Oprindelige form 1625

Bearbejdet til nudansk

Forordning Huorledis i Pest / Blodsot / oc saadanne smitsomme Siugers tid / skal forholdis.

Forordning om hvordan man skal forholde sig, når der er udbrudt pest, dysenteri[1] og lignende smitsomme sygdomme.

Vi Christian den Fjerde[2], med Guds nåde Danmarks, Norges, Vendernes og Goternes konge, hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenborg og Delmenhorst osv. bekendtgør for alle, at ganske vist ved vi godt, at al menneskelig forsigtighed er fuldstændig nytteløst, når der er udbrudt pest, dysenteri, eller Guds vrede viser sig på lignende måde. Alligevel er det i sig selv kristeligt og rigtigt, at enhver forholder sig besindigt over for Guds straf, frygter den og bruger de råd, som Gud den allermægtigste giver og tillader, og derefter overgiver udfaldet i hans guddommelige majestæt og almægtigheds hænder, så han kan mildne, ændre og formilde straffen efter sin vise guddommelige omsorg og vilje. Derfor har vi nådigst anset det for godt og passende at lade denne forordning udstede[3], så alle får bedre besked om, hvad de bør rette sig efter, når der er udbrudt pest og smitsomme sygdomme osv.  

Hvordan man skal forholde sig, når sygdommen bryder ud i ens egn eller i nærheden.

1. Siugis Forstandere.

AT paa det en huer / effter denne Voris Forordning / dißbedre sig kand haffue at forholde / Da / det første saaden smitsom Siugdom begynder / inden eller vden Lands (huor fra Segling oc Handteering[4] pleyer at komme) vdi negden[5] at tiltage / skulle Borgemester oc Raad med Sorgenprestens oc Medici[6], huor nogen er / eller den forfarenste[7] Bartskers[8] Raad / anordne toe / trey eller fleere aff Raadet / eller andre gode forstandige Dannemend / som tilstede bliffue ville / huilcke skulle være de Siugis Forstandere / oc med en sand Guds fryct / holde offuer denne Voris Forordning / oc engang i det ringeste huer Uge / med Sognepresten sig Raadføre / oc om Brøst[9] findes / giffue det Borgemester oc Raad tilkiende / at der paa kunde Raadis bode.

1. Sundhedskommission

Det er vigtigt, at enhver med denne vores forordning kan forholde sig bedre. Så snart sådan en smitsom sygdom begynder at sprede sig i nærheden, indenlands eller udenlands (hvorfra der plejer at komme skibe og forbindelser), skal borgmesteren og bystyret rådføre sig med sognepræsten og lægerne, hvor der er nogen, eller med den mest erfarne bartskærer[10]. De skal udpege to, tre eller flere fra bystyret eller andre gode, kloge og pålidelige folk, som vil blive i området. De skal være sundhedskommission og håndhæve denne vores forordning med sand gudsfrygt. Mindst en gang om ugen skal de rådføre sig med sognepræsten, og hvis der mangler noget, skal de meddele det til borgmesteren og bystyret, så der kan rådes bod på det[11].

2. Nest Guds paakaldelse wnduere befengte Steder.

2. Udover gudspåkaldelse skal man undgå smittede steder.

Når nu sygdommen med sikkerhed viser sig i den nærmeste egn, skal der først og fremmest ske bøn og gudspåkaldelse for at afvende Guds vrede og straf. Derudover skal folk opfordres til at gøre bod[13]. Derefter må ingen, som kommer fra de steder, hvor sygdommen er brudt ud, komme ind i de områder, der endnu er fri for sygdommen. De skal i stedet forvises tilbage igen. Hvis nogen ikke vil adlyde, så skal den eller de indlægges i pesthuset i rum og kamre, hvor der ikke har været nogen syge, og opholde sig der i fire eller fem uger. Derefter må de komme ind i byen, såfremt hverken de selv eller nogen hos dem har pådraget sig sygdommen.

I de byer, hvor der ikke er råd til at bygge sådanne pesthuse, skal der udpeges et bestemt værtshus enten uden for byen eller lige inden for byens grænse. Der skal så forhandles med de folk, der skal holde øje med, om der udbryder nogen sygdom, indtil det bliver muligt at bygge et pesthus.

3. OC paa det der udoffuer / ingen sin Rettighed maa forkortis / da skulle Borgemestere / Raad og Byefogder / haffue flittig act oc opsiun / med Vor oc Cronens Rettighed oc Indkomst / Disligeste oc med andre (som icke ville eller maa sig did begiffue) deris Arff oc anden Rettighed oc Indkomme / saa at alt saadan vdi god forvaring oc Regenskab holdis / saa vijt skee kand oc bør / saa intet Oss eller Cronen / eller andre Interesserede ved saadant igiennem Reisens forbud / saa vijt mueligt / forkortet eller affhendt vorder.

