Kilder
Kildeintroduktion:
Ole Bang (1788-1877) skrev i 1831 en Cholera-Sang til Det kongelige Medicinske Selskab i København. Ole Bang var læge og professor i medicin ved Københavns Universitet og ud af en indflydelsesrig lægefamilie i hovedstaden.
I sangteksten fra oktober 1831 ironiserede han over sundhedsmyndighedernes restriktioner i forhold til sygdommen i en forordning om bekæmpelse af asiatisk kolera i Danmark, der var udstedt 19. juni 1831. Europa var i 1830 blevet ramt af den ondartede mave-tarm-sygdom kolera, som gav patienterne akut diarré. Sundhedsmyndighederne i Danmark forsøgte at tage deres forholdsregler mod spredningen af den dødelige sygdom, som i 1817 havde haft sit udspring i Indien og derfor blev kaldt ’den asiatiske kolera’. Koleraloven fra 1831 var omfattende og bestod af 50 paragraffer, der skulle forhindre den farlige og smitsomme sygdom i at sprede sig i Danmark. Frygten for sygdommen hos myndighederne var meget stor, og kontrolforanstaltningerne i loven var meget detaljerede og omfattende, hvilket var det, som Ole Bang i en ironisk og munter tone fik sat ord på med sin Cholera-Sang. Da Ole Bang skrev sangen, var koleraen stadig i store træk ukendt for danske læger og alene et udenlandsk fænomen.
Koleraen nåede i sommeren 1831 til Nordtyskland, og i 1832 brød den ud i Norge og i 1834 i Sverige, men Danmark slap med skrækken i 1830’erne. Sygdommen vendte dog tilbage i begyndelsen af 1850’erne, hvor København og en række provinsbyer oplevede en voldsom epidemi fra 1853. Ole Bangs sang om kolera fra 1831 blev næppe taget frem igen, da den alvorlige sygdom ramte hovedstaden og en række købstæder som en medicinsk katastrofe.
Første del af Ole Bangs sang om kolera. Klik her eller på billedet for at se hele originalkilden som PDF. Fra: Ole Bang, "Cholera-Sang" (1831)
Cholera-Sang i det kongelige Medicinske Selskab
I Kiöbenhavn
den 14de October 1831.
"Til Vaaben för Cholera kommer!''
Gienlyder fra Land og til Land;
See vi har fra tidligst i Sommer
Havt Alting til Slaget istand:
Det vrimler jo af Commissioner,
Hver Landsbye har sit Hospital,
Man renser og vadsker og boner
Og ryger i Kielder og Sal.
Forordninger, korte og lange,
Anviisninger, store og smaa,
Til Fienden at fierne og fange,
Til skudfrie af Kampen at gaae,
Omsendes i Staden, paa Landet,
Opkiöbes af Peter og Povl,
Og sielden der snakkes om Andet
End Smitte og Chlordamp og Svovl[1].
Aviserne, tydske og danske,
Gientage saa gierne den Sang,
Der staaer: lad kun væxe[2] din Handske,
Sæt Tiærre[3] i Port og i Gang,
Lad Frugterne raadne i Haven ,
Lad Bryggerne spille Fallit,
Og læg Dig et Plaster[4] paa Maven,
Saa bliver Du Cholera qvit.
Og vi som skal Hæren anföre,
Vi giemme i Hoved og Pult,
Hvad derom vi, læse og höre,
Ja hiint alt som denne er fuldt;
De Vaaben, som bruges mod Fienden,
Er samlet forlængst og lagt frem,
Og dog - kom vi slemt nok i Vinden,
Hvis engang han giested[5] vort Hiem.
Thi medens os nogle vil lære:
Med Kulde man möder ham bedst[6],
Os Andre beviser paa Ære,
At Varme kun gier ham sin Rest,
Nu stilles mod ham en Magister,
Og nu paa den selvsamme Plet
Morphine i Forbund med Klister,
Mercurius[7] med en Lancet[8].
Nu Campher[9] han ej kan fordrage,
Paa Flugt han nu drives med Börst,
Hist druknes han altid i Lage,
Der laer man ham segne af Törst[10].
Dog - tvivle vi endnu herhiemme,
Skal ei vort erkiendtlige Bryst
De brave Colleger forglemme,
Som kiempe i Syd og i Öst.
Ja Skaal hver en Broder derhenne,
Hvis Mod ei har Voxkittel paa,
Hvis Kraft bringer Kampen til Ende,
Hans Hæder i Sekler[11] vil staae! -
Og Skaal med et skummende Bæger,
Nu Fienden sig nærmer vort Land,
Enhver iblandt Danias Læger,
Der tænker og handler som han!
Dr. B—o.[12]
Ordforklaringer m.m.
[1] Henvisning til at pengesedler, som kunne bære smitte, skulle røges med svovlsyre.
[2] Væxe: vokse.
[3] Man mente, at afbrænding af tjære kunne forhindre farlige koleradunster, som kunne gøre folk syge.
[4] En almindelig behandling var plastre med hudirriterende salve, som fremkaldte rødme og blærer på maven, hvormed man mente, at det det sygdomsfremkaldende i tarmene kunne trækkes ud gennem i huden og væk fra de livsvigtige organer.
[5] Giested: at gæste et hjem, dvs. besøge.
[6] Lægerne var ikke enige om behandlingen af kolera. Nogle mente, at kolde omslag var vigtige, mens andre var fortalere for varme drikke som fx te og havresuppe.
[7] Mercurius: ældre betegnelse for kviksølv, som indgik i en flere populære lægemidler. Kviksølvpræparater befordrede kropsudtømmelser som fx øget urinproduktion og sved, som blev opfattende som helende processer.
[8] Lancet: kniv med et tyndt, tveægget blad, der blev brugt til åreladning.
[9] Campher: Kamfer er en stærktlugtende, farveløs substans af gennemskinnelige krystaller, som tidligere blev brugt som opkvikkende og sveddrivende medicin. Under koleraepidemien i midten af 1800-tallet var kamferbaseret medicin en del af koleraterapien.
[10] Med vor tids viden ved vi, at tørst er meget farligt ved kolera, fordi væsketabet fra tarmen kan føre til kollaps af kredsløbet og død.
[11] Sekel: århundrede.
[12] Dr. B—o (Dr. Balfungo): Pseudonym for Dr. Ole Bang (1788-1877), der i begyndelsen af 1800-tallet spillede en væsentlig rolle i udviklingen af dansk medicin som både professor og overlæge. Han anerkendes blandt andet for introduktionen af stetoskopet samt hans bidrag til foreningen af medicin og kirurgi i lægeuddannelsen.