Kilder
Kildeintroduktion:
Kilden er et brev fra den danske bogtrykker, avisudgiver og hofembedsmand Carl Berling (1812-1871) til grevinde Danner (1815-1874), som var gift med kong Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863). Det er skrevet 26. juni 1863. Carl Berling var gennem hele livet ven med Frederik 7., og Berling havde også haft et forhold til grevinde Danner, før hun blev gift med kongen i 1850. Dengang hed hun Louise Rasmussen. Grevinde Danner og Carl Berling havde afgørende betydning for Frederik 7., og brevet giver et indblik i et ret enestående trekantsforhold mellem de tre.
I brevet kan man læse om, hvordan Kongen blev et fælles projekt for grevinde Danner og Carl Berling. Carl og Louise så det som deres opgave at støtte kongen, at vejlede ham og i mange tilfælde at holde ham oven vande, når hans uligevægtige sind truede med at tippe ham ud over kanten. Og Carl skriver, at de i hans perspektiv var lykkedes med deres opgave. De havde bragt Frederik helskindet igennem, og de havde medvirket til at sikre kongen et glorværdigt eftermæle. De havde ofret sig og deres forhold, men det havde ikke været forgæves. Carl Berling skrev til Louise i sommeren 1863, at det var ”vort Værk” at sikre kongens popularitet.
Brevet er fra Rigsarkivet, afskrevet af Claus Møller Jørgensen.
Første side af brevet fra Carl Berling til grevinde Danner. Klik her eller på billedet for at se hele brevet i en pdf-version. Fra: Rigsarkivet
Kjære Louise
Veed Du at det i denne Tid er 30 Aar siden at vi første Gang saae hinanden; med Vemod tænker jeg paa den lykkelige sorgløse Ungdomstid, endnu seer jeg Dig i den røde Ginghams Kjole spadsere paa Stien der fra Jagtveien førte langs ad Charlottenlund til Stranden, eller os staaende paa Skjoldhøi med den store Kikkert, som jeg endnu har; det var en lykkelig Periode.
30 Aar, en heel Menneskealder, ligger imellem og dog er den gaaet saa hurtig, saa hurtig, at man ikke forstaaer det. Men saa lang end denne Periode er, kunne vi skue med Tilfredshed tilbage derpaa; thi ere vi end blevne ramte af mangen en Prøvelse og tung Sorg, af mangen Skuffelse og bristet Illusion, saa har vort Liv været et saare nyttigt, vi have opfyldt en høi Mission; det er som om Gud har ladet os mødes, for at være hans Redskaber for store og vigtige Maal; Thi hvad have vi ikke været for Kongen og gjennem ham for Landet, men især for Ham.
Uden Dig, og jeg tør nok sige sige ogsaa uden mig, vilde han være gaaet til Grunde, og det i alle Henseender, baade som Menneske og som Fyrste; en Bold for de elendige Omgivelser, hvilke Kampe have vi ikke kæmpet og seiret, jeg forstaaer næsten ikke at vi tiltrods for den umaadelige Modstand har kunnet udrettet (sic) saa meget, selvom der er meget, vi endnu kunde ønske anderledes.
Udadtil ere Kongen den populæreste Monark, som i Aarhundreder har levet i Europa, og er denne Popularitet end noget formindsket, saa har han dog endnu mere deraf end nogen anden nulevende Konge, en Stordaad har han øvet og store Gjerninger, som i sin Tid ville retteligen vurderes, og Landet har derved hævet sig til en før ukjendt materiel Velstand – for øvrigt erkjender jeg alle de Skyggesider, de nye Ordninger have medført, men i Aarenes Løb, naar vi ikke ere mere, ville Skyggerne forsvinde af Konges Glorie, vort værd staae tilbage.
Indadtil har Kongen Orden i sine Sager, gjeldfri og med gode Indtægter, hvilken anden dansk Konge har været i det Tilfælde. Nutiden med dens utaknemmelighed og Smaalighed vil forsvinde og Efterverdenen, som glemmer Feilene og kun seer det Gode, vil nævne Konge med Ærefrygt, som et Mønster for alle Monarker som den Bedste i Danmarks lange Kongerække.
Det er vort Værk!
Sagtens vil man glemme os, idet høiste vil man erindre Dig, men vi have opfyldt en stor Mission, og derfor lod Gud os mødes for 30 Aar siden; thi den ene af os har intet udrettet uden den anden.
Nu er min Tid forbi, men Din er endnu tilbage. Gud give dig længe Kræfter til at holde ud for at skjærme om Kongens Helbred, der uden Dig for længst ville have tilintetgjort ham, og for at bevare ham for de daarlige Indflydelser, der saa gjerne og til hans Skade ville gjøre sig gjeldende.
Din Mission er endnu ikke endt; den er endnu tilstede i flere Skikkelser. Siig nu ikke at vi have levet forgjæves, vi have udrettet overordentligt.
Men luk saa Dine Øine nogle Øieblikke, og tænk dig de 30 Aar tilbage, tænke paa den lette, lykkelige Periode, hvor vi har været siden veel slupne ud af Barnealderen, hvor alt laa om os i et Rosenskjær, det var en lykkelig Tid.
Men lad mig i dyb Erkjendtlighed takke dig for den lange, lange forløbne Tid.
Din Carl.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
