Brev til Willum Worm i Leyden, 29. april 1654

(……)

Pesten er nu begyndt at hærge her; Gud se til os med naadigt Aasyn!

Brev til Willum Worm i Leyden, 19. maj 1654

(……)

Vi holdes i Uro af den grusomme Pest, der hærger hos os og bortriver Folk paa Sygdommens tredje Dag.

Pestsmitten her volder os Bekymring, og mig desto mere, som man har lagt det akademiske Rektorats farefulde Byrde paa mine Skuldre. Gud bevare naadigt vor Familie, saa at vi uskadt kan slippe gennem denne Sot[1]!

Brev til Thomas Bartholin i Roskilde, 22. maj 1654

Dit meget kærkomne Brev har jeg modtaget i Dag Klokken 10; ligesom jeg nærer den største Taknemmelighed for din store Omsorg, saaledes vil Jeg ikke have, at du skal være uvidende om, at min Lidelse undertiden vender tilbage med noget blidere Kendetegn; det er dog det højst byrdefulde Rektoratshverv der mest volder mig Plage; dette har mine Kolleger lagt paa mine Skuldre i denne højst farefulde Tid, og jeg erkender rent ud, at jeg ikke er det mægtig. Iøvrigt har vi det gudskelov endnu alle godt i vor Familie, skønt Smitten daglig breder sig. Gud holde os uden for Fare fremdeles!

Fra min Søn [Willum] har jeg et Brev skrevet den 1. Maj, og deraf slutter jeg, at han har det saa godt, som han kan ønske det, men endnu har Bogtrykkerne ikke gjort en Begyndelse med min Bog [Museum Wormianum], idet de skylder paa Kobberstikkerens svage Helbred. Jeg skal ved given Lejlighed sende ham dit Brev. Han skrev, at Dr. Sperling[2] er udvandret til Sverige med sin Familie, og at Sveriges Dronning ventes i Løbet af to Maaneder sammen med vor fordums Ulfeldt[3]; at Prinsen af Oranien[4] sammen med sin Moder vil tage Ophold i Leyden, og at Salmasius'[5] Enke plages stærkt af en vis [Alexander] More, Professor i Amsterdam, og holdes i Arrest, skønt denne i sin Tid har modtaget utallige Velgerninger fra Salmasius.

(……)

Otto Thott[6] har sendt sin Læge hertil for atter at æske Lægernes Raad i den kendte Sag; paa Hr. Kanslerens Bud mødtes de i mit Hus for at afgive deres Udtalelser. Saavidt vi forstaar, forværres Sygdommen, og Forhaabningerne om Helbredelse er tvivlsomme.

(……)

Gud bevare dig uskadt for os sammen med hele din Familie! Min Hustru og alle mine Børn hilser dig og hele din Familie. Gid jeg maa se den Dag, da vi kan mødes frelste og uskadte og efter Sædvane veksle vore kære Samtaler. Lev vel.

København, den 22. Maj 1654.

Brev til Stefan Olafsson paa Wallanes[7], 23. maj 1654

(……)

Pesten er begyndt at hærge hos os og har bortrevet mange; det er indtruffet til saa meget desto større Besvær for mig, som Kollegerne har lagt dette Aars Rektorat over paa mig. Gud bevare os naadigt; du maa anbefale os i dine Bønner. Lev vel.

København, den 23. Maj 1654

Til Poul Moth[8], 7. juni 1654

At I har skænket kongelig Majestæt den høje Prins [Christian (5)] sund og rask igen, glæder mig. Gud bevare ham fremdeles og begunstige Eders Bestræbelser! Pestsmitten griber mere og mere om sig Dag for Dag, saa at der i forrige Uge blev begravet mere end 180. Professorerne saa vel som de Studenter, der er nogenlunde velstillede, har begivet sig andetstedshen. Jeg sender den ønskede Afskrift af Apothekerreskriptet, men afskrevet af en Dansker, saa hvis du bemærker nogle Fejl, og at den tyske Retskrivning er fordærvet, saa maa du bære over dermed.

Fuiren[9] har sammen med de øvrige begivet sig til sikrere Steder; med ham har det derfor ikke været muligt at forhandle om de Ting, som vore har bebrejdet ham selv. Han har efterladt os nogle Punkter, hvorved de havde skrevet NB, og som jeg sender, hvis det er muligt at slutte noget ud fra dem. Gud forbarme sig over os og naadigt mildne sin Vredes Svøbe, thi paa alle Sider omgives vi af befængte. Lev vel. Alle vore hilser dig.

København, den 7. Juni 1654.

