Udklip fra artiklen i Nationaltidende 11. december 1903. Klik på billedet eller her for at se hele artiklen i stor størrelse. Fra: Det Kgl. Biblioteks Mediestream

Prof. Finsen og Nobelprisen.

Paa Grund af Sygdom var Prof. Finsen desværre forhindret i personlig at give Møde i Stockholm for at modtage Anvisningen paa Prisbeløbet og den dermed følgende Guldmedaille og Diplom.

Professoren, der om et Par Dage (d. 15. ds.[1]) kan fejre sin 43-aarige Fødselsdag er for Tiden sengeliggende under en akut Forværrelse af den Hjerte- og Leversygdom, som han har baaret paa i en længere Aarrække, og for et Par Dage siden maatte han underkaste sig en mindre Operation, ved hvilken der udtømtes en Vædskeansamling, der havde dannet sig i den ene Lungesæk.

Professorens Befindende giver dog ingenlunde Anledning til alvorligere Bekymring, og han vil forhaabentlig inden føje Tid være i Stand til at opfylde den Forpligtelse, der paahviler Nobelstiftelsens Pristagere: saa snart ske kan, men senest inden sex Maaneder fro Uddelingsdagen (d. 10. Decbr., Nobels Dødsdag) at holde et offentligt Foredrag i Stockholm, refererende sig til det prisbelønnede Arbejde.

Nobelpræmien for Medicin, der er tilkendt Professor Finsen, andrager 140,000 Kr. Professoren har øjeblikkelig yderligere vist sin Kærlighed til det efter ham opkaldte Institut i Rosenvænget[2] ved at skænke dette 50,000 Kr. af den ham tildelte Præmie. Samtidig har de to Mænd, der fra Begyndelsen har støttet Instituttet, Fabrikejer, Etatsraad[3] Jørgensen[4] og Fabrikejer Hagemann[5] fulgt Professorens smukke Exempel ved at skænke Institutet 50,000 Kr. hver.

■

Paa Lysinstitutet fejredes Dagen i Gaar ved en stemningsfuld Højtidelighed. Efter afsluttet Dagværk samledes Institutets Bestyrelse og Personale i den rummelige Lysbehandlingssal. Bestyrelsens Formand, Direktør for polyteknisk Læreanstalt G. A. Hagemann, gav den officielle Meddelelse om, at Nobelinstitutets Præmie for Medicin og Fysiologi af det karolinske Instituts Lærerkollegium[6] var tildelt Finsen, og han foreslog derpaa Bestyrelsen og en Deputation as Personalet at overbringe deres Lykønskning til Finsen, der af Sygdom var bunden til sin Stue. Her blev Deputationen modtagen af Prof. Finsen og hans Familie.

Direktør Hagemann tog først Ordet paa Overbestyrelsens Vegne og udtalte:

Kære Professor Finsen! Overbestyrelsen for Finsens medicinske Lysinstitut bringer Dem gennem mig sin hjerteligste Lykønskning til den Ære, der er vist Dem derved, at Nobelprisen er bleven tildelt Dem.

Ikke, at vi herhjemme behøver yderligere Bevis for Værdien af den Tanke, der gennem Deres Institut og mange andre Instituter i Udlandet, der bærer Deres Navn, har udviklet sig til Velsignelse for den lidende Menneskehed. Nej, et saadant Bevis har dette smukke Institut, som vi har opført til Fristed for Deres Tanker og geniale Syn, for længe siden leveret. Men det, at alle Landes Lærde har indstillet Dem til Nobelprisen, og det, at denne Præmies Uddelere har fundet Dem den værdigste, det fylder os med Glæde og Stolthed. Derfor bringer vi Dem vor Tak og Lykønskning.

De smaa Lande har ingen andre Sejre at vinde end de aandelige, men er ikke ogsaa disse de bedste og værdifuldeste? Naar vi da ogsaa i dette Øjeblik glæder os ved at tilhøre en saadan lille Nation, da er det, fordi Danmark i Dag har vundet en saadan aandelig Sejr ved og gennem Dem.

De har villet gøre denne Festdag – Festdag for hele Landet – til en Mærkedag for Lysinstitutet derved, at De har skænket 50,000 kr. af Nobelprisen til dette. Ogsaa for denne store Gave bringer vi Dem vor og Institutets Tak. Og er det muligt end yderligere at forhøje denne Festdag, da er det mig en Glæde herved at meddele Dem og den ærede Overbestyrelse, at Hr. Etatsraad Jørgensen og jeg, i Anledning af den Professor Finsen tildelte Hæderspris, hver skænker Institutet 50.000 Kr.

Gid Finsens medicinske Lysinstitut maa udvikle sig til Ære for det Navn, det bærer, det Fædreland, det tilhører!

Vi ønsker Dem, kære Professor Finsen, hjertelig til Lykke med denne Deres og Institutets Hædersdag.

Overlæge Forchhammer[7] bragte dernæst følgende Hilsen fra Personalet:

Kære Finsen! Til de Ord, der alt er talt, vil jeg gerne knytte en Hilsen fra alle os – 78 i Tal – der med Dig udfører den daglige Gerning her paa Institutet. Vi er alle stolte og glade over den store videnskabelige Udmærkelse, der er tildelt Dig. Men idet vi bringer Dig vor hjerteligste Lykønskning, føler vi Trang til at sige Dig, hvor højt vi ærer og beundrer Dig som Menneske. Vi beundrer Dig, fordi Du trods den stadige Kamp med Sygdommen har holdt Dig ung, – ung i Din Begejstring for Din Gerning og ung i Dit kammeratlige Forhold til os alle, og vi vil love Dig at blive tro mod den Tradition, Du har skabt paa Institutet: at udføre vort Arbejde med Begejstring og i godt Kammeratskab. Hermed ønsker vi Held og Lykke for Dig, Din Familie og den Institution, der bærer Dit Navn!

