Cheminovas etablering 1938-1953

Virksomheden Cheminova blev grundlagt i 1938 i Gladsaxe af civilingeniør Gunnar Andreasen (1914-1989). I begyndelsen produceredes rustbeskyttelsesmidler og under krigen forskellige erstatningsprodukter for gummi og fortyndere til maling og lak. I 1944 blev Cheminova omdannet til et aktieselskab, og Gunnar Andreasen overdrog alle aktier til Aarhus Universitets Forskningsfond. Han fortsatte selv som direktør indtil 1961. Cheminova blev børsnoteret i 1986 med Forskningsfonden som hovedaktionær.

Efter at fabrikken var udsat for sabotage i 1945, blev der opført en ny fabrik i Måløv. Her tog man fat på fremstillingen af insektgifte, da en række tyske patenter var blevet frigivet efter krigen. Insektmidlerne var baseret på det giftige stof parathion (bladan), som sidenhen dannede grundlag for Cheminovas forretningsmæssige gennembrud. Der opstod hurtigt problemer med spildevandet fra fabrikken i Måløv. Beboere, landmænd, gartnere og fiskere led under stank og forurening. Det blev en af de første offentlige forureningssager i Danmark, som resulterede i store erstatningskrav til Cheminova. Senere dukkede der alvorlige giftdepoter op på fabriksgrunden.

 
Gunnar Andreasen (1914-1989) var grundlægger af Cheminova og direktør indtil 1961. Fra: Cheminova

Cheminovas forureningsproblemer 1953-1990

Problemer med spildevandet i lokalområdet førte til, at virksomheden i 1953 flyttede produktionen til Harboøre Tange i Vestjylland, hvor den sidenhen har haft centrum. Trods betænkeligheder fra centrale og lokale myndigheder samt fiskere og fiskeindustrien blev Cheminovas nye fabrik hurtigt opført på Rønland på Harboøre Tange. Hensynet til beskæftigelse og skatteindtægt vejede tungere end det i Danmark noget ukendte eller fortrængte fænomen, som hed forurening. Det skulle imidlertid snart ændre sig, for Cheminova fortsatte med at udlede urenset spildevand ud i klitsø og fjord.

Allerede i løbet af 1950'erne gav udslippet af spildevand problemer for beboerne, der blev syge og måtte flytte. Også fiskeriet led under forureningen. Det gik samtidig ud over fiskernes indtægt, inkl. det store Limfjordskompagnis østersproduktion. Myndigheder, virksomheden og dens ejer søgte at feje problemet ind under gulvtæppet. Udslippet gik ud over Limfjordens fiskeliv, som i de følgende årtier gradvist døde hen. Også på fabrikken mærkede arbejderne effekten af omgangen med de giftige stoffer.

Først i 1980’erne blev der for alvor gjort noget ved problemet. Forureningen viste sig at være langt alvorligere end antaget. Det, der i 1981 rigtig satte gang i sagen, var offentliggørelsen i Politiken af forekomsten af kviksølv i fisk fra området. Udenlandske reaktioner førte til boykot af dansk fiskeeksport, og turister aflyste deres ferie i Nordvestjylland. Den såkaldte Cheminova-gruppe af biologistuderende ved Aarhus Universitet foretog grundige undersøgelser, som dokumenterede forureningens alvorlige karakter. Hele forløbet fra 1950'erne til 1980'erne blev endvidere belyst i en statslig hvidbog. Det åbnede for statskassen, og alle instanser vendte nu rundt på en tallerken for at gøre noget ved forureningen. Tusindvis af gifttønder fandt vej til en nedlagt saltmine i Hessen. Andet blev destrueret på Kommunekemi i Nyborg. Tilbage var fortsat store mængder kemikalier i undergrunden. Selv fik Cheminova anlagt et biologisk rensningsanlæg og et anlæg til forbrænding af de giftige dampe. Cheminova kunne endelig miljøgodkendes i 1988. Erfaringerne fra Cheminovasagen dannede baggrund for den nationale opprioritering af miljøspørgsmålet fra 1990'erne.

 
Luftfoto af Cheminova taget i henholdsvis 2008 og 1989. Foto: Cheminova  

 
Luftfoto af Cheminova taget i henholdsvis ca. 1965 og 1958. Foto: Cheminova    

Cheminovas ekspansion 1953-1990

Alt imens forureningen og den offentlige kritik voksede, ekspanderede Cheminovas udvikling, produktion og salg af midler til bekæmpelse af insekter og efterhånden også ukrudt og svampe i det internationale landbrugs afgrøder. Cheminovas vækst tog fart i 1970’erne og 1980’erne. Salget steg fra omkring 100 mio. kr. i 1975, 400 mio. kr. i 1980 og til ca. 1 mia. kr. og 700 ansatte 1985-1990. Al produktion foregik i Danmark, men der blev oprettet salgskontorer i stadig flere af verdens store landbrugslande i Europa og Amerika.