Til Thorlak Skulason paa Holar[10], 1. juli 1654

(………)

Med Hensyn til din Søns [Gisli Thorlakssons] Tilbagevenden hertil, saa er det noget, jeg ikke i Øjeblikket tør tilraade, for saa vidt som der nu raser en voldsom Pest hos os; i denne Uge har den bortrevet mere end tre Hundrede. Universitetet er opløst, Professorerne draget bort til sikrere Steder, saa vi kun er tre, som opholder os her, stolende paa guddommelig Beskyttelse. Jeg trykkes daglig i denne farefulde Tid af forskellige Vanskeligheder, fordi det brydsomme og besværlige Rektorat i dette Aar er mig betroet. Gud være vor Beskytter! Da det ikke vides, hvornaar det behager den højeste Gud at afvende sin Vrede fra os, har jeg villet give dig Meddelelse om disse Ting, for at du kunde overveje nøjere med dig selv, hvad du vilde bestemme med Hensyn til din Søn. Hvis han kommer hertil og Gud under mig Livet, skal jeg efter Evne opfylde al menneskelig Pligt imod ham. (………)

Til Thomas Bartholin i Roskilde, 8. juli 1654

Tak for dit Brev, som meldte Eder alle raske. Ogsaa vort Hus er endnu frit for Smitte, men over 1400 er nu døde af Pesten, i denne Uge alene 428. I Spormands Hus ligger Jomfru Sinclair syg. Jeg vedlægger et Brev til min Søn, som med Urette klager over, at vi skriver saa sjældent. Selv er han meget forsømmelig paa dette Punkt. (………)

Til Willum Worm i Leyden, 22. juli 1654

(………)

Hvad skal jeg sige om Pesten, som hærger hos os? Paa Modersmaalet er der udsendt en Vejledning fra det medicinske Fakultet, og jeg vilde sende den, dersom der var Lejlighed dertil. Det er en meget heftig Sygdom, som i Løbet af den fjerde Dag kvæler de angrebne. Kendetegnene er ikke ensartede hos alle, men veksler efter Temperamenterne. Kræfternes Aftagen, Trykken i Hjertet, Angst og Kulde bemægtiger sig straks i Begyndelsen de fleste; der kommer Svulster og Bylder, og mod Slutningen sorte og gustne Pletter. De fleste, som dør, begaar den Fejl, at de straks i Begyndelsen svækker deres Kræfter enten ved Aareladning eller ved Udrensning. Hvis man ikke inden for seks Timer træffer Forholdsregler imod Sygdommen, er det ude med dem. Saasnart man mærker Forandring i Legemet, skal der gives en Modgift, for at den syge kan forberede sig paa Svedanfald, og det skal gentages efter seks Timer, indtil han har mærket en tydelig Forandring og Giftstoffets Fordrivelse. I vor Vejledning vil du se det hele. (………)

Til Hans Müller i Haderslev, 27. juli 1654

Ja, saaledes forholder det sig: Pestsmitten raser mere og mere hos os. Næppe en Gade i Staden er sluppet for dens Angreb; den dræber over seks Hundrede hver Uge. Gud se i Naade til os og lade sin Vredes Svøbe faa Hvile. I Gaar begravede vi Hr. Magister [Jørgen] Eilersens Hustru, i Dag bortbærer man Støvet af vor Bogtrykker Martzan. Mit Hus saa vel som dit er hidtil ved Guds Naade gaaet fri. Gennem Pedellen har jeg mindet din Moder om den Kiste, som skal bringes hen paa Konsistorium, men hun afslog det med Paastand om, at det ikke var nødvendigt, hvis ikke et alvorligere Onde truede. Tvivl ikke om, at jeg paa enhver mulig Maade vil sørge for hende og dine Sager, blot Gud vil bevare mig Liv og Helbred. Jeg beder dig skyldigt hilse Dr. Køster fra mig. Lev vel.

København, den 27. Juli 1654.

Til Willum Worm i Leyden, 15. august 1654

Dit sidste Brev afsendt den 11. (1.) August har jeg modtaget den 14. og slutter deraf, at du ikke har modtaget mine tre, skrevet den 15. og 22. Juli, hvilket ærgrer mig, thi jeg har udførligt drøftet din Rejse og Pesten, som hærger hos os.

(………)

Endnu er vi ved Guds Naade alle raske, skønt stedt i de største Farer. I sidste Uge døde 561, i forrige 526. Gud bevare os naadigt! Din Broder Matthias har jeg sendt til Bergen, for at han kunde være i større Sikkerhed. Hvor Resen er, ved jeg ikke. Hvis der frembyder sig nogen Lejlighed, skal jeg sørge for, at du faar Dolmers Tavle. Moder og alle vore hilser dig — ved Guds Naade alle raske! Det omtalte Papir har jeg sendt til Roskilde til [Bertel] Bartholin, som jeg hører er i største Sorg, fordi hans Hustru ligger paa sit yderste.

Kobberstik af læge og professor Ole Worm (1588-1654). Fra: Det Kgl. Bibliotek