3. For at ingen i den anledning skal fratages sine retmæssige indtægter, så skal borgmesteren, bystyret og politimesteren omhyggeligt holde øje og opsyn med vor og kronens retmæssige indtægter. Det samme skal de gøre med andres arv, retmæssige indtægter og indkomster, når disse personer ikke vil eller må begive sig til byen. Disse økonomiske værdier skal være godt beskyttet, og der skal holdes regnskab, så vidt det kan og bør ske. Formålet er, så vidt muligt, at hverken vi, kronen eller andre berørte fratages eller fralistes noget til trods for forbuddet mod indrejse.   

4. Pestmester.

4. Pestmester

Dernæst så skal en god og erfaren pestmester eller bartskærer straks ansættes og have en god månedsløn af byen, så længe sygdommen varer. Man skal også overlade ham, hvad han kan få af de syge, som har formue. De fattige skal han passe og besøge for intet udover den løn, han får af byen. Han skal også følge de råd, som lægerne foreskriver. I begyndelsen skal han gå ind i de huse, hvor pesten er i udbrud, også selvom han ikke er blevet tilkaldt. Dér skal han sørge for, at der bruges røgelse, han skal følge lægernes råd, anvende forebyggende midler og træffe alle foranstaltninger, såvidt Gud den allermægtigste selv nådigt giver råd og medgang. Når pesten er i udbrud, så skal han rådgive enhver, der ønsker råd, og han skal besøge dem, der lader ham tilkalde, og fremfor alt tage vare på de syge i pesthuset.

5. Medicamenter oc Raad.

5. Lægemidler og råd

6. Fruct oc Proviant

6. Frugt og proviant

7. Pesthuß.

OC skulle Borgemestere oc Raad vdi tide / oc nu strax tencke paa at Anordne hoß en beleilig Kickegaard it Pesthuß (eller huor Byerne ringe formue haffuer / en Boed eller Toe effter Byens Leilighed) paa it sund sted / vden for Byen / noget aff Veyen / oc der haffue atskillige Gemacker / baade til Fattige saa oc til Rige / som ville være for sig selff / oc om huilcke tuifflis kand / det at være smitsom Siuge / med huilcken de ere beladde / oc skal huer Quarteer / haffue sin serdeelis Varetegt / paa det baade de / som aff ingen i Siugdoms tid kand bliffue indtaget / kunde haffue it visse sted / huort de gaae eller indføris kunde / naar de paa Gaden ligger / saae oc gaat Folck kunde for deris Siuge tienniste tiunde bekomme Kammerser / oc god Varetegt for billig betalning. Er icke Kirckegaard / hoß huilcken samme Pesthuß eller Boed settis kand / da skal strax hoß Pesthusit en Kirckegaard anordnis / til Fattiges begraffuelser.

7. Pesthus

Borgmestre og bystyre skal i tide, altså nu med det samme, tænke på at indrette et pesthus i nærheden af en passende kirkegård (hvor byerne har ringe formue, skal der i stedet indrettes et skur eller to efter byens omstændigheder). Det skal være på et sundt sted uden for byen noget på afstand af vejen. Der skal være flere rum til de folk, hvor det er usikkert, om det er en smitsom sygdom, de er ramt af, såvel til fattige som rige, der vil være for sig selv. Og hvert rum skal have sin særskilte vagt, for at de, som ikke kan indlogeres af nogen i sygdomsperioden, kan have et bestemt sted, hvor de kan gå eller føres ind, hvis de ligger på gaden. Samtidig kan også godtfolk få kamre og god omsorg til deres syge tjenestefolk til en rimelig betaling. Er der ikke en kirkegård, som pesthuset eller skuret kan placeres ved, skal der anlægges en kirkegård lige ved pesthuset til de fattiges begravelser.

