allernaadigste Konge!
De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra Deres Forgjænger, ere ikke i Besiddelse af Folkets Tillid, ligesaalidt i det egentlige Danmark, som i Slesvig og Holsteen; de daglig mere fremtrædende sørgelige Frugter af deres Regjeringssystem har maattet undergrave enhver Tro paa, at de nu skulde besidde Indsigt og Kraft til at frelse Landet.
Afgjørelsens Time nærmer sig med Kæmpeskridt. Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uopholdeligen omgiver Deres Throne med Mænd, som ere Opgavens Storhed voxne, og som kunne tilføre Regjeringen en energisk Villie og Nationen Bistand – Mænd, der kunne redde Danmarks Ære og grundlægge Landets Frihed.
Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp.