Middelalderbyen

Helgenkåringen af Knud den Hellige i 1101 samt skiftende kongers ophold i byen medvirkede yderligere til at konsolidere byens betydning. Odense er formentlig officielt blevet købstad i begyndelsen af 1200-tallet. I 1288 var den øvre del af åen blevet for svær at besejle, så der anlagdes en havn tættere på fjorden. Senere benyttedes andre havne helt ude i fjorden, og Kerteminde blev brugt som vinterhavn. Varerne måtte da fragtes den lange vej over land, men trods den vanskelige søfart var Odense fortsat en særdeles velhavende by.

Købstaden 1536-1850

Navnlig i 1500-tallet oplevede byen stor vækst, og det var især oplandshandelen, som gav byen velstand. Fra midten af 1600-tallet gik det dog noget ned ad bakke for byen, men den dårlige udvikling vendte så småt i 1700-tallet. Handsker blev nu en betydelig eksportvare, og forskellige fabrikker, bryggerier samt et sukkerraffinaderi blev etableret. Desuden havde byen et meget stort antal håndværkere.

Kobberstrik af Odense. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799) 

Industrialisering og byvækst

I 1800-tallet oplevede Odense en kraftig økonomisk vækst, og de gode tider skyldtes til dels udgravningen af en kanal og etableringen af en havn ved selve byen. Især blev handskeproduktionen betydelig, og der oprettedes fortsat nye fabrikker i byen. Uddybning af sejlløbet og udvidelse af havnebassinerne stod på gennem 1800-tallet og 1900-tallet. Det fynske jernbanenet fik Odense som naturligt midtpunkt, og den første strækning mellem Middelfart og Nyborg åbnedes i 1865. Havne- og kanaludvidelsen i slutningen af det 19. århundrede gavnede handelslivet, men industrien var i slutningen af det 19. århundrede også i hastig vækst, og den indtog sammen med håndværksdrift en meget betydelig plads i byen. I de sidste tyve år af det 19. århundrede fordoblede byen sit indbyggertal fra 20.000 til 40.000, og byen rummede et betragteligt antal industrivirksomheder, bl.a. var tobaks- samt tekstilindustrien stor, og adskillige fabrikker havde mere end hundrede ansatte. Til byens største virksomheder hørte bl.a. Fyns Glasværk med 250 ansatte (o. 1890) og Slotsgadens Dampvæveri med 290 ansatte (o. 1900).

Industribyen 1900-1970

Den hastige udvikling fra slutningen af 1800-tallet fortsatte i 1900-tallet, hvor Odense blev Danmarks næstvigtigste industriby, kun overgået af København. Af fremtrædende industrivirksomheder i midten af det 20. århundrede kan nævnes maskinfabrikken Thomas B. Thrige (3.200 ansatte omkring 1950) og Lindøvæftet (grundlagt 1959 som udløber af Odense Staalskibsværft), der i en periode i 1970’erne havde 6.000 ansatte. Den eksplosive udvikling fortsatte, og i 1945 rundede Odense 100.000 indbyggere. Omkring 1970 fladede den kraftige befolkningsvækst ud. Da havde byen et indbyggertal på knap 140.000, hvilket var ca. 5.000 mindre end i 2004.

Efter industrien 1970 til i dag

Industrien spiller ikke længere samme centrale rolle for Odense som førhen, men mange større produktionsvirksomheder holder stadig til i byen. Herunder Albani Bryggerierne, Kansas Workwear, Plus Pack (tidligere Haustrups Fabriker), Roulunds Fabriker og Stora Papyrus (tidligere Dalum Papirfabrik). Lindøværftet, der ved Munkebo nordøst for Odense breder sig over et areal på 1.000.000 m2, er det eneste af de store danske skibsværfter, der har overlevet op til i dag. Af byens arbejdsstyrke var kun 13 procent i 2002 beskæftiget inden for industri og håndværk, mens 51 procent arbejdede med administration og service. Odense Universitet blev anlagt i 1965, og i 1988 fik den nye TV-station, TV2, hovedsæde i byen.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.