8. Guds paakaldelse oc anden formaning.

8. Gudspåkaldelse og anden belæring

Når nu sygdommen bryder ud i en by, så skal man først og fremmest ydmygt anråbe Gud den allermægtigste med bodssalmer (som skal fremføres bestemte dage, og vare indtil takkebønnen for sygdommens ophør kan fremsiges fra prædikestolen) og dertil bøn både hjemme og i kirken, om at den guddommelige vrede, straf og sygdom må ophøre og formildes. Derefter skal folket eftertrykkeligt opfordres til at gøre bod, til at forsone sig med Gud og sin næste og til i tide og velovervejet at deltage i Herrens nadver. Under disse omstændigheder kan man nemlig kun søge og få de bedste råd hos Gud den allermægtigste. Dernæst skal også de velhavende folk opfordres til at have medlidenhed med de fattige, især de syge mens de lever, og også støtte deres efterladte børn. Desuden skal de også opfordres til at hjælpe de døde i graven. Dertil kommer, at sundhedskommissionen skal føre tilsyn med, at det der (særligt i disse tider) gives til de fattige syge, også bliver holdt tilbage og uddelt til dem. Endelig skal folket opfordres til, at ingen i trods udsætter sig selv for fare og har unødvendigt samvær med de syge. Ligeledes skal de syge også klogt holde sig fra andre og advare dem, hvis de kommer uvidende til dem.

9. Pesthuß Capellan.

9. Pesthuskapellan

10. Huse tilholdis.

DErnest naar nu Siugdommen / vdi nogen Huß formerckis / oc førend den bliffuer offuer Byen allmindelig / Da skulle de der inde boer / holde Husene oc Vinduerne til Gaderne tillucte / oc ingen sted vdgaae / at komme iblant Folck / eller stede nogen wvidende til sig: Dog skal anordnis aff Borgemestere oc Raad at Siælesørgerne dennem besøge / oc trøste / dernest oc at Pestmesteren til dennem bruger de Raad som best vides / baade i Husene at ryge / oc de der vdi sunde ere / nogit til Præservatif at indgiffue / oc de Siuge nest Guds hielp at Curere. Derforuden oc skal bestilles visse Folck / som saadanne steder oc siuge Folck besøge kunde / dennem hente oc forskaffe deris Nødtørfft oc Liffs ophold / Medicin oc anden Fornødenhed. Meden dersom nogen Tiunde[20] siug bliffuer / oc Hußbunde eller Hustrue som sunde ere / ville strax effter at nogen saadan Siugdom formerckis i deris huse / begiffue sig paa andre steder / huor de kunde goduilligen indtagis / da skulle de icke nødis til at bliffue hoß de Siuge / Meden dennem frit fore / naar de Siuge / oc de som i Husene bliffue / med vnderhold Medicin oc anden Nødtørfft besørge / effter deris Leilighed sig vd at begiffue / Dog at de icke vden høy Aarsag steder andre sig til Omgengelse / førend om deris egen tilstand oc sundhed paa nogle Ugers tid vist er forfarit.

10. Huse lukkes

Dernæst når nu sygdommen opdages i et hus, og førend den bliver almindelig i byen, så skal de, der bor derinde, holde husene og vinduerne til gaden lukket. De må ikke gå ud noget sted for at komme i kontakt med folk eller lade nogen uvidende komme til dem. Borgmestre og bystyre skal dog sørge for, at sjælesørgerne[21] besøger og trøster dem, og derefter også at pestmesteren følger de bedste råd, man kender over for dem, både ved at røge i husene, give noget forebyggende til dem, der endnu er raske, og med Guds hjælp kurere de syge. Derudover skal der ansættes bestemte folk, som kan besøge disse steder og syge folk for at hente og skaffe dem, hvad de måtte behøve af livsfornødenheder, medicin og andet nødvendigt. Men hvis nogen af tyendet[22] bliver syge, og herren eller fruen i huset er raske, så skal herskabet ikke tvinges til at blive hos de syge, hvis de vil rejse andre steder hen, hvor de frivilligt bliver lukket ind, straks efter at sygdommen er opdaget i deres huse. Men det står dem frit for at begive sig bort, som deres omstændigheder tillader dem, hvis de sørger for mad, medicin og andre livsfornødenheder til de syge og dem, der bliver tilbage i husene. Dog må de ikke uden tungtvejende grund tillade, at andre omgås dem, før man efter nogle ugers tid har sikker viden om deres egen tilstand og sundhed.

11.

11.

12. Besøgning.

ELlers skal all wnødig besøgning i saadan Tid være forbøden / dog skal Presten / Pestmesteren Bardskerne villige sig lade befinde; De nest Forvante mue oc / om de endelig det ere begierendis / tilstedes til Siuge at indgaae / dog at de sig siden fra anden Selskab oc samquem / (vndtagen Kircken) endtholder[23].

12. Besøg

I øvrigt skal al unødigt besøg i sådanne tider være forbudt. Dog skal præsten, pestmesteren og barskæreren villigt møde op. De nærmeste slægtninge må også få tilladelse til at gå ind til syge, hvis de absolut ønsker det. Dog skal de efterfølgende afholde sig fra andet selskab og samkvem (undtagen kirken).