Cheminovas globalisering 1990-2010'erne

I 1990'erne slog globaliseringen af forretningslivet igennem. En konsolidering tog fart omkring nogle få store selskaber. Tyske Bayer og schweiziske Syntenga satte sig i løbet af 1990'erne og 2000'erne på halvdelen af verdensmarkedet for konventionelle midler til plantebeskyttelse. Tyske BASF og amerikanske Dow, DuPont og Monsanto erobrede andre tredive procent. Sammen med flere andre indgik Cheminova i en mellemgruppe, der til forskel fra førergruppen ikke foretog generisk forskning og udvikling, men typisk markedsførte og videreudviklede disse selskabers produkter efter udløb af patenter. Konsolideringen fortsatte både blandt og på tværs af de store, mellemstore og mindre virksomheder.

Cheminovas udvikling i 1990'erne og ind i 2000'erne var præget af den skærpede konkurrence i branchen. Derfor tyede man til diversificering ind i den ikke-relaterede virksomhed Skamol på Fur (1987, moler til isoleringsmateriale) og den relaterede virksomhed Hardi i Nørre Alslev på Falster og i Taastrup ved København (1997, verdens største producent af sprøjter til landbruget). I 1999 skiftede Cheminova Holding navn til Auriga Industries. Diversificeringen fortsatte frem til 2007, hvor både Skamol og Hardi blev solgt fra. Det var led i en ny global strategi med fokus på udviklingen af innovative og markedsorienterede midler til beskyttelse af landbrugets afgrøder verden over.

Cheminova-fabrikken set indefra. Foto: Cheminova  

Indtil erhvervelsen af indiske Lupin Agrochemicals i 1997 foregik al produktion i Danmark. Med købet fik Cheminova både en større produktionskapacitet og adgang til et stort marked. Efter årtusindskiftet udvidedes den internationale produktionskapacitet i England, Tyskland, Italien og Australien. Sammen med salgsorganisationer i alle verdensdele blev det herigennem muligt at vokse via nye og brugerdrevne produkter til alle centrale afgrøder og markeder (soja, majs, bomuld, raps, hvede, ris, frugt og grønt). Udviklingen gik mod mindre brug af traditionelle organiske opløsningsmidler til fordel for større effektivitet og bæredygtighed.

Udbredelsen af gensplejsede produkter (majs, hvede, soja, raps, bomuld, ris, frugt og grønt) gav nye muligheder og udfordringer, ligesom behov og ønsker spredtes hurtigt i verden. Det krævede hurtige og fleksible løsninger tilpasset forskellige afgrøder og lokaliteter og derfor større indsigt i landbrugs- og markedsforhold såvel som en effektiv og fleksibel organisation. Cheminova opfandt stadig ikke nye aktivstoffer, men markedsførte og videreudviklede eksisterende produkter efter patentudløb. Udviklingen på markedet blev drevet af stigende priser og en voksende efterspørgsel efter produkter til plantebeskyttelse. Både en stærkt voksende middelklasse og verdens store fattige befolkning øgede behovet for vækst og produktivitetsstigning i den globale fødevareproduktion.

Cheminovas omsætning steg i løbet af 1990'erne fra 1 mia. kr. i 1990 og 1,5 mia. kr. i 1995 til 3 mia. kr. i 2000. Væksten fortsatte til 4 mia. kr. i 2005, 5,6 mia. kr. i 2010 og 6,6 mia. kr. i 2013. Den stærke fremgang siden anden halvdel af 1990’erne skyldtes en markant international ekspansion, der også omfattede opkøb muliggjort af den fortsatte konsolidering i branchen.

Fra 2008 havde Cheminova en regional direktør for henholdsvis Europa, Latinamerika og Nordamerika samt internationalt for Østeuropa og Asien. Mens blot en tiendedel af det samlede personale på 1100 i 1995 arbejdede i udlandet, steg andelen til en tredjedel af 1500 ansatte i 2000. I 2013 var billedet vendt rundt, så to tredjedele af de 2200 ansatte var beskæftiget i udlandet. Frem til 2007 føjede Skamol (250 mio. kr.) og Hardi (750 mio. kr.) 1 mia. kr. til den samlede omsætning i Auriga. Salget fordelte sig i 2013 med 40 % i Vesteuropa, 30 % i Latinamerika, 10 % i Nordamerika og 20 % i resten af verden. Vækstmulighederne lå især i Asien og til dels i Afrika. Insektmidler tegnede sig for ca. 40 % af salget, ukrudtsmidler for ca. 25 %, og svampemidler ca. 20 %. Cheminova havde i 2013 blot 2-3 % af verdensmarkedet for plantebeskyttelse. Strategisk satsede de på at fordoble markedsandelen frem til 2015. Interne diskussioner om behovet for en strategisk samarbejdspartner endte i oktober 2014 med, at Cheminova blev solgt til amerikanske FMC Corporation.

Luftfoto af Cheminova-fabrikken i Måløv nordvest for København. Fabrikken blev bygget, efter at den oprindelige var blevet udsat for sabotage af modstandsbevægelsen i 1945. I 1953 blev der bygget en ny fabrik på Harboøre Tange i Vestjylland. Foto: Cheminova