Kilder
Kildeintroduktion:
I maj 1852 blev arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) fastlagt ved en traktat indgået i London. Med Frederik 7. ville den del af den oldenborgske slægt, som havde siddet på den danske trone siden 1448, uddø. Stormagterne anerkendte derfor, at arvefølgen overgik til huset Glücksborg. Det betød, at prins Christian af Glücksborg blev udråbt til Christian 9. (født 1818, regent 1863-1906) efter Frederik 7.s død i 1863.
Fastlæggelsen af arvefølgen var vigtig for monarkiets fremtid. Dels blev længere tids spekulation om, hvem der skulle være konge, når Frederik 7. døde, afsluttet. Dels fastslog stormagterne gennem traktaten, at den danske helstat, som bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, fortsat skulle opretholdes. Traktaten var dermed et led i bestræbelserne på at sikre en fredelig fremtid i Østersøområdet, hvilket var vigtigt for stormagterne, som ville forhindre en revolutionær udvikling i Nordeuropa. Samtidig var traktaten også et skridt på vejen mod Fællesforfatningen for det danske monarki, som blev vedtaget i 1855.
Londontraktaten af 1852. Fra: Rigsarkivet
Tractat mellem Danmark og England, Frankrig, Østerrig, Preussen, Rusland og Sverrig-Norge, angaaende Opretholdelse af det Danske Monarkies Integritet og Anerkjendelse af en ny Arvefølgeordning; dat. London, den 8de Mai 1852.
I den hellige og udelelige Treenigheds Navn.
I Betragtning af at Opretholdelsen af det Danske Monarkies Integritet, som knyttet til den E[u]ropæiske Ligevægts almindelige Interesser, er i høi Grad vigtig for Fredens Bevaring, og i Betragtning af at en Combination, der, med Udelukkelse af Qvinderne, kaldte Mandsstammen til Arv i alle de Lande, som nu ere forenede under Hans Majestæt Kongen af Danmarks Scepter, vilde være det bedste Middel til at sikkre dette Monarkies Integritet, have
Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen,
Prinds Præsidenten for den franske Republik,
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland,
Hans Majestæt Kongen af Preussen,
Hans Majestæt Keiseren af Rusland,
og Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge,
ifølge Hans Danske Majestæts Indbydelse besluttet at indgaae en Tractat i den Hensigt, ved en Europæisk Anerkjendelses-Akt at tilveiebringe en yderligere Borgen for de denne Arvefølge vedkommende Foranstaltningers stadige Bestaaen.
Ifølge heraf have de høie contraherende Parter udnævnt til deres Befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Hr. Christian Bille, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, Storkors af den Svenskee Nordstjerne, Commandeur af 1ste Klasse af den Hannoverske Guelpheorden, Commandeur af den Portugisiske Orden de la Conception, Ridder af den Græske Frelsersorden, Allerhøistsammes Kammerherre samt overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hendes Britiske Majestæt;
Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen: Hr. Ludvig Carl Friherre v. Kubeck, Ridder af den Russiske St. Anna-Ordens 2den Klasse, Commandeur af den Græske Frelsersorden og af den Kurhessiske Gyldne Løveorden, Hans Keiserlig Kongelig Apostoliske Majestæts Chargé d’affaires ved Hendes Britiske Majestæts Hof;
Prinds Præsidenten for den Franske Republik: Hr. Alexander Colonna Grev Walewski, Commandeur af den nationale Æreslegions-Orden, Storkors af den Neapolitanske St. Januarius-Orden, Storkors af den Toskanske St. Josephs Fortjeneste-Orden, den Franske Republiks Ambassadeur hos Hendes Britiske Majestæt;
Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland: den meget hæderlige Jacob Howard, Greve af Malmesbury, Viscount Fitzharris, Baron Malmesbury, Pair af det Forenede Kongerige, Medlem af Hendes Majestæts meget hæderlige Geheimeraad samt Hendes Majestæts første Statssekretær for de udenlandske Sager;
Hans Majestæt Kongen af Preussen: Hr. Christian Carl Josias Bunsen, Commandeur af den Røde Ørns Orden, Storkors af den Hertugelig Sachsiske Ernestinske Huusorden, o. s. v. o. s. v., Hans Majestæt Kongen af Preussens virkelige Geheimeraad, overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hendes Britiske Majestæt;
Hans Majestæt Keiseren af Rusland: Hr. Philip Baron Brunnow, Ridder af St. Alexander-Newski-Ordenen med Diamanter, af den Hvide Ørn, af St. Anna-Ordenens 1ste Klasse, af St. Stanislaus-Ordenens 1ste Klasse af St. Wladimir-Ordenens 3die Klasse, hædret med Medaillen for det Tyrkiske Felttog, Storkors af Dannebrog, Commandeur af den Ungarske St. Stephans-Orden, Ridder af den Preussiske Røde Ørns Ordens 2den Klasse, af den Preussiske Johanniterorden og flere andre fremmede Ordener, Keiserlig Russisk Geheimeraad, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister hos Hendes Britiske Majestæt;
Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge: Hr. Johan Gothard Friherre Rehausen, Commandeur af den Hellige Olafsorden og Ridder af Nordstjernen. Storkors af Dannebrog, Hans Majestæts Kammerherre samt overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hendes britiske Majestæt;
Hvilke, efterat have meddeelt hverandre deres respective Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Artikler.