Professor ved Universitetet, Dr. med. Knud Faber[8] udtalte derpaa følgende: Kære Prof. Finsen! Da jeg som Medlem af Overbestyrelsen har den Glæde at være til Stede i Dag, vil jeg som Formand for det medicinske Selskab og som Medlem af det lægevidenskabelige Fakultet allerede nu bringe dem en hjertelig Lykønskning og en tak for den Ære, De ved Deres Virksomhed og ved den i Dag modtagne smukke Belønning har kastet over den danske Lægestand.

Prof. Finsen takkede i følgende Ord: Jeg takker den samlede Overbestyrelse samt Institutets Læger og Sygeplejersker, fordi de har vist mig den Ære personlig at bringe mig Deres Lykønskning.

Jeg Takker Dem, Direktør Hagemann, for Deres smukke, elskværdige Udtalelser, som ikke kan andet end glæde mig dybt, og Dig Forchhammer, takker jeg for, hvad Du har villet sige mig, jeg takker for dit Løfte, og fordi Du har berørt Kammeratskabsforholdet og Kammeratskabsfølelsen indenfor Lysinstitutet, noget hvorpaa jeg lægger den største Vægt, og som har været mig til stor Glæde. – Og dem, Prof. Faber, takker jeg for Deres Hjertelige Ord, som faar forøget Betydning ved den fremskudte Stilling, som De indtager i den danske Lægestand.

Hvis jeg betragtede Nobelprisen som en Ære, der væsentligst er vist mig personlig, saa vilde jeg ikke uden videre kunne modtage disse Lykønskninger. Thi det Arbejde, som her har faaet fin Belønning, skyldes kun i ringe Udstrækning mig, det er tværtimod et Fællesarbejde, udført af Institutets Bestyrelse, dets Læger og Personale, med ydre Støtte af Stat, Kommune, Institutioner og Private. Jeg ser det paa den Maade, at Nobelprisen for Størstedelen er tildelt mig som den medicinske Repræsentant for Lysinstitutet, og som saadan er det mig en Glæde og Stolthed at modtage Deres Lykønskninger.

For Lysinstitutet er den tildelte Nobelpris af uvurderlig Betydning. Den giver en Institution, som endnu er ganske ung, og som er bygget paa nye Ideer, en Verdensanerkendelse, som ikke kan ønskes større.

Det er nu mit højeste Ønske, at Lysinstitutet vil forstaa at benytte denne lykkelige Begivenhed. Institutet er endnu i sin Barndom, og der er endnu mange vigtige Opgaver, som venter paa deres Løsning, særlig tænker jeg paa Anvendelsen af Lysets Almenvirkning paa Organismen. Institutet har tilmed i de sidste Par Aar ikke været upaavirket af Næringssorger – og derved været noget hæmmet i sin Fremgang. Gid Nobelprisen maa give Stødet til, at Instituttet vil udvikle sig og blive stort og mægtigt, saa at det med Værdighed og Kraft kan stræbe at udfylde sin store Opgave: Undersøgelsen og Anvendelsen af den mægtige Naturkraft, de livbringende Lysstraaler.

Nobelprisen bringer Ære og Penge.

Gid Lysinstitutet maa forstaa at benytte den modtagne Ære paa rette Maade, gid det maa forstaa, at Æren forpligter, at den forpligter til det, som jeg regner for det højeste i al Videnskab, nemlig Sanddruhed, Paalidelighed og besindig, sund Kritik.

Gid ogsaa Pengene maa blive Lysinstitutet til Gavn og tjene til Fremme af dets Opgaver. Jeg tager det som et godt Varsel, at den første Virkning af Nobelprisen og mit foreløbige Bidrag er den, at Institutet ved Hjælp af Direktør Hagemanns og Etatsraad Jørgensens store og betydningsfulde Gave er bleven befriet for sin Gæld. Jeg bringer herved paa Lysinstitutets Vegne de to Herrer min bedste Tak for dette nye Bevis paa deres store Kærlighed til og Interesse for Lysinstitutet.

Jeg kan ikke slutte mine Udtalelser med noget, som vi alle bedre kan være med til, end Ønsket om Held og Lykke for Lysinstitutet, vor Kærlighed, vor Stolthed!

Etter denne korte Højtidelighed samledes man atter i Lyssalen. Overlæge Forchhammer overbragte Personalet Finsens Hilsen og Tak, hvorpaa Forretningsudvalgets Formand, Etatsraad Jørgensen, udtalte følgende: Nobelpræmien, som i Aften bliver tildelt Prof. Finsen, kaster Glans over Institutet. Men ”noblesse oblige"[9]: vi maa derfor fremtidig ligesom hidtil søge at gøre Institutet værdigt til den Hæder, som er vederfaredes[10] det. I Erkendelsen af, at Institutets Personale har sin part i den Berømmelse, som Institutet nyder, har Prof. Finsen foreslaaet og Bestyrelsen bevilget en Maaneds Gage til hele Personalet. – Taleren sluttede med et Leve for Finsen og Institutet.