Historie - hvad er det?

Historiefaget har også sin egen historie. I dette tema kan du læse om forskellige retninger inden for historieskrivningen, der kan være karakteriseret ved bestemte emner, teorier eller metodiske tilgange. I en række historiografiske ”hvad er det"-artikler kan du stifte bekendtskab med både etablerede forskningsfelter som kulturhistorie, teknologihistorie og retshistorie og de nyeste tilgange til historiefaget som digital historie, queerhistorie og økokritik. Hver artikel beskriver de forskellige historiefaglige retningers oprindelse, særlige karakteristika og aktualitet i dag.

Historiefaget indeholder forskellige retninger, der hver især har sine egne emnefelter, metoder og teoretiske tilgange. Lige fra den klassiske politiske historie over socialhistoriens gennembrud i 1900-tallet med fokus på almindelige menneskers tilværelse. I de seneste 30-40 år har Kulturhistorien været en dominerende retning i historiefaget både internationalt og i Danmark. Kulturhistorikere har bl.a. bidraget med nye vinkler på politisk og økonomisk historie og foretaget empiriske undersøgelser af fænomener som følelser og sanser, der tidligere har været betragtet som naturgivne og ahistoriske.

I anden halvdel af 1900-tallet gennemgik historiefaget en stærk ekspansion, hvor en række nye emner blev etableret som specialiserede forskningsområder - en udvikling, som af og til blev karakteriseret som fremkomsten af ”bindestregs-historie”. Arbejderhistorie var en af de retninger, som oplevede et gennembrud i 1960’erne. Arbejderhistorie handler om arbejdernes, arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie i Danmark, som langt op i tiden overvejende blev skrevet af arbejderbevægelsens egne folk. Senere vandt arbejderhistorie også indpas blandt faghistorikere og blev omkring 1970 et toneangivende felt i universiteternes forskning og undervisning.