Lydklip
Kildeintroduktion:
Samfundsdebattøren og forfatteren til bl.a. 'Takt og Tone' fra 1918, Emma Gad (1852-1921), taler i dette lydklip fra 1913 om samfundets udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun fremhæver både udviklingen på bl.a. uddannelses- og sundhedsområdet og den teknologiske udvikling. Emma Gad fremhæver dog især, hvordan kvindens muligheder i samfundet er blevet udvidet. Til sidst i klippet husker Emma Gad lytteren på, at lykken ikke alene består af materielle goder.
Transskription
Talt i grammofon den 21. september 1913 af Emma Gad.
Ved denne mærkelige opfindelses hjælp kan altså nu det ene slægtled tale personligt til det næste. Lad mig da sige: At de, der kommer efter os, vistnok har grund til at være denne generation taknemmelige for det arbejde, den har gjort. I de spand af tid, jeg har levet, har jeg set en så mægtig udvikling til det bedre, at man næsten ikke kan tro, det var forundt tidligere slægtled at være vidne til noget lignende.
Det er, som om menneskenes ansvarsfølelse først ret er vågnet i løbet af de sidste 50 år og har fundet vej ud til alle livets forhold: til folkeundervisning og sygehjælp, retspleje og beskyttelse af de gamle og svage.
Men i intet forhold er i det tidsrum retfærdigheden sket fyldest i højere forstand og i klogere fremtid end ved at give kvinderne rettighed og pligt til selverhverv og deltagelse i det offentlige liv. Man har indset, at kun den stat, der giver sine borgerinder såvel som sine borgere ret til helt at udnytte evner og kræfter til gavn for helheden, kun den vil kunne nå til den fuldeste blomstring.
Som løn for dette store fælles samfundsarbejde så man en mægtig fremgang opstå i handel og vandel, en fremgang, der støttedes af tidens store opfindelser. Der, hvor i min barndom tranlygterne søvnigt belyste sparsomt befærdede gader, stråler nu det elektriske lys over livlig storstadsfærdsel og travlt handelsliv.
Men i én henseende, måske den væsentligste, er det gået tilbage. Den dyd, der hed nøjsomhed, er, mens jeg har levet, så godt som forsvunden fra verden og dermed den stillesiddendes glæde. Ved den hastige udvikling er erhvervene blevet flere, fortjenesten større, muligheder mere ubegrænsede. Men derved er også livsappetitten blevet ubegrænset. Enhver vil have mere. Alle har kun blikket henvendt på dem, der er nået endnu videre i luksus og livsnydelse.
Skal jeg bringe den kommende slægt et ønske, så er det, at den foruden en fortsættelse af nutidens rige udvikling må få lidt mere ro i sjælen, lidt mere forståelse af, at nydelse og livsglæde ikke er ensbetydende, og at den samme lykkefølelse beror fuldt så meget på det indre som på de ydre.
Emma Gad. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket