Kilder
Kildeintroduktion:
Den østlige del af Sjælland og herunder Helsingør blev fra december 1710 og knap et år frem ramt af den pestepidemi, som forinden havde hærget i landene omkring Østersøen. Den 25. maj 1711 udstedte styret et patent, det vil sige en kongelig lov, der bekendtgjorde, at købstaden Helsingør skulle afspærres med vagter i forsøget på at begrænse den smitsomme sygdom. Byens borgere blev dermed spærret inde, og al omgang med mennesker udefra samt handel både over land og fra Øresund blev forbudt. Ifølge patentet måtte ingen inden for afspærringen i den pestbefængte by bevæge sig udenfor, og vagterne kunne uden varsel skyde og dræbe de beboere, som forsøgte at undslippe.
Alle civile og militære embedsmænd i Helsingør fik påbud om at sørge for, at det kongelige patent fra Frederik 4. (født 1671, regent 1699-1730) blev bekendtgjort for byens befolkning. Efterretningen om blokaden skulle oplæses af præsten i kirken samt forkyndes for alle ved rådhuset. Nedenfor ses en transskription af lovteksten fra den 25. maj 1711: Patent, at ingen maa begive sig fra Helsingøer og næst omliggende Landsbyer i Cronborg Amt medens Indesperringen formedelst den smitsomme Sygdom paastaaer.
Blokaden af Helsingør blev etableret med en militær kordon, hvilket var en kæde af soldater rundt om byen. Grænseværnet i form af de militære tropper blev opstillet i en ca. 14 km. lang kæde i en halvbue omkring Helsingør fra kyst til kyst. Da afspærringen af den travle handels- og havneby blev etableret i slutningen af maj 1711, havde pestepidemien raset i flere måneder, mange var allerede døde, og situationen var alvorlig. Til trods for myndighedernes forsøg på at inddæmme smitten med afspærringen lykkedes det overordnet set ikke, og den dødelige infektionssygdom nåede at sprede sig til omkringliggende byer som bl.a. Hellebæk, Esbønderup, Tikøb, Hornbæk og Høstkøb. Smitten fra byldepesten nåede også til København i maj 1711, blot fire dage inden blokaden af Helsingør var blevet etableret. En 15-årig dreng fra Helsingør kom den 21. maj til hovedstaden, hvor han blev syg og døde to dage senere. Byldepesten spredte sig efterfølgende i hovedstaden og dræbte en tredjedel af byens befolkning. Blokaden af Helsingør blev ophævet igen i juli 1711, da København var blevet erklæret for smittet.
Patent, at ingen maa begive sig fra Helsingøer og næst omliggende Landsbyer i Cronborg Amt medens Indesperringen formedelst den smitsomme Sygdom paastaaer som gengivet i Kong Friderich den Fierdes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve fra Aar 1711. til 1712. Klik på billedet eller her for at se lovteksten i pdf-format.
X. PATENT
Anlangende at ingen maa begive sig fra Helsingøer og endeel næstomliggende Landsbyer i Cronborg Ambt, som, formedelst den sig der yttrende Smitsom Sygdom, med Vagt ere indspærrede, og fra al omgiengelse og Handel med andre Stæder til Lands og Vands udelugte, og det saalænge Indspærringen paastaaer.
Vi Friderich den Fierde, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge etc.[1] Giøre alle vitterligt, at saasom vi have været foraarsaget Vores Kiøbstæd Helsingøer med en deel næst der omliggende Lands-Byer, formedelst den meget skadelige og smitsom der sig yttrende Sygdom, med Vagt at lade indspærre og fra ald Omgængelse og Handel med andre Stæder at udelukke, saavel til Lands som til Vands; saa have Vi til desto større Sikkerhed saadant hermed vildet lade for alle og enhver ved dette Vores allernaadigste Patent[2] give tilkiende, saaog derhos alvorligen og strengeligen forbyde, at ingen, i hvo de endog kunde være, maa sig tilfordriste[3], saalænge samme Indspærring paastaaer, sig fra de befængte Stæder uden for den giorte Indspærring at begive; Skulle nogen sig herimod formaste[4], da skal den satte Vagt hermed have magt til saadanne uden nogen Persons Anseelse[5] strax at nedskyde og dræbe, uden nogen Tiltale eller Straf derfor udi nogen maade at lide eller undgielde[6]; Men vil nogen vove sig selv at gaa eller fare ind til nogen af de befængte Stæder, da stande det hannem[7] frit for, men saa maa hand sig ej understaa derfra igien at begive, førend Passagen er frigivet, saa fremt hand ej selv vil kaste sig i den Livs Fare, som tilforn[8] meldt er. Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette og for skade at tage vare, og byde Vi hermed og befale Vores Stiftsbefalingsmand over Siellands Stift, Vores Ambtmænd, Commandanter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som dette Vores Patent under Vort Cancellie-Segl tilskikket vorder, at de det paa behørige Stæder til alles Efterretning ikke allene lader opslaa, men det endog saavel af Prædikestolene som andre behørige Stæder lade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Jægersborg den 25 Maji Anno 1711.
Under Vor Kongl. Haand og Signet
Friderich R.
Ordforklaringer m.m.
[1] I lovteksten er der anvendt et særligt forkortelsestegn, der står for ’og så videre’ = ’et cetera’.
[2] Patent: en slags kongelig lov eller åbent brev.
[3] Tilfordriste: driste sig til noget; vove.
[4] Formaste: driste sig til at gøre noget forbudt, fordi man er overmodig eller dumdristig.
[5] Anseelse: den grad af respekt og værdsættelse, som omgiver en person.
[6] Undgielde: bøde for.
[7] Hannem: ham.
[8] Tilforn: tidligere.