Artikel I.
Saasom Hans Majestæt Kongen af Danmark, efterat have taget Sit Monarkies Tarv under alvorlig Overveielse, med Hans Kongelige Høihed Arveprindsens og Sine nærmeste ved den Danske Kongelov til Arvefølge kaldede Cognaters Samtykke, som og efter Aftale med Hans Majestæt Keiseren af Rusland, Chef for det Holsten-Gottorpske Huses ældre Linie, har erklæret at ville ordne Arvefølgen, i Sine Stater saaledes, at Hans Krone, i Mangel af mandlige Descendenter i lige Linie fra Kong Frederik III af Danmark, gaaer over til Hans Høihed Prinds Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og til den af denne Prindses Ægteskab med Hendes Høihed Prindsesse Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, født Prindsesse af Hessen, udsprungne Æt, efter Førstefødselsretten og fra Mand til Mand, — saa ere de høie contraherende Parter, i Anerkjendelse af de vise Hensyn, som have ledet til denne Combinations eventuelle Antagelse, komne overens om, som de og forpligte sig til, ifald den forudsete Mulighed blev til Virkelighed, at anerkjende Hans Høihed Prinds Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og hans af hans Ægteskab med den nævnte Prindsesse i lige Linie nedstigende mandlige Descendenters Successionsret til alle de Lande, som nu ere forenede under Hans Majestæt Kongen af Danmarks Scepter.
Artikel II.
De høie contraherende Parter, der anerkjende Principet for det Danske Monarkies Integritet som permanent, forpligte sig til at tage de yderligere Opfordringer under Overveielse, som Hans Majestæt Kongen af Danmark maatte finde for godt at lade udgaae til dem, dersom der, hvad Gud forbyde, blev overhængende Fare for, at Hans Høihed Prinds Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborgs mandlige Afkom i lige Linie af hans Ægteskab med Hendes Høihed Prindsesse Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, født Prindsesse af Hessen, skulde uddøe.
Artikel III.
Det er udtrykkelig forstaaet, at Hans Majestæt Kongen af Danmarks og det Tydske Forbunds gjensidige Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, saaledes som disse Rettigheder og Forpligtelser ere fastsatte ved Forbundsakten af 1815 og den bestaaende Forbundsret, ikke undergaae nogen Forandring ved nærværende Tractat.
Artikel IV.
De høie contraherende Parter forbeholde sig at bringe nærværende Tractat til de andre Magters Kundskab, med Indbydelse til at tiltræde den.
Artikel V.
Denne Tractat skal ratificeres, og Ratificationerne blive at udvexle i London i Løbet af sex Uger, eller tidligere, hvis skee kan.
Dette til Bekræftelse have de gjensidige Befuldmægtigede undertegnet den og paatrykt den deres Vaabensegl.
Givet i London, den 8de Mai, Aar efter Christi Byrd Atten Hundrede To og Halvtredsindstyve.
(undert.)
(L. S.)Bille. (L. S.) Kubeck.
(L. S.) A. Walewski.
(L. S.) Malmesbury,
(L. S.) Bunsen.
(L. S.) Brunnow.
(L. S.) Rehausen.