Middelalderbyen

Rudkøbing har i hvert fald fra midten af 1200-tallet haft købstadsprivilegier. Byen blev dog aldrig særligt stor, og den kæmpede til stadighed mod den omfangsrige handel fra øens mange ulovlige ladepladser langs kysten. Især i 1400-tallet og 1500-tallet kneb det for byen at håndhæve sine privilegier.

Købstaden 1536-1850

Den ulovlige handel blev et stadigt større problem i 1500-tallet og 1600-tallet, og byens havn forfaldt, fordi oplandsbønderne udskibede deres produkter fra de mange ulovlige ladepladser. Under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Rudkøbing befæstet, men ufreden gik hårdt ud over den i forvejen ikke særligt store by, der forarmedes yderligere, og ved folketællingen i 1672 taltes kun 478 Rudkøbing-borgere. I slutningen af 1700-tallet lykkedes det efterhånden byen at tiltrække nogen oplandshandel, ligesom udskibningen blev hjulpet af forbedring af havnen.

Industrialisering og byvækst

I 1847 blev en helt ny havn anlagt. Desuden blev landevejene på øen forbedret. Fra 1845 etableredes de første industrivirksomheder, og de næste 40-50 år oplevede byen en ret pæn vækst, og Rudkøbing fik blandt andet dampskibsfart til København, Svendborg og Ærø. I løbet af 1800-tallet tredobledes byens befolkning til knap 3.500.

Industribyen 1900-1970

I 1911 åbnede Langelandsbanen, og den industrielle udvikling fortsatte i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der etableredes flere levnedsmiddelindustrier samt et mindre skibsværft. Industrialiseringen blev dog aldrig overvældende, og byen var stadig i 1900-tallet en udpræget oplandshandelsby. I 1960 var næsten 40 procent af byens erhvervsaktive således beskæftiget i handels- og transportsektoren. Grundet oplandets beskedne størrelse forblev Rudkøbing en forholdsvis lille by, og efter 1920 stagnerede indbyggertallet stort set.

Efter industrien 1970 til i dag

Den begrænsede tilvækst i det 20. århundrede har bevirket, at bykernen stadig bærer autentisk præg af gammel købstad, hvilket i de seneste år har været med til at tiltrække en del turisme og dermed tilføre byen nyt liv. Langelandsbroen, som også har været en indirekte plusfaktor for den stigende turisme, åbnede i 1962. Rudkøbing havde i 2004 4.762 indbyggere og blev i 2007 administrationssæde for den nye Langeland Kommune.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.