'Købstaden' 1536-1850

Selvom Marstal ikke var købstad, havde byen dog i perioder af 1500-tallet ret til handel med Flensborg, og byen havde derfor tradition for at drive bondehandel uden om købstaden Ærøskøbing. Marstal fik i 1600-tallet og 1700-tallet forskellige privilegier, så byen blev en mellemting mellem landsby og købstad, en såkaldt flække. Marstal skabte navnlig i 1700-tallet en omfattende skibsfart i både ind- og udland, og Marstalskipperne handlede på både Norge, Hertugdømmerne, Østersøbyerne og mange indenlandske byer. I 1803 grundlagdes en navigationsskole i byen, og en ny havn blev anlagt i 1825. Den store fremgang blev til dels bremset i begyndelsen af 1800-tallet af Englandskrigene, men fortsatte dog igen med fornyet kraft fra midten af 1800-tallet. Skibsfarten gik nu primært til England og Vesteuropa og fra 1860’erne også til Amerika og Afrika.

Industrialisering og byvækst

Oplandshandelen begrænsede sig stort set til Marstal Landsogn, og byen var i slutningen af det 19. århundrede stadig en udpræget søfartsby. Næsten halvdelen af byens indbyggere havde således søfart som hovederhverv i 1890, og byens handelsflåde var målt på antallet af skibe landets næststørste, kun overgået af København. I naturlig forlængelse heraf blev havnen udvidet ad flere omgange i det 19. århundrede, og der opstod tillige en driftig skibsbyggerindustri. I første omgang gjorde marstalboerne det primært i træskibsbyggeri, men senere etableredes flere stålskibsværfter og en del mindre industri i tilknytning hertil.

Industribyen 1900-1970

Også i det 20. århundrede forblev søfart byens vigtigste erhverv, men Marstals betydning som søfartsby var på retur, og selv etableringen af et stålskibsværft kunne ikke hindre, at befolkningstallet nåede sit foreløbige højdepunkt i det 20. århundredes første årti, hvor cirka 3.600 mennesker boede i byen. Byen led desuden store civile tab på havet under både 1. og 2. Verdenskrig.

Efter industrien 1970 til i dag

Så sent som i midten af 1980’erne var 40 procent af indbyggerne i Marstal beskæftiget med handel og transportvirksomhed, men siden er erhvervsstrukturen blevet ’normaliseret’ i Marstal, og 58 procent af byens erhvervsaktive arbejdede i 2002 med administration og service. I 2004 var der 2.327 indbyggere i byen. Ved strukturreformen i 2007 mistede Marstal sin status som kommunesæde, da administrationen af den nye Ærø Kommune blev henlagt til Ærøskøbing.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.