Artikler
Det er uvist, hvornår Faaborg er anlagt, men den har formentlig allerede i 1200-tallet fået købstadsprivilegier. Den var anlagt på en landtange med vand på tre sider, og den blev i 1200-tallet befæstet med voldgrave, som siden blev forsynet med bymur.
Middelalderbyen
I middelalderen fik Faaborg et Helligåndskloster, som i løbet af middelalderen kom til at eje en stor del af byen. Fæstningsanlægget forfaldt i 1500-tallet.
Købstaden 1536-1850
I 1500-tallet og 1600-tallet kæmpede Faaborg med en omfattende ulovlig handel ved de mange ladepladser langs kysterne. Svenskekrigene i 1600-tallet gik desuden hårdt ud over byen, som i forvejen befandt sig i en alvorlig krise. I 1700-tallet gik det dog bedre, og Faaborg blev en betydelig søfartsby. Byen etablerede en god eksport af korn til Norge, ligesom handelen med Hertugdømmerne fik stor betydning. Fra slutningen af 1700-tallet sejlede Faaborg-skipperne endog til Middelhavet. Den gode udvikling fortsatte ind i 1800-tallet, hvor England efterhånden afløste det norske marked, og fra midten af 1800-tallet gik søfarten desuden til Kina og Australien.
Kobberstik af Faaborg omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Industrialisering og byvækst
I løbet af det 19. århundrede firedobledes befolkningstallet (fra ca. 1.000 til 4.000), og i slutningen af århundredet havde et pænt antal lette industrivirksomheder slået sig ned i byen. Dansk Vin- og Konservesfabrik var med ca. 50 ansatte byens største virksomhed. De traditionelle erhverv, håndværk og handel, var dog stadig dominerende, mens også skibsfart var af en vis betydning, og havnen blev udbygget kraftigt i det 19. århundrede. Både til København og Hertugdømmerne oprettedes der dampskibsfart, og i 1880’erne åbnede jernbaneforbindelser til de øvrige fynske byer, og landevejene blev forbedret.
Industribyen 1900-1970
I det 20. århundrede fortsatte byens vækst, dog i et mere beskedent tempo, og handelen med oplandet skæmmedes af konkurrencen med både Odense og Svendborg. Byen fik blandt andet metal- og levnedsmiddelindustri, men handel og transport forblev vigtige erhverv, og af Faaborgs knap 5.000 indbyggere i 1950 hørte de 30 procent til i disse erhvervsgrupper.
Efter industrien 1970 til i dag
Faaborg har stadig en del industri, men den største vækst ses nu inden for serviceerhverv i almindelighed og turisme i særdeleshed. Byen var ind til 2007 kommunecenter, men den nye Faaborg-Midtfyns Kommune har Ringe som administrativt sæde. I 2004 havde Faaborg 7.318 indbyggere.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