13. Verdskab.

13. Sammenkomst

14. Begraffuelse.

NAar oc nogen i saadan tid / ved Døden affgaar / da skulle alleene neste Forvante[24]/ oc nogle faa aff Naaeboskabit bedes at møde i Gaden / naar Liget vdberis / oc paa Gaaden igien fra hin anden skillis / naar fra Kircken kommet er / oc maa ingen vdi Husit indgaae / vden de vedkommer / Presten skal i Kircken alleene giøre kort / oc halff saa lenge Lig-Predicken / som ellers / oc paa Kirckegaarden i steden for Lig-Predicken alleene giøre en kort Formaning / eller læse en Bøn / oc Fader Vor / oc der vdi med dennem som tilstede ere / Gud den Allermectigste for Siugdommens formildelse / oc anden Nødtørfft / aff Hiertet oc alvorligen paakalde.

14. Begravelse

Når nogen i en sådan tid afgår ved døden, så skal kun de nærmeste slægtninge og nogle få af naboerne indbydes til at møde i gaden, når liget bæres ud. De skal skilles fra hinanden igen på gaden, når de er kommet tilbage fra kirken. Ingen må gå ind i huset, medmindre de hører til. I kirken skal præsten kun holde en kort og halvt så lang ligprædiken som ellers. På kirkegården skal han i stedet for en ligprædiken kun give en kort belæring eller læse en bøn og fadervor. I den forbindelse skal han sammen med dem, som er til stede, påkalde Gud den allermægtigste inderligt og indtrængede og bede for, at sygdommen mildnes, og hvad der ellers er påkrævet.

15. Lig Kister.

I Lige maade skal oc paa Lig Kister aff Fyrr / settis en Taxt / oc paa Deler giøris Forraad aff Øffrigheden / de Fattige som intet formaae / til beste / effter Byens Leilighed.

15. Ligkister

Desuden skal der fastsættes en pris for ligkister af fyr. Efter byens omstændigheder skal myndighederne samle et forråd af dele til kister til gavn for de fattige, som intet ejer.

16. Klæde oc Lagen.

I Pest tid skal oc Kircken holde Klæde oc Lagen / it eller fleere / at leye bort til dennem der begiere / for en lidelig [her må mangle ‘affgift’ el.lign.]; huiß der aff kommer / skal være Presten oc Kircken til toe skiffte.

16. Klæde og lagen[25]

I pesttid skal kirken have klæde og lagen, et eller flere, der kan lejes ud til dem, der ønsker det, for en rimelig pris. Indtægten, der kommer ind på den måde, skal deles ligeligt mellem præsten og kirken.

17. Ligbæren.

VIdere skal oc Borgemestere oc Raad forordne / huorledis der med Ligberen skal forholdis; Der hoß ocsaa forordne Ligbaarer / med Heste fore / med sorte Klæde Tecker [formentlig fejl for Tecket ‘dækket’] / saa de Fattige der ved kand naae en hederlig Begraffuelse / derforuden oc at de / som ingen ville sig vedkiende / aff saadanne kunde til Jorde føris.

17. Ligbæring[26]

Desuden skal borgmestre og bystyre bestemme, hvordan man skal forholde sig med ligbæring. I den forbindelse skal de også sørge for ligbårer med heste foran og dækket med sorte tæpper, så de fattige på den måde kan få en anstændig begravelse. Med dem kan desuden også de, som ingen vil kendes ved, føres til graven.

18. Graffuere.

VDi Pest tid skulle oc Borgemestere oc Raad / giøre Anordning / at Graffuerne da saa vel som ellers / lader sig nøye met huiß billigt / oc den Fattige bedrøffuede effterlatte kand aff sted komme / oc skal Graffuer Lønnen settis for en visse Taxt / oc Graffueren plictig at kaste Graffuene vel dybe / oc trey Sielandske Alne[27] i det ringeste.

18. Gravere

I pesttid skal borgmestre og bystyre fastsætte, at graverne – ligesom i andre tider – lader sig nøje med[28], hvad der er rimeligt, og som den fattige, bedrøvede efterladte kan skaffe. Graverlønnen skal fastsættes til en bestemt pris. Graveren er forpligtet til at grave gravene passende dybe, som minimum tre sjællandske alen[29].

Denne pestfordning skal såvel myndigheder som alle andre rette sig efter, eller også stå til ansvar og underkastes retsforfølgelse, som det sig hør og bør.

Givet på vort slot i København den 15. januar 1625.