Middelalderbyen

Nyborg Slot var efter datidens forhold et imponerende fæstningsværk, som blev brugt af mange skiftende konger. Frem til 1413 blev slottet flittigt benyttet til afholdelse af Danehof og andre rigsmøder. Benyttelsen af slottet gavnede byens næringsliv, ligesom færgefart til Korsør spillede en vigtig rolle.

Købstaden 1536-1850

Frem til midten af 1600-tallet var Nyborg en velhavende by. Byen blev i 1560 toldsted for de skibe, som passerede Storebælt i stedet for Øresund, og samtidig fik Storebæltsoverfarten stadig større betydning. Nyborg var desuden en vigtig del af rigets forsvar, og byens forsvarsværker blev gentagne gange udbygget. Men under Svenskekrigen i 1658-59 blev både byen og slottet hårdt ramt, og slottet forfaldt herefter, mens byens befæstning dog blev genetableret. Nyborgs storhedstid var imidlertid forbi, og 1700-tallet blev en fattig periode i Nyborgs historie. Først efter 1800 begyndte byen igen at få fremgang. I 1800-tallet blev byens oplandsveje forbedret, og fra 1828 foregik godstransporten over Storebælt med dampskib.

Industrialisering og byvækst

Jernbaneforbindelsen til Odense åbnede i 1865, en ny havn blev anlagt, og i 1883 blev der indsat dampfærge til Korsør. De gode trafikale forhold skabte en fornyet vækst, som rigeligt opvejede ophævelsen af Sundtolden i 1857 og nedlæggelsen af byens fæstning i 1869. Ved siden af handelen havde navnlig industrien fået et stort opsving ved det 19. århundredes slutning. Af større virksomheder kan nævnes et jernstøberi med 60 medarbejdere (o. 1900) samt tobaksfabrikken Tuesens med mere end hundrede ansatte. Nyborg havde ved folketællingen i 1901 7.790 indbyggere.

Industribyen 1900-1970

I 1900-tallet blev flere havne anlagt, og Nyborgs stilling som trafikalt knudepunkt for både person- og godsbefordring havde afgørende betydning for byens vækst. I modsætning til de fleste andre fynske byer trivedes Nyborg i det 20. århundrede i skyggen af storbyen Odense, og byen opnåede i perioden en betydelig vækst. Dette skyldes givetvis primært, at Nyborgs rolle som trafikalt knudepunkt, som styrkedes med flere havneudvidelser, gjorde byen mindre afhængig af oplandshandelen. Der anlagdes adskillige industrier ved havnearealerne, deriblandt Dansk Esso A/S, som ved anlæggelsen i 1919 var Nordens største benzin- og olieanlæg. Det var dog især bil- og togfærgefarten, som blev byens vigtigste grundlag. I 1950 var knap en fjerdedel af byens indbyggere således beskæftiget inden for transportsektoren. Set i forhold til landsgennemsnittet er det et bemærkelsesværdigt højt tal, og i det hele taget udviklede der sig et alsidigt erhvervsliv i byen.

Efter industrien 1970 til i dag

Som en konsekvens af den hårde konkurrence med Storebæltsbroen ophørte færgefarten til Korsør i 1998, og havnen har siden mest været benyttet til godstrafik. Servicesektoren havde allerede inden da overhalet transport- og handelserhvervene som byens vigtigste. 56 procent af byens erhvervsaktive var i 2002 ansat inden for administration og service. Især har Nyborg, der i 2004 havde 15.862 indbyggere, mange offentlige institutioner